Kapitel 5: Evalueringen Den formative evaluering   En uformel, formativ evaluering I det pædagogiske fagsprog er der en klar skelnen mellem formativ og summativ evaluering. Da den formative evaluering imidlertid udelukkende har været uformel har vi valgt at placere lærernes beskrivelse af undervisningsforløbet, de indhøstede erfaringer og dermed den uformelle, formative evaluering, i kapitel 4. Den summative evaluering   Eksamenstilrettelæggelsen Det bærende princip bag anvendelsen af kvalifikationsbeskrivelserne tilstræber et reelt sammenfald mellem den daglige undervisningssituation og evalueringen. »Arbejdsdisciplinen« beskriver undervisningsmålet ud fra 2 synsvinkler: orientering om hensigten ved undervisningens start og præcisering af evalueringsgrundlaget ved dens afslutning. Når læreren, ved skoleperiodens start, bruger kvalifikationsbeskrivelsen til forhåndsorientering er det reelt ganske nærliggende også at introducere kvalifikationsbeskrivelserne som »det samlede sæt af eksamensopgaver«. Listen af eksamensopgaver inden for Biologi og Naturfag har derfor været sammenfaldende med listen over »arbejdsdiscipliner« inden for henholdsvis »Varetage markarbejde« og »Varetage dyrepasning«. Projektgruppen har stedse været af den opfattelse at eksamen skulle gennemføres aldeles efter de gældende retningslinier jf. grundfags- og eksamens-bekendtgørelserne. Eksamensspørgsmålene er derfor blevet udformet i fuld overensstemmelse med grundfagsbekendtgørelsen ligesom eksamen er gennemført i h.t. eksamensbekendtgørelsen. Eneste varianter fra den tidligere anvendte praksis har været at »overskriften« på de formulerede spørgsmål og »hovedtemaet« for eksaminationen har været de nævnte betegnelser for arbejdsdisciplinerne. Som et resultat af den helhedsorienterede undervisning har forsøgsrapporterne (naturfag) og projektrapporterne (biologi) været centreret om emner inden for »Varetage markarbejde« henholdsvis »Varetage dyrepasning«. Som illustration gengives - på næste side - 2 biologi-spørgsmål og 2 naturfags-spørgsmål. Eksempler på eksamensspørgsmål. Biologi: Udføre såning. 5. Hvordan er en hvedekerne opbygget? (Bilag: Skematisk tegning af korn) Hvad bruger kornet de enkelte dele til? Hvor dybt skal følgende frø sås: a) hvede b) ærter c) raps d) rapgræs? Hvad sker der, hvis frøet sås for dybt? Hvad kan der ske med såsæden, hvis kornet er behandlet med Round-up? Biologi: Medicinere dyr 9. Hvilke sygdomsfremkaldende organismer kender du og hvordan er mulighederne for at bekæmpe dem?   Hvordan virker en vaccination?   Hvorfor skal en kalv have råmælk?   Hvilke sygdomsfremkaldende organismer kan bekæmpes med penicillin?   Kan man ophøre med en penicillinkur så snart dyret er i bedring? Naturfag: Fastlægge sædskifte 3. Hvad vil afgrødernes forfrugtsværdi sige - når man laver en gødningsplan? Beregn forskellen på kvælstofnormen for - vårbyg efter kløvergræs og - vårbyg efter vårbyg. Hvorfor er der denne forskel? Beregn forskellen på kvælstofnormen for - vinterhvede efter kløvergræs og - vinterhvede efter vinterhvede. Hvad kan være årsag til denne forskel? Naturfag: Fodre en besætning. 15. Foderplan til en ridehest (Fodermiddeltabel vedlagt) Foderplanen siger: 4,0 kg halm, 4,0 kg hø og 3,0 kg havre Hvor mange kg halm og hø skal du bruge til 15 rideheste? Hvor mange foderenheder (FE) er der i foderet til 1 hest? Hvor mange gram protein er der i foderet til 1 hest? Hesten arbejder i langsom trav i 3 timer - Det kræver 0,7 FE pr. time samt 80 gram fordøjeligt råprotein pr. FE. Beregn hvor mange FE og gram fordøjeligt råprotein hesten skal have til sit arbejde. Eksaminators rapport vedr. eksamensforløbet Eksamen for klassens 13 elever blev gennemført som én eksamen, idet der var afsat 20 min. til biologi og 30 min. til naturfag + 50 min. forberedelse.   Eksamensspørgsmål Eksamensopgaverne blev udarbejdet med udgangspunkt i kvalifikationsbeskrivelserne for »Varetage markarbejdet« og »Varetage dyrepasning« i samarbejde med min marklærer kollega. (Se side 74 samt krydsreferenceskemaet, bilag 1.) For at opfylde de formelle eksamenskrav lavede vi 18 biologi spørgsmål og 18 naturfagsspørgsmål som hver i sær tog udgangspunkt i en arbejdsdisciplin. Det var første gang jeg skulle have elever op efter den nye grundfagsbekendtgørelse, og dermed første gang jeg prøvede at stille mundtlige spørgsmål til naturfag. Dette faktum gjorde det lidt vanskeligere for både mig og eleverne idet jeg ikke kunne referere til tidligere afholdte eksamener/eksamensspørgsmål.   