    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 12. Deltagerinterview med årgang 1996/97
12.1 DatamaterialetSom supplement til registerundersøgelsen i kapitel 11 indgår i dette kapitel interview med 318 produktionsskoledeltagere, der har afsluttet deres produktionsskoleophold i 2. halvdel af 1996 eller i løbet af 1997. Interviewene blev foretaget i 2. halvdel af 1999. Fra Undervisningsministeriets register blev der udtrukket et repræsentativt udsnit af produktionsskoledeltagere på 300 deltagere, der var udsluset i 2. halvdel af 1996 og 300 deltagere, der var udsluset i løbet af 1997 - i alt 600 deltagere. Af disse lykkedes det at komme i kontakt med 419 via telefon eller brev. 314 af deltagerne indvilgede i at indgå i undersøgelsen med et telefoninterview, mens 4 ønskede et besøgsinterview. I bilag 1 er foretaget en mere detaljeret frafaldsanalyse. 12.2 Deltagernes sammensætningBlandt de 318 interviewede deltagere er 177 (55,7%) mænd og 141 (44.3%) kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen blandt samtlige produktionsskoledeltagere. Aldersfordelingen for deltagerne på interviewtidspunktet er vist i figur 12.1. De yngste var 17 år og de ældste 27 år på interviewtidspunktet. Over halvdelen var mellem 20 til 22 år og gennemsnitsalderen var 21 år1. Figur 12.1. Alder på interviewtidspunktet
Hver femte af de interviewede har børn2. For kvinderne gælder det, at hver tredje har et eller flere børn, mens det for mændene drejer sig om hver tiende. Af figur 12.2 fremgår det, hvem produktionsskoledeltagerne bor sammen med. 33% bor sammen med forældre, 23% bor alene, 34% bor sammen med partner, mens 10% bor sammen med andre. Aldersmæssigt flytter de fleste hjemmefra i perioden. Mens 64% af de 17-19 årige bor hjemme, er det kun 8% blandt de 25-27 årige. Det er især kvinderne, der flytter tidligere hjemmefra sammen med en partner. For de 25-27 årige bor 46% alene. Ikke overraskende bor dem med børn oftere sammen med partner (63%), mens kun 8% her bor hjemme hos deres forældre. 22% af dem der har børn bor alene. Hvis vi sammenligner med de 177 deltagere, der har gået på produktionsskole i 1999 (afsnit 8.3) bor hele 64% af disse sammen med enten begge eller den ene af forældrene, kun 11% bor alene, og kun 10% sammen med en partner. Dette afspejles naturligvis af, at de 177 deltagere fra 1999 gennemsnitligt er yngre end deltagerne fra 1996/97 og derfor i mindre grad er flyttet hjemmefra. Figur 12.2. Hvem bor deltagerne sammen med?
12.3 Baggrund for at komme på produktionsskolenProduktionsskoledeltagerne er langt fra nogen homogen gruppe. Karakteristisk er det dog, at ingen af dem har fuldført en ungdomsuddannelse, hvilket hænger sammen med lovændringen i 19953. Deltagerne opgiver da også selv mange årsager til, hvorfor de begyndte på et produktionsskoleforløb. 19% angav, at produktionsskoleforløbet var et led i en handlingsplan, 19% skulle finde ud af at vælge uddannelse, og 8% havde afbrudt en uddannelse og skulle i gang med noget andet. 9% valgte produktionsskolen, fordi de kendte nogen, der havde gået der, og 4% havde selv besøgt skolen og fandt den spændende. Herudover angav ca. halvdelen andre årsager til at de begyndte på produktionsskolen. Hovedparten angav her, at det var fordi de ikke havde andet at lave eller på grund af arbejdsløshed eller aktivering, mens andre begyndte som et led i et fuu- eller eguforløb4. 12.4 Opholdet på produktionsskolenFigur 12.3 viser antal måneder, deltagerne har gået på produktionsskolen. Næsten 1/3 gik der mellem 4-6 måneder, mens omkring 10% gik der op til og med en måned. I forhold til landsstatistikken er der langt færre i undersøgelsen, der kun har deltaget i en meget kort periode5. Tilsvarende er der væsentlig flere, der har angivet, at de har deltaget over et år. Dette kan eventuelt skyldes, at mange efterfølgende har svært ved at huske, hvor mange måneder de præcist har opholdt sig på produktionsskolen. Figur 12.3. Antal måneder på produktionsskolen
Generelt kan man sige, at de fleste unge ser ud til at have haft behov for at være på skolen mellem 2-3 måneder og et år, der er det officielle loft for opholdets længde. En mindre gruppe har været meget kort tid på skolen. Dette kan enten være unge, der har ventet på at komme ind på en allerede planlagt uddannelse, eller unge, der - som medarbejderne på skolerne udtrykker det - bare skal have et lille skub for at komme videre. En gruppe mener, at de har gået på skolen over et år. Her må vi formode, at der er tale om det, medarbejderne kalder den tunge gruppe, der har haft brug for meget lang tid til deres afklaringsforløb, og hvor skolen har søgt dispensation til at forlænge forløbet. Måske kan der også her være tale om et problem, der er blevet nævnt på flere skoler, nemlig at en gruppe unge kræver særlige foranstaltninger, som for eksempel beskæftigelse på særlige vilkår. Dette er der ikke altid mulighed og forståelse for i kommunerne. Figur 12.4. Valg af værkstedsfag
