10. Formål, kildemateriale og disponering

I denne del af undersøgelsen vil vi følge produktionsskoledeltagerne årgang 96/97 før, under og efter produktionsskoleopholdet.

Til sammenligning inddrages en gruppe unge, der ikke har gået på produktionsskole i perioden.

10.1 Kildematerialet

I undersøgelsen indgår produktionsskoledeltagere, der er blevet udsluset i 2. halvdel af 1996 eller i løbet af 1997. Først fra 1.

juli 1996 blev produktionsskoledeltagere registeret på cprniveau og det er derfor ikke muligt før dette tidspunkt at beskrive udviklingen for den enkelte deltager.

Materialet er dels baseret på Undervisningsministeriets halvårlige statistikregistreringer for efteråret 1996, foråret 1997 og efteråret 1997 over udslusede produktionsskoledeltagere suppleret med en række registerkørsler i Danmarks Statistik med inddragelse af en kontrolgruppe, dels en opfølgende uddybende interviewundersøgelse med 318 produktionsskoledeltagere, der havde deltaget i samme periode. Det samlede kildemateriale til undersøgelsens tredjedel, ser således ud:

1. Undervisningsministeriets cpr-registreringer over udslusede produktionsskoledeltagerne i 2. halvdel af 1996 og hele 1997. Oplysningerne herfra omfatter udover alder og køn bl.a. produktionsskolen og dens beliggenhed, start og slutdato på produktionsskoleopholdet, uddannelsesbaggrund inden man påbegyndte produktionsskoleopholdet, om man før produktionsskoleopholdet havde afbrudt en ungdomsuddannelse, baggrund for at starte på produktionssskolen og udslusningsresultat.
2. Registeroplysninger fra Danmark Statistik, hvor der er foretaget et cpr-match med oplysningerne under pkt. 1. Herudover indgår en kontrolgruppe, der matcher produktionsskole deltagerne en til en, hvad angår køn, alder og bopælskommune pr. 1. januar 1999.
3. En interviewundersøgelse foretaget blandt 318 produktionsskoleelever, der blev udsluset i perioden 1. juli 1996 til 31. december 1997. Fra Undervisningsministeriets registre blev udvalgt et repræsentativt udsnit på 600 deltagere, hvoraf 300 var udsluset fra produktionsskolerne i efter året 1996 og 300 i løbet af 1997. Interviewene blev gennemført som telefoninterview i sommeren og efteråret 1999, dog blev 4 gennemført som besøgsinterview. Med hensyn til undersøgelsens validitet henvises til frafaldsanalysen i bilag 1.

10.2 Disponering af stoffet

I kapitel 11 tegnes på baggrund af registeroplysningerne fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets cpr-registreringer over udslusede produktionsskoledeltagere en nærmere profil af produktionsskoledeltagerne og der ses på deres baggrund for at være på en produktionsskole samt resultaterne af forløbet. I kapitel 12 er der foretaget en uddybende interviewundersøgelse med 318 produktionsskoledeltagere. Begge kapitler tager udgangspunkt i deltagere udsluset i efteråret 1996 og hele 1997.

I afsnit 11.2 beskrives, hvem det er der kommer på produktionsskole, hvor de kommer fra i landet, hvor længe de gik der, deres baggrund for at starte på produktionsskolen, deres uddannelsessituation før produktionsskolen, og hvad de startede på lige efter de forlod produktionsskolen.

Deltagernes familie- og opvækstmæssige baggrund sammenholdt med en kontrolgruppe beskrives i afsnit 11.3. Der sættes her fokus på deltagernes etniske baggrund, deres opvækst med hensyn til flytninger, ændringer i familiesammensætninger og kriminalitet blandt deltagerne og deres forældre. Herudover beskrives, hvem deltagerne boede sammen med, samt forældrenes socioøkonomiske, uddannelses- og jobmæsssige status på det tidspunkt, hvor deltagerne var 15 år.

I afsnit 11.4 ses nærmere på de unges situation efter produktionsskoleopholdet.

Dette følges i afsnit 11.5 op med de unges skolebaggrund og uddannelsesforløb.

Endelig foretages i afsnit 11.6 en opsamling af kapitlet.

I afsnit 12.2 beskrives de 318 interviewede deltageres sammensætning med hensyn til køn, alder og familiemæssige forhold.

Mens afsnit 12.3 beskriver deltagernes baggrund for at komme på produktionsskole, beskrives i afsnit 12.4 deltagernes ophold på skolen med hensyn til varighed, valg af værksteder og almene fag samt deltagelse i andre aktiviteter på skolen.

I afsnit 12.5 beskrives deltagernes vurdering af undervisningen, vejledningen og lærerne, hvilket i afsnit 12.6 følges op med deltagernes udbytte af at gå på produktionsskolen.

Afsnit 12.7 omhandler deltagernes syn på grundskolen og deres uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation før produktionsskoleopholdet.

I afsnit 12.8 beskrives deltagernes uddannelses- og beskæftigelsesmæsige situation efter produktionsskoleopholdet, herunder deres tilfredshed med det, de laver i dag, mens afsnit 12.9 beskriver de unges forventninger til fremtiden med hensyn til uddannelse og beskæftigelse.

