Midlertidige sociale ydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, aktiveringsydelser og orlovsydelser
Kilde: Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik

I løbet af 1998 (frem til 1. oktober) havde ca. 34% af produktionsskoledeltagerne og ca. 63% blandt kontrolgruppen været i et formelt uddannelsesforløb - enten i grundskolen, en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller et videregående uddannelsesforløb¹³ (jf. kapitel 11.5).

11.5.1 Indledning

Andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, er steget væsenligt gennem de senere år. I 1982 var der 71% af en ungdomsårgang, der gennemførte en kompetencegivende uddannelse og 68%, der gennemførte en ungdomsudddannelse.

Dette tal steg til i 1995 at omfatte 83% af en ungdomsårgang, der gennemførte en kompetencegivende uddannelse, og 79%, der gennemførte en ungdomsuddannelse. Endnu flere startede på en ungdomsuddannelse. I 1982 var det 88%, der startede en uddannelse efter grundskolen (86% på en ungdomsuddannelse), mens det i 1995 var 95% af en ungdomsårgang (93% påbegyndte en ungdomsuddannelse). Selvom der således er en stadig stigende andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse, var der i 1995 ca. 10.000 unge, der efter at have forladt folkeskolen ikke vil opleve at gennemføre en ungdomsuddannelse og over 15.000 unge, der ikke vil gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

For at nå regeringens målsætninger om, at 95% af en ungdomsårgang i år 2000 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der da også op gennem 90'erne sket en række initiativer inden for ungdomsuddannelsesområdet med henblik på at mindske frafaldet og skabe alternative uddannelsesveje for den del af de unge, der ellers ikke ville have påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Produktionsskolerne spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle, hvor en af produktionsskolernes hovedformål er at samle op på de grupper af unge, der enten afbryder eller ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

I dette afsnit beskrives produktionsskoledeltagernes og kontrolgruppens skole- og uddannelsesforløb frem til 1. oktober 1998, dvs. ca. 1-2 1 /2 år efter produktionsskoledeltagerne har forladt produktionsskolen.

Indledningsvis skal nævnes, at tidshorisonten er meget kort og at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere, hvor mange blandt produktionsskoledeltagerne, der vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ligeledes forbundet med nogen usikkerhed at beregne, hvor mange der vil påbegynde en ungdomsuddannelse, da en del både blandt produktionsskoledeltagerne og kontrolgruppen stadig befinder sig i et grundskoleforløb.

Når man skal sammenligne produktionsskoledeltagernes uddannelsesforløb med kontrolgruppen, skal man samtidig være opmærksom på, at mens de fleste i kontrolgruppen gennemfører en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen, så er produktionsskoledeltagerne kendetegnet ved, at de inden produktionsskoleopholdet enten ikke var påbegyndt eller havde afbrudt en ungdomsuddannelse. Hertil kommer at produktionsskoledeltagerne i en kortere eller længere periode har opholdt sig på produktionsskolen, hvilket yderligere har udskudt deres uddannelsesvalg. Det vil således først være muligt om en 3-4 år at vurdere den samlede uddannelsesprofil for produktionsskoledeltagerne årgang 1996/97¹⁴.

11.5.2 Skolebaggrund

Tabel 11.23 viser henholdsvis deltagernes og kontrolgruppens højeste afsluttede almene uddannelse. I alt havde 86,3% af produktionsskoledeltagerne pr. 1. oktober 1998 en uddannelse på grundskoleniveau, 7,1% på gymnasieniveau og 6,6% uoplyst.

Til sammenligning har kun 58,9% i kontrolgruppen en grundskoleuddannelse, mens 39,4% har en almen gymnasial uddannelse og 1,8% en uoplyst uddannelse. Uoplyst dækker her primært over personer, der enten ikke har afsluttet mindst 8. klasse eller som har gået i skole i udlandet. Ser vi alene på unge, der ikke er indvandrere eller efterkommere, var der blandt deltagerne 4,1% og blandt kontrolgruppen 0,8% med uoplyst almen uddannelse, dvs. fortrinsvist unge, der har forladt grundskolen før 8. klasse.