Værkstedslinier I figur 12.4 er vist, hvilke værkstedsfag deltagerne deltog i. For en nærmere uddybning af værkstedstyperne henvises til afsnit 5.3.1. 36% deltog i "traditionelle værkstedsfag", 20% i "køkken-/ kantinefag", 20% i "elektroniske medier og teknik", 13% i "tekstil" og 15% inden for "natur, jordbrug og dyr". Kun knap 2,5% deltog i værkstedsfag inden for "kontor og administration". Almene fag I alt havde 35% af deltagerne gået til almene fag. Flest (25%) deltog i dansk. Herefter kom matematik med 23%, edb med 6%, sprogfag med 6%, sport med 3% og samfundsfag med 2%. De fleste, der deltog i almen undervisning, deltog i 2 eller flere fag - typisk dansk og matematik. Andre aktiviteter Sideløbende med undervisningen og arbejdet i værkstedet foregår der en række andre aktiviteter på skolerne. Vigtige fællesaktiviteter i dagligdagen er måltiderne og de fælles samlinger, der på mange skoler ofte afholdes i forbindelse med nogle af måltiderne (se herom afsnit 5.4.1 og afsnit 6.2.2). 78 af de 104 skoler, der deltog i FPP's spørgeskemaundersøgelse angav, at de har en køkkenlinie (afsnit 5.3.1). Derudover har nogle skoler en kantineordning, hvor deltagerne kan købe mad, men som ikke fungerer som et produktionsskoleværksted. Som det fremgår af figur 12.4, arbejdede lidt over 20% af deltagerne på produktionsskolerne inden for køkken og kantine. Nogle af køkkenerne sælger mad ud af huset, men hovedaktiviteten for de fleste køkkenlinier er de fælles måltider på skolen. I alt angav over 95% af deltagerne, at de på deres skole havde haft fælles måltider som f.eks. morgenmad eller frokost. Langt den overvejende del af disse deltagere (89%) deltog næsten altid i fællesmåltiderne, 6% deltog nogle gange, og 5% deltog aldrig. Lidt over halvdelen af dem, der deltog i fællesmåltiderne, syntes meget godt om at deltage, 33% syntes godt om det, 4% brød sig ikke så meget om det, mens 8% ikke kunne udtale sig om det. Det er altså en overvejende del af de unge, der synes om at deltage i de fælles måltider, selvom deltagelsen på mange skoler er tvungen. Hvad angår daglige samlinger i forbindelse med måltiderne, så havde 62% af deltagerne på deres skole haft sådanne. Der kunne her for eksempel indgå fællessang eller nogen fortalte noget om et aktuelt emne. 65% nævnte desuden, at der på deres skole blev holdt fællesmøder, hvor der skulle diskuteres/planlægges eller besluttes noget. 63% oplevede, at der kom nogen udefra og holdt et oplæg om et eller andet emne. Udover fælles måltider og samlinger af forskellig art opgav mange af deltagerne, at de havde deltaget i andre former for aktiviteter. Næsten halvdelen (48%) deltog på produktionsskolen i idræts-/sportsaktiviteter, 63% deltog i fælles udflugter eller rejser, mens 58% deltog i fester eller andet socialt samvær. 12.5 Undervisningen og vejledningen12.5.1 Vurdering af undervisningen i almene fagDe deltagere (jf. afsnit 12.4), der havde gået til almene fag på produktionsskolen, blev bedt om at vurdere undervisningen i forhold til den undervisning, de modtog i grundskolen med hensyn til en række parametre: undervisningslokalet, undervisningsmaterialet, tempoet, lærerens måde at forklare tingene på og endelig det faktum, at undervisningen på produktionsskolen i modsætning til i grundskolen er frivillig. Selvom interviewene viste, at ikke alle havde opfattet den almene undervisning som frivillig, så var det dog - som figur 12.5 viser - hele 66%, der mente, at frivilligheden på produktionsskolen var med til at gøre undervisningen bedre. Kun 8% angav, at dette var dårligere end i grundskolen. Over halvdelen (54%) fandt, at "tempoet" på produktionsskolerne var bedre end det, de oplevede i grundskolen, mens 19% mente tempoet var dårligere6. "Lærernes måde at forklare tingene på" kom ind på en tredjeplads, hvor 43% mente produktionsskolen var bedre, 21% at den var dårligere, mens 35% mente hverken/ eller. 40% syntes bedre om "undervisningslokalerne" på produktionsskolen end i grundskolen, mens 19% svarede dårligere og 19% hverken/eller. Næsten halvdelen (47%) vurderede hverken "undervisningsmaterialet" som værende bedre eller dårligere, mens 31% opfattede det som dårligere og 22% som bedre på produktionsskolerne. (jf. endvidere årgang 1999's vurdering af almenundervisningen i afsnit 8.5.3). Figur 12.5. Vurdering af undervisningen på produktionsskolen i forhold til grundskolen
