Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

16. Afslutning: Hvordan opnås 'Parity of Esteem' med erhversuddannelsesreform 2000





De tekniske erhvervsuddannelsers rekrutteringsproblemer kan ses som et udslag af for lav attraktivitet, herunder status. Dette er velbeskrevet fx i UTAforskningsrapporterne [62] , hvor det bl.a.

andet med betegnelsen: 'Hierarkisering' af ungdomsuddannelserne er beskrevet, hvordan der i de unges opfattelse består en rangordning af de forskellige kategorier af ungdomsuddannelse.

16.1 Højnelse af uddannelsernes renommé ved tilvejebringelse af 'Parity of Esteem'

I en rapport fra EU kommissionen [63] anvendes termen: 'Parity of Esteem' (ligeværdighed), til at betegne et mål i bestræbelsen på at skabe bedre ungdomsuddannelser i medlemslandene.

Rapporten kortlægger fire strategier til at opnå bedre balance mellem uddannelsesområdernes renommé - og dermed attraktivitet.

Alle strategier skal ses i relation til et muligt samspil mellem det erhvervs- og det studiekompetencegivende aspekt i uddannelserne:

  • Vocational enhancement, hvilket skal forstås som forbedringer i kvalitet og omdømme inden for rammerne af de pågældende erhvervsuddannelser som sådanne, særlig ved at bygge på og udbygge uddannelsernes egenart og identitet.
  • Mutual enrichment, hvilket går på at muliggøre samspil mellem studieforberedende og erhvervsrettet uddannelse efter 'enhancement' af begge.
  • Linkages, hvilket betyder at formalisere lige status gennem fælles rammer og regelværk (for studieforberedende og erhvervsrettet uddannelse) for fx dele af læreplaner, merit og kompetence.
  • Unification, hvilket er fusionering mellem studieforberedende og erhvervsrettet uddannelse i ét system, sådan som vi i Skandinavien udpræget ser det i Norge og Sverige. Her er en del af det, der giver "ligeværdighed", at eleverne - uanset hvilket program de følger - har en vis kerne af almene fag efter samme læreplaner.

Det er klart, at flere af strategierne lader sig kombinere. Strategierne 1-3 er anvendt i grundlaget for erhvervsuddannelsesreform 2000. Specielt er - efter norsk og finsk mønster - strategi nr. 2 bygget ind som noget nyt gennem introduktion af begrebet 'påbygning' (med den norske term). Strategi nr. 4 er i Danmark udtrykkelig fravalgt med den begrundelse, at uddannelserne og det samlede uddannelsesbillede vil vinde ved, at hvert af de store del-systemer (eud, erhvervsgymnasierne og det almene gymnasium) beholder og videreudvikler hver deres identitet.

I det følgende ses lidt nærmere på hver af de tre af disse strategier, som de er blevet udfoldet i erhvervsuddannelsesreform 2000.

1. Vocational enhancement: Reformen bygger på en helt ny struktur, som forsøger på en ny måde at finde en balance mellem det fagligt specifikke og traditionelt identitetsbærende - og det brede, generelle i indledningen af uddannelsen, hvor mange unge har behov for at orientere sig i de mange professionsmuligheder og for at kunne vælge og forme sin egen identitet. Det sker ved at starte uddannelsen med en bred og meget variabel grundforløbskonstruktion (i syv udgaver repræsenterende i gennemsnit 13-14 brancher). Grundforløbet efterfølges af et branchespecifikt hovedforløb (i ca. 80 forskellige udgaver), hver med et spektrum af specialiseringsmuligheder.

Meget er gjort for at bygge videre på den prestige, der traditionelt knytter sig til dansk erhvervsuddannelse, bl.a. gennem den høje kvalitet af praktikundervisningen i skoleværkstederne.

2. Mutual enrichment: Den norske term 'påbygning' er blevet anvendt til at betegne den nyskabelse, at eleverne skal have en mulighed for i deres uddannelsesforløb at påbygge en studiekompetence til deres erhvervskompetence. Denne påbygning kan bestå i et supplement og en delvis studiekompetence, eller den kan bestå i benyttelse af en ny overgangsmulighed efter grundforløbet til hhtx-forløbenes 2. år, eller den skal - i de fleste tilfælde gennem et supplement efter afslutning med svendeprøve/uddannelsesbevis - bestå i, at der åbnes en helt ny mulighed for at erhverve en egentlig dobbeltkompetence på en kortere tid, end det idag er muligt ved at gennemføre to uddannelser efter hinanden (dobbeltuddannelse).

Også de to nye muligheder for at opnå delkompetenceden ene som en formel trindeling, den anden (efter norsk inspiration), men i delvis lighed med egu og fuu - kan henregnes til denne strategi.

3. Linkages: Der skal ske en fortsat udbygning af det eksisterende system, hvor de almene fag (grundfagene i eud) samt elementer af andre fag, dels repræsenterer et systematiseret curriculum fælles for alle uddannelsesområder og med klare ækvivalens- og niveaurelationer, dels er omfattet af et - i et vist omfang fælles - regelværk vedrørende meritteringsmulighederne.

Betydningen af punkterne 2 og 3 ligger bl.a. i, at det på denne måde bliver en større realitet, at elever fra en erhvervsfaglig uddannelse har gode adgangsmuligheder til at videreføre deres uddannelses- og karriereplanlægning ved at kunne gå videre i de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser; at der er 'hul igennem', hvis man starter med en erhvervsfaglig uddannelse.

16.2 Afsluttende bemærkninger

Denne publikation gennemgår de intentioner af pædagogisk art og muligheder i det 'didaktiske rum', som er nedlagt i erhvervsuddannelsesreform 2000. Disse intentioner og muligheder indebærer et meget ambitiøst oplæg til en reform af erhvervsuddannelserne, som kan give disse uddannelser den prestige og fornyelse, som er en forudsætning for det kvalitetsniveau i uddannelserne, som er efterlyst i Regeringens forskellige redegørelser.

Om reformen i fremtiden vil kunne leve op til disse forudsætninger vil vise sig. Det afhænger ikke blot af intentioner og muligheder, men nok så meget af implementeringen, både den, der finder sted på det centrale niveau gennem regeludstedelse og rammeudformning, og den, der finder sted, når lærer og elev mødes for at gennemføre planerne. Og selvfølgelig på alle niveauer ind imellem.

Erfaringerne fra forsøgsvirksomheden viser, at bevidstheden om reformens intentioner er høj, og at interessen for implementeringen er stor blandt de involverede.

Også i udlandet er opmærksomheden om denne reform stor, hvilket anerkendelsen gennem tildelingen af Carl Bertelsmann prisen [64] viser.

Men en succes for reformen afhænger af mange andre forhold end evnen til at implementere de fine intentioner - fx er det ret afgørende for et vekseluddannelsessystem, som det jo stadig i meget høj grad er, at det lykkes for eleverne at gennemføre hele uddannelsen - altså at der er tilstrækkelig med praktikmuligheder til rådighed.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 16 af 23
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top