Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

15. Samspillet mellem skole- og praktikdelen af uddannelsen





Vekselsuddannelsesprincippet er det bærende princip i erhvervsuddannelserne i Danmark.

Argumentationen for vekseluddannelsesprincippet kan kort sammenfattes i følgende hovedpunkter:

  • det er motivations- og indlæringsfremmende (den pædagogiske dimension)
  • det giver den nødvendige socialisering til arbejdslivet allerede i uddannelsesforløbet (forståelse af arbejdspladsorganisering ogfunktion)
  • det bidrager til erhvervslivets engagement i uddannelsespolitiken og til uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet
  • det medvirker til en smidig overgang fra skoleverdenen til arbejdslivet for de unge (transition, jf. kapitel 3).

Vekseluddannelsesprincippets effekt med hensyn til motivation, indlæring og socialisering forudsætter imidlertid, at samspillet mellem uddannelsens skoledele og virksomhedsdele konstruktivt understøtter elevens læringsproces og kompetenceudvikling.

Det er eleven, der i dette samspil er og bør være den centrale aktør, og som derfor har behov for at opleve og reflektere over sammenhængen mellem skoledelen og virksomhedsoplæringen.

Eleven må deltage aktivt i egen vekseluddannelse.

Forudsætningen for, at eleven kan se og opleve sammenhæng, er imidlertid, at han/hun gennem uddannelsen gives mulighed for at etablere helheder i den samlede kvalifikationstilegnelse inden for branchen/erhvervsområdet.

15.1 Skole-virksomhedssamspillet og 'ansvar for egen læring'

I de senere år er der sat fokus på temaet: 'Eleverne som medarbejdere på egne læreprocessser' eller: 'Ansvar for egen læring'.

Dette indebærer et skift fra lærerprocesser til læreprocesser, hvor eleven i læreprocesserne indtager en mere aktiv, reflekterende og ansvarlig rolle, jf. kapitel 7.

Forudsætningen for dette er, at elevernes personlige og sociale kompetencer udvikles gennem læreprocessen. Disse kompetencer kan bl.a. være omstillingsevne, samarbejdsevne, selvstændighed og initiativ samt omhu og kvalitetsbevidsthed.

En udvikling af denne type kompetence kræver imidlertid, at skoleundervisningen rummer mulighed for, at eleverne kan øve indflydelse på deres egen kompetenceudvikling. Dermed kan eleven - som uddannelsens centrale aktør - blive den, der placeres i den aktive og personlige formidlerrolle mellem skole og virksomhed.

For at understøtte denne proces er det stadig nødvendigt, at der er en løbende dialog mellem skole og virksomhed. En dialog om indhold, rammer og sammenhæng mellem skoleundervisning og virksomhedsoplæring.

15.2 Uddannelsesbogen som et redskab i samspillet

Reformen af erhvervssuddannelserne omfatter - som bekendtindførelsen af elevens personlig uddannelsesplan og en obligatorisk, individuel uddannelsesbog. Uddannelsesbogen skal opfylde en række formål i forbindelse med elevens gennemførelse af uddannelsen.

Uddannelsesbogen er i første række elevens. Den skal bidrage til, at eleven i løbet af sin uddannelsestid har et overblik over sin samlede uddannelse (er bærer af viden om sin egen uddannelse).

Uddannelsesbogen skal endvidere danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering af skoleundervisning og praktikuddannelse..De nye erhvervsuddannelser vil stille øgede krav om individuel tilrettelæggelse, fleksibilitet og valgfrihed for elever og virksomheder.

Behovet for dokumentation og formidling af den enkelte elevs kvalifikationer og kompetencer vil stige stærkt. Det gælder for både skoledelen og praktikdelen. Uddannelsesbogen vil i denne sammenhæng være et nyttigt instrument.

Kravet om en obligatorisk, individuel uddannelsesbog vil desuden nødvendiggøre, at en række relaterede forhold revurderes pædagogisk og juridisk: Krav til målene for praktikuddannelsen, krav om en obligatorisk uddannelsesplan for praktikuddannelsen, elevens personlige uddannelsesplan i forhold til uddannelsesbogen mv.

Overordnet set er det vigtigt at fastholde uddannelsesbogen som et aktivt og dynamisk instrument i udformningen af uddannelsesplanen for den enkelte elev og ikke som en 'skudsmålsbog'.

Samtidig er det klart, at de formelle regler for dokumentation af uddannelsesplanen og dens gennemførelse kan tænkes ind i denne ramme, således at bogen kan rumme en dokumentation for gennemførelsen af uddannelsens enkelte elementer.

Denne side indgår i publikationen "Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000" som kapitel 15 af 23
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top