Næsten halvdelen af dem, der havde deltaget i en eller anden form for almen undervisning, nævnte selv andre parametre, end de af intervieweren nævnte, hvor undervisningen på produktionsskolen adskilte sig fra den i folkeskolen. Mange mente blandt andet, at det, at der var færre deltagere og dermed mere tid til den enkelte deltager på produktionsskolerne, var bedre, at undervisningen på produktionsskolerne var mere fri, der var mere medbestemmelse, man blev respekteret af lærerne og at der blev taget hensyn til alle - også de svage deltagere. 12.5.2 Vurdering af vejledningenLidt over halvdelen (55%) af deltagerne mente, at de havde fået vejledning på produktionsskolen med hensyn til deres fremtidsplaner. Blandt de 45%, der ikke oplevede, de fik vejledning på skolen, var det dog næsten halvdelen, der gennem produktionsskoleopholdet syntes de blev bedre i stand til at vurdere fremtidige muligheder for arbejde og uddannelse. 2/3 af deltagerne, der var på produktionsskolen over et halvt år, oplevede, at de fik vejledning fra skolen, mens de, der var kortere tid på produktionsskolen, kun oplevede det i mindre omfang. For dem, der var på produktionsskolen under 2 måneder, gjaldt dette kun 1/3. At så forholdsvis få deltagere oplever at have fået vejledning på skolerne, kan hænge sammen med vejledningens ofte uformelle form7. 25% af deltagerne angav, at de fik vejledning af værkstedslæreren, 20% af en særlig vejleder, 17% af forstanderen, mens 4% oplevede de fik vejledning af en almen lærer. Selvom man tager højde for, at det langtfra var alle, der modtog almen undervisning, er det stadig kun 8% der vurderede, at de fik vejledning om fremtidige job-/uddannelsesmuligheder fra en almen lærer. Værkstedslæreren er derimod den person, som flest husker at have fået vejledning af. Dette svarer helt overens med, at deltagernes primære tilhørsforhold som oftest er til værkstedet. 29% mener, at de kun har fået vejledning et par gange i forløbet, 17% ofte, 8% at de har fået det næsten hver dag, mens som tidligere nævnt 45% mener, de ikke fik nogen vejledning. Det er hos værkstedslærerne, man oftest finder den daglige vejledning. Blandt dem der modtog vejledning på produktionsskolen, snakkede 53% af deltagerne også om personlige spørgsmål med deres vejleder. Især var det her også værkstedslæreren, man drøftede personlige spørgsmål med. 63% af dem, der modtog vejledning drøftede personlige spørgsmål med værkstedslæreren, 49% med forstanderen, 34% med en særlig vejleder og 29% med en almen lærer. Blandt dem, der fik vejledning, syntes 40%, at de kunne bruge samtalerne meget, 36% kunne bruge dem noget, mens 25% fandt, at de ikke kunne bruge samtalerne til så meget. 12.5.3 Vurdering af lærerneI tabel 12.1 er deltagernes syn på produktionsskolens lærere fremstillet8. Over halvdelen af deltagerne (56%) opfattede, at lærerne i høj grad var dygtige til deres fag, meget gode til at forklare tingene (51%) og meget gode at snakke med (52%). Lidt under halvdelen (41%) syntes, at lærerne var meget gode til at give dem lyst til at arbejde. Til gengæld var der 28% af deltagerne, der ikke rigtig syntes, at lærerne gav dem lyst til at arbejde, 16% der ikke rigtigt syntes, at lærerne var gode til at forklare tingene, 12% der mente, at lærerne ikke var gode at snakke med, og 9% der syntes, at lærerne ikke var dygtige til deres fag. Tabel 12.1. Vurdering af lærerne på produktionsskolen
Det er værd at lægge mærke til, at kun forholdsvis få syntes, at lærerne ikke var dygtige til deres fag og ikke var gode at snakke med. I medarbejdersammenhæng vurderes netop de faglige og personlige kompetencer meget højt. Det er den faglige kompetence, der giver værkstedslæreren den respekt, der er vigtig, hvis han - blandt andet - skal være rollemodel for de unge. Ligeledes er det en nødvendighed at kunne lide de unge, hvis man skal være produktionsskolelærer i længere tid (se videre herom i afsnit 6.3.5). 12.6 UdbytteAf tabel 12.2 fremgår det, at 65% syntes, de fik et faglig udbytte ud af at gå på produktionsskolen. Kun 5% fandt, at de fik et meget stort bogligt udbytte, mens 12% syntes de fik noget udbytte rent bogligt. For dem der gik til almene fag, var der 60%, der ikke rigtigt følte de fik noget bogligt udbytte ud af det. Over halvdelen blev bedre til at samarbejde/holde aftaler/ tage ansvar og bedre til at vurdere muligheder for uddannelse/ arbejde. 40% blev mere koncentreret/bedre til at møde til tiden. Tabel 12.2. Hvad fik du ud af at gå på produktionsskolen?