I afsnit 12.10 foretages en opsamling af kapitel 12.

10.3 Kort opsamling

I kapitel 11 og 12 fokuseres på de produktionsskoledeltagere, der forlod produktionsskolen i efteråret 1996 eller i løbet af 1997. Mens kapitel 11 omfatter registerkørsler for samtlige produktionsskoledeltagere, omfatter kapitel 12 interview med 318 deltagere. I alt blev der i perioden udsluset lidt over 12.000 personer, hvoraf der var lidt flere mænd (56%) end kvinder (44%).

Gennemsnitsalderen blandt deltagerne på produktionsskolerne lå på godt 19 år. Et gennemsnitlig ophold varer ca. 6 måneder, men der er stor spredning i opholdets længde, hvor 23% opholder sig på produktionsskolen i under en måned, mens 27% var der over et halvt år.

Over halvdelen af deltagerne havde på et eller andet tidspunkt før produktionsskoleopholdet afbrudt en ungdomsuddannelse, hvor 44% havde været omkring en erhvervsfaglig uddannelse, mens 6% havde afbrudt en almen gymnasial uddannelse.

Mange havde afbrudt efter en erhvervsfaglig basisuddannelse, bl.a. fordi de efterfølgende havde haft svært ved at finde en praktikplads.

38% af de interviewede angav, at de før produktionsskoleopholdet havde haft et fuldtids- eller deltidsarbejde, mens 54% på et eller andet tidspunkt havde været arbejdsløse.

Blandt de interviewede var det omkring halvdelen, der gav udtryk for, at de ikke havde været særlig glade for at gå i grundskolen. Mens de fleste syntes, de havde været gode til at læse og regne, kneb det noget mere med skriftlig fremstilling, og de fleste måtte erkende, at et af de største problemer i grundskolen havde været at passe skolearbejdet.

Selvom mange af produktionsskoledeltagerne har haft en opvækst, der på mange måder ligner deres jævnaldrende, er der blandt deltagerne en stor gruppe, for hvem opvækstbetingelserne i barndommen ikke har været de allerbedste. En femtedel af deltagerne har således oplevet 5 eller flere boligskift i løbet af deres barndom og kun 35% er vokset op i en stabil kernefamilie, dvs. 2 voksne i en familie. På det tidspunkt, hvor deltagerne fyldte 15 år, var der en væsentlig større andel blandt deltagerne end blandt deres jævnaldrende, hvor forældrene ikke havde nogen uddannelse over grundskoleniveau, havde en lavere bruttoindkomst og en større ledighed.

De "traditionelle værkstedsfag" som tømrer, snedker, bygge/ anlæg, metal, maler m.v. var blandt de interviewede deltagere de mest benyttede værkstedsfag i løbet af produktionsskoleopholdet (36%). 20% var inden for henholdsvis "køkken/kantine" og "elektroniske medier og teknik". Herudover var 15% inden for "natur, jordbrug og dyr", 13% inden for "tekstil", mens kun knap 3% deltog i værkstedsfag inden for "kontor og administration".

35% deltog i almene fag, hvor hovedparten af deltagerne gik til dansk og matematik.

Lidt over halvdelen mente, at de havde fået vejledning på produktionsskolen om deres fremtidsplaner. Når andelen ikke er større, hænger det måske sammen med vejledningens ofte uformelle struktur.

I vurderingen af lærerne var det kun forholdsvis få, der ikke syntes, de var dygtige til deres fag og gode at snakke med.

65% af deltagerne fandt, de fik et fagligt udbytte ud af at gå på produktionsskolen, og halvdelen opfattede, de var blevet bedre til at samarbejde/holde aftaler/tage ansvar og til at vurdere muligheder for uddannelse/arbejde. Til gengæld var der mange blandt dem, der gik til almene fag, der ikke fandt de fik et bogligt udbytte (60%).

Efter produktionsskoleopholdet kom omkring en femtedel i arbejde, en femtedel startede på en SU-berettiget uddannelse, en femtedel påbegyndte en anden ikke SU-berettiget uddannelse, mens en femtedel blev udsluset til ledighed eller aktivering under en eller anden form. 13% blev udsluset til andet (militær, barsel m.v.).

Det er i dag for tidligt at vurdere, hvor mange blandt produktionskoledeltagerne, der vil gennemføre en ungdomsuddannelse.

Pr. 1. oktober 1998 var 20% blandt de tidligere produktionsskoledeltagere i gang med at tage en erhvervsuddannelse, mens 65% af deltagerne på et eller andet tidspunkt var påbegyndt en sådan. Andelen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, er imidlertid noget højere, når man medregner den del af produktionsskoledeltagerne, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse. Da frafald i gymnasiet ikke er registreret, kan den samlede andel imidlertid ikke beregnes.

Blandt de interviewede deltagere var 35% medio 1999 i beskæftigelse, 34% under uddannelse, 16% ledige, 6% på orlov, mens 8,8% lavede andet eller var uoplyst.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 10 af 20
© Undervisningsministeriet 2000