Fagopdeling? I den daglige undervisning havde vi ikke lagt vægt på at henføre emnerne til biologi og naturfag. I forbindelse med »Fodring« har vi således ikke gjort eleverne opmærksomme på, at de havde biologi, når de beskæftigede sig med fordøjelsen, medens de havde naturfag, når de regnede foderplanen ud. Vi overvejede om både naturfag og biologi skulle tage udgangspunkt i samme arbejdsdisciplin, så eleven kun trak ét spørgsmål. Vi gik dog bort fra denne ide, idet vi fandt det uheldigt for en dyreinteresseret elev, der kunne komme til at trække et markspørgsmål (eller omvendt). Eleven trak altså 2 spørgsmål, et i biologi og et i naturfag. Til biologidelen fremlagde eleven sin biologirapport, der helst skulle handle om et produktionsdyr eller en kulturplante. Derefter stillede jeg spørgsmål. Til naturfags delen skulle eleven forklare en af tre forsøgsopstillinger, samt svare på nogle uddybende spørgsmål. Desværre havde vi ikke formået at få en tilfredsstillende sammenhæng mellem de forsøg eleverne havde arbejdet med og kvalifikationsbeskrivelserne. Der blev derfor ikke rigtig sammenhæng i denne del af eksamen.   Selve eksamen Eleverne var ikke mindre spagfærdige end de plejer at være. Det virkede på mig som om det kom som en overraskelse for dem at det nu var dem, der skulle tale. Vi mærkede effekten af at vi ikke - i undervisningen - havde sat eksamen som målet i sig selv, og det kom som en overraskelse for mig at eleverne var så svære at få til at sige noget konkret biologisk eller kemisk ud fra en arbejdsdisciplin. Karaktererne lå i gennemsnit mindst en karakter under de årskarakterer, jeg havde givet dem. Eleverne trak som nævnt 2 spørgsmål på en gang idet vi antog at det kunne være en fordel for eleven selv at kunne fordele forberedelsestiden mellem biologi og naturfag. Vi syntes vi kunne nå at skabe en tillidsvækkende atmosfære for de nervøse i eksamenssituationen og derved også bedre nå at hjælpe de svage i gang. Jeg er vant til at eleverne har mere tjek på fremlægning af egen rapport og kender fagudtryk mere specifikt. Dette skal der arbejdes bevidst med på de kommende hold. Resultat af eksamen lå under hvad mine elever normalt har opnået, men gennemsnittet blev trukket en del ned af 4 elever med svært læsehandikap. Det var til gengæld befriende at man kunne spørge eleverne om hvilke praktiske ting man kan gøre for at påvirke en teoretisk sammenhæng. Man kunne belønne elever der havde forbundet teori med praksis. Og for de svage elevers vedkommende direkte tage udgangspunkt i deres praktiske erfaringer, når man skulle have belyst et teoretisk spørgsmål. Til gengæld er det vores indtryk at eleverne har lært flere praktiske færdigheder og hvis de fik en eksamen der handlede om deres opnåede erhvervskompetence -så havde resultatet nok været mere positivt. Censors rapport vedr. eksamens forløbet Eksamenslængde: 50 min. pr. elev. Varigheden af eksamen virkede ikke som for lang tid - specielt de svagere elever - hvor svarene skulle "trækkes" ud fik fordel af dette. Gode eksamens-emner med underspørgsmål - som tager udgangspunkt i det praktiske arbejde i marken eller i stalden og gradvist får eleverne til at fortælle mere og mere omkring de biologiske eller naturfaglige mekanismer bag det praktiske landbrug. Desuden giver underspørgsmålene mulighed for de svage til at svare på "et eller andet" og de dygtige til at fordybe sig. Nogle elever havde ikke forberedt sig tilstrækkeligt- "kendte" ikke biologirapportens indhold. Det betød at de havde svært ved at svare på spørgsmål til rapporten. De praktiske eksperimenter i naturfag virkede som om eleverne var dårligt forberedte - og som om de ikke kunne se en sammenhæng mellem eksperimentet og den virkelige verden, Positivt at mange af eleverne ikke bemærkede om de var oppe i BIOLOGI eller NATURFAG - men i højere grad oppe i: "hvorfor man skal gøre sådan og sådan" i stalden og i marken. Det var så eksaminators opgave at sørge for at emnerne blev drejet ind på begge eksamensfag. Endelig var det op til eksaminator og censor at adskille de to eksamensfag - m. h. t. afgivelse af to karakterer - det krævede kun lidt tilvænning..   Censors samlede helhedsindtryk af eksamen: Gode eksamensspørgsmål der bredt dækker pensum i både NATURFAG og BIOLOGI - god snak i eksamenssituationen - hvor elev og eksaminator tager udgangspunkt i det praktiske arbejde fra "undervisningen". De eksperimentelle forsøg i naturfag virkede ikke som en integreret del af undervisningsforløbet - og dermed faldt de lidt udenfor kontinuiteten i eksamenssituationen. DEL-konsulentens rapport vedr. eksamensforløbet Så tidligt som i 1992 overværede jeg - på andre tekniske skoler og i andre uddannelser - grundfags-eksaminer efter 2. skoleperiode. Men dengang var der bestemt ikke tale om helhedsorienteret eksamen. Og forresten heller ikke om helhedsorienteret undervisning. I det foreliggende tilfælde har hensigten med »den helhedsorienterede eksamen« været at sikre den enkelte elev, den »stærke« såvel som den »svage«, de bedste muligheder for at demonstrere sin naturfaglige og biologiske viden overfor en fremmed censor. Hvis den aktuelle klasse kan sammenlignes med tidligere klasser og parallel-klasser, kan det opnåede karaktergennemsnit