Også for 1999-deltagerne var det de faglige færdigheder, der stod højst i vurderingen af produktionsskoleforløbets udbytte. Dette kan virke paradoksalt i forhold til, at det er de konkrete færdigheder, skolerne lægger mindst vægt på at udvikle (se afsnit 5.4.2). En forklaring kan imidlertid være, at praktiske færdigheder som for eksempel at bruge en computer, køre en traktor eller betjene et svejseapparat er noget af det, der er lettest at forholde sig til for deltagerne. Det kan være langt sværere selv at vurdere, om man er blevet bedre til at samarbejde med andre. En anden årsag kan være, at andet udbytte som for eksempel en afklaring af videre uddannelse på teknisk skole af den unge kan opfattes som et fagligt udbytte. Ligeledes er det slående, at 60% mener, de ikke fik noget bogligt udbytte ud af de almene fag. Måske kan dette give anledning til at overveje, hvor den største boglige indlæring egentlig finder sted? Er det i almenundervisningen, der trods alle fordele ligner den undervisning, de unge har modtaget i grundskolen? Eller er det i den afledte undervisning på værkstedet, hvor den unge via produktionen indser nødvendigheden af visse boglige og matematiske færdigheder? Deltagerne blev også spurgt, om der var andre ting, de havde fået ud af at gå på produktionsskole. Af de 100, der besvarede spørgsmålet, nævnte næsten alle kammeratskabet, nye venner og det sociale samvær. Herudover nævnte mange den personlige udvikling, selvstændighed og selvtillid. En nævnte f.eks. han var holdt op med at stamme, når han blev nervøs. At deltagerne netop lægger stor vægt på kammeratskab og den personlige udvikling stemmer godt overens med de synspunkter, de 131 deltagere fra 1999 gav udtryk for (jf. afsnit 8.5.1). 12.7 Før produktionsskolen12.7.1 Grundskolen13% af produktionsskoledeltagerne var særdeles tilfredse med at gå i grundskolen, 17% var tilfredse, mens 19% var nogenlunde tilfredse. Over 1/3 gav udtryk for, at de ikke var tilfredse, mens 14% var mindre tilfredse. Det er med andre ord næsten halvdelen, der giver udtryk for, at de ikke har været tilfredse med at gå i grundskolen. Tabel 12.3. Hvor tilfreds var du med at gå i grundskolen?
Figur 12.6 viser, at halvdelen af produktionsskoledeltagerne opfattede, at de ikke var så gode til at passe skolearbejdet i grundskolen. Næsten lige så mange mente heller ikke, de var særligt gode til skriftlig fremstilling. Til gengæld opfattede mange, at de var kreative, gode til sløjd/håndarbejde og idræt. De fleste opfattede også, de havde været ret gode til at læse. 65% syntes, de var særdeles gode eller gode til at få kammerater i grundskolen. Figur 12.6. Vurdering af egne evner i grundskolen
I undersøgelsen blev deltagerne spurgt om, hvilke tre fag de bedst kunne lide i grundskolen. Ikke alle kunne angive 3 fag og enkelte brød sig overhovedet ikke om nogen fag i grundskolen. Næsten halvdelen (49%) kunne bedst lide matematik, 41% engelsk, 40% dansk og 34% idræt. Sammenholder vi svarerne med de 171 deltagere fra 1999 (afsnit 8.3.2 tabel 3) er det her matematik, fysik, kemi, edb, der kommer ind som første prioritet og dansk som 2. prioritet. Til gengæld kommer sprogfag væsentlig længere ned i rækken, mens det er fag som husholdning, husgerning, håndarbejde, madlavning og formning, musik, teater/drama, der kommer ind på henholdsvis en tredje og fjerdeplads. Tabel 12.4. Hvilke 3 fag kunne du bedst lide i grundskolen?