Når tabellen er opdelt i før 1998 og 1998 skyldes det, at en stor del af de unge stadig er i gang med deres almene uddannelse også efter 1998.

5,5% af deltagerne og 1,2% af kontrolgruppen havde før 1998 kun en 8. klasses afsluttet almen uddannelse. For 9. klasse var det 28,7% af deltagerne mod 15% i kontrolgruppen og for 10.

klasse henholdsvis 44,7% mod 35,7%. Som det fremgår af tabellen er der tilsyneladende væsentlig flere blandt produktionsskoledeltagerne end i kontrolgruppen, der har gået på efterskole. Dette skal dog sammenholdes med, at vi ikke ved hvor mange, der blandt gymnasiasterne tidligere har gået på en efterskole.

Stort set ingen blandt produktionsskoledeltagerne har gennemført, og kun en ganske lille del er i dag i gang med en gymnasial uddannelse. Omvendt forholder det sig for kontrolgruppen, hvor en relativ stor andel enten har fuldført eller er i gang med en gymnasial uddannelse.

Af tabellen fremgår det ikke hvor stor en andel, der har afbrudt en gymnasial uddannelse (da tabellen kun viser fuldførte forløb), men fra frafaldsregistrene ved vi, at der er langt flere, der afbryder en gymnasial uddannelse i løbet af det første år. Fra Undervisningsministeriets statistik ved vi f.eks. således, at der blandt deltagerne var 5,8%, der havde afbrudt et alment gymnasialt uddannelsesforløb, og 1,8%, der havde afbrudt et erhvervsgymnasialt forløb, før de kom på produktionsskolen.

Ser vi alene på de erhvervsgymnasiale uddannelser, var der blandt deltagerne i 1998 5,2%, der havde påbegyndt en erhvervsgymnasial uddannelse, hvoraf 3% havde afbrudt forløbet, 0,4% havde fuldført, mens 1,8% stadig var i gang. For kontrolgruppen var 20% påbegyndt en erhvervsgymnasial uddannelse, hvor 3% havde afbrudt, 11% gennemført og 6% stadig var i gang.

Tabel 11.23. Deltagernes og kontrolgruppens højeste fuldførte grunduddannelse fordelt på gennemførelsesår før 1998 og 1998

Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 1998
Kilde: Danmarks Statistik

I dag har kvinder, som det fremgår af figur 11.15, en væsentlig højere afsluttet grunduddannelse end mænd. Dette gælder også for deltagerne, selvom forskellene kønnene imellem her ikke er nær så markante som for kontrolgruppen. For mændene i produktionsskolerne er det næsten 50%, der har mindre end en 10. klasses eksamen.

Figur 11.16 viser, hvornår deltagerne og kontrolgruppen har forladt grundskolen/en gymnasial uddannelse. Som det fremgår, forlader deltagerne tidligere grundskolen/en gymnasial uddannelse end kontrolgruppen. I 1998 var der stadig 904 produktionsskoledeltagere og 2702 i kontrolgruppen tilbage i et grundskole- eller gymnasialt uddannelsesforløb.

I tabel 11.24 er grupperne fordelt på højeste fuldførte grunduddannelse og alder. Som det fremgår, er der en stor gruppe blandt de yngste deltagere, der stadig befinder sig i grundskolen.

Således er der f.eks. blandt de 16 årige 13,3% i deltagergruppen og 15,6% i kontrolgruppen, der havde 8. klasse som højeste afsluttede grundskoleforløb. Hertil kommer for deltagergruppen 7,6% uoplyste, som dels dækker over udenlandske skoleforløb, primært over deltagere, som ikke har afsluttet mindst 8. klasse.