og spredningen over karakterskalaen direkte benyttes som målestok for succesen for den helhedsorienterede undervisning. Teoretisk set er det naturligvis underordnet om eksamen er helhedsorienteret eller ej. For ved den helhedsorienterede undervisning vil såvel den »stærke« elev som den »svage«, alt andet lige, opnå højere handlekompetence inden for både helheden og de områdefag og grundfag, den omfatter. Dersom eksamen - helhedsorienteret eller ikke - nu kontrollerer den enkeltes handlekompetence, vil vedkommende elev, sammen med de øvrige elever, opnå højere karakterer end det kunne forventes efter en ikke-helhedsorienteret undervisning. Modsat: Dersom eksamen - helhedsorienteret eller ikke - kontrollerer en eller anden form for paratviden hos den enkelte, vil vedkommende, sammen med de øvrige elever, opnå lavere karakterer efter den helhedsorienterede undervisning end det kunne forventes efter en ikke-helhedsorienteret undervisning. Min oplevelser under denne eksamination var en blandet fornøjelse sammenlignet med oplevelserne i 92. En forskel, der imidlertid - under ingen omstændigheder - kan drages hverken elever, eksaminator eller censor til last. Iøvrigt hverken de aktuelle eller de i 1992. Der er helt afgjort tale om »systemfejl«. På 2 fronter: I hvilken udstrækning er der overhovedet fornuft i de gældende eksamenskrav? Fornuft forstået således at der er tale om en vis rimelig sammenhæng mellem a) elevernes forudsætninger inden for naturfag og biologi - da de startede i 2. skoleperiode, b) målene og rammerne for undervisningen i 2. skoleperiode og c) eksamenskravene. Jeg tror ikke denne »rimelige sammenhæng« eksisterer! Hvilken fornuft er der i at foreskrive »helhedsorienteret undervisning« og dernæst at fordre en »elementorienteret eksamen«? Der er ingen fornuft heri! Det er selvsagt ganske fornuftigt at tilstræbe den harmonisering, der er indlejret i idéen om at alle »grundfag« i uddannelser »under« universitetsniveauet skal defineres ensartet. Det er overordentlig fornuftigt. Men det er en fornuft, hvor »medaljens bagside« kan være ganske belastende. Et tænkt eksempel kan illustrere det forhold, jeg er betænkelig ved: Dersom en landbrugs-elev redegør fornuftigt, selvstændigt og med mange landbrugsfaglige og biologiske detaljer for »roedyrkning« så skal han have en god karakter for sin præstation. Det er således - eksempelvis, for det er et tænkt eksempel - ikke rimeligt at give ham en dårlig karakter fordi hans »aktive, biologiske ordforråd« evt. er lavt En mulig løsning på dette problem kunne være - i en vejledning i tilknytning til eksamens- og/eller karakterbekendtgørelsen - at fastslå at eksaminationen og bedømmelsen ved eksamen kan foretages sådan at der indledningsvis lægges vægt på at eksaminere i og bedømme elevens viden og færdigheder i relation til »undervisningsfaget«, d.v.s. i forhold til den helhed hvori fx grundfaget biologi indgår. Det bør formentlig fastslås at en »mønsterpræstation« i fx »helhedsorienteret biologi«, hvor eleven ikke viser tegn på at kunne/ville formulere en generel kunnen, højst kan placeres i karaktergruppen »middel«. Og at en »udmærket« præstation således kræver at eleven frigør sig fra områdefaget/specialefaget. Det er iøvrigt min opfattelse at den udvikling, udarbejdelsen af de helhedsorienterede mål, »kvalifikationsbeskrivelserne«, repræsenterer, med fordel kunne føre til ændring af principperne for udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. Fx sådan at kvalifikationsbeskrivelserne kom til at indgå heri, som dokumentation af grundlaget for den helhedsorienterede undervisning. Elevernes bedømmelse af undervisningen I overskriften er det fremhævet at der er tale om elevernes bedømmelse af undervisningen; og altså ikke om deres vurdering af den »helhedsorienterede eksamen i anvendt teori«. Begrundelsen for denne disposition er enkel: En given prøve- eller eksamensform vil altid afsløre sine kvaliteter gennem de resultater den enkelte elev opnår. Omstående findes det benyttede evalueringsskema. Skemaet er identisk med det, eleverne har udfyldt bortset fra 2 forhold: elevernes afkrydsninger er talt sammen og indføjet i skemaet og ved hvert spørgsmål er en del af besvarelsesfeltet afmærket, jf nedenfor. Opsummering af elevernes oplevelse af skoleperioden: De fleste elever havde glædet sig til at komme i skole - hver dag - hvor de oplevede undervisningslokalerne som meget fine. Omkring holdningen til kantinen deles klassen i to lejre - den ene halvdel syntes kantinen var hyggelig med god plads - den anden halvdel. at kantinen var dødkedelig med dyr og kedelig mad.   