12.7.2 Fra grundskolen til produktionsskolen39% angav, at de havde påbegyndt en ungdomsuddannelse uden at fuldføre den inden produktionsskoleopholdet. 6% havde påbegyndt mere end en uddannelse. Tabel 12.5 viser, at hovedparten, 69% blandt dem, der havde påbegyndt en ungdomsuddannelse, startede på en erhvervsuddannelse, 9% i gymnasiet, mens 6% startede på hf. Næsten ingen var gået i gang med et fuu- eller egu-forløb9. Tabel 12.5. Andel af deltagere der var startet på en ungdomsuddannelse før produktionsskoleopholdet fordelt på uddannelser (sidste uddannelse inden produktionsskoleopholdet)
Der er mange forskellige årsager til, at deltagerne afbrød en ungdomsuddannelse. Direkte adspurgt nævnte 30%, at det var på grund af stoffet, 8% på grund af lærerne og 8% sagde, at det skyldtes undervisningsformen. Stor set ingen holdt op på grund af vejledningen eller kammeraterne. Af andre grunde til at man holdt op blev hyppigst nævnt:
Årsagerne til at afbryde en ungdomsuddannelse stemmer meget godt overens med besvarelserne fra deltagerne i 1999 (jf. afsnit 8.3.2 tabel 5). 59% havde på et eller andet tidspunkt før produktionsskoleopholdet haft et erhvervsarbejde, hvor 28% sidst havde haft et fuldtidsarbejde, 10% et deltidsarbejde og 21% et fritidsjob. Stort set alle var beskæftiget med ufaglært arbejde. Blandt de fuldtidsbeskæftigede havde 45% haft mere end et job, mens det for de deltidsbeskæftigede gjaldt halvdelen. Blandt dem, der var fuldtids- eller deltidsbeskæftigede, havde 32% haft arbejdet i mindre end et halvt år, 40% mellem et halvt og et helt år, 14% mellem et og to år, mens 14% var i det samme job i over to år. Hele 54% angiver, at de har været arbejdsløse i en eller flere perioder, før de kom ind på produktionsskolen - heraf 57% af mændene og 50% af kvinderne. Figur 12.7. Været arbejdsløs før produktionsskoleopholdet
Sammenlagt var der 12%, der før produktionsskoleopholdet hverken havde påbegyndt en uddannelse, været i arbejde eller arbejdsløs. 11% havde prøvet alle tre dele. 15% havde både været i beskæftigelse og arbejdsløs før produktionsskoleopholdet, 8% havde været i beskæftigelse uden at have oplevet en arbejdsløshedsperiode, mens 29% havde været arbejdsløs, men ikke i beskæftigelse. 12.8 Efter produktionsskolenDet fremgår af figur 12.8, at 35% i dag er i beskæftigelse, 34% under uddannelse, 16% er ledige og 6% på orlov. Andet omfatter først og fremmest deltagere, der planlægger at starte på en uddannelse i den nærmeste fremtid. 16%'s ledighed må siges at være meget, særlig i betragtning af, at 34% er under uddannelse og 6% på orlov. Omvendt ved vi, at det i dag kan være vanskeligt at få et arbejde uden uddannelser og over halvdelen af de ledige har da også planer om at starte på en uddannelse inden for det næste år (jf. afsnit 12.9). Figur 12.8. Hvad laver du nu?
33% har været i gang med det, de beskæftiger sig med i dag under et halvt år, 16% mellem et halvt og et helt år, 22% mellem 1 og 2 år, mens 27% har været i gang i to år eller mere. De fleste af dem, der er i arbejde, har tilsyneladende et mindre fast tilknytningsforhold til jobbet, hvor 43% har været beskæftiget i det samme job i under et halvt år. Ser vi på jobprofilen er mange da også beskæftiget inden for lavtlønsområder, hvor der ofte er en hurtig jobcirkulation uden mulighed for at gøre karriere. Blandt dem under uddannelse har 38% været i gang med den samme uddannelse i mere end to år og 70% i mere end et år, efter de forlod produktionsskolen. Der er således tilsyneladende en stor gruppe blandt deltagerne, for hvem det er lykkedes at fortsætte i ungdomsuddannelsessystemet uden afbrud, siden de forlod produktionsskolen. Blandt de ledige har ca. 50% været ledige i under et halvt år efter de forlod produktionsskolen. Til gengæld er der forholdsvis mange (22% svarende til 3,5% af hele populationen), der har været ledige i mere end 2 år, hvilket vil sige stort set hele perioden efter produktionsskoleopholdet. Figur 12.9. Hvor længe har deltagerne været i gang med det, de laver nu?