Tabel 11.24. Produktionsskoledeltagere og kontrolgruppe fordelt på alder pr. 1. januar 1999 og højest fuldførte grunduddannelse pr. 1. oktober 1998

Kilde: Danmarks Statistik

Ud fra tabel 11.24 ovenfor er det ikke muligt at vurdere, hvor mange der afbryder en gymnasial uddannelse, da tabellen kun omfatter gennemførte uddannelser. I tabel 11.25 er opgjort andelen af produktionsskoledeltagere, der havde afbrudt en ungdomsuddannelse, inden de startede på produktionsskolen fordelt på alder pr. 1. januar 1999.

Tabel 11.25. Andel blandt produktionsskoledeltagere, der har afbrudt en ungdomsuddannelse

Tabellen er excl. 948
Kilde: Danmarks Statistik og undervisningsministeriet

11.5.3 Valg og resultater i uddannelsessystemet

Kapitel 11.5.2 viste, at det i forhold til kontrolgruppen kun er en lille andel af produktionsdeltagerne, der vælger en gymnasial uddannelse. Som tidligere omtalt i afsnit 11.2.5 var der inden produktionsskoleopholdet 5,8% blandt deltagerne, der havde afbrudt en almen gymnasial uddannelse, 1,8% en erhvervsgymnasial, 44% en erhvervsfaglig¹⁵, mens 40% ikke havde afsluttet eller påbegyndt en ungdomsuddannelse. Blandt de ca. 20%, der blev udsluset til en SU-berettiget uddannelse, er hovedparten startet på en erhvervsfaglig uddannelse.

I dette afsnit sammenholdes deltagernes og kontrolgruppens valg af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser¹⁶.

Figur 11.17 viser, at hele 65% af produktionsskoledeltagerne på et eller andet tidspunkt har påbegyndt en erhvervs-/videregående uddannelse, hvor 40% havde påbegyndt én uddannelse, mens 25% havde påbegyndt 2 eller flere uddannelser. I kontrolgruppen var der 71%, der havde påbegyndt en uddannelse, hvor 49% havde påbegyndt én uddannelse, mens 22% havde påbegyndt flere uddannelser. Når forskellen mellem kontrolgruppen og deltagerne ikke er større, hænger det sammen med, at væsentlig flere i kontrolgruppen, som det fremgik af afsnit 11.5.2, er i gang med en gymnasial uddannelse. 20% af deltagerne og 34% i kontrolgruppen var på opgørelsestidspunktet pr. 1. oktober 1999 i gang med en erhvervs- eller videregående uddannelse. 25% blandt deltagerne har afbrudt en eller flere af disse uddannelser, mens det kun gjaldt 12% i kontrolgruppen. En langt større andel havde imidlertid afbrudt uddannelsen, efter de havde gennemført en eller flere deleksamener - f.eks. 1. eller 2. skoleperiode. (jf. tabel 11.27).

I tabel 11.26 er vist, hvor stor en andel der hvert år befandt sig på en erhvervs-/videregående uddannelse. Før 1994 var det 17% af deltagerne og 22% i kontrolgruppen. Mens andelen i kontrolgruppen fra 1994 til 1998 er steget fra 24% til 45%, er andelen for kontrolgruppen steget fra 15% til 28%.

Tabel 11.26. Andel af deltagerne og personerne i kontrolgruppen, der var i gang med erhvervs- eller videregående uddannelse i løbet af et givet år

Kilde: Danmarks Statistik

Af figur 11.18 fremgår det, hvor stor en andel blandt deltagerne, der har været på produktionsskole over en måned, der har påbegyndt eller er i gang med en erhvervs/videregående uddannelse fordelt på produktionsskoler. Den øverste del af figuren viser, at der er stor forskel produktionsskolerne imellem på, hvor stor en andel der på et eller andet tidspunkt (før eller efter produktionsskoleopholdet) er påbegyndt en erhvervs/ videregående uddannelse. Andelen varierer fra 36% til 58%. Den midterste del af figuren viser spredningen mellem skolerne på, hvor stor en andel der var i gang med en uddannelse pr. 1. oktober 1998. Her varierer andelen fra 0% til 47%. Den nederste del af figuren viser, hvor stor en andel blandt dem, der på et eller andet tilspunkt er påbegyndt en erhvervs-/videregående uddannelse og som på 1. oktober 1998 var i gang med en uddannelse. Her er der meget stor spredning skolerne imellem fra 0% til 69%.

