1. Indledning og publikationens forudsætninger

I slutningen af 1997 og i første halvdel af 1998 forberedtes det, der senere blev til erhvervsuddannelsesreform 2000, gennem et internt arbejde i Undervisningsministeriet og gennem drøftelser med parterne på arbejdsmarkedet og på det politiske niveau. Gennem denne arbejdsproces blev grundlaget skabt for den lovgivning, som Folketinget senere behandlede og vedtog i foråret 1999 (bekendtgjort som Lov 234 af 21. april 1999).

Mange af forudsætningerne for den form og det indhold, som erhvervsuddannelsesloven herefter har, indgår nu i lovgrundlaget gennem de bemærkninger mv., som ledsager lovparagrafferne.

Imidlertid blev det tidligt klart, at en væsentlig del af de overvejelser af mere pædagogisk art, som var en væsentlig del af det lovforberedende arbejde, ikke - efter sædvanlig praksis - ville komme med i det mere politisk orienterede kommentarstof, som indgår i lovbemærkninger mv.

Det blev derfor besluttet, at lovudmøntningen skulle ledsages af en omfattende tolknings- og informationsvirksomhed. Ét af de første initiativer i den forbindelse var opsamling af væsentlige dele af de overvejelser af mere pædagogisk art, som havde fundet sted undervejs. Denne opsamling af pædagogiske overvejelser fandt sin form i et notat: 'Det pædagogiske grundlag for Reform 2000', som forelå i en endelig form 1. februar 1999.

I 1999 bestilte Uddannelsesstyrelsen et 'grundlagsnotat', som ville kunne anvendes til fastlæggelse af principperne for en ny beskrivelsesform ved udmøntning af erhvervsuddannelsesreform 2000. Grundlagsnotatet skulle foreslå et nyt "paradigme" for beskrivelsessystematikken og en taksonomi for målbestemmelse mv..Et forslag til dette grundlagsnotat blev udarbejdet af Hanne Shapiro og Finn Christensen inden for rammerne af et FoUprojekt efter aftale mellem Uddannelsesstyrelsen og Teknologisk Institut. Forslaget er i sin endelige form dateret januar 2000: 'Forslag til struktur og rammer for beskrivelse af indhold (mål) i erhvervsuddannelserne'.

Forslaget til et 'didaktisk paradigme' blev udarbejdet på grundlag af Uddannelsesstyrelsens notat af 2. februar 1999 med tilhørende henvisninger, herunder til 'Regelstyringsgruppens' rapport af 19. maj 1998 [2] . Samtidig er det lagt til grund, at en ny beskrivelsessystematik skulle fremme intentionerne i erhvervsuddannelsesreform 2000, som disse fremgår af teksterne i forslaget til den nye (ændrede) erhvervsuddannelseslov (L234) og af notatet: 'Det pædagogiske grundlag for Reform 2000', dateret 1. februar 1999.

Den ovenfor omtalte rapport fra 'Regelstyringsgruppen' indstillede følgende af særlig relevans for dette grundlagsnotat:

1. Uddannelsesbekendtgørelsernes målangivelser skal være brede og overordnede med henblik på at kunne stå uændrede i længere tid og dermed kunne rumme en vis teknologisk udvikling.

2. Uddannelsesbekendtgørelserne ledsages af autoritative fortolknings og udfyldningsbidrag (vejledninger), der helt eller delvis kan fornys efter en enklere procedure og med kortere mellemrum end bekendtgørelser.

3. Der udvikles et fælles begrebsmæssigt grundlag for beskrivelse af mål i erhvervsuddannelserne.

4. Der fastsættes i hovedbekendtgørelsen bestemmelser om kvalitetsvurdering af uddannelserne og således, at kvalitetsmål, indikatorer, kriterier og verifikation anføres i uddannelsesbekendtgørelser og vejledninger.

Grundlagsnotatet er efterfølgende af Uddannelsesstyrelsen i samråd med Erhvervsuddannelsesrådet blevet anvendt i drøftelserne om grundlaget for det videre arbejde med at udfylde reformens lovbestemmelser med regler og vejledninger vedrørende uddannelserne.

Nærværende publikation er resultatet af en beslutning i Uddannelsesstyrelsen i foråret 2000 om at publicere i en samlet redaktion de to tidligere nævnte notater:

1) 'Det pædagogiske grundlag for Reform 2000', dateret 1. februar 1999.

2) Grundlagsnotatet, 'Forslag til struktur og rammer for beskrivelse af indhold (mål) i erhvervsuddannelserne', dateret januar 2000.

Ved denne samlede redaktion er der sket sammenfletning af den oprindelige tekst i de to notater, samt en ajourføring af indholdet.

Det redaktionelle arbejde med publikationen er udført af:

• Finn Christensen, der var ansat i Uddannelsesstyrelsen i den periode, hvor det lovforberedende arbejde blev udført.
• Centerchef Hanne Shapiro, Teknologisk Institut.
• Direktør Folmer Kjær, itai, der bl.a. som en del af lovimplementeringen har bidraget som projektleder på det område, der er udviklet i kapitel 10.

Til ovenstående skal tilføjes nogle få ord om karakteren af den her foreliggende tekst.

Der er for det første tale om en redaktionel behandling af nogle allerede foreliggende tekster skrevet til to bestemte sammenhænge, som ovenfor beskrevet. Dette bestemmer såvel indholdet som strukturen af teksten i nærværende publikation.

For det andet er der ikke tale om en generel indføring i indholdet af erhvervsuddannelsesreform 2000. Tværtimod forudsættes indholdet af lovrevisionen læseren bekendt andetsteds fra, fx gennem Uddannelsesstyrelsen's publikationer herom [3] .

Der er for det tredie ikke tale om en ny, samlet pædagogisk teori. Teksten er koncentreret om de elementer i den erhvervspædagogiske praksis, som er nydannelser eller videreudvikling af erhvervspædagogikken. Nydannelserne kan også bestå i, at sådanne udviklingselementer nu integreres på en systematisk måde i regelværket og dermed legitimeres som en almen pædagogisk praksis i erhvervsuddannelserne.

Teksten er heller ikke en pædagogisk teori på den måde, at den prætenderer at give en udtømmende indføring i de enkelte emner. Tvært imod forudsættes det, at læseren enten allerede er bekendt med forholdene eller sætter sig dybere ind emnerne bl.a. ved anvendelse af de henvisninger, som teksten også rummer.

Man vil lægge mærke til, at mange af henvisningerne er henvisninger til FoU-publikationer fra erhvervsuddannelserne selv.

Dette beror på, at reformen kan implementeres med sine mange nyskabelser på et grundlag, hvor flere erhvervsskoler allerede har været i gang med udviklingsarbejder og eksperimenteren, således at der allerede er solide erfaringer at bygge på ved implementeringen af erhvervsuddannelsesreform 2000.

Til slut skal der udtrykkes den forhåbning, at læseren selv vil få noget af den samme oplevelse, som forfatterne har haft under arbejdet, nemlig at de mange nye pædagogiske og didaktiske elementer i erhvervsuddannelsesreform 2000 lagt ved siden af hinanden udgør en ganske fin og konsistent helhed.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 1 af 23
© Undervisningsministeriet 2000