Tabel 12.6 viser, at hovedparten (60%) under uddannelse er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 9% læser hf. 8 ud af de 9 på et daghøjskole/produktionsskoleforløb går på en produktionsskole. 15% angiver, at de har afsluttet et uddannelsesforløb, efter de har forladt produktionsskolen. Blandt disse har 14 ud af de 318 deltagere gennemført fuu, 8 egu, 5 hg, 3 teknisk skole, 3 gymnasiet, 2 hf og 2 pgu. De øvrige har fortrinsvis gennemført et kortere eller længerevarende skoleforløb på en erhvervsuddannelse. Tabel 12.6. Igangværende uddannelse fordelt på uddannelsestype
Deltagerne blev spurgt, om de kunne bruge det, de havde lært på produktionsskolen til det, de laver i dag. Hertil svarede 46% ja og 47% nej. Lidt flere under uddannelse (53%) mener, de i dag kunne bruge det, de lærte på produktionsskolen, men ellers er der ikke den store forskel på, om man i dag er i arbejde, ledig, under uddannelse eller på orlov. Blandt dem, der er i uddannelse eller arbejde, blev der spurgt til, hvor tilfredse de er med det, de laver nu. Der er generelt en stor tilfredshed med det man laver nu både blandt deltagere i beskæftigelse og under uddannelse. Størst er tilfredsheden for dem i uddannelse, hvor 66% er særdeles tilfredse og 23% tilfredse. Blandt dem i beskæftigelse er halvdelen særdeles tilfredse, mens 29% er tilfredse og 9% nogenlunde tilfredse. Figur 12.10. Deltagernes tilfredshed med det de laver nu
I tabel 12.7 er deltagerne fordelt på, hvad de laver i dag, og hvad de lavede lige efter de forlod produktionsskolen. Der er stort set lige så mange, der er i beskæftigelse i dag, som lige efter de forlod produktionsskolen. Lidt færre er i dag under uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at en del af deltagerne efter produktionsskoleopholdet startede på et kortere uddannelsesforløb som f.eks. en højskole eller daghøjskole. Undersøgelsen tyder på, at der i dag er væsentlig flere der går på en ungdomsuddannelse. Lidt flere er kommet i ledighed, og flere er gået på orlov - primært barselsorlov. Tabel 12.7. Hvad laver deltagerne i dag og hvad lavede de lige efter produktionsskolen
Tabel 12.8 viser ændringerne i deltagernes beskæftigelses- og uddannelsessituation, siden de forlod produktionsskolen og frem til i dag. Af den tredje nederste linie fremgår det, at 34% har lavet det samme i hele forløbet. Sagt med andre ord er der 66%, der i dag laver noget andet end lige efter de forlod produktionsskolen. Af de 34% har 9% igennem hele perioden haft det samme arbejde, 18% har været i gang med den samme uddannelse og 5% har været ledige. Af tabellen fremgår det endvidere, at 12% har skiftet arbejde, 6% er gået fra beskæftigelse til uddannelse, 6% fra beskæftigelse til ledighed og 4% fra beskæftigelse til orlov. For dem, der har afsluttet/afbrudt et uddannelsesforløb, er 8% kommet i beskæftigelse, 6% i anden uddannelse, 6% i ledighed og 1% er gået på orlov. 4% af produktionskoledeltagerne har skiftet fra ledighed til beskæftigelse og 2% fra ledighed til uddannelse. Tabel 12.8. Ændringer i hvad deltagerne laver i dag og lige efter produktionsskolen
Efter deltagerne forlod produktionsskolen, var der 27%, der lavede noget andet inden for det første halve år, 25% der lavede noget andet inden for et halvt til et helt år, mens resten stadig lavede det samme efter et år. 12.9 FremtidenI undersøgelsen blev der spurgt, hvad man forventede at beskæftige sig med om et år. Tabel 12.9 viser nuværende beskæftigelse sammenholdt med forventet beskæftigelse om et år. Kun 3 svarende til 1% forventer at være ledig om et år. Hertil kommer dog 7,9%, som ikke ved, hvad de laver, forventer at være på institution, sygemeldt m.m. På undersøgelsestidspunktet var der 16,4%, der var ledige. Der er således en stor gruppe af de unge, der er optimistiske med hensyn til deres fremtidige situation - særlig med hensyn til at komme i gang med en uddannelse. Mens der således er 32%, der er under uddannelse på interviewtidspunktet, forventer 50% at være i gang med en uddannelse om et år. Mens 35% i dag er i beskæftigelse, forventer de unge selv, at dette tal i løbet af det næste år vil stige til 38%. Tabel 12.9. Forventet beskæftigelse om et år sammenholdt med nuværende beskæftigelse
Tabel 12.10 viser, at der blandt dem, der er i beskæftigelse, er 41%, der forventer at have det samme arbejde om et år, 22% der forventer at skifte arbejde og 31% der forventer at gå igang med en uddannelse. 43% af dem, der er i gang med en uddannelse, forventer, at de stadig er i gang med den samme uddannelse om et år. 27% forventer, at de er startet på en ny uddannelse, mens 22% tror de er kommet i arbejde, enten fordi de afbryder eller afslutter deres uddannelsesforløb. Blandt de ledige er der 52%, der forventer at starte på en uddannelse, mens 35% forventer at komme i beskæftigelse. Tabel 12.10. Nuværende beskæftigelse krydset mod forventet beskæftigelse om et år
12.10 OpsamlingI dette kapitel har vi fulgt en gruppe deltagere efter de forlod produktionsskolen i 1996/97. I alt indgår 318 deltagere, der blev interviewet i 2. halvdel af 1999. Deltagerne Deltagerne var på interviewtidspunktet mellem 17 og 27 år med en gennemsnitsalder på 21 år. Over halvdelen var mellem 20 og 22 år. I forhold til ungegruppen som helhed var der langt flere mænd end kvinder, der gik på produktionsskolen56% var mænd og 44% kvinder. Hver femte af de interviewede havde børn. For kvinderne var det hver tredje, mens det for mændene var hver tiende, der havde et eller flere børn. Dette er noget højere end på landsplan, der for årgang 1996/97 var på 12% og for kontrolgruppen 7% (jf. afsnit 11.4.2). Blandt deltagerne bor en tredjedel stadig hjemme, en tredjedel sammen med partner, mens 23% bor alene. 10% bor sammen med andre. Før produktionskoleopholdet Omkring halvdelen af produktionsskoledeltagerne havde ikke været særlig tilfredse med at gå i grundskolen. 