Figur 11.18. Andele blandt produktionsskoledeltagere, der har være på produktionsskole over en måned fordelt på skoler og om deltagerne har påbegyndt eller er i gang med en erhvervs/ videregående uddannelse

Tabel 11.27 viser status for sidste påbegyndte uddannelse.

Mens 65% af deltagerne havde været i gang med en erhvervs/ videregående uddannelse, var der kun 20%, der var i gang pr.

1. oktober 1998. Blandt de resterende 45% var der kun 1%, der havde fuldført en kompetencegivende uddannelse, 17% der havde afbrudt uden eksamen, og 27%, der havde afbrudt med en ikke kompetencegivende eksamen, dvs. med muligheder for efterfølgende at fortsætte uddannelsen. Til sammenligning er der 34% i kontrolgruppen, der er igang med en erhvervs/ videregående uddannelse, 20% der har fuldført en kompetencegivende udannelse, 7% der har afbrudt uden eksamen og 10% der havde afbrudt med en ikke kompetencegivende eksamen.

Tabel 11.27. Status for sidste påbegyndte erhvervs-/videregående uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik

I tabel 11.28 er til sammenligning med tabel 11.27 vist deltagernes første påbegyndte erhvervs-/videregående uddannelse. I det omfang, der kun har været påbegyndt en uddannelse, tæller uddannelsen med begge steder. Heraf fremgår det, at det kun er 9% blandt deltagerne, der er i gang med deres første erhvervs/ videregående uddannelse, mens det drejer sig om 23% i kontrolgruppen. Der er således 11% både blandt deltagerne og i kontrolgruppen, der er i gang med en erhvervs-/videre gående uddannelse og som tidligere har fuldført eller afbrudt en erhvervs-/videregående uddannelse.

Tabel 11.28. Status for første påbegyndte erhvervs-/videregående uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik

Omkring en tredjedel af deltagerne og kontrolgruppen havde sidst påbegyndt et hovedforløb i en erhvervsuddannelse (eud).

14% i kontrolgruppen mod 5% blandt deltagerne var i gang med en grundlæggende eksamensuddannelse eller værkstedsskole.

En fjerdedel blandt deltagerne og 10% i kontrolgruppen var i gang med en eksamensbasisuddannelse eller 1. og 2. skoleperiode. Mens 12% i kontrolgruppen var i gang med en videregående uddannelse, gjaldt det kun for godt 1% blandt deltagerne.

Tabel 11.29. Sidste påbegyndte erhvervs-/videregående uddannelse

*) Incl. efg basisuddannelse
**) Incl. efg-2. dels uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik

Som det fremgår af 11.30, er der 11% blandt deltagerne, der er i gang med eud hovedforløb, 5% der er i gang med 1. eller 2. skoleperiode, mens 3% er i gang med en grundlæggende eksamensuddannelse eller værkstedsskole. Sammenholder man tabel 11.30 med tabel 11.29 fremgår det, at der blandt deltagerne har været et stort frafald både blandt dem, der var påbegyndt eud 1. og 2. skoleperiode og dem, der var startet på et hovedforløb.

Tabel 11.30. Igangværende erhvervs-/videregående uddannelse

*) Incl. efg basisuddannelse
**) Incl. efg-2. dels uddannelse
Kilde: Danmarks Statistik

11.6 Opsamling

I alt blev lidt over 12.000 personer udsluset fra produktionsskolerne i perioden 1. juli 1996 til 31. december 1998. Efter at have frasorteret en mindre gruppe, indgik i dette kapitel en beskrivelse af 11.293 af deltagerne. Denne gruppe blev sammenholdt med en kontrolgruppe, der matcher deltagerne på køn, alder og kommune.