Varetage markarbejde: Over halvdelen af eleverne syntes det var let at finde ud af, hvad de skulle kunne indenfor fagområdet. De fleste syntes at læreren skulle starte med en introduktion - men at det var fint at de selv skulle arbejde med tingene. Et stor flertal syntes at det var fint at snakke med andre i gruppen om tingene - og kunne godt tænke sig mere gruppearbejde - en VIGTIG forudsætning er dog at gruppesamarbejdet fungerer! Trods den positive holdning til undervisningen håber de fleste elever at undervisningen bestemt ikke bliver ligesådan i de andre skoleperioder - en gennemgående begrundelse var at undervisningen skulle være bedre organiseret. Eleverne syntes at de måske kan det der med at betjene maskiner og redskaber'.   Varetage dyrepasning: De fleste elever syntes også her, at det var let at finde ud af hvad de skulle kunne indenfor fagområdet. Holdningen til gruppearbejdet var ligesom ved maskin- og markarbejdet positiv - hvis gruppesamarbejdet fungerede. En generel introduktion til det praktiske arbejde var dog også her ønskelig. Igen var de fleste elever inde på - at de ikke håbede undervisningen blev ligesådan i de næste skoleperioder- nok mest p.g.a. manglende introduktion og den praktiske organisering af dele af undervisningen. Halvdelen af eleverne syntes at de kunne det der med at fodre en besætning - den anden halvdel var mere usikre. Endelig syntes halvdelen at de kunne se en sammenhæng mellem BIOLOGI og FODRING. Den anden halvdel kunne bestemt ikke se denne sammenhæng - ingen midt imellem! På side 83 findes »Renskrift af elevernes tilføjelser til de enkelte besvarelser«. Det er karakteristisk at eleverne - med undtagelse af en enkelt, der ingen tilføjelser har overhovedet - har kommenteret deres besvarelser ganske grundigt. Dette kan formentlig tolkes som en vilje til at »gøre noget ved det« og som en tro på at »det vil nytte« at give sin mening til kende. Det bør understreges at eleverne har afgivet deres bedømmelse efter eksamen, hvor flere havde inkasseret »dumpekarakterer«. Den omtalte afmærkning af en del af besvarelsesfeltet har til formål - i efterbearbejdningen af materialet - at pege på besvarelser, der bør give skolen, lærergruppen eller den enkelte lærer anledning til nærmere overvejelser. Et eksempel kan illustrere dette forhold: 4. Jeg synes det er ret let at finde ud af, hvad det er jeg skal kunne inden for »Betjene maskiner og redskaber« Helt enig 02 Enig 06 Måske (u)enig 04 Uenig 0 Helt uenig 0 Dersom eleven er »Uenig« eller »Helt uenig« i denne påstand er der noget galt med den pågældende kvalifikationsbeskrivelse (der som det fremgår af side 82 er placeret umiddelbart før spørgsmålet.) Som det iøvrigt fremgår har ingen af de 12 elever givet et sådant svar på spørgsmål 4. Ialt 57 X-er, svarende til 4,75% af samtlige svarmuligheder, er sat i de afmærkede »farezoner«. Det er vist, hvad man vil kalde en »positiv evaluering« Nedenfor gengives det benyttede evalueringsskema. Skemaet indledes med en introduktion vedr. besvarelsen/udfyldelsen: Bedømmelse af undervisningen Lærerne på »Jernbjerggården« vil gerne gøre undervisningen så god som muligt. Vi håber du vil hjælpe os med det. På de næste sider er der nogle udsagn om undervisningen. Efter hvert udsagn er der plads til din markering af, om du er enig i udsagnet eller ikke. Eksempel på et udsagn: 0 Jeg synes det er en god idé at spørge eleverne om hvad de synes om undervisningen Helt enig o Enig o Måske (u)enig o Uenig o Helt uenig o   Eksempel på besvarelse: Hvis du nu er »Enig« i, at det er »en god idé at spørge eleverne«, så skal du sætte kryds nedenunder »Enig«. Sådan: 0. Jeg synes det er en god idé at spørge eleverne om hvad de synes om undervisningen Helt enig o Enig o Måske (u)enig o Uenig o Helt uenig o Et »kryds« kan næsten aldrig vise, hvad det er vi mener. Derfor er det vigtigt at du også skriver et par ord. De skal forklare eller underbygge dit kryds. Fx sådan:   0. Jeg synes det er en god idé at spørge eleverne om hvad de synes om undervisningen Helt enig o Enig o Måske (u)enig o Uenig o Helt uenig o Tilføjelse: _______________________________________________ »Ved ikke«: Nogle gange synes du måske, at »det her har jeg da ikke nogen mening om«. Slå så bare en streg over selve udsagnet. Sådan: 0. Jeg synes det er en god idé at spørge eleverne om hvad de synes om undervisningen Helt enig o Enig o Måske (u)enig o Uenig o Helt uenig o Tilføjelse:________________________________________________ På forhånd: Tak for din hjælp!   1. Undervisningslokalerne på »Jernbjerggården« er meget fine Helt enig 0 Enig 07 Måske (u)enig 02 Uenig 02 Helt uenig 01 Tilføjelse: ________________________________________________ 2. Jeg synes kantineforholdene på »Jernbjerggården« er udmærkede Helt enig 0 Enig 04 Måske (u)enig 02 Uenig 05 Helt uenig 01 Tilføjelse: ________________________________________________ 3. De allerfleste dage har jeg faktisk glædet mig til at komme i skole. Helt enig 01 Enig 08 Måske (u)enig 02 Uenig 0 Helt uenig 0 Tilføjelse: ________________________________________________   Inden for »Varetage markarbejde« har vi blandt andet arbejdet med at »Betjene maskiner og redskaber«: »Eleven kan, under vejledning, redegøre for motorens opbygning, herunder typer, energiforbrug, kølesystem, el-system, hydrauliksystem mm. Eleven kan redgøre for brugen af betjeningsgreb og pedaler samt for betydningen af instrumenterne. Eleven kan sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt montere redskaber på traktoren samt køre med disse.