I. Kvalificerede og motiverede elever og studerende

En af forudsætningerne for succesfulde uddannelses- og studieforløb er, at eleverne eller de studerende er kvalificerede i forhold til den påbegyndte uddannelse. Det er derfor vigtigt, at der stilles realistiske krav til de uddannelsessøgendes kvalifikationer og kompetencer, og at de bl.a. via vejledning støttes til at foretage de rette uddannelsesvalg, så frafaldet minimeres.

Det er nødvendigt, at de uddannelsessøgende er fagligt kvalificerede, men det er også nødvendigt, at de uddannelsessøgende arbejder aktivt og tager ansvar for egen læring. Det er derfor af afgørende betydning, at de uddannelsessøgende er motiverede til at lære, og at denne motivation bevares høj gennem hele uddannelsesforløbet.

Dette lader sig meget vanskeligt måle, men det kan bl.a. aflæses af, hvor stor en del der fuldfører uddannelserne. Sammenhængen mellem uddannelsessøgendes arbejdsindsats, kvalifikationer og motivation er ikke entydig, og der er ikke nogen klar sammenhæng mellem omfanget af erhvervsarbejde og arbejdsindsats.

Fuldførelsesprocenter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

En mulig parameter til at måle elevernes og de studerendes kvalifikationer og motiva- tion i forhold til den enkelte uddannelse er deres fuldførelsesprocent.

Fuldførelsesprocenten i grundskolen har i de seneste 10 år ligget stabilt mellem 97% og 98%, jf. tabel I1.

Når det gælder ungdomsuddannelserne ligger både matematisk og sprogligt gymna- sium relativt stabilt. Niveauet var i 1998 lidt højere end midt i 1980’erne. Hf har ligeledes ligget relativt stabilt omkring 75%. Fuldførelsesniveauet på den flerårige hhx er faldet til 80% i 1998. Det er her værd at bemærke, at fuldførelsesprocenten var højere, før uddannelsen blev et 3-årigt forløb. Overgangstavlerne viser, at de frafaldne hhx’ere i stort omfang påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. Fuldførelsen på htx har været meget svingende og lå i 1998 på 69%.

Tabel I1: Fuldførelsesprocenter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) 1) I 1994 blev htx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1995 skete de samme strukturændringer for hhx.

Figur I1: Udviklingen i fuldførelsesprocenten på de gymnasiale uddannelser, 1980-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger

Fuldførelsesprocenter på de videregående uddannelser

De viste resultater i tabellerne I2 og I3 er fremkommet på grundlag af omfattende modelkørsler, og de viser tal for frafald og studieskift, efter at den såkaldte 3-2-3 struktur på de lange videregående uddannelser (med bachelor-, kandidat- og ph.d-niveau) er etableret. Selv om ikke alle dataproblemer på de lange videregående uddannelser er løst, præsenteres et samlet billede for 1998 med udgangspunkt i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre og Undervisningsministeriets modeller, der giver et tværsnit af uddannelsesmønstrene på alle niveauer.

Tabellerne viser et meget varieret billede af fuldførelsesmønstrene. Et klart resultat er dog, at for de uddannelser, hvor frafaldet eller afbrudsprocenten er særlig stor, er det især studieskifterne, der vejer tungt. Den andel af de afbrudte, der helt forlader uddannelsessystemet, er for de fleste uddannelser under 10%, mens studieskiftsprocenten for en del uddannelser er meget høj. På det bacheloropbyggede område er andelen af studieskiftere i sprogfagene inden for humaniora og i de naturvidenskabelige fag over 40%. Det samlede antal afbrudte ligger på ca. 50%.

På kandidatoverbygningen er fuldførelsesprocenten for næsten alle grupper over 70%. Fuldførelsen måles her i forhold til starten på kandidatoverbygningen.

Tabel I2: Fuldførelse på bachelor- og kandidatuddannelserne, 1998

Kilde: INTE98 (tværsnitsdata 1998)
Anm.: Udelte kandidatuddannelser omfatter de uddannelser, som ikke har registreret bachelordel.

På de korte videregående uddannelser (KVU) har de store merkantile og tekniske uddannelsesgrupper en fuldførelse på mellem 70% og 80%.