På produktionsskolerne gik der lidt flere mænd (56%) end kvinder (44%). Der er dog stor forskel på, hvordan optaget fordeler sig i de forskellige amter. Gennemsnitsalderen blandt deltagerne på produktionsskolerne lå på godt 19 år, men der er en stor spredning. De yngste deltagere var under 15 år og de ældste 25 år eller ældre. Omkring 90% var dog i alderen 15 til 24 år. På amtsplan er der en stor spredning i hvor stor en andel af de unge, der kommer på produktionsskole. I Nordjyllands amt var det 29 ud af 1000 blandt de 14-25 årige, der gik på produktionsskolen, mens det i Københavns kommune var 6 ud af 1000. Gennemsnittet på landsplan lå på 16 ud af 1000.

Et gennemsnitligt ophold på produktionsskolen varer ca. 6 måneder, men der er en stor spredning på, hvor længe deltagerne opholder sig på skolen. Nogle er kun ganske kort tid på produktionsskolen. Der drejer sig i mange tilfælde om unge i folkeskolen, der er på et kort visit. 23% opholdt sig kun på produktionsskolen i op til en måned, hvoraf 7% deltog i under en uge. 27% var på produktionsskolen mellem 1 og 3 måneder, 24% mellem 3 måneder og et halvt år, 19% mellem 1/2 og et år, mens 8% var der over et år.

De fleste på produktionsskolen - næsten tre fjerdedele - er rekrutteret i frit optag, dvs. at opholdet ikke har fundet sted inden for en formel aktiverings- eller handlingsramme. 18% er kommet ind på produktionsskolen som et led i en kommunal aktivering. På amtsplan er der en stor spredning i andelene der er rekrutteret via frit optag og gennem kommunal aktivering.

Mens f.eks. 36% i Nordjyllands amt er indsluset gennem kommunal aktivering, gælder dette kun for 5% i Københavns amt og ingen i Københavns kommune.

Med hensyn til skolegang før produktionsskolen så havde 42% en 10. klasse, 31% en 9. klasse og 10% op til 8. klasse. Hertil kommer en mindre gruppe på 6%, der var indsluset i henhold til folkeskolens §9, stk. 5. Resten havde enten en anden eller uoplyst uddannelsesbaggrund.

Efter produktionsskoleopholdet udslustes deltagerne på en række forskellige former for uddannelse, undervisning, beskæftigelse m.v. Omkring en femtedel kom i arbejde, en femtedel startede på en SU-berettiget uddannelse, mens en femtedel startede på en anden ikke SU-berettiget uddannelse. Blandt sidstnævnte gruppe vendte en del tilbage til folkeskolen eller efterskole, mens andre f.eks. startede på et højskoleophold. En femtedel udslustes til ledighed, heraf op mod en tredjedel i aktivering under en eller anden form. 13% udsluses til andet (barsel, værnepligt mv.), mens der ikke foreligger oplysninger for knap 7%.

Mens 55% af skolerne udsluser under 20% til ledighed eller anden aktivering, er der omvendt ikke mindre end 9% af skolerne, der udsluser mere end 40% af deltagerne til ledighed eller anden aktivering.

Deltagerne og kontrolgruppens opvækst

Det er i dag veldokumenteret, at opvækstbetingelserne i barndommen spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse, selvom der naturligvis også er en lang række andre faktorer, der har betydning.

Mange bolig- og skoleskift i barndommen kan få vidtrækkende betydning for den unges uddannelsesforløb. Sammenholdt med kontrolgruppen var der blandt produktionsskoledeltagerne mange, der oftere skiftede bolig. Blandt produktionsskoledeltagerne var der 21%, der oplevede 5 eller flere boligskift, mens det blandt kontrolgruppen drejede sig om 8%.