«   4. Jeg synes det er ret let at finde ud af, hvad det er jeg skal kunne inden for »Betjene maskiner og redskaber Helt enig 02 Enig 06 Måske (u)enig 04 Uenig 0 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ 5. Det er godt at vi selv skal arbejde med tingene Helt enig 07 Enig 05 Måske (u)enig 0 Uenig 0 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ 6. Jeg synes altid læreren skal starte med at forklare hvad det er vi skal lave Helt enig 03 Enig 07 Måske (u)enig 02 Uenig 0 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ 7. Det har altid været godt at snakke med de andre i gruppen om tingene Helt enig 04 Enig 05 Måske (u)enig 02 Uenig 0 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 8. Nogle gange har vi slet ikke kunnet få hjælp af læreren Helt enig 02 Enig 03 Måske (u)enig 04 Uenig 02 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ 9. Efter min mening har der været alt for meget arbejde i grupper Helt enig 01 Enig 01 Måske (u)enig 03 Uenig 07 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ 10 Jeg håber bestemt ikke undervisningen er ligesådan i de andre skoleperioder Helt enig 05 Enig 02 Måske (u)enig 03 Uenig 01 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 11 Alt i alt synes jeg nu jeg kan dét, der med at »Betjene maskiner og redskaber« Helt enig 02 Enig 05 Måske (u)enig 03 Uenig 02 Helt uenig 0 Tilføjelse:________________________________________________ Inden for »Varetage dyrepasning« har vi blandt andet arbejdet med at »Fodre en besætning«: »Eleven kan skelne mellem forskellige fodermidler d.v.s. kornarter, ensilage, hø og halm, og kan fodre efter en given foderplan. Eleven kan ved hjælp af fodernormer, fodermiddeltabeller og oplysninger på indlægssedler kontrollere en udleveret foderplan og vurdere om foderplanen egner sig til det givne dyr. Eleven kan kontrollere foderets sundhedstilstand og beregne beholdningerne.« 12 Jeg synes det er meget svært at finde ud af, hvad det er jeg skal kunne inden for »Fodre en besætning« Helt enig 0 Enig 01 Måske (u)enig 01 Uenig 08 Helt uenig 02 Tilføjelse:________________________________________________ 13 Tingene bliver meget mere vanskelige af at vi selv skal arbejde med dem Helt enig 0 Enig 01 Måske (u)enig 02 Uenig 07 Helt uenig 02 Tilføjelse:________________________________________________ 14 Jeg synes det er bedst når vi selv skal starte med at finde ud af tingene Helt enig 0 Enig 02 Måske (u)enig 06 Uenig 02 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 15 Det er ikke altid godt at snakke med de andre i gruppen om tingene Helt enig 01 Enig 01 Måske (u)enig 03 Uenig 05 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 16 Heldigvis har vi altid kunnet få hjælp af læreren Helt enig 01 Enig 04 Måske (u)enig 03 Uenig 03 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 17 Efter min mening kunne der godt have været mere arbejde i grupper Helt enig 02 Enig 03 Måske (u)enig 03 Uenig 02 Helt uenig 02 Tilføjelse:________________________________________________ 18 Jeg håber bestemt undervisningen er ligesådan i de andre skoleperioder Helt enig 02 Enig 01 Måske (u)enig 01 Uenig 02 Helt uenig 05 Tilføjelse:________________________________________________ 19 Jeg er ikke sikker på at jeg kan alt dét, der med at »Fodre en besætning« Helt enig 0 Enig 04 Måske (u)enig 02 Uenig 05 Helt uenig 01 Tilføjelse:________________________________________________ 20 Bl. a. synes jeg det er svært at se hvad »fodring« har at gøre med »biologi«. Måske véd dyrene noget om det? Helt enig 03 Enig 02 Måske (u)enig 0 Uenig 03 Helt uenig 03 Tilføjelse:________________________________________________ En kommentar til evalueringsskemaet og til den efterfølgende renskrift af elevernes tilføjelser til de enkelte besvarelser Bl.a. med udgangspunkt i besvarelserne må spørgsmål 6 kasseres 6. Jeg synes altid læreren skal starte med at forklare hvad det er vi skal lave Helt enig 03 Enig 07 Måske (u)enig 02 Uenig 0 Helt uenig 0 Spørgsmålet har for lav validitet og reliabilitet. Denne vurdering bygger dels på at 10 elever er »Helt enig« eller »Enig«, mens kun 2 elever er »Måske (u)enig«. For netop disse 2 giver den »rigtige« tilføjelse: b) »man kan snakke om det« og c) »Det er i orden, men det gør ikke noget at vi finder ud af at starte selv.