36% havde været tilfredse eller nogenlunde tilfredse, mens kun 13% gav udtryk for, at de havde været særdeles tilfredse med grundskolen. Bogligt set mente de fleste af deltagerne, at de klarede sig fint i grundskolen. Matematik, engelsk og dansk var de tre fag, deltagerne nævnte som dem, de bedst kunne lide i grundskolen. Langt de fleste syntes, de var gode til at læse og regne, mens det kneb noget mere med skriftlig fremstilling, hvor knap halvdelen ikke syntes, de havde været så gode, og hvor kun 7% opfattede, de havde været særdeles gode. For de fleste havde et af de største problemer i grundskolen været at passe skolearbejdet. Noget tyder således på, at det for mange ikke i så høj grad har været det faglige, men snarere andre personlige, sociale og familiemæssige problemer, der har været årsag til, at de ikke efter grundskolen er kommet i gang med eller er frafaldet en ungdomsuddannelse før produktionsskoleopholdet. Før produktionsskolen havde 39% afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser, heraf 69% en erhvervsuddannelse og 15% en gymnasie-/hf-uddannelse. Der er mange årsager til, at deltagerne afbrød uddannelsen. Mange nævnte, at det var fordi de ikke kunne finde en læreplads, sygdom, for meget fravær og at de blev smidt ud af skolen. Kun omkring en tredjedel angav, at det var på grund af stoffet, 8% undervisningsformen, 8% lærerne og stort set ingen nævnte, det var på grund af de andre deltagere. Mange af deltagerne (59%) havde også haft erhvervserfaring inden de kom på produktionsskolen. I alt havde 38% haft et fuldtids- eller deltidsarbejde, mens 21% kun havde haft et fritidsjob. 54% angav, at de havde været arbejdsløse, inden de kom ind på produktionsskolen. Produktionsskoleopholdet Der er stor variation i, hvor længe deltagerne gik på produktionskolen (jf. afsnit 11.2.3). Nogle går der kun i få uger, mens andre går der i flere år. Ifølge Undervisningsministeriets statistik var knap en fjerdedel af deltagerne i 1996/97 på produktionsskole i mindre end en måned, mens lidt over en fjerdedel var på skole over et halvt år. I denne undersøgelse var under 10% på produktionsskole i en måned eller mindre ifølge deltagernes eget udsagn, og 39% over et halvt år. Dette afspejler, at denne del af undersøgelsen ikke er dækkende for den del af produktionsskoledeltagerne, der kun har haft et meget kort forløb på produktionsskolerne (bl.a. §9. Stk. 5 deltagere), hvilket både har fordele og ulemper. Ulemperne er bl.a., at man naturligvis ikke umiddelbart kan sammenligne med deltagerne generelt. Fordelene er, at man kan diskutere, hvorvidt deltagerne med et meget kort forløb er i stand til at vurdere deres forløb og hvorvidt de derfor bør indgå i en samlet vurdering af produktionsskoleforløbene. I løbet af produktionsskoleforløbet var de "traditionelle værkstedsfag" som tømrer, snedker, bygge/anlæg, metal, maler m.v. de mest benyttede. 36% var i løbet af opholdet på et eller flere af disse værksteder, mens 20% var inden for henholdsvis "køkken/ kantine" og "elektroniske medier og teknik". Herudover var 15% inden for "natur, jordbrug og dyr", 13% inden for "tekstil", mens kun knap 3% deltog i værkstedsfag inden for "kontor og administration". 35% deltog i almene fag, hvor hovedparten af deltagerne gik til dansk og matematik. I forhold til undervisningen i grundskolen fremhævede deltagerne især det forhold, at undervisningen var frivillig og tempoet på produktionsskolen opfattedes som positivt. 43% nævnte, at lærerne på produktionsskolen var bedre til at forklare tingene, mens 21% mente, lærerne var dårligere end i grundskolen. Især fremhævede mange det forhold, at der på produktionsskolen var få deltagere på det enkelte hold, hvorved der var bedre tid til den enkelte. Blandt deltagerne mente lidt over halvdelen, at de havde fået vejledning på produktionsskolen om deres fremtidsplaner. At der ikke er flere, der opfattede, at de havde fået vejledning, hænger måske sammen med vejledningens uformelle struktur. F.eks. oplevede 45% af dem, der ikke mente, at de havde fået vejledning, at de efter produktionsskoleopholdet var blevet bedre i stand til at vurdere deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De fleste - 25%fik vejledning af værkstedslæreren, mens henholdsvis 20% og 17% fik vejledning af en særlig vejleder og forstanderen. I vurderingen af lærerne var det kun forholdsvis få, der ikke syntes, de var dygtige til deres fag og gode at snakke med. 65% af deltagerne fandt, de fik et fagligt udbytte ud af at gå på produktionsskolen, mens over halvdelen blev bedre til at samarbejde/holde aftaler/tage ansvar og til at vurdere muligheder for uddannelse/arbejde. Til gengæld var der mange blandt dem, der gik til almene fag, der ikke fandt, de fik et bogligt udbytte (60%). Efter produktionsskoleopholdet I dag er 35% af produktionsskoledeltagerne i beskæftigelse, 34% under uddannelse, 16% ledige og 6% på orlov, mens 8,8% laver andet eller er uoplyste. Dette mønster stemmer meget godt overens med, hvad deltagerne kom til at beskæftige sig med lige efter de forlod produktionsskolen. Dog er der lidt flere ledige i dag, hvor ledigheden lige efter produktionsskoleopholdet lå på 12%. 9% har haft den samme beskæftigelse, 18% været i gang med den samme uddannelse, mens 4,5% har været ledige og 0,6% på orlov i hele perioden, siden de forlod produktionsskolen. Blandt dem, der i dag er i uddannelse eller arbejde, er de fleste tilfredse med det, de laver nu. Størst er tilfredsheden blandt dem, der er under uddannelse, hvor 66% er særdeles tilfredse og 23% tilfredse. Spørger man deltagerne om, hvad de forventer at lave om et år, så forventer 40% flere, at de er gået i gang med en uddannelse, mens kun 1% - mod de nuværende 16% - forventer at være ledige.