Mens de fleste i kontrolgruppen (61%) gennem hele deres barndom voksede op i en stabil kernefamilie (dvs. 2 voksne i en familie), gælder det kun for 35% af deltagerne. Ligeledes var der mange blandt deltagerne (20%) i forhold til kontrolgruppen (8%), der havde været udeboende inden deres fyldte 18. år.

Da deltagerne fyldte 15 år, boede 37% af dem hos kun den ene af deres forældre, mens 5% af dem hverken boede hos deres mor eller far. I kontrolgruppen var dette henholdsvis 23% og 1%.

En række undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem forældrenes og barnets senere opnåede uddannelsesniveau.

Både mødrene og fædrene i kontrolgruppen har i gennemsnit et langt højere uddannelsesniveau end mødrene og fædrene i deltagergruppen. 54% blandt mødrene og 42% blandt fædrene i deltagergruppen havde ingen afsluttet ungdomsuddannelse.

I kontrolgruppen var det 37% blandt mødrene og 29% blandt fædrene.

På det tidspunkt, hvor de unge fyldte 15 år, havde deltagernes forældre en lavere bruttoindkomst og en højere ledighed end kontrolgruppens forældre, ligesom en større andel af deltagernes forældre end kontrolgruppens modtog midlertidige overførselsindkomster.

Domfældelser

Undersøgelsen viser, at deltagerne har været væsentlig mere på kant med loven end de unge generelt. Blandt produktionsskoledeltagerne havde 30,7% fået en eller flere domme fra 1995 til 1998, mens det for kontrolgruppen kun var 13,9%.

11,1% af deltagerne mod kun 2,1% i kontrolgruppen havde fået en frihedsstraf.

Også blandt forældrene til deltagerne var der lidt flere, der havde modtaget en eller flere domme i perioden 1995 til 1998 end blandt kontrolgruppens forældre. Knap 12% blandt deltagernes forældre havde modtaget en dom, hvoraf 2,6% havde fået frihedsstraf, mens det for kontrolgruppen var 8%, der havde modtaget en dom - heraf var ca. 1% frihedsstraf.

Situationen i dag

12% af produktionsskoledeltagerne og 7% i kontrolgruppen havde pr. 1. januar 1999 børn. Det er især kvinderne blandt produktionsskoledeltagerne, der har fået børn, og mange har ofte fået dem i en tidlig alder. Meget tidligt at skulle påtage sig forældreansvaret for et barn betyder sandsynligvis en barriere i forhold til uddannelse og arbejde. Det er da også både i deltager og kontrolgruppe blandt dem, der er blevet forældre, vi ser den største ledighed og flest modtagere af midlertidige sociale ydelser.

Blandt deltagerne havde 35% haft en eller flere ledighedsperioder i løbet af 1998, mens det kun gjaldt for 15% i kontolgruppen.

De fleste ledighedsberørte var dog kun ledige i en kortere periode. Kun 1,7% blandt deltagerne og 0,5% i kontrolgruppen havde været ledige i mere end firefemtedele af året.

Til gengæld var der mange blandt deltagerne, der modtog midlertidige sociale ydelser i hele 1998. Hos deltagerne var der hele 63% og i kontrolgruppen 28%, der modtog midlertidige sociale ydelser i løbet af 1998. 22% af deltagerne mod kun 5% i kontrolgruppen modtog midlertidige sociale ydelse i alle fire kvartaler.

Uddannelse

I undersøgelsen kender vi kun de uddannelsesresultater, deltagerne har opnået 1 til 2 1 /2 år efter de forlod produktionsskolen.

Hertil kommer, at flere af deltagerne på opgørelsestidspunktet endnu ikke eller kun lige akkurat havde afsluttet et grundskoleforløb.

Det er derfor alt for tidligt at vurdere, præcist hvor i uddannelsessystemet, produktionsskoledeltagerne ender. Først om 3-4 år vil man kunne give et nogenlunde præcist billede.

Uddannelsesmæssigt adskiller produktionsskoledeltagerne sig fra kontrolgruppen ved, at en langt størrre andel forlader grundskolen med højest en fuldført 8. eller 9. klasse, og at kun ganske få påbegynder eller fuldfører en gymnasial uddannelse.

