14. Perspektivering

Faglig bredde

Vi ser det som meget vigtigt, at skolerne er istand til at tilbyde en forholdsvis bred faglig vifte. Målgruppen er differentieret, og der er brug for forskellige faglige indfaldsvinkler, hvis man skal fange så mange som muligt op. At der er sket en større spredning på fagområder igennem produktionsskolernes udvikling, må således ses som en fordel.

Det er ligeledes vigtigt, at det ikke kun er traditionelle håndværksfag, der tilbydes på skolerne. Multimedieområdet er for eksempel et af de områder, der har vundet indpas på mange skoler. Vi ser det som særdeles vigtigt, at de unge får lejlighed til at stifte bekendtskab med dette område, både fordi de nye medier får større og større betydning overalt i samfundet, og fordi det er et område, der skaber mange nye arbejdspladser.

Seriøsitet - autenticitet

Uanset hvilket fagområde det gælder - om man arbejder på metalværkstedet eller på dramalinien - er det af stor vigtighed, at der er en høj grad af seriøsitet i arbejdet. At man skaber en så autentisk situation for de unge som muligt. Arbejdet i værkstedet må aldrig blive hobbyvirksomhed.

Skolestørrelse

Den store skole har - i kraft af sin størrelse - mulighed for en forholdsvis stor bredde både i fag og medarbejderstab. Den kan også lettere afse midler til for eksempel pædagogisk udviklingsarbejde.

På den store skole bliver værkstedskulturen let dominerende i forhold til skolekulturen, set fra den enkelte unges perspektiv.

Risikoen ved de meget store skoler er, at der kan opstå et gab mellem det enkelte værksteds specifikke kultur på den ene side og på den anden side den samlende skolekultur. Den frihed, den enkelte værkstedsleder har i arbejdet, kan måske få uheldige udslag uden den sparringspartner, forstanderen bør udgøre i forhold til pædagogiske holdninger og metoder.

Den faglige bredde kan være et problem for de mindste skoler, og man kunne forestille sig en form for organisatorisk samarbejde blandt de små skoler i en region, således at man sammen bedre kunne udnytte ressourcerne. Det kan være i form af fælles ansættelse af lærere i specielle fag eller en fordeling af fagene, således at to små naboskoler ikke tilbyder de samme fag, men sørger for tilsammen at tilbyde en bredere vifte af muligheder.

En anden mulighed for de små skoler er at tage andre grupper ind på skolen i form af indtægtsdækket virksomhed. Det kan være en fordel både for økonomien og for det sociale miljø. En lidt større gruppe unge kan have en større dynamik i sig, ligesom andre aldersgrupper kan tilføre nye perspektiver til de unges verden.

De små og mindre skolers fordel er det netværk, skolen er istand til at bygge op omkring den enkelte unge, og som hele skolens medarbejderstab arbejder sammen om. For den gruppe af unge, der har en meget lav grad af geografisk mobilitet, er det vigtigt, at der er en skole i lokalområdet.

Pædagogisk åbenhed

Den åbenhed, produktionsskolerne har over for nye pædagogiske ideer og teorier, ser vi som en styrke for skoleformen. Det er meget tydeligt, at der er et reelt behov for pædagogiske redskaber i forhold til skoleformens målgruppe, og nogle skoler gør et stort udviklingsarbejde på dette område.

Det er vigtigt at pointere, at det pædagogiske netværk hele tiden skal holdes ved lige og udvikles for eksempel gennem pædagogiske dage og efteruddannelser for medarbejderne, som mange skoler også bruger.

Vejledning

Med hensyn til vejledningsindsatsen på skolerne er det vigtigt, at medarbejderne er bevidste om, hvordan deres egne normer og værdier spiller ind på vejledningen. Det er givet, at mange deltagere har brug for voksne, der kan vise nogle andre mønstre, end de før har set hos voksne. Men det er også vigtigt at give rum til, at den unge kan finde sit eget mønster.

Frihed og fleksibilitet

Som vi ser det, er den store forandringsparathed og fleksibilitet en stor styrke i forhold til produktionsskolernes særlige målgrupper.

Samtidig er den frihed, skolerne og de enkelte værksteder har til i samarbejde med deltagerne og under hensynstagen til deres specielle behov at definere indholdet af de enkelte fag, essentiel, hvis skoleformen skal blive ved med at være et supplement til de ordinære ungdomsuddannelser.

