K. Økonomiske og fysiske rammer

De væsentligste konklusioner er, at både udgifterne til det samlede danske uddannelsessystem og udgifterne til voksen- og efteruddannelse er vokset fra 1989 til 1998. Hvad angår udbredelse af IT inden for uddannelsessystemet, ligger Danmark højt sammenlignet med andre lande.

Ressourceforbruget til uddannelse

Udgiftsniveauet for samtlige uddannelsesområder er vokset fra 1989 til 1998. Det fremgår endvidere, at væksten i ressourcetilførslen til de enkelte områder har været meget forskelligartet gennem de ti år. Ressourceforbruget samt udviklingen i dette fremgår af tabel K1 og figur K1.

Tabel K1: Generelt ressouceforbrug på de enkelte uddannelsessektorer (mia. kroner, 1998-priser)

Kilde: Undervisningsministeriet, "Tal der taler - Uddannelsesnøgletal 2000"
Anm.: De samlede offentlige udgifter indeholder også udgifter uden for Undervisningsministeriets ressort.
Anm.: Omregningsfaktor: Kommunal p/l.

Som det ses af figurerne K1 og K2, har udviklingen i løbet af den belyste periode været svingende, men generelt stigende.

Figur K1: Udgiftsudviklingen, fordelt efter uddannelsessektor, 1989-1998 (1998-priser), indeks 1989=100

Kilde: Jf. tabel K1

Figur K2: Den samlede procentvise stigning i udgiftsniveauet fra 1989-1998 (1998-priser)

Kilde: jf. tabel K1

Det er nyttigt at sammenholde udviklingen i udgiftsniveauet på uddannelsesområdet med samfundets generelle økonomiske udvikling og vækst. Af tabel K2 fremgår, at det samlede udgiftsniveau på uddannelsesområdet som andel af BNP for hele perioden er steget med 0,4 procentpoint svarende til 5%. Den forholdsvise udvikling på de enkelte uddannelsesniveauer svarer til forholdene illustreret i figur K2.

Tabel K2: Uddannelsesudgifter som andel af BNP, 1989-1998 (mia. kroner, årets priser)

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet

Udgifter til løn og andet

Ved at opdele udgifterne til undervisningsområdet i løn og andre udgifter ("øvrige driftsudgifter") fremkommer et mere nuanceret billede af det økonomiske ressourceforbrug. Generelt kan det konstateres, at langt de fleste midler går til løn.

Tabel K3: Ressourceforbruget til uddannelsessektoren, opdelt på to centrale funktioner (mio. kr. procentvis andel), 1997

Kilde: Databasen for integrerede offentlige regnskaber (DIOR), 1997
Anm.: Oversigten vedrører den offentlige sektors udgifter til uddannelsessektoren, ekskl. kapitaludgifter og udgifter til overførselsindkomster.

Ressourcer til efter- og videreuddannelse af voksne

I 1999 brugte staten, amterne og kommunerne ca. 7 mia. kr. på voksen- og efteruddannelse. Det svarer til ca. 10% af de samlede offentlige uddannelsesudgifter, hvis man ser bort fra de forskellige tilknyttede godtgørelsesordninger som Statens Uddannelsesstøtte, uddannelsesorlov o.l.

Driftsudgifterne til voksen- og efteruddannelse voksede konstant mellem 1993 og 1998. I 1998 lå udgifterne næsten 2,7 mia. kroner over niveauet for 1993, hvilket svarer til en stigning på ca. 55%. Fra 1998 til 1999 faldt udgifterne med ca. 10%, hvilket nogenlunde svarer til faldet i aktiviteten.

Tabel K4: Udgifter til voksen- og efteruddannelse, 1993-1999 (mio. kroner, årets priser)

Kilde: Rapport til VEU-rådet om voksen- og efteruddannelse, 2000.
1) Den kommunale andel af udgifterne før 1996 er skønnet.
2) Inkl. efteruddannelse af lærere, pædagoger, social- og sundhedsuddannelserne, meritårselever på den pædagogiske grunduddannelse og omskolingsuddannelse for hjemmehjælpere.
3) Omfatter kun tillægstaxametret for voksendeltagere.
4) Foreløbige tal.
5) Der er endnu ikke indberettet tal for 1999.
6) Søfartsstyrelsen, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den største enkelte udgiftspost til voksen- og efteruddannelse har gennem flere år været AMU-uddannelserne. I 1999 udgjorde AMU over 27% af de samlede offentlige udgifter til voksen og efteruddannelse. Andre store poster er amternes VUC, der i 1999 udgjorde 16,7%, mens dansk som andetsprog udgjorde 12,1% og åben uddannelse 10,8%.