Det skal dog her bemærkes, at ca. halvdelen af produktionsskoledeltagerne har en 10. klasse, mens ca. 7% har fuldført mindst et år af en gymnasial uddannelse.

65% af produktionsskoledeltagerne havde på et eller andet tidspunkt påbegyndt en erhvervsuddannelse. Andelen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, er imidlertid noget højere, når man medregner den del af produktionsskoledeltagerne, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse. Da frafald i gymnasiet ikke er registreret, kan den samlede andel imidlertid ikke beregnes. Hertil kommer den gruppe, der stadig befinder sig i et grunduddannelsesforløb, eller først senere starter på en ungdomsuddannelse.

20% blandt produktionsskoledeltagerne var pr. 1. oktober 1998 i gang med at tage en erhvervsuddannelse, hvilket skal sammenholdes med at 65%, af deltagerne på et eller andet tidspunkt var påbegyndt en sådan. Blandt de 45% af deltagerrne, der således havde afbrudt en erhvervsuddannelse uden at være i gang med en anden i dag, havde over halvdelen fuldført et eller flere delforløb, dvs. typisk eud 1. eller 2. skoleperiode.

På den baggrund kan det måske undre, at produktionsskolerne kun udsluser en femtedel til en SU-berettiget uddannelse, mens de udsluser en femtedel til ledighed eller anden aktivering.

Denne problemstilling tages op i det afsluttende, perspektiverende kapitel.

¹⁾ Siden 2. halvår 1996 har UNI*C for Undervisningsministeriet indsamlet halvårlige oplysninger fra produktionsskolerne om CPR-deltagere på produktionsskolerne. Før 1993 blev der fra produktionsskolerne indhenter årlige summariske oplysninger om deltagerne for de enkelte produktionsskoler. I perioden 1996 til 1996 foreligger der ikke officielle oplysninger om produktionsskoledeltagernes baggrund og udslusningsresultater.

²⁾ I alt var der registreret 14.488 deltagere, der havde afsluttet et produktionsskoleophold i løbet af efteråret 1996 eller hele 1997. 337 er i denne undersøgelse udgået på grund af ugyldigt CPR-nummer, og fratrækker vi personer, der har gået mere end en gang på produktionsskole i perioden, når vi ned på 11.951 personer. heraf har 167 personer ikke længere bopæl i Danmark, 24 er efterfølgende døde, 143 deltagere er udvandrede og 501 er fravalgt på grund af alder, da vi ikke har medtaget personer, der var fyldt 31 år pr. 1. januar 1999. Ialt er der 11.293 deltagere, der indgår i den følgende undersøgelse. Blandt de 11.293 deltagere, der indgår i undersøgelsen, havde 9.534 i perioden deltaget i et forløb, 1464 i to forløb, 238 i tre forløb, 46 i fire forløb, 10 i fem forløb og 1 i seks forløb.

³⁾ De fleste data er her hentet fra Danmarks Statistiks "Børnedatabase". Herudover er data suppleret med data fra Danmarks Statistiks kriminalregister og uddannelsesregister

⁴⁾ Mens figur 11.2 alene omhandler produktionsskoledeltagerne og deres alder i 1997, vedrører resten af kapitlet udslusede deltagere i perioden 1. juli 1996 til 31. december 1997, og hvor alderen er nævnt, er det pr. 1. januar 1999, dvs. 1-2½ år efter deltagerne forlod produktionsskolen.

⁵⁾ For de deltagere, der er udsluset flere gange i perioden 1. juli 1996 til 31. december 1997, er perioderne lagt sammen.

⁶⁾ I henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5 kan skolen desuden tilbyde elever i 8.-10. klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen.

⁷⁾ Også i Bornholms amt (én skole) kommer 30% af deltagerne fra beskæftigelsessystemet - her kommer de 15% via AF.