Målgrupper

Generelt viser hele undersøgelsen - både blandt deltagerne og skolerne - at produktionsskolerne qua deres formål har en særdeles bredspektret målgruppe, der ikke blot lader sig indfange i en enkelt typologisering. Deltagerne benytter produktionsskoletilbudet, fordi de personligt befinder sig i en afklaringsfase, hvor uddannelses- og/eller erhvervsvalg står på dagsordenen, men hvor en række andre faktorer af personlig eller social karakter ofte spiller negativt ind. Selvom en relativ stor del af deltagerne statistisk set ikke skiller sig ud fra deres jævnaldrende, der har foretaget uddannelses- eller erhvervsvalg, så har mange af disse af personlige grunde eller på grund af utilstrækkelig vejledning enten ikke påbegyndt en uddannelse eller afbrudt denne.

På baggrund af undersøgelsens resultater er der ingen tvivl om, at produktionsskolerne generelt set er et godt afklaringsforløb, der for en stor del af deltagernes vedkommende bringer disse på sporet af det rigtige uddannelses- eller erhvervsvalg. Blandt de unge, der har afbrudt et ungdomsuddannelsesforløb, har vi indkredset forskellige målgrupper eller nærmere årsager til at være på en produktionsskole: Det kan være

1. manglende motivation eller skoletræthed,
2. uheldigt uddannelsesvalg,
3. manglende praktikpladser og/eller
4. sygdom og helbredsmæssige problemer.

For disse unge er et almindeligt produktionsskoleophold på fire til seks måneder ofte tilstrækkeligt til, at de vejledningsmæssigt, socialt og fagligt kommer på omdrejningshøjde i forhold til deres egne muligheder - og begrænsninger - og efterfølgende kan fortsætte med uddannelse eller arbejde.

Det er dog i undersøgelsen også givet, at et almindeligt produktionsskoleophold for en række af deltagerne ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at disse unge efterfølgende kan stå på egne ben og klare de udfordringer, deres jævnaldrende kan i forhold til uddannelse og arbejde. Resultatet er, at mange skoler uønsket udsluser et relativt stort antal til ledighed eller aktivering, hvor der i stedet burde sættes mere effektivt ind ikke blot fra produktionsskolernes side, men tværsektorialt på lokalt og regionalt niveau.

Vi ser her en række skoler, der gennem brobygning og netværksarbejde forsøger at etablere handlingsplaner for de unge med det formål i højere grad at sikre, at de unge fastholdes i den udviklingsproces, som de har påbegyndt på skolerne. En afgørende forudsætning for at dette kan lykkes, er lokal og regional opbakning fra de institutioner og arbejdspladser, der indgår og kommer til at indgå i den enkelte unges netværk: Det er fx vigtigt:

• At den vejledning, skolerne leverer, afstemmes med den, AF og kommunerne giver, så eleverne oplever kontinuitet i deres videre handlingsplanforløb efter endt skoleophold.
• At der etableres virksomhedsnetværk lokalt og regionalt, der muliggør, at der kan findes egnede praktikpladser - og efterfølgende arbejdspladser - til de unge. Netværk, der muliggør et forøget socialt ansvar for de unge, der måtte have behovet.
• At der etableres den nødvendige socialpædagogiske rådgivning i forhold til de unges situation, der kan afhjælpe nogle af de familiemæssige og boligmæssige problemer, der ofte overskygger de unges muligheder for at bryde med deres sociale situation.

Generelt er produktionsskolernes målgrupper således en særdeles differentieret størrelse, hvor der ofte er store modsætninger både fagligt, socialt og personligt. For skolerne kan det derfor være svært at etablere tilbud, der dækker hele spektret. Her er der behov for en forøget indsats over for de unge, der erfaringsmæssigt falder fra og udsluses til ledighed eller aktivering, fordi deres generelle sociale situation ikke i tilstrækkelig grad befordrer deltagelse i uddannelse eller et stabilt hverdagsmønster, som et almindeligt arbejdsliv kræver. Et vigtigt element er her at kunne tilbyde særlige deltagergrupper et produktionsskoleophold af længerevarende karakter kombineret med et eller flere praktikpladsforløb. Et andet element er at åbne mulighed for, at skolerne vejledningsmæssigt kan fastholde kontakten til de unge efter endt forløb i de tilfælde, hvor der er etableret konkrete handlingsplaner for de unge.

Yderligere er det et spørgsmål, om produktionsskolerne i tilstrækkeligt omfang - i forhold til den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse - indfanger de unge, der har et behov for et afklaringsforløb. Her ligger ansvaret ikke blot på produktionsskolerne, men i lige så høj grad på det øvrige vejledningssystem.

I hvor høj grad indtænkes produktionsskolerne som en reel mulighed i den erhvervsvejledning, der gives på grundskoleniveau og for den sags skyld også i AF-regi og kommunalt? Opfanger erhvervsskolernes vejledningsfunktioner i tilstrækkeligt omfang de unge, der falder fra, og i hvilket omfang forsøger de fx at få dem i gang med et produktionsskoleforløb?

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 14 af 20
© Undervisningsministeriet 2000