Figur K3: Fordelingen af udgifter til voksen- og efteruddannelse, 1999

Kilde: Rapport til VEU-rådet om voksen- og efteruddannelse, 2000
1) Inkl. Læsekurser.
2) Inkl. husholdnings- og håndarbejdsskoler.

De samlede udgifter til voksen- og efteruddannelsesområdet steg relativt jævnt mellem 1993 og 1998, dog med tydelige forskelle i udviklingen mellem de enkelte uddannelsers ressourcetilførsel. Den relativt største vækst i udgifterne fandt sted på åben uddannelse og på daghøjskolerne. På disse to områder steg udgifterne i faste priser med over 120% i perioden 1993-1998, jf. figur K4.

De kraftigt stigende udgifter til åben uddannelse og daghøjskoler afstedkom et behov for ændret styring af aktiviteten og dermed udgifterne på områderne. Der blev derfor fra 1999 lagt loft over bevillingerne til områderne, hvilket afspejler sig i både aktivitets- og udgiftsniveauet. Udgifterne til dansk som andetsprog er den eneste post, som er steget fra 1998 til 1999. Dette harmonerer med, at det er det eneste område, der havde en stigning i aktivitet fra 1998 til 1999.

Figur K4: Udgiftsudvikling for udvalgte voksen- og efteruddannelsesområder, 1993-1999 (indeks 1993=100, omregningsfaktor: kommunal p/l)

Kilde: Rapport til VEU-rådet om voksen- og efteruddannelse, 2000

Udover de 7 mia. kr., som i 1999 blev brugt på voksen- og efteruddannelse, blev der desuden brugt yderligere 6,7 mia. kr. på forskellige godtgørelsesordninger (jf. afsnit L "Støttefunktioner").

Antal studerende/elever pr. tidssvarende computer

Ifølge OECD var der i 1998 gennemsnitligt 14 elever pr. computer i de danske grundskoler. Kun USA, Finland, New Zealand havde en bedre dækning, mens en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, havde en betydeligt lavere dækning. Samme år var der i de danske gymnasier omkring ni elever pr. computer, hvilket også placerer Danmark relativt godt i en international sammenhæng.

Figur K5 viser en oversigt over de ti lande med den største dækning af computere pr. elev i grundskoler og gymnasier. Ved denne samlede opgørelse havde kun Canada og New Zealand, i 1998 en bedre dækning af computere pr. elev end Danmark.

Som det fremgår af figurerne, er udbredelsen af IT-udstyr meget forskellig i de lande, som indgår i opgørelsen. Generelt er det et område i meget hastig udvikling, og der er ikke iværksat systematiske indsamlinger af data på internationalt niveau vedrørende IT-udstyr. Opgørelsen må derfor tages med et vist forbehold. Desuden skelnes der ikke mellem tidssvarende og ikke-tidsvarende computere, og opdelingen på uddannelsesniveauer er problematisk.

Figur K5: Elever i grundskole og gymnasium pr. computer. Top 10, 1998

Kilde: OECD

IT-udstyrssituationen er naturligvis af stor betydning for skolernes muligheder for at integrere informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen, men samtidig er elevernes adgang til computere i hjemmet og andre steder også vigtig.

OECD har endvidere undersøgt, hvor ofte 13-årige i femten udvalgte lande har adgang til en computer. Når der sammenlignes, hvor mange der har computeradgang et vist antal gange ugentlig, ligger Danmark i top. 27% af de 13-årige danskere har svaret, at de dagligt har computeradgang, og 41% har ugentlig adgang. Til sammenligning var de tilsvarende data for Sverige henholdsvis 19% og 31%.

Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført som led i en international færdighedsundersøgelse (IEA/TIMSS). Tallene stammer fra 1995, og antallet af computere på skolerne er givetvis steget kraftigt siden.

Antallet af elever pr. tidssvarende computer i folkeskolen faldt fra 17 i 1996/97 til ca. 14 i 1997/98. De frie grundskoler og efterskolerne er ikke med i denne opgørelse. I det almene gymnasium er antallet af elever pr. computer faldet fra 13 i 1996/97 til 8-9 i 1997/98. Der findes ikke tal for erhvervsskolerne i 1996/97, men i 1997/98 var der kun 3-4 elever pr. tidssvarende computer.

Som led i kvalitetsudviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000" er der i 1999 foretaget en "Undersøgelse af IT i folkeskolen". Ifølge undersøgelsen har 3 ud af 4 kommuner og 2 ud af 3 skoler fastlagt en IT-handlingsplan. I alt er 94% af skolerne dækket ind af en kommunal eller en skolehandlingsplan. Undersøgelsen viste samtidig at antallet af elever pr. tidssvarende computer i folkeskolen i 1999 var faldet til 10,8.

Samtlige almene gymnasier og erhvervsskoler har adgang til Sektornet (Undervisningsministeriets uddannelsesnetværk) og dermed også til Internettet. 42% af samtlige folkeskoler havde adgang til Sektornet i 1997/98. Denne andel er med udgangen af 1999 steget til omkring 80%. Herudover er der folkeskoler, som har adgang til Internettet uden at være tilsluttet Sektornet. I følge "Undersøgelse af IT i folkeskolen" havde 94% af folkeskolerne i 1999 mulighed for at komme på Internettet.

Integration af informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen

Den internationale IEA-undersøgelse SITES (The Second Information Technology in Education Study) viser, at 85% af de danske grundskoler i 1998 havde internetadgang til undervisningsformål. 14% af de resterende skoler havde alle planlagt adgang inden 2001. Undersøgelsen bygger på en stikprøve blandt skoler, der har elever på 7.-9. klassetrin.

Den internationale undersøgelse viser, at Danmark ligger pænt i europæisk sammenhæng, men i nordisk sammenhæng ligger både Finland og Island foran. Ikke overraskende har Canada og New Zealand også gode muligheder, da de generelt ligger foran på området.

Undersøgelsen kan ikke udpege en enkelt faktor, der bestemmer, i hvilket omfang IT integreres i undervisningen. Det konkluderes dog, at integrationen ikke er afhængig af, hvor lang tid man har arbejdet med IT på skolerne men nærmere, hvor mange computere der er pr. elev. Samtidig hænger det også sammen med, om man følger "det spirende paradigme" som modsætning til det "traditionelle paradigme" inden for undervisningen.

Figur K6: Grundskolernes adgang til internettet, 1998

Kilde: SITES

Den danske del af SITES-undersøgelsen er medfinansieret af Undervisningsministeriet, og Danmarks Pædagogiske Institut har stået for den praktiske del af undersøgelsen.

Samtlige almene gymnasier og erhvervsskoler har adgang til Sektornet (Undervisningsministeriets uddannelsesnetværk) og dermed også til Internettet. 42% af samtlige folkeskoler havde adgang til Sektornet i 1997/98. Denne andel er med udgangen af 1999 steget til omkring 80%. Herudover er der folkeskoler, som har adgang til Internettet uden at være tilsluttet Sektornet. I følge "Undersøgelse af IT i folkeskolen" havde 94% af folkeskolerne i 1999 mulighed for at komme på Internettet.

I 1999 vurderes det at IT anvendes bredt i folkeskole. Der er en klar tendens til, at IT anvendes oftere på de ældste klassetrin. 85% af skolerne oplyser, at de bruger IT "jævnligt" eller "ofte" i 7. til 10. klasse. Til sammenligning var omkring 70% for 3. til 6. klasse og en tredjedel for børnehaveklasse til 2. klasse. Undersøgelsen viser tillige at over 40% af computerne er placeret i specielle computerrum, mens ca. 30% står i klasseværelser o.l.

Der kan spores en vis sammenhæng mellem aktivitetsniveau og tilstedeværelse af IT-handlingsplan. Af de skoler, der anvender IT i mange forskellige undervisningssituationer, har 80% en handlingsplan. Af de skoler, der anvender IT i færrest forskellige undervisningssituationer, har 50% en handlingsplan. Der er kan samtidig konstateres en tydelig tendens til at der anvendes lidt mere tid på teknisk vejledning, end der anvendes på pædagogisk vejledning.

På erhvervsskoleområdet viser en undersøgelse fra 1999 at mere end 50% af lærerne har en høj profil for anvendelse af IT i forbindelse med deres arbejde. Med høj profil forstås at de dagligt bruger computeren i forbindelse med deres arbejde, at de har adgang til netopkoblet computer på arbejdspladsen, at de bruger 4 eller flere programmer/tjenester og at de har computer i eget hjem (Kilde: "Omstilling gennem projektarbejde", CTU 1999). Den samme undersøgelse viser imidlertid, at lærernes personlige brug af computere ikke slår igennem som en tilsvarende anvendelse af computere i undervisningen. Det er således kun ca. 20% af lærerne, der mere systematisk sørger for, at eleverne anvender computere i forbindelse med undervisningen.

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 13 af 17
© Undervisningsministeriet 2000