1) For produktionsskoledeltagerne på landsplan var gennemsnits alderen 20,7 år pr. 1. januar 1999, mens den i interviewundersøgelsen var på 21,4 år på undersøgelsestidspunktet. 2) Dette er en del højere end for produktionsskoledeltagerne som helhed, hvor 14,3% havde børn pr. 1. januar 1999 (jf. afsnit 11.4.2). En forklaring kan være, at det har været lettere at opnå telefonisk kontakt med børnefamilierne, hvor man må antage, at disse oftere er hjemme, har en fast adresse og telefon. 3) Lov nr. 449 af 14.6.1995. Her ændredes målgruppe fra unge under 25 år til "unge under 25 år som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse" 4) Der blev i interviewet givet mulighed for at anføre flere grunde til at begynde på produktionsskolen. Det må pointeres, at det er de de grunde, deltagerne har angivet som direkte årsager til opholdet på produktionsskolen. Når 8% af de unge angiver afbrudt ungdomsuddannelse, betyder det altså ikke, at det kun er 8%, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. 5) Denne gruppe omfatter bl.a. deltagere fra grundskolen (§9, stk. 5 i folkeskoleloven), som ikke kunne huske, de havde gået på eller havde for lidt viden om produktionsskolen til at indgå i interviewundersøgelsen. I alt var der i landsstatistikken 6,4% §9, stk.5 elever. 6) Den eksakte forskel i tempoet blev ikke uddybet. Nogle kan således have syntes, at det var godt at tempoet var roligere på produktionsskolen, andre at det var dårligt. 7) Dette stemmer godt overens med svarene fra 1999-deltagerne, jf. afsnit 8.6.3. For nogle generelle betragtninger over skolernes vejledningsindsats se afsnit 6.4. 8) Der skelnes her ikke mellem værkstedslærere og almenlærere. 9) De 39% er noget lavere end landsstatistikken (jf. afsnit 11.2.5). En forklaring på forskellene må her antages at være, at mange af deltagerne har gennemført 1./2. år på en erhvervsuddannelse uden at opfatte dette som en afbrudt ungdomsuddannelse. En anden forklaring kan skyldes, at nogle af produktionsskoledeltagerne har haft svært ved at huske, hvornår de afbrød en ungdomsuddannelse og skelne mellem ungdomsuddannelser og andre uddannelses-/undervisningsforløb. i deltagerundersøgelsen fra 1999 (jf. 11.3.2 tabel 4) var der 53%, der havde afbrudt en ungdomsuddannelse, hvilket mere er i overensstemmelse med landsstatistikken.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![[Billede: Figur 12.1. Alder på interviewtidspunktet]](images/72.gif)
![[Billede: Figur 12.2. Hvem bor deltagerne sammen med?]](images/73.gif)
![[Billede: Figur 12.3. Antal måneder på produktionsskolen]](images/74.gif)
![[Billede: Figur 12.4. Valg af værkstedsfag]](images/75.gif)
![[Billede: Figur 12.5. Vurdering af undervisningen på produktionsskolen i forhold til grundskolen]](images/76.gif)
![[Billede: Figur 12.6. Vurdering af egne evner i grundskolen]](images/77.gif)
![[Billede: Figur 12.7. Været arbejdsløs før produktionsskoleopholdet]](images/78.gif)
![[Billede: Figur 12.8. Hvad laver du nu?]](images/79.gif)
![[Billede: Figur 12.9. Hvor længe har deltagerne været i gang med det, de laver nu?]](images/80.gif)
![[Billede: Figur 12.10. Deltagernes tilfredshed med det de laver nu]](images/81-1.gif)
![[Billede: Figur 12.10. Deltagernes tilfredshed med det de laver nu]](images/81-2.gif)
Denne side indgår i
publikationen "Produktionsskolerne i Danmark"
som kapitel 12 af 20