« Det er også medvirkende til »kassationen« af spørgsmålet at besvarelserne af de 2 forudgående spørgsmål har 0 besvarelser i »farezonen«. I forbindelse med en undervisning, som på »en helhedsorienteret måde omfatter både praktisk og teoretisk undervisning(21)« og hvor der »tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger(22)« er det bydende nødvendigt at opnå en pædagogisk situation, hvor eleverne demonstrerer deres lyst og evne til »ansvar for egen læring« sådan som eleverne b) og c) gør det. Det er - som allerede nævnt - karakteristisk at eleverne, med undtagelse af en enkelt, der ingen tilføjelser har overhovedet, har kommenteret deres besvarelser ganske grundigt. I renskriften er tilføjelserne mærket a) til l) så det er muligt at kæde den enkelte elevs kommentarer sammen. Da elev »i« ingen tilføjelser har, er i) udeladt i renskriften. »Kodningen« af eleverne er ikke tilfældig. Den er foretaget ud fra antallet af afkrydsninger i »farezonen«, den enkelte har givet. »Farezonen« indeholder, som nævnt »besvarelser, der bør give skolen/lærerne anledning til nærmere overvejelser« jf. besvarelserne »Helt enig« og »Enig« i spørgsmål 6 ovenfor (hvis ikke spørgsmålet i sig selv havde været »kassabelt«). Eleverne a) til e) har 3 x'er i »farezonen«, f) til j) har alle 4 x'er, mens k) og l) har sat 8 af slagsen. Dette giver imidlertid absolut ikke grundlag for tro, at a) til e) har befundet sig ganske godt i den undervisningssituation, de har oplevet, mens k) og l) måske ikke har gjort det.. Udover kritikken af spørgsmål 6 (ovenfor) giver den nærmere betragtning af elevernes tilføjelser og sammenhængen mellem deres x'er og tilføjelser nemlig anledning til en række bemærkninger vedr. evalueringsmaterialets kvalitet. Nogle af disse er nævnt efter »renskriften«. En anden problematik ligger i at eleverne - selvsagt - har forskellig grad af selvkritik og udtrykker sig mere eller mindre absolut. Disse forhold spiller fx ind når l) sætter 8 x'er i »farezonen«. Renskrift af elevernes tilføjelser til de enkelte besvarelser 1. Undervisningslokalerne på »Jernbjerggården« er meget fine a der mangler noget mere udsmykning b bedre ventilation i lokalerne c de er ok d de er meget normale i forhold til andre skoler e nye stole og fjern ???????? f der er lidt usikkerhed om hvor man skal være. der mangler pc + printere. uinspireret g de er godt indrettet h jeg synes at lokalerne er helt ok j der mangler noget udsmykning i lokalerne k i forhold til folkeskolen: ja, ellers: nej l det er lækkert vi har mulighed for adgang til pc'ere 2. Jeg synes kantineforholdene på »Jernbjerggården« er udmærkede a jeg synes at der er en god stemning b tingene er for dyre c alt er i orden undtagen maden d der er som regel plads til alle e der bliver lukket for morgenmaden 8.15. dyre drikkevarer f dødssyg kantine, idéforladt, for høje priser, tit sur betjening, forskel på betalende og skolehjemselever g den er stor men hyggelig, men den er for dyr og maden er for kedelig h jeg synes at der er en god stemning j den er god nok k den har hvad man skal bruge l maden er ensformig og ekstrem kedelig 3. De allerfleste dage har jeg faktisk glædet mig til at komme i skole. a ellers lærer man ikke noget b c d ja, bortset fra at man ikke altid har været klar over, hvad der skulle ske e kun når vi har (navnet på en bestemt lærer) f det har været spændende men der har manglet struktur i undervisningen g vi laver meget forskelligt h for at lære noget j det har været en god fornemmelse k nogle gange, nogle gange ikke l sidst på året da det blev mørkt og koldt, er det svært at komme op Inden for »Varetage markarbejde« har vi blandt andet arbejdet med at »Betjene maskiner og redskaber«: »Eleven kan, under vejledning, redegøre for motorens opbygning, herunder typer, energiforbrug, kølesystem, el-system, hydrauliksystem mm. Eleven kan redgøre for brugen af betjeningsgreb og pedaler samt for betydningen af instrumenterne. Eleven kan sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt montere redskaber på traktoren samt køre med disse.« 4. Jeg synes det er ret let at finde ud af, hvad det er jeg skal kunne inden for »Betjene maskiner og redskaber a jeg synes at jeg har lært en del b jeg har haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle kunne c jeg er ikke helt sikker d det er let at forstå, men svært at få det lært e ingen problemer der f lidt mere forklaring udbedes i starten g det står i kvalifikationer h det er udmærket at vi lærer noget om det j har arbejdet med maskiner før k ikke altid god information l meget er rimelig logisk og resten er jo »under vejledning« 5. Det er godt at vi selv skal arbejde med tingene a på den måde lærer man det hurtigere og lettere b man lærer meget ved selv at prøve c d så bliver det lettere at forstå e lærer mere f det er lettere at forstå det teoretiske når der er noget at »hænge« det op på g så får vi det prøvet h så lærer man at arbejde selvstændigt j så lærer vi at have med maskiner at gøre k det er altid godt at kunne klare tingene uden hjælp l det giver rutine og gør teorien