Tabel I3: Fuldførelse på de korte videregående uddannelser, 1998

Kilde: INTE98 (Tværsnitsdata 1998)

På de mellemlange videregående uddannelser (MVU) er fuldførelsesniveauet noget højere end for bachelorområdet. Pædagoguddannelsen har en fuldførelse på næsten 90%, mens bl.a. folkeskolelærerne har en fuldførelse på mere end 75%.

Tabel I4: Fuldførelse på de mellemlange videregående uddannelser, 1998

Kilde: INTE98 (Tværsnitsdata 1998)

Generelt skal det bemærkes, at selvom den andel, der forlader uddannelsessystemet, for de fleste uddannelser ligger under 10%, er det totale frafald noget højere, idet en del af studieskifterne heller ikke vil fuldføre de studier, de påbegynder efter det første. Forløbsundersøgelser fra Danmarks Statistik og modelberegninger fra Undervisningsministeriet viser dog, at sandsynligheden for, at en studiestarter på de videregående uddannelser vil fuldføre en eller anden form for videregående uddannelse er over 75%.

Tælles studieskifterne til de erhvervsfaglige uddannelser med, er fuldførelsen over 80%. Ved en forløbsundersøgelse for personer med en almengymnasial uddannelse ("Den hvide hue - 10 år efter") viste det sig, at ti år efter huen var sat på, havde 88% papir på en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Set ud fra den enkelte uddannelses synspunkt er frafaldet ofte for stort. På det samfundsmæssige plan er det til gengæld positivt, at studieskifterne for størstedelens vedkommende starter på en beslægtet uddannelse, så en del af den erhvervede kompetence kan videreføres. Som eksempel kan nævnes, at mange af dem, der afbryder en sundhedsuddannelse, efterfølgende påbegynder en anden sundhedsuddannelse enten på samme eller lavere niveau. Det negative aspekt er det ekstra tidsforbrug, der følger af de mange studieskift.

Når fuldførelsen på en rækker mellemlange videregående uddannelser er højere end for bacheloruddannelserne, kan det skyldes den relativt klare professionsorientering og uddannelsernes traditionelle tilknytning til bestemte dele af arbejdsmarkedet.

Det samme kan forklare, at bl.a. medicin-, farmaceut-, og dyrlægeuddannelserne inden for de lange videregående uddannelser har høj fuldførelse. Nogle af disse uddannelser har samtidig også relativt høje adgangskvotienter. Både på de mellemlange og de lange videregående uddannelser giver lave adgangskvotienter højere frafald. Dette har man set på de uddannelser, hvor søgningen i 1990’erne har været svigtende: ingeniøruddannelserne, de naturvidenskabelige uddannelser og sygeplejerskeuddannelsen.

Uanset adgangskvotientens størrelse kan der på de store bacheloruddannelser i humaniora, naturvidenskab og inden for det samfundsvidenskabelige område være en betydelig usikkerhed netop omkring den beskæftigelse, som uddannelsen senere vil føre til. De studerende er ofte usikre på, om en humanistisk eller naturvidenskabelig uddannelse fører til et job som underviser i gymnasieskolen, en forskeruddannelse, privat ansættelse eller lignende. For nogle studerende er det tilmed en overvældende udfordring at honorere de ofte betydelige krav til selvstændigt arbejde og det for flere studiers vedkommende begrænsede antal faste undervisningstimer.

Kønsfordeling og kønsfordelt fuldførelsesprocent

Figur I2 viser, hvorledes fuldførelsesniveauet på de almengymnasiale uddannelser varierer med de studerendes køn. Det ses, at pigerne i 1990’erne generelt har haft et højere fuldførelsesniveau end drengene, men at forskellen har været marginal for de matematiske studenter. Medens antallet af afsluttede matematikere har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, har pigerne i 1990’erne udgjort omkring 80% af de afsluttede sproglige studenter og omkring 70% af de afsluttede hf-studerende.