⁸⁾ Dog har som tidligere omtalt Københavns amt 30% §9, stk.5 deltagere

⁹⁾ At en femtedel udsluses til ledighed eller aktivering skal ses i sammenhæng med, at de fleste af deltagerne før produktionsskoleopholdet enten var ledige, i aktivering under en eller anden form, lige havde afbrudt en uddannelse eller et arbejde eller gik og ventede på at komme i gang med et eller andet. Når deltagerne udsluses til ledighed eller aktivering, er det langtfra altid forhold, produktionsskolerne har indflydelse på. Udover at nogle selv vælger at holde op, er der andre, der flytter fra området og derfor må afbryde deres produktionsskoleophold. Andre starter eller fortsætter et aktiveringsforløb, da de ikke er parate til at starte på en uddannelse eller et ordinært arbejde.

¹⁰⁾ Tabel 11.12viser, at 5% af deltagerne og 1% i kontrolgruppen, da de var 15 år gamle, ikke boede sammen med deres forældre.

¹¹⁾ De kriminalstatistikken omfatter særligt følsomme data, er disse leveret fra Danmarks Statistik i tabelform. Der har såledesefterfølgende ikke været mulighed for at analysere disse oplysninger i forhold til det øvrige materiale.

¹²⁾ Når der mangler oplysninger om en eller begge forældre, kan det skyldes flere forhold. For det første kan forælderen opholde sig i udlandet. For det andet kan forælderen være død. I alt er der 386 mødre og 831 fædre, der den 1. januar 1999 var døde blandt produktionsskoledeltagerne. For kontrolgruppen drejede det sig om 262 mødre og 509 fædre. Herudover mangler der i nogle tilfælde oplysninger om, hvem faderen er.

¹³⁾ Tallene er noget undervurderede, da der for grundskolen (oplysninger foreligger først fra 8. klassetrin) og gymnasieuddannelserne kun er registreret gennemførte forløb. Har en deltager f.eks. således afbrudt en 1.g eller en 1.hf i 1998, er personen ikke registreret. Udover grundskolen og gymnasieuddannelserne indgår alle påbegyndte, afsluttede og afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det betyder, at uddannelser som f.eks. egu og fuu ikke indgår i opgørelsen. Dette gælder ligeledes ikke formelle uddannelsesforløb som f.eks. ophold på en højskole, en produktionsskole eller en daghøjskole.

¹⁴⁾ Som tidligere nævnt ved man først fra efteråret 1996, hvem det er der udsluses fra produktionsskolerne.

¹⁵⁾ Ifølge produktionsskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet var der kun 16%, der havde afbrud en erhvervsfaglig uddannelseinden for produktionsskoleopholdet, hvilket formentlig skyldes, at en gennemført basisuddannelse på erhvervsuddannelserne ikke er talt med som en afbrudt uddannelse. Man kan imidlertid diskutere, hvad det vil sige at afbrude en erhvervsfaglig uddannelse. F.eks. er der mange, der afbryder uddannelsen, efter de har fuldført 1. eller 2. skoleperiode. Betragtes dette som et afbrud, dvs. vi taler ikke om kompetencegivende gennemførte forløb, så er der ifølge Danmarks Statistik ca. 44%, der havde afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse inden produktionsskoleopholdet.

¹⁶⁾ Uddannelserne er registreret frem til den 1. oktober 1998. Registermæssigt er mange af uddannelserne delt op i en række ikke kompetencegivende udannelser, hvor en gennemført uddannelse, som kan være af meget kort varighed, blot kan bestå af en eksamen, som alene giver adgang til at fortsætte uddannelsen. I det følgende er uddannelseselementerne lagt sammen, således at hvis man i umiddelbar forlængelse af sit forløb fortsætter uddannelsen inden for det samme uddannelsesområde, tæller det som en uddannelse. Tallene er incl. erhvervsgymnasiale og excl. almen gymnasiale uddannelser.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 11 af 20
© Undervisningsministeriet 2000