nemmere at forstå 6. Jeg synes altid læreren skal starte med at forklare hvad det er vi skal lave a så er det lettere at begynde med undervisningen b man kan snakke om det sammen c det er i orden, men det gør ikke noget at vi finder ud af at starte selv d ellers bliver der nogen, der måske ikke kommer til at lave noget e så ved vi hvad vi skal lave f der bliver mindre spildtid når man ved hvad der skal gøres g så ved vi hvad vi skal lave h så kan vi finde ud af hvad vi skal lave j det vil gøre det hele lettere k ellers er det ikke alle der får ordentlig information l hvis man bliver sendt i marken med en indviklet maskine såsom mejetærsker eller skrålægger, roeoptager er det svært bare at gå i gang og gøre det forsvarligt 7. Det har altid været godt at snakke med de andre i gruppen om tingene a man kommer bedre ud af det sammen hvis man snakker om tingene b det er altid sundt at høre andres mening c jeg synes vi er kommet godt ud af det med hinanden i grupperne d fordi der måske er nogen der er klogere end mig som kan hjælpe e hvis de gad og snakke med en kunne det godt være f det er godt at lære af hinanden g vi passede ikke sammen og kunne ikke snakke så godt h hvis at gruppen arbejder sammen j det gør det hele lettere at arbejde k kommer an på gruppen l jeg har lært mange ting af eleverne omkring mig 8. Nogle gange har vi slet ikke kunnet få hjælp af læreren a jeg synes at der er den hjælp vi har brug for b læreren er jo ikke »blæksprutte« c d nogle gange har det været svært, fordi vi har haft forskellige opgaver. nogen i marken og andre indenfor. hvis der så bliver problemer i marken bliver læreren nødt til at være der e en ar lærerne er ikke så samarbejdsvillig f lærerbegrebet har nogle gange været flydende g kun hvis de havde meget for h - når læreren ikke kommer til tiden j så regner lærer med at vi kan selv k fordi læreren har været andetsteds l det er ikke altid nemt for en lærer at have pløjning, såning, optagning af roer og teoriundervisning på samme tid 9. Efter min mening har der været alt for meget arbejde i grupper a jeg synes at det har været ok! b det har ikke altid været let at arbejde i grupper, da vi mange gange har været spredt for alle vinde c jeg synes ikke at vi har arbejdet i grupper så meget d jeg synes at det har været godt med gruppearbejde e f grupperne skal bruges lidt mere. også til det praktiske arbejde, så er der en mulighed for at lære g det var i meget teori og det var noget skidt h det er ok at arbejde i grupper j det synes jeg ikke. lad os få noget mere af det k der har været nok l jeg er ikke så meget for gruppearbejde 10. Jeg håber bestemt ikke undervisn. er ligesådan i de andre skoleperioder a jeg synes at undervisningen er god nok b det har mange gange været diffust. vi har været »forsøgskaniner« c d undervisningen må gerne være mere organiseret e - for så får jeg dårlige karakterer igen f det har været enormt rodet g der er både for og imod h jeg synes at undervisningen er ok j ellers bliver det for kedeligt k undervisningen har været forvirrende l det er det med læreren og de mange aktiviteter på samme tid 11. Alt i alt synes jeg nu jeg kan dét, der »Betjene maskiner og redskaber« a jeg har lært det meste b c d det med køle- og el-systemer er lidt for svært når det ikke er ens største interesse e f g mangler lidt h jeg kan noget men ikke det hele j det har jeg prøvet før k nej egentlig ikke l jeg kan godt køre, men reparation af maskinerne halter lidt. Men det er jo under vejledning. Inden for »Varetage dyrepasning« har vi blandt andet arbejdet med at »Fodre en besætning«: »Eleven kan skelne mellem forskellige fodermidler d.v.s. kornarter, ensilage, hø og halm, og kan fodre efter en given foderplan. Eleven kan ved hjælp af fodernormer, fodermiddeltabeller og oplysninger på indlægssedler kontrollere en udleveret foderplan og vurdere om foderplanen egner sig til det givne dyr. Eleven kan kontrollere foderets sundhedstilstand og beregne beholdningerne.« 12. Jeg synes det er meget svært at finde ud af, hvad det er jeg skal kunne inden for »Fodre en besætning« a nogen gange er det svært at finde ud af. andre gange er det godt nok b c d jeg synes godt jeg kan e forhåbentlig kommer jeg ikke til det f det har ikke været svært, men nu vidste jeg noget i forvejen g det har vi haft så meget h i en svinebesætn. kan det være helt umuligt at se hvor meget foder en so skal have j jeg har prøvet at fodre dyr før k næ, egentlig ikke l det kan bare være svært at kontrollere foderets sundhedstilstand. medmindre det er råddent 13. Tingene bliver meget mere vanskelige af at vi selv skal arbejde med dem a jeg synes tvært imod at tingene bliver lettere b punkt 5 *) c d man lærer mere ved selv at prøve e det synes jeg ikke f når man selv har fundet ud af det er det lettere at huske g teori først og så prøve det h (»uenig«) for nogen er det nok vanskeligt j det