Figur I2: Fuldførelsesprocenter for almengymnasiale uddannelser og hf fordelt efter køn, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsminiteriets modelberegninger

Studier af de erhvervsfaglige uddannelser viser bl.a., at drenge har et højere fuldførelsesniveau end piger inden for de meget mandsdominerede studieretninger som industriuddannelser og uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Til gengæld er fuldførelsesprocenten ca. 15% højere for kvinder end for mænd inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Et tegn på, at der er en vis sammenhæng mellem kønsfordelingen på uddannelserne og mænd og kvinders fuldførelsesprocent, kan genfindes på både de korte og de mellemlange videregående uddannelser. Eksempelvis har kvinder et betydelig højere fuldførelsesniveau end mænd inden for de meget kvindedominerede uddannelsesretninger som sundhedsuddannelser og pædagogik.

Disse sammenfald kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt uligheder i kønsfordeling på de enkelte uddannelser er motiverende eller demotiverende for hhv.flertallet og mindretallet. Betragtningen vil dog ikke blive behandlet yderligere her.

Elevers og studerendes arbejdsindsats

Der er inden for enkelte uddannelsesområder gennemført undersøgelser af elevers og studerendes arbejdsindsats. Der er dog ikke umiddelbart ud fra disse afgrænsede undersøgelser grundlag for at sige noget almengyldigt om forholdet mellem elevernes eller de studerendes arbejdsindsats, deres kvalifikationer og motivation i forhold til et tilfredsstillende udbytte af uddannelsen.

En ny undersøgelse af elever på det almengymnasiale område viser at ca. 2/3 af eleverne i gymnasiet har erhvervsarbejde, hvilket er en stigning i forhold til en undersøgelse foretaget i 1990’erne. Her var tallet 60%. Blandt de elever, der har erhvervsarbejde, har 18% over 10 timers erhvervsarbejde om ugen. Tendensen er, at det er de yngre elever, der har mest erhvervsarbejde (Kilde: Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, 2000:8 og G.A. Nielsen: "Gymnasium- & hf-elevers sundhedsvaner & livsstil 1996-97", DIKE 1998).

Den nye undersøgelse af elever på det almengymnasiale område viser ligeledes, at 28% af gymnasieeleverne bruger mere end 5 timer på den mundtlige forberedelse. Mere flittige er eleverne, når det drejer sig om det skriftlige arbejde, hvor 47% af eleverne bruger over 5 timer om ugen. Undersøgelsen viser desuden, at det er jyderne, der er mest flittige med lektierne, specielt det skriftlige arbejde. Over 51% af jyderne bruger mere end 5 timer, hvor det kun er 35% af eleverne i HT-området, der er lige så ihærdige.

En tilsvarende undersøgelse af elever på hhx viser, at omkring halvdelen af elever bruger fra 2-5 timer om ugen til mundtlige lektioner og tilsvarende tid på at udarbejde afleveringsopgaver. Knap 30% af eleverne nøjes med under 1 time på de mundtlige lektioner, hvorimod det kun er godt 20%, der kan klare afleveringsopgaverne på under 1 time om ugen. Omkring 20% af eleverne bruger fra 6 til 10 timer om ugen på hhv. de mundtlige lektioner og afleveringsopgaverne. Tallene her er noget lavere end de tal, der blev oplyst i forbindelse med evalueringen af hhx-uddannelsen i 1994. I den sidste undersøgelse er det alene elever på uddannelsens sidste år, der er spurgt, ligesom undersøgelsesmetoderne ikke er de samme (Kilde: Brinkjær: "Hhx-elevers habitus og livsstil" 2000).

På de videregående uddannelser er der på enkelte uddannelsesinstitutioner gennemført systematiske undersøgelser af de studerendes arbejdsindsats, herunder omfanget af den tid, de studerende bruger på uddannelserne. I forbindelse med enkelte uddannelsesevalueringer er der foretaget sammenligninger af pensums omfang på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det har først og fremmest været relevant inden for uddannelser, hvor der umiddelbart kunne konstateres væsentlige forskelle i den forventede og faktiske arbejdsindsats fra de studerendes side.

Der er ikke gennemført systematiske undersøgelser af de studerendes arbejdsindsats på tværs af uddannelsesområder, ligesom der heller ikke er gennemført systematiske undersøgelser, der belyser lærernes vurderinger af de studerendes forudsætninger, motivation og arbejdsindsats på tværs af uddannelsesområderne.

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 11 af 17
© Undervisningsministeriet 2000