synes jeg ikke k nogen gange l (»helt uenig«) al begyndelse er svær, men det skal læres 14. Jeg synes det er bedst når vi selv skal starte med at finde ud af tingene a hvis vi selv starter med at finde ud af tingene får vi ikke nok information b nogle gange kan det være godt nok selv at skulle finde ud af tingene c d på én måde kan det være godt, på en anden ikke e kommer an på hvad f der bliver nødt til at være noget baggrundsviden for at det kan lade sig gøre g så går der for lang tid h (»enig«) men det kan også være svært selv at finde ud af det j det vil hjælpe på mange områder k ikke altid l (»helt uenig«) jeg vil godt vide lidt om tingene først, så man ikke fodrer eller pløjer i blinde *) 15. Det er ikke altid godt at snakke med de andre i gruppen om tingene a jeg synes det er godt at snakke med de andre i gruppen b punkt 7 c d (»uenig«) der kan næsten kun komme noget godt ud af at snakke om tingene e nej, det fungerede ikke så godt f der er både positive og negative ting ved gruppen g (»helt enig«) dårlige grupper h det kan være at de kan hjælpe dig j jeg synes at det har været godt at arbejde i gruppen k det kan være irriterende altid at høre på andre l se spørgsmål 7 16. Heldigvis har vi altid kunnet få hjælp af læreren a jeg har været tilfreds med den hjælp jeg har fået b punkt 8 c (»Uenig«) det er ikke altid de har været der, når man har haft brug for dem d det er det samme som i spørgsmål 8 e det er ikke så tit de har tid f (»Uenig«) lærersystemet har jeg endnu ikke fattet g de har altid været der h det er også udmærket j læreren har været til en stor hjælp k se punkt 8 l se spørgsmål 8 17. Efter min mening kunne der godt have været mere arbejde i grupper a Jeg synes at der har været for lidt arbejde i grupper b punkt 9 c d (»Uenig«) nej, for jeg synes at hele undervisningen har været gruppearbejde **) e (»Helt enig«) da det var meget lidt arbejde, vi havde i gruppen **) f se pkt. 7 og 9 g (»Helt uenig«) det fungerede dårligt h man kan hjælpe dem, der ikke læser så godt j det synes jeg også k (»Uenig«) hverken for meget eller for lidt l (»Helt uenig«) se spørgsmål 9 18. Jeg håber bestemt undervisningen er ligesådan i de andre skoleperioder a (»Helt enig«) jeg synes at undervisningen er god nok b (»Uenig«) punkt 10 c d Jeg synes fodringsundervisn. har været god, men der kunne godt have været mere e (»Helt uenig«) så lærer jeg ikke nok f (»Helt uenig«) mere struktur helt fra starten, lidt teori før det praktiske g der er både for og imod h for jeg synes at man har lært meget j (»Helt uenig«) det skal den ikke være, det vil være for kedeligt k (»Helt uenig«) se punkt 10 l (»Helt uenig«) se spørgsmål 10 19. Jeg er ikke sikker på at jeg kan alt dét, der med at »Fodre en besætning« a jeg synes at det har været svært at finde ud af b c jeg føler mig helt sikker på at jeg kan fodre en besætning d jeg synes jeg har styr på det e (»Uenig«), men skal forhåbentlig aldrig gøre det f (»Helt uenig«) g vi har haft så meget h (»Enig«) for det kan være svært nogle gange at se hvad de skal have at æde j det er nemt at fodre en besætning k (»Enig«) men tæt på l (»Enig«) se spørgsmål 12: »Det kan bare være svært at kontrollere fodrets sundhedstilstand. Medmindre det er råddent.« ***) 20. Bl. a. synes jeg det er svært at se hvad »fodring« har at gøre med »biologi«. Måske véd dyrene noget om det? a (»Helt enig«) jeg har aldrig forstået noget om biologi b c d (»Uenig«) det forstår jeg godt e (»Enig«) enig f g (»Helt uenig«) at fodre er et nødvendigt onde h (»Helt enig«) for jeg synes ikke at fodring har en skid med biologi at gøre j (»Helt enig«) det synes jeg også k (har slettet spørgsmålet jf. instruktionen på forsiden) l (»Helt uenig«) fordøjelsen er da biologi *) Tilsyneladende skelner en del af eleverne ikke mellem de spørgsmål, der vedrører undervisningsfaget »Varetage markarbejde« og de, der vedrører »Varetage dyrepasning«. Det er problematisk af flere grunde. Dels fordi det kan opfattes som en svaghed i deres »faglighed«, dels fordi fx gruppesammensætning o.a. måske ikke er foretaget i forhold til den enkeltes forudsætninger og ønsker i relation til det pågældende undervisningsfag. Eleven l), som generelt forekommer at være yderst fornuftig, formulerer sammenblandingen helt præcist i sin tilføjelse til spørgsmål 14: »jeg vil godt vide lidt om tingene først, så man ikke fodrer eller pløjer i blinde«. **) Det er selvsagt en smagssag om en eller anden organisering af undervisningen er udtryk for »for meget« eller »for lidt« gruppearbejde. Men der er nu langt mellem disse 2 udsagn: »hele undervisningen har været gruppearbejde« og »det var meget lidt arbejde vi havde i gruppen«. ***) I modsætning til sammenblandingen, der er omtalt under *) er der her tale om en helt relevant og fornuftig reference. For spørgsmål 12 vedrører også fodring. Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel