Kapitel 3: Udarbejdelsen af mål Fra »Handlingsorienteret mål« til »Kvalifikationsbeskrivelse Artiklen »Behov for en ændret pædagogik« giver eksempler på »handlingsorienterede mål«. Dels ét vedrørende almene fag, dels ét vedrørende landbrugsuddannelserne. Nærmere introduktion til de to mål findes i den nævnte artikel; her gengives blot målbeskrivelserne: Eleven skal sammen med 2-3 andre udarbejde et skriftligt resumé af handlingen i en film med engelsk tale (uden undertekster). Der skal desuden udarbejdes en skriftlig beskrivelse af de omgivelser, filmen foregår i. Det skriftlige resumé skal være så detaljeret, at det kan give en yngre klasse, der skal se filmen, indblik i handlingen og i de øvrige forhold, der behandles i filmen. Det væsentligste i den forbindelse er selvsagt: Hvilken film er der tale om? Dette er samtidigt en finesse ved beskrivelsesformen. For valget af film kan bruges til at beskrive den udvikling, der sker/bør ske i enhver undervisning. Kravet kan skærpes fra at dreje sig om en kort episode fra »Robin Hood« til at omfatte hele »Åndernes hus«. Det andet eksempel er, som nævnt, hentet fra landbrugsuddannelsen: Eleven skal, under vejledning herunder kontrol af beslutninger og konklusioner, kunne passe en kvægbesætning. Eleven skal herunder kunne anvende en foderplan og vurdere om den indeholder væsentlige fejl, som har betydning for ydelse og sundhed, kunne udføre malkearbejdet korrekt, kunne udføre brunstkontrol og redegøre for kælvingsforløb, kunne varetage kalvens praktiske pasning samt tage stilling til tilkaldelse af hjælp i tilfælde af sygdom og vanskelige kælvinger.   Handlings- og helhedsorientering Begge målbeskrivelserne er handlingsorienterede. De beskriver den handlekompetence det er hensigten eleven skal opnå, men de omtaler ikke den ganske omfattende viden, eleven skal være i besiddelse af for at kunne udføre handlingerne. Denne »udeladelse« er ganske bevidst. For målbeskrivelsen er udformet med henblik på, at orientere eleven om målet straks ved undervisningens start. Og på dette tidspunkt bliver eleven næppe meget klogere af at få opremset traditionelle »vidensmål«. Fx: »Opnå grundlæggende viden om ....«. Der er altså ikke tale om en forglemmelse, når videns- og holdnings-mål ikke er nævnt. De er blot omskrevet til handlinger, som eleven kan udføre, når hun/han har opnået den viden og de holdninger, som selvfølgelig indgår i undervisningens mål sammen med de praktiske færdigheder. »Film-målet« vil uden besvær kunne udvides til at dække den samlede undervisning i et helt skoleår; i folkeskolen; i gymnasiet. »Landbrugs-målet« er rent faktisk udarbejdet med henblik på at dække et længere undervisningsforløb. I det efterfølgende vises hvordan der, med udgangspunkt i »landbrugsmålet«, kan udarbejdes en egentlig kvalifikationsbeskrivelse, med andre ord et sæt af handlings- og helheds-orienterede mål, som »dækker« en større eller mindre del af en uddannelse.   Kvalifikationsbeskrivelse »Kvalifikationsbeskrivelsen« har 3 niveauer: Niveau 1: Niveau 2: Niveau 3: Passe en kvægbesætning Fodre besætningen Fodre kalve Fodre ungdyr Fodre køer Malke køerne Betjene malkeanlægget Udføre malkningen Overvåge yversundhed Kontrollere kvalitet Varetage reproduktion Styre løbning og drægtighed Styre reproduktionen Styre kælvingen Varetage sundhed Identificere sygdomme Behandle syge dyr Forebygge sygdom På hvert af de 3 niveauer er anført betegnelsen på typiske arbejdsopgaver fra det praktiske arbejde med en kvægbesætning. Den grundlæggende idé er, at niveau 1 betegner et overordnet, total-niveau, mens niveau 3 indeholder betegnelserne på mere detaljerede arbejdsopgaver. »Landbrugs-målbeskrivelsen« på side 35 har faktisk som betegnelse: »Passe en kvægbesætning«. I det efterfølgende anvendes betegnelserne arbejds-proces, -funktion og -disciplin for henholdsvis niveau 1, 2 og 3. Desværre kan der sommetider opstå misforståelser fordi disse betegnelser kan have en anden betydning i det pågældende erhverv. Det væsentlige er imidlertid ikke hvad niveauerne kaldes, men at de antyder en sammenhæng; en rangordning idet én arbejdsproces omfatter flere arbejdsfunktioner, som hver igen omfatter flere arbejdsdiscipliner. Oversigten over betegnelserne skal give overblik over de kvalifikationer, eleven vil kunne opnå i uddannelsen. Indsigt i uddannelsens mere detaljerede mål fremgår derimod af de egentlige kvalifikationsbeskrivelser.   Kvalifikationsbeskrivelser for flere uddannelsestrin Hierarkiet, oversigten over betegnelserne, kan gå igen i uddannelsens forskellige trin (semestre, skoleperioder etc.). Derimod skiftes selve kvalifikationsbeskrivelserne ud fra trin til trin. Et eksempel kan illustrere dette. I hierarkiet er nævnt en arbejdsdisciplin med betegnelsen »Fodre køer«. Den tilhørende kvalifikationsbeskrivelse kan fx have følgende udformning: Eleven kan under opsyn fodre køerne i henhold til udleverede, individuelle foderplaner. Kvalifikationen i denne forbindelse er vel især at eleven kan læse foderplanen, genkende de forskellige fodermidler og måle dem af i de rette mængder til den enkelte ko. Arbejdet udføres under opsyn, således at enhver tvivlssituation vil kunne »tages i opløbet«. Kvalifikationsbeskrivelsen kunne imidlertid også have denne udformning: Eleven kan helt selvstændigt udarbejde foderplaner ud fra den enkelte kos ydelse og under hensyntagen til dens sundhed og til mælkens kvalitet. Eleven kan varetage fodringen og sørge for foderindkøb og for foderets rette opbevaring. Nu er der vist ikke så meget mere at lære for den elev med hensyn til at »Fodre køer«. De 2 forskellige kvalifikationskrav under »Fodre køer« hører selvsagt til på forskellige trin af uddannelsen. At fodre »under opsyn i henhold til foderplan« udtrykker vel, hvad man vil kalde et »begynderniveau«, mens kvalifikationen »helt selvstændigt ..« befinder sig på et ganske avanceret niveau. Ikke mindst hvis det viser sig at der er tale om en besætning på 100 køer! Men! Der er faktisk et højere niveau end »helt selvstændigt ..«. Det er: »helt selvstændigt ... og kan desuden vejlede andre«.   »Forskydning« i hierarkiet Fastlæggelsen af, hvad der skal være krav på arbejdsproces-, arbejdsfunktions- eller arbejdsdisciplinniveau er en ganske kompleks affære. For efterhånden som eleven bliver dygtigere, opnår hun/han overblik over større og større helheder og indsigt i flere og flere detaljer. Heldigvis. For netop dette er jo essencen i enhver læring. En naturlig følge heraf er en stadig forskydning »opad i hierarkiet«: Det, eleven i starten måske betragter som 3 uoverskuelige arbejdsdiscipliner, bliver til én arbejdsfunktion, som vedkommende mestrer. Arbejdsdisciplinerne er nu helt indlysende detaljer, som det er overflødigt at nævne. En sådan forskydning er logisk set i fuld overensstemmelse med læreprocessens fremadskriden. Udgangspunktet for udarbejdelsen af kvalifikationsbeskrivelser vil altid være: den færdiguddannede (evt. den færdiguddannede med et bestemt speciale) arbejder med én arbejdsproces, som består af et antal arbejdsfunktioner, der igen omfatter lige netop de arbejdsdiscipliner, som det praktiske arbejde i branchen/ erhvervet taler for. Hierarki og betegnelser for de 3 niveauer vil helt uændret gå igen i alle uddannelsens trin. Men! Til brug i uddannelsens første trin kan der være udarbejdet et 4. niveau: en opdeling af arbejdsdisciplinen i nogle »nøglepunkter«. Som eksempel kan tages arbejdsdisciplinen »Fodre køer«. Den er uændret i forhold til den tidligere viste udformning: Eleven kan helt selvstændigt udarbejde foderplaner ud fra den enkelte kos ydelse og under hensyntagen til dens sundhed og til mælkens kvalitet. Eleven kan varetage fodringen og sørge for foderindkøb og for foderets rette opbevaring. men beskrivelsen er fx suppleret med et antal »nøglepunkter«. Ét af dem kunne måske være: Vurdere en foderplan: Eleven kan ved hjælp af fodernormer, fodermiddeltabeller og oplysninger på indlægssedlerne kontrollere en udleveret foderplan og vurdere dens egnethed. Andre nøglepunkter kunne så dreje sig om at »udarbejde en foderplan«, »indkøbe foder«, »opbevare foder«, »varetage fodring« etc. etc. M.a.o. udbyggende beskrivelser, der nøje følger den pågældende kvalifikationsbeskrivelses elementer. Opdelingen i »nøglepunkter« tjener altså 2 formål: Først og fremmest at styrke »nybegynderens« muligheder for at få indblik i detaljerne, dernæst at muliggøre anvendelsen af det samme hierarki af betegnelser på arbejdsfunktioner og arbejdsdiscipliner i hele uddannelsen. Opdelingen kan med fordel indarbejdes i de øvelser o.a., der iøvrigt indgår i undervisningen. Bearbejdning af grundfagsmålene   Grundfagsmålene har hidtil været »kodede« Det indledende eksempel med en film (»Åndernes hus« eller »Robin Hood« e.a.) blev henført til folkeskolen eller gymnasiet, hvor det kan formodes at enkeltfagenes mål er beskrevet nogenlunde ensartet. Sådan er situationen imidlertid ikke i erhvervsuddannelserne. Her er de erhvervsfaglige mål typisk beskrevet på én måde, som (mere eller mindre) nærmer sig den omtalte handlingsorientering; i hvert fald på det overordnede plan. Grundfagene har derimod, indtil revisionen i 1996, i hovedsagen været beskrevet ved deres indhold, mens beskrivelsen af målene nærmest har været af rudimentær form. En sådan beskrivelsesform er særdeles problematisk når fx helhedsorientering, undervisningsdifferentiering og ansvar for egen læring er nøglebegreber, der ønskes taget alvorligt. For eleven har ingen mulighed for at forholde sig til de indholdsbeskrivelser, der generelt har været karakteristisk for beskrivelsen af grundfagene. Mulighederne for at forholde sig til grundfagenes målbeskrivelser har ikke været meget bedre. For »afkodning« af målene kræver i mange tilfælde en dyb faglig indsigt. »Kodning« af målet som i det efterfølgende eksempel (fra 1996-beskrivelsen af grundfaget naturfag) forekommer hyppigt: » - kan arbejde med grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske begreber, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag. Endnu ringere er elevens chancer for at kunne forholde sig til dette mål: » - kan arbejde med elementære fysiske, kemiske og matematiske begreber og fagets eksperimentelle arbejdsmetode til at belyse simple erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger« Hvad er fx forskellen mellem grundlæggende og elementære begreber? Målene for grundfaget biologi er i den samme bekendtgørelse blevet gjort handlingsorienterede - og dermed tæt ved at være forståelige for eleven. En målbeskrivelse som den efterfølgende forekommer måske at være »kodet«: » - kan anvende kemikalier og udstyr på en korrekt, sikkerhedsmæssig- og miljømæssig forsvarlig måde« Den bør imidlertid accepteres. For den provokerer direkte eleven til at stille spørgsmålet: »Hvaffor nogle kemikalier?« Et spørgsmål, som let kan besvares ganske konkret.   Handlingsorientering af målene Værdifulde pædagogiske fremskridt er gjort ved omformuleringen af målbeskrivelserne for bl.a. grundfaget biologi. Men tilsyneladende har der ikke været tale om en velovervejet aktion, fx med henblik på at skabe mulighed for at tilfredsstille kravene i Karakterbekendtgørelsens(19) §2, der jo fordrer »absolut bedømmelse«. Men grundfagsbekendtgørelsen(20) er jo også udsendt mere end 2 uger tidligere. Det pædagogiske problem i denne forbindelse er, at størsteparten af de foreliggende grundfagsmål er lige så uegnede som grundlag for en »absolut bedømmelse« som de er uegnede til brug ved en forhåndsorientering af eleven om - undervisningens mål. Ud fra ønsket om elevens ansvarlighed for egen læring må eleven kunne forholde sig til det mål, der beskrives: kunne se nytten af det; ideelt kunne begejstres ved udsigten til at få lov til at lære om dét, målet vedrører. Første skridt ad denne vej er stort set taget nu ved handlingsorientering af grundfagenes mål. Fx sådan som følgende citat (også fra biologi) viser: »kan udføre enkle biologiske undersøgelser eller forsøg«. Sammenlignet med de foregående citater synes informationsværdien - for den ukyndige - her at være tårnhøj. Ved beskrivelsen af undervisningsfagene kan dette handlingsorienterede grundfagsmål efterfølgende kædes sammen med elementer fra områdefagene. Det integrerede helheds- og handlingsorienterede mål vil derefter omtale hvilke »enkle biologiske undersøgelser eller forsøg«, undervisningen skal sætte eleven i stand til at udføre. I praksis vil det sikkert være hensigtsmæssigt først at omformulere samtlige grundfagsmål og evt. supplerende indholdsbeskrivelser til handlingsorienterede mål som det citerede. Herefter kan sammenkædning med handlingsorienterede områdefagsmål gennemføres med henblik på opnåelsen af helhedsorienterede målbeskrivelser. Såfremt der er udarbejdet kvalifikationsbeskrivelser vedr. områdefaget, vil overordnede handlinger fra grundfagets formål kunne indarbejdes i arbejdsfunktionsbeskrivelserne. Tilsvarende vil detailhandlingerne kunne indarbejdes i de relevante arbejdsdisciplinbeskrivelser. Revision af målene for »Biologi« I det efterfølgende påbegyndes den ovenfor beskrevne »øvelse«. Målene for grundfaget Biologi er, sammen med alle øvrige grundfagsmål, integreret i områdefagene. Herved er der dannet 2 undervisningsfag: »Varetage markarbejde« og »Varetage dyrepasning«. I 1. kolonne (af skemaet på næste side) citeres grundfags-bekendtgørelsens bilag 2.22. (Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne, maj 1996). I kolonne 2 og 3 er disse mål indarbejdet i »kvalifikationsbeskrivelser« vedr. de 2 undervisningsfag »Varetage markarbejde« og »Varetage dyrepasning«. En beklagelse: Sammenholdt med de tidligere målbeskrivelser for »biologi« forekommer det ærgerligt at det første mål, »at eleven opnår kendskab til biologisk tankegang og metode«, har fået lov til at »overleve« revisionen. For denne formulering indebærer, at lærere over det ganske land - dersom »handlingsorientering« da ellers er så ønskelig som de 6 øvrige mål antyder, må i gang med at overveje: »Hvad er det eleven kan, når hun/han har opnået dette kendskab til biologisk tankegang og metode«? (Reelt er det vel netop de 6 efternævnte mål, men det er en helt anden historie. I »gamle dage« ville man formentlig have kaldt nr. 1 for »formålet« for biologiundervisningen). I kolonne 2 og 3 forekommer der et par gentagelser. Den ene hænger sammen med at både grundfagets 1. og 2. mål er blevet integreret i arbejdsdisciplinen »Observere sundhedstilstand og adfærd« i undervisningsfaget »Varetage dyrepasning« (kolonne 3). Tilsvarende er det 3. og 4. mål blevet integreret i arbejdsdisciplinen »Sprede gødning« i undervisningsfaget »Varetage markarbejde« (kolonne 2). Mål for Biologi jf grundfagsbekendtg. af 7. juni 1996 Eksempler på handlings- og helhedsorienterede kvalifikationsbeskrivelser (arbejdsdiscipliner), hvor grundfagsmålet er integreret i undervisningsfagene:   »Varetage markarbejde« »Varetage dyrepasning« 1: Eleven opnår kendskab til biologisk tankegang og metode. Fastlægge sædskifte Eleven kan, under vejledning, konstruere et sædskifte og udarbejde markplaner. Eleven skal under hensyn til hvad der tidligere har været dyrket på en mark, vælge hvilke nye afgrøder, der er hensigtsmæssige. I valget skal der tages hensyn til jordbundstype, forfrugtsværdi og mulig overførsel af skadedyr og sygdomme. De skal desuden tage hensyn til eventuelle foderbudgetter og kontraktafgrøder ved valg af kulturplanter. Eleven skal fremlægge og forsvare resultatet overfor resten af klassen. Observere sundhedstilstand og adfærd. Eleven kan skelne imellem og gøre rede for dyrenes adfærdsformer herunder territorialadfærd , brunstadfærd, yngelplejeadfærd, fødesøg-ningsadfærd, og afvigende adfærd osv. Eleven skal kunne reagere hensigtsmæssigt på afvigende adfærd. Eleven kan beskrive forskellige staldsystemer og deres indflydelse på dyrenes adfærd. 2: Eleven kan redegøre for og anvende arbejdsmetoder til belysning af biologiske systemer. Udføre såbedsharvning Eleven kan under vejledning redegøre for hvorfor, hvornår og hvordan marken skal såbedsharves. Her tager eleven hensyn til jordtype, sådybde og den ønskede struktur i såbedet. Eleven kan under vejledning vælge harvetype og indstille denne korrekt, samt udføre harvningen køreteknisk korrekt, så det ønskede resultat opnås. Eleven skal desuden udføre opgaven sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Observere sundhedstilstand og adfærd Eleven kan skelne imellem og gøre rede for dyrenes adfærdsformer herunder territorialadfærd , brunstadfærd, yngelplejeadfærd, fødesøgningsadfærd, og afvigende adfærd osv. Eleven skal kunne reagere hensigtsmæssigt på afvigende adfærd. Eleven kan beskrive forskellige staldsystemer og deres indflydelse på dyrenes adfærd. 3: Eleven kan udføre enkle biologiske undersøgelser eller forsøg Sprede gødning Eleven kan under vejledning beregne hvilken mængde, og hvilken type gødning, der skal udbringes. Herunder tildeling af husdyrgødning. Eleven kan vurdere hvilke konsekvenser forkert tildeling kan få for udbyttet og det omgivende miljø. Eleven kan udarbejde simple gødningsplaner samt udbringe husdyrgødning og handelsgødning, under hensyn til korrekt fordeling, sikkerhed og ergonomi. Endvidere kan eleven indsamle relevante data om arbejdet. Eleven kan under vejledning, tilrettelægge, udføre og redegøre for simple gødningsforsøg. Vurdere og vælge foder Eleven kan på baggrund af sin viden om dyrenes fordøjelse gøre rede for valg af fodermidler Eleven kender produktionen af de mest almindelige foderafgrøder og kan placere dyr og foderproduktion i det økologiske kredsløb Eleven kan dissekere dyr og beskrive funktionen de forskellige afsnit af fordøjelsen hos enmavede, drøvtyggere, pseudodrøvtyggere og dyr med store blindtarme.. Eleven kan gøre rede for protein, fedt og kulhydrats optagelse fra tarmkanalen, deres udnyttelse i kroppen og udskillelse af forbrændingens affaldsstoffer kuldioxid og kvælstof. 4: Eleven kan formidle sine overvejelser, resultater og konklusioner vedrørende biologiske undersøgelser eller forsøg. Sprede gødning Eleven kan under vejledning beregne hvilken mængde , og hvilken type gødning, der skal udbringes. Herunder tildeling af husdyrgødning. Eleven kan vurdere hvilke konsekvenser forkert tildeling kan få for udbyttet og det omgivende miljø. Eleven kan udarbejde simple gødningsplaner samt udbringe husdyrgødning og handelsgødning, under hensyn til korrekt fordeling, sikkerhed og ergonomi. Endvidere kan eleven indsamle relevante data om arbejdet. Fodre en besætning. Eleven kan skelne imellem almindelige fodermidler, dvs. kornarter, ensilage, hø og halm og kan fodre efter en given foderplan. Eleven kan, efter vejledning, ved hjælp af fodernormer, fodermiddeltabeller og oplysninger på indlægssedler kontrollere en udleveret foderplan og vurdere om foderplanen egner sig til det givne dyr. Eleven kan kontrollere foderets sundhedstilstand og beregne beholdningerne. Eleven kan ved hjælp af vejninger og kontroludskrifter vurdere om dyrenes tilvækst og mælkeydelse er tilfredsstillende og svarer til fodringen. 5: Eleven kan vurdere forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for natur, samfund, økonomi og individ. Udføre ukrudtsregulering Eleven kan, efter vejledning, vurdere om en ukrudtsregulering en nødvendig under hensyn til ukrudtstryk og skadetærskler. Eleven kan vurdere hvilken reguleringsmetode der skal anvendes, samt hvornår reguleringen bør foretages. Eleven kan under opsyn udføre mekanisk/kemisk ukrudtsregulering fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Vurdere staldklima og opstaldningssystemer. Eleven kan efter vejledning observere og regulere staldmiljøet og ventilationsforholdene under hensyntagen til: fugt, varme, lugt og belysning. Eleven kan efter vejledning indrette en "staldplads" (bås, bur, box) hensigtsmæssigt med hensyn til: Areal/rumfang pr dyr, vandforsyning, foderautomater, krybbeplads, bindsler og afløbsforhold. Eleven kan endvidere medvirke til overholdelse af SPF- regler og andre hygiejnebestemmelser. 6: Eleven kan forstå de biologiske sammenhænge og kan forholde sig til miljø-, etik- og livskvalitetsdebatten. Udføre regulering af skadedyr og sygdomme Eleven kan, efter vejledning, vurdere om en skadedyrs-/sygdoms bekæmpelse er nødvendig under hensyn til skadedyrs/sygdoms tryk og skadetærskler. Eleven kan vurdere hvilken behandlingsmetode der skal anvendes, samt hvornår behandlingen bør foretages. Eleven kan under opsyn udføre behandlingen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Medicinere dyr Eleven skal efter vejledning kunne holde orden i et medicinskab, registrere medicinforbrug samt føre journal med de enkelte dyrs sygdomme og behandling Eleven skal efter vejledning kunne foretage rutinemæssig vaccination og kastration. Eleven skal reagere hensigtsmæssigt på almindelige sygdomstegn, tage temperatur og under opsyn foretage rutinemæssig forebyggelse og behandling. Eleven skal forklare betydningen af forskellige sygdomsfremkaldende organismer (parasitter, bakterier, virus, svampe) og foreslå en hensigtsmæssig forebyggelse eller behandling. Eleven kan gøre rede for miljømæssige krav og konsekvenser af fejlagtig medicinering, samt bortskaffelse af restmedicin, sprøjter, kanyler mv. 7: Eleven kan redegøre for et eller flere af følgende områder: centrale økologiske sammenhænge, principper for nedarvning, planters anatomi og fysiologi, dyrs anatomi og fysiologi, insekters anatomi og fysiologi, mikroorganismers anatomi og fysiologi samt mikroorganismers brug i bioteknologiske sammenhænge. Lagre afgrøder Eleven skal, under vejledning, kunne opbevare afgrøder under hensyn til afgrødens vandindhold, ånding og angreb af bakterier og svampe, samt indsamle relevante data om arbejdet. Eleven kan under vejledning, tilrettelægge, udføre og redegøre for simple forsøg med sammenligning af målemetoder. Udvælge avlsdyr Eleven kan opdele dyr i arter og racer, eleven kan gøre rede for arven og miljøets betydning for dyrearternes oprindelse. Eleven kan efter vejledning skaffe sig kendskab til nedarvning af kvalitative egenskaber som farve og kvantitative egenskaber som tilvækst og mælkeydelse. Eleven kan derfor foreslå hvilke avlsdyr der bør udvælges Af »krydsreferenceskemaerne« i bilag 1 fremgår det hvorledes de enkelte delmål i Biologi og Naturfag er blevet relateret til den samlede række af arbejdsdiscipliner i undervisningsfagene: »Varetage dyrepasning« og »Varetage markarbejde«. Dersom lærerne - siden »reformen« i 1991 - havde gennemført den ovenfor viste omskrivning til »handlingsorienterede mål« af grundfags-målene og de efterfølgende sammenkædninger med områdefagene - ville meget nok have set anderledes ud i dag. Måske ville »frafaldet« blandt eleverne have været mindre. Måske ville det almene kvalificeringsniveau tillige være blevet højere hos de unge, der ikke faldt fra. Nu drejer dette projekt sig om eksamensfagene Biologi og Naturfag. Samfundsfag, Sundhed og Informationsteknologi kan naturligvis håndteres på samme måde ved integrering med områdefagene i de 2 nævnte undervisningsfag og deres kvalifikationsbeskrivelserne. En væsentlig landvinding for helheds- og handlingsorientering af målene vil være at få overbevist alle lærere om, at de opstillede grundfagskrav er rimelige nok; men at kravene blot skal have en menneskevenlig indpakning. Også set med elevens øjne. I den sammenhæng skal helhedsorienteringen mellem grundfag og områdefag »tjene sine sporer«: Som afløsning for »folkeskole-strategier« m.h.t. undervisningens form og indhold må det via det praktiske landmandsarbejde dokumenteres, at her er der tale om et vigtigt, uundværligt - og ganske interessant - stofområde. Skidt med at det så hed biologi »derhenne i folkeskolen«! Formelle krav til kvalifikationsbeskrivelserne   Indledning Fordi »kvalifikation« og »kvalifikationsbeskrivelse« gennem årene har været tillagt vidt forskellig betydning, præciseres det indledningsvis, at der ved kvalifikationsbeskrivelser her forstås de særlige beskrivelser, som - af rent pædagogiske grunde - udarbejdes med henblik på a. at kæde uddannelsesbekendtgørelsens formelle uddannelsesmål sammen med konkrete erhvervsspecifikke arbejdsopgaver, b. at forene de teoretiske, praktiske og holdningsmæssige aspekter af uddannelsesmålet i én beskrivelse, c. at beskrive de almene aspekter af uddannelsesmålet og de erhvervsspecifikke elementer i én helhed, samt d. at give eleven - der »er på vej« i retning af at opfylde målet - overblik over målet som helhed og indsigt i dets detaljer. Kvalifikationsbeskrivelserne er, som allerede omtalt flere gange, opdelt i 3 niveauer, der er betegnet »arbejdsproces«, »-funktion« og »-disciplin«. Disse betegnelser anvendes her i en betydning, der ikke må forveksles med brugen af de samme begreber i forskellige brancher og erhverv. Det er alene betegnelsernes hensigt at »signalere« en rangordning: en arbejdsproces består af flere arbejdsfunktioner, som igen består af flere arbejdsdiscipliner. Der er intet til hinder for, eksempelvis, at tale om »niveau1«, »-2« og »-3«.   Kvalifikationsbeskrivelsens opbygning Beskrivelsen består af 2 dele: en hierarkisk oversigt, der viser sammenhængen mellem arbejdsprocessen, 3-4 arbejdsfunktioner og fx 9-16 arbejdsdiscipliner. Funktionen af denne afbildning er især at give overblik over helheden. Den hierarkiske oversigt indeholder alene betegnelserne på arbejdsprocessen, arbejdsfunktionerne og -disciplinerne. Kvalifikationsbeskrivelsens 2. del udgøres af den egentlige beskrivelse af målene/kvalifikationskravene. Det oprindelige landbrugs-eksempel (side 17) indeholdt den overordnede beskrivelse af arbejdsfunktionen, men angav ingen betegnelse (fx: »Passe en kvægbesætning«) og ingen arbejdsdisciplin-betegnelser eller beskrivelser. Rent principielt kan et hierarki, en oversigt over betegnelserne, se sådan ud: Arbejdsproces Arbejdsfunktion 1 Arbejdsdisciplin 1.1 Arbejdsdisciplin 1.2 Arbejdsdisciplin 1.3 Arbejdsfunktion 2 Arbejdsdisciplin 2.1 Arbejdsdisciplin 2.2 Arbejdsdisciplin 2.3 Arbejdsdisciplin 2.4 Arbejdsdisciplin 2.5 I den hierarkiske oversigt angives betegnelserne på de enkelte arbejdsdiscipliner m.v. jf opstillingen ovenfor. Det er absolut ikke hensigten at beskrivelserne skal nummereres. Tallene er blot angivet her for at præcisere sammenhængene og for at vise, at der normalt vil være mindst 2-3 arbejdsdiscipliner »under« hver arbejdsfunktion. Et konkret eksempel, med relation til en lærers daglige arbejde, kunne fx - i første omgang - se sådan ud f.s.v. angår arbejdsfunktionen »Tilrettelægge undervisning«: Arbejdsproces: Arb.funktioner Arbejdsdiscipliner: Tilrettelægge undervisning Beskrive målet Anslå elevforudsætninger Fastlægge indholdet Fastlægge rækkefølgen Vælge undervisningsformer Vælge undervisningsmaterialer Udarbejde lektionsplan »I første omgang«. For udarbejdelsen af såvel »hierarki« som »kvalifikations-beskrivelser« er helt bestemt en opgave, hvor man retter, reviderer, skriver om og kasserer igen og igen. At beskrive den handlekompetence en elev/en studerende skal opnå er ret enkelt. Men at beskrive handlekompetencen på en sådan måde at eleven/den studerende - og alle andre interessenter - kan forholde sig til beskrivelsen allerede ved uddannelsens start. Det er en kunst! Allerede på det viste skitse-grundlag er det muligt - og hensigtsmæssigt - at begynde at kontrollere arbejdet. Det kan måske lettest gøres ved at udarbejde selve kvalifikationsbeskrivelsen vedr. den skitserede arbejdsfunktion: Tilrettelægge undervisning (arbejdsfunktion) Læreren beskriver målet for undervisningsforløbet, anslår de forventelige elevforudsætninger og fastlægger indholdet samt rækkefølgen i stoffet. Læreren vælger undervisningsformer og undervisningsmaterialer og udarbejder en plan over undervisningens forløb (lektionsplan). Ved gennemlæsningen slår det måske én at ingen af de smukke hensigtserklæringer om »helhedsorientering« og »undervisningsdifferentiering« er nævnt. Selvom der (»bare«) er tale om krav i erhvervsuddannelsesloven vil det nok være korrekt at revidere både hierarkiet og kvalifikationsbeskrivelsen. Den efterfølgende version af den samme kvalifikations-beskrivelse er udvidet med kravet om, at der skal tilrettelægges en differentieret undervisning. Tilføjelserne er markeret med kursiveret skrift: Tilrettelægge undervisning (arbejdsfunktion) Læreren beskriver målet for et differentieret undervisningsforløb, anslår spredningen i elevforudsætningerne og fastlægger indholdet samt nogle mulige rækkefølger i stoffet. Læreren vælger undervisningsformer og undervisningsmaterialer og udarbejder en plan over forløbet af den differentierede, helhedsorienterede undervisning (lektionsplan). Nu er hierarkiet på foregående side imidlertid blevet mangelfuldt. For der er ikke nogle af arbejdsdisciplinerne under »Tilrettelægge undervisning«, der nævner »undervisningsdifferentiering« m.v. I hierarkiet må arbejdsfunktionen »Tilrettelægge undervisning« udvides med arbejdsdisciplin(-betegnelsen): »Tilrettelægge undervisningsdifferentiering«. For det er selvsagt væsentligt at allerede betegnelserne i hierarkiet »signalerer« hvad det er, kvalifikationsbeskrivelsen drejer sig om. Det ændrede hierarki ses nedenfor, idet vi lige lader arbejdsdisciplinen »Tilrettelægge evalueringen« smutte med ind: Arbejdsproces: Arb.funktioner Arbejdsdiscipliner: Tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning Tilrettelægge undervisning Beskrive målet Anslå elevforudsætninger Fastlægge indholdet Fastlægge rækkefølgen Tilrettelægge uv.differentieringen Tilrettelægge evalueringen Vælge undervisningsformer Vælge undervisningsmaterialer Udarbejde lektionsplan Gennemføre undervisning Klargøre materialer Klargøre lokale Inddele i grupper Udlevere materialer Sætte i gang Differentiere undervisningen Lægge op til efterfølgende uv Evaluere undervisningen undervisningen Udarbejde evalueringsplan Udarbejde »sluttest' Udføre løbende evaluering Udføre afsluttende evaluering Notere metodeforbedring En måde at kontrollere hierarkiet på er at »lægge kolonnerne sammen«: De krav, der - for den kyndige person - fremgår af betegnelsen på arbejdsprocessen skal svare til »summen« af krav i kolonnen arbejdsfunktioner. Tilsvarende overensstemmelse skal der være mellem kolonne 2 og 3. For den lærerstuderende må eksempelvis gerne blive overrasket over at skulle »Fastlægge indholdet«, men vedkommende må ikke - når undervisningen nærmer sig sin afslutning - kunne sige: det har jeg aldrig anet, hørte med til at »Tilrettelægge undervisningen«. Hierarkiet skal give overblik over helheden. Beskrivelsen af den enkelte arbejdsfunktion og -disciplin skal give mulighed for indblik i detaljen. Husk at der på alle 3 niveauer er tænkt på handlekompetence, som den efterspørges »ude i det virkelige liv«. Det bør derfor (principielt) altid være »den færdig-uddannede« man taler om: »maskinarbejderen ....«, »landmanden ...« eller i forbindelse med læreruddannelsen: »læreren beskriver ....«. Principielt! Ofte er det faktisk mere »mundret« at tale om eleven. Men i så fald er der altså tale om den »færdig-uddannede« elev.   Handlekompetencen Det kan ofte diskuteres, hvorvidt der i en given sammenhæng skal ske en opsplitning mellem »tilrettelægge«, »gennemføre« og »evaluere« (»planlægge, udføre, vurdere«). Om fx evalueringen skulle holdes samlet i én arbejdsfunktion, der så omfattede »planlægge, udføre, vurdere«. Men det kan ikke diskuteres, at der skal være overensstemmelse mellem betegnelserne i hierarkiet og mellem de dertil hørende kvalifikationsbeskrivelser. Det kan heller ikke diskuteres at det er praksis i det aktuelle erhverv, der er bestemmende for om fx »planlægge, udføre og vurdere« betragtes som elementer af hver eneste handlekompetence eller om der er tale om 3 separate kompetencer.   Nogle »undskyldende« bemærkninger At »bokse« frem og tilbage på den skitserede måde kan forekomme både omstændeligt og - for nogle måske - komplet overflødigt. Det får så være. Det citerede hierarki vedr. lærer-kvalifikationsbeskrivelserne har eksempelvis flere gange været udsat for en sådan revision. Faktisk er den viste version kasseret. For erfaringerne med at udarbejde kvalifikationsbeskrivelser i forskellige fag og brancher pegede i retning af, at det er hensigtsmæssigt kun at arbejde med én arbejdsproces. I forbindelse med lærer-kvalifikationsbeskrivelsen medfører denne erfaring, at »Tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning« bliver ændret til at være en arbejdsfunktion. (Fordi lærerens arbejdsproces bl.a. skal omfatte krav om lærerens medvirken i uddannelsesplanlægning og i udviklingsarbejde.) En sådan forskydning kan også blive nødvendiggjort af, at beskrivelserne af arbejdsdisciplinerne nærmer sig en detaljeringsgrad hvor enhver frihed - og dermed differentieringsmulighed - er ved at gå fløjten. Da der desuden er en ganske god portion fornuft i kun at definere én overordnet helhed pr. uddannelse er det valgt at sætte »arbejdsprocessen« lig med »jobbet« som sådan: vi udfører m.a.o. én og kun én arbejdsproces i vort aktuelle job. (Men det forhindrer ikke at en kollega med et andet speciale inden for samme uddannelse udfører en anden arbejdsproces). Landbrugsuddannelsens kvalifikationsbeskrivelser   Generelt Efterfølgende findes kvalifikationsbeskrivelserne vedrørende de 2 undervisningsfag, det har vist sig hensigtsmæssigt at centrere undervisningen om i 2. skoleperiode: »Varetage markarbejde« og »Varetage dyrepasning«. Projektgruppen har diskuteret hvorvidt disse kvalifikationsbeskrivelser skulle præsenteres - og behandles - på et tidligere tidspunkt i rapporten. Vi har imidlertid valgt at placere landbrugsbeskrivelserne imellem den foregående generelle opregning af kravene til kvalifikationsbeskrivelser og den efterfølgende - ligeledes generelle - beskrivelse af brugen af kvalifikationsbeskrivelserne. »Varetage markarbejde« Arbejdsproces Arbejdsfunktioner Arbejdsdiscipliner Varetage markarbejde Køre med maskiner og redskaber Betjene maskiner og redskaber Foretage eftersyn Foretage reparations- og vedligeholdelsesarb. Tilså gårdens jorde Fastlægge sædskifte Udføre fældning Sprede gødning Udføre såbedsharvning: Udføre såning Vedligeholde afgrøden. Føre tilsyn med afgrøden Udføre stensamling. Udføre tromling Udføre ukrudtsregulering Udføre regulering af skadedyr og sygdomme Høste afgrøden Høste afgrøder Lagre afgrøder Varetage efterårsarbejdet Foretage stubbearbejdn. og halmnedmuldning Udføre pløjning   Varetage markarbejde Eleven kan varetage gårdens arbejdsrutiner i forbindelse med markarbejde, herunder - efter vejledning - køre med og vedligeholde maskiner og redskaber, samt udføre almindeligt forekommende arbejdsrutiner i forbindelse med at tilså, vedligeholde og høste afgrøder og foretage efterårsarbejdet på gårdens jorde. Endvidere kan eleven efter vejledning foretage registrering og formidling af relevante data. Køre med maskiner og redskaber. Eleven kan efter vejledning betjene maskiner og redskaber korrekt. Eleven kan efter vejledning foretage daglige og periodiske eftersyn, samt mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder Betjene maskiner og redskaber Eleven kan sikkerhedsmæssigt korrekt køre traktorer og andre selvkørende maskiner. Eleven kan redegøre for brugen af betjeningsgreb og pedaler, samt betydningen af instrumenteringen. Eleven kan, under vejledning, redegøre for motorens opbygning, herunder typer, energiforbrug, kølesystem, el system, hydrauliksystem m.m. Eleven kan sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt montere redskaber på traktoren samt køre med disse. Foretage dagligt og periodisk eftersyn. Eleven kan selvstændigt udføre daglig eftersyn af traktor og redskab herunder tjek af olie, vand, el, dæk .m.v. samt føre tjeklister og/eller traktordagbog. Eleven kan redegøre for betydningen af den daglige rengøring med hensyn til sikkerhed, funktioner og arbejdsmiljø. Eleven kan, under vejledning, foretage et 50 timers eftersyn af traktorer og andre maskiner. Foretage reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Eleven kan, under vejledning, anvende almindeligt håndværktøj til at udskifte sliddele m.m, samt udføre simple reparationer, herunder reparationssvejsning, udskiftning af elstik, polvending af elmotorer og simpel fejlfinding. Tilså gårdens jorde. Eleven skal efter vejledning kunne fastlægge sædskiftet, udføre fældning, spredning af gødning, såbedsharvning og såning samt andre nødvendige arbejdsopgaver i forbindelse med såarbejdet. Endvidere kan eleven efter vejledning foretage registrering og formidling af relevante data. Fastlægge sædskifte Eleven kan, under vejledning, konstruere et sædskifte og udarbejde markplaner. Eleven skal under hensyn til hvad der tidligere har været dyrket på en mark, vælge hvilke nye afgrøder, der er hensigtsmæssige. I valget skal der tages hensyn til jordbundstype, forfrugtsværdi og mulig overførsel af skadedyr og sygdomme. De skal desuden tage hensyn til eventuelle foderbudgetter og kontraktafgrøder ved valg af kulturplanter. Eleven kan fremlægge og forsvare resultatet overfor resten af klassen. Udføre fældning Eleven kan efter vejledning vurdere om det er nødvendigt at fælde jorden og i givet fald afgøre fældningstidspunkt samt udføre fældningen med korrekt køreteknik, ud fra undersøgelse af hvor våd jorden er og om den kan bære traktor og redskab. Eleven kan vurdere kvaliteten af arbejdet v.h.a. sporene efter traktoren, tør jordoverflade, smuldring af knolde mv. Eleven kan selvstændigt tilkoble letharven samt udføre dagligt eftersyn af traktor og redskaber, herunder rengøring og vedligehold. Eleven kan udføre arbejdet fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Sprede gødning Eleven kan under vejledning beregne hvilken mængde , og hvilken type gødning, der skal udbringes. Herunder tildeling af husdyrgødning. Eleven kan vurdere hvilke konsekvenser forkert tildeling kan få for udbyttet og det omgivende miljø. Eleven kan udarbejde simple gødningsplaner samt udbringe husdyrgødning og handelsgødning, under hensyn til korrekt fordeling, sikkerhed og ergonomi. Endvidere kan eleven indsamle relevante data om arbejdet. Eleven kan under vejledning, tilrettelægge, udføre og redegøre for simple gødningsforsøg. Udføre såbedsharvning: Eleven kan under vejledning redegøre for hvorfor, hvornår og hvordan marken skal såbedsharves. Her tager eleven hensyn til jordtype, sådybde og den ønskede struktur i såbedet. Eleven kan under vejledning vælge harvetype og indstille denne korrekt, samt udføre harvningen køreteknisk korrekt, så det ønskede resultat opnås. Eleven skal desuden udføre opgaven sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt. samt indsamle relevante data om arbejdet. Udføre såning Eleven kan efter vejledning beregne den nødvendige udsædsmængde v.h.a. ideelt plantetal pr. m2. 1000-korns vægt og spire%. Eleven kan under vejledning, tilrettelægge, udføre og redegøre for simple forsøg med eksempelvis spiring, rumvægt m.v.. Eleven kan efter vejledning indstille og klargøre såmaskinen samt udføre såningen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Vedligeholde afgrøden Eleven kan efter vejledning føre tilsyn med afgrøden samt udføre stensamling, tromling, ukrudtsregulering, regulering af skadedyr og sygdomme Endvidere kan eleven efter vejledning foretage registrering af relevante data Føre tilsyn med afgrøden. Eleven kan efter vejledning iagttage og registrere afgrødens vækst igennem vækstperioden. Her skal eleven specielt lægge mærke til ukrudtsbestand, svampe, skadedyr, struktur og køreskader samt mangelsymptomer og eventuelle skader fra sprøjtning og gødskning o.a. Eleven skal ud fra de indsamlede oplysninger, under vejledning, vurdere om en indsats (eksempelvis sprøjtning) er påkrævet Udføre stensamling. Eleven kan efter vejledning vurdere om, og i hvilket omfang, der skal samles sten. Eleven skal tage hensyn til den kommende afgrøde og den tid der er til rådighed. Eleven skal udføre stensamlingen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt. Udføre tromling Eleven kan efter vejledning vurdere om en tromling er nødvendig, vurdere hvordan og hvornår tromlingen skal udføres samt udføre tromlingen. Eleven skal tage hensyn til jordtype, jordfugtighed, afgrøde og høstmetode. Eleven skal udføre tromlingen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt. Udføre ukrudtsregulering Eleven kan, efter vejledning, vurdere om en ukrudtsregulering en nødvendig under hensyn til ukrudtstryk og skadetærskler. Eleven kan vurdere hvilken reguleringsmetode der skal anvendes, samt hvornår reguleringen bør foretages. Eleven kan under opsyn udføre mekanisk/kemisk ukrudtsregulering, fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet Udføre regulering af skadedyr og sygdomme Eleven kan, efter vejledning, vurdere om en skadedyrs/sygdoms bekæmpelse er nødvendig under hensyn til skadedyrs/sygdoms tryk og skadetærskler. Eleven kan vurdere hvilken behandlingsmetode der skal anvendes, samt hvornår behandlingen bør foretages. Eleven kan under opsyn udføre behandlingen, fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet Høste afgrøden Eleven kan efter vejledning høste og lagre landbrugsafgrøder. Endvidere kan eleven efter vejledning foretage registrering af relevante data. Høste afgrøder Eleven skal under vejledning vurdere om en afgrøde er klar til høst under hensyn til vandindhold, foderværdi, kvalitetskrav og kontraktforhold m.v.. Eleven kan under opsyn udføre høstarbejdet, fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet. Lagre afgrøder. Eleven skal, under vejledning, kunne opbevare afgrøder under hensyn til afgrødens vandindhold, ånding og angreb af bakterier og svampe, samt indsamle relevante data om arbejdet. Eleven kan under vejledning, tilrettelægge, udføre og redegøre for simple forsøg med sammenligning af målemetoder Foretage efterårsarbejdet. Eleven kan efter vejledning udføre stubbearbejdning og halmnedmuldning samt pløjning. Endvidere kan eleven efter vejledning foretage registrering af relevante data. Foretage stubbearbejdning og halmnedmuldning. Eleven kan, under vejledning, vurdere hvornår, hvorfor og hvordan marken skal bearbejdes, således at der opnås bedst mulig indarbejdning af afgrøderester i jorden, samt eventuel bekæmpelse af rodukrudt. Eleven kan udføre stubbearbejdningen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk rigtigt, samt indsamle relevante data om arbejdet Udføre pløjning. Eleven kan, under vejledning, vurdere om pløjningen er nødvendig, under hensyn til jordtype, efterfølgende afgrøde, tildeling af husdyrgødning, planterester, smitteoverførsel m.v. Eleven kan redegøre for hvordan og hvornår pløjningen skal udføres og udføre pløjningen fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt, samt indsamle relevante data om arbejdet. »Varetage dyrepasning« Arbejdsproces Arbejdsfunktioner Arbejdsdiscipliner Varetage dyrepasning Håndtere dyr Observere sundhedstilstand og adfærd. Flytte dyr Medicinere dyr Aflive dyr Vurd. staldklima og opstaldningssystemer Vedligeholde og rengøre stalde. Udføre fodring Fodre en besætning Vurdere og vælge foder Formere avlsdyr Udvælge avlsdyr Følge en avlsplan Forestå malkning Udføre malkning Betjene malkeanlæg Tolke mælkeafregningen Varetage dyrepasning Eleven kan varetage arbejdsrutiner i forbindelse med dyrehold og kan efter vejledning udføre arbejdsrutiner i forbindelse med håndtering, registrering, fodring, formering og malkning af dyr Håndtere dyr. Eleven skal efter vejledning kunne observere og registrere dyrenes sundhedstilstand og adfærd, samt flytte, medicinere og aflive dyr; vurdere staldklima og opstaldningssystemer samt udføre vedligehold og rengøring, . Observere sundhedstilstand og adfærd. Eleven kan skelne imellem og gøre rede for dyrenes adfærdsformer herunder territorialadfærd , brunstadfærd, yngelplejeadfærd, fødesøgningsadfærd, og afvigende adfærd osv. Eleven skal kunne reagere hensigtsmæssigt på afvigende adfærd. Eleven kan gøre rede for forskellige staldsystemer og deres indretning samt indflydelsen på dyrenes adfærd. Flytte dyr Eleven skal efter vejledning kunne planlægge en flytning og vælge egnede hjælpemidler. Eleven skal under hensyntagen til egen sikkerhed og dyrevelfærd efter vejledning kunne sammendrive, fange opbinde, løfte osv. dyr Medicinere dyr Eleven skal efter vejledning kunne holde orden i et medicinskab, registrere medicinforbrug samt føre journal med de enkelte dyrs sygdomme og behandling. Eleven skal efter vejledning kunne foretage rutinemæssig vaccination og kastration. Eleven skal reagere hensigtsmæssigt på almindelige sygdomstegn, tage temperatur og under opsyn foretage rutinemæssig forebyggelse og behandling. Eleven skal forklare betydningen af forskellige sygdomsfremkaldende organismer (parasitter, bakterier, virus, svampe) og foreslå en hensigtsmæssig forebyggelse eller behandling. Eleven kan gøre rede for miljømæssige krav og konsekvenser af fejlagtig medicinering, samt bortskaffelse af restmedicin, sprøjter, kanyler mv. Aflive dyr. Eleven kan under opsyn aflive dyr under hensyntagen til dyreværnsloven. Eleven kan håndtere en boltpistol korrekt. Eleven kan anvende andre aflivningsmetoder som nakketræk og CO gas. Vurdere staldklima og opstaldningssystemer Eleven kan efter vejledning observere og regulere staldmiljøet og ventilationsforholdene under hensyntagen til fugt, varme, lugt og belysning. Eleven kan efter vejledning indrette en "staldplads" (bås, bur, box) hensigtsmæssigt med hensyn til: Areal/rumfang pr dyr, vandforsyning, foderautomater, krybbeplads, bindsler og afløbsforhold. Eleven kan endvidere medvirke til overholdelse af SPF regler og andre hygiejnebestemmelser. Vedligeholde og rengøre stalde. Eleven kan efter vejledning betjene et udmugningsanlæg og medvirke til at sikre, at opbevaringsforholdene for husdyrgødningen er i overensstemmelse med gældende regler. Eleven kan efter vejledning benytte højtryksrenser og desinfektionsmidler til stald og forrum og afgøre hvilke midler, der er bedst at anvende. Udføre fodring. Eleven kan efter instruktion fodre en besætning med egnede typer og mængder af foder og kontrollere dyrenes produktion. Eleven kan skelne imellem dyrearternes fordøjelsessystemer. . Fodre en besætning. Eleven kan skelne imellem almindelige fodermidler, dvs. kornarter, ensilage , hø og halm og kan efter vejledning fodre efter en given foderplan. Eleven kan efter vejledning ved hjælp af fodernormer, fodermiddeltabeller, analyser og oplysninger på indlægssedler kontrollere en udleveret foderplan og vurdere om foderplanen egner sig til det givne dyr. Eleven kan kontrollere foderets sundhedstilstand og beregne beholdningerne. Eleven kan ved hjælp af vejninger og kontroludskrifter vurdere, om dyrenes tilvækst og mælkeydelse er tilfredsstillende og svarer til fodringen. Vurdere og vælge foder Eleven kan på baggrund af sin viden om dyrenes fordøjelse gøre rede for valg af fodermidler. Eleven kender produktionen af de mest almindelige foderafgrøder og kan placere dyr og foderproduktion i det økologiske kredsløb. Eleven kan dissekere dyr og beskrive funktionen de forskellige afsnit af fordøjelsen hos enmavede, drøvtyggere, pseudodrøvtyggere og dyr med store blindtarme. Eleven kan gøre rede for protein, fedt og kulhydrats optagelse fra tarmkanalen, deres udnyttelse i kroppen og udskillelse af forbrændingens affaldsstoffer kuldioxid og kvælstof. Formere avlsdyr. Eleven kan efter instruktion forudse arvegangen i enkelte egenskaber og følge en avlsplan op under hensyntagen til det aktuelle dyrs livscyklus og brunstcyklus. Udvælge avlsdyr Eleven kan opdele dyr i arter og racer, eleven kan gøre rede for arven og miljøets betydning for dyrearternes oprindelse. Eleven kan efter vejledning skaffe sig kendskab til nedarvning af kvalitative egenskaber som farve og kvantitative egenskaber som tilvækst og mælkeydelse. Eleven kan derfor foreslå hvilke avlsdyr der bør udvælges Følge en avlsplan Eleven kan efter vejledning, jf avlsplanen, foretage de rutinemæssige foranstaltninger i forbindelse med parring, registrering, mærkning, brunstkontrol og fødselshjælp. Forestå malkning Eleven kan udføre malkningen og behandle et malkeanlæg korrekt og med sikkerhed for eget helbred og levere mælk af sundest mulig kvalitet. Eleven kan tolke mælkafregningen. Udføre malkningen Eleven kan forberede koen korrekt, påsætte malkemaskinen, kontrollere at tømningen af yveret foregår rigtigt, samt aftage maskinen rettidigt og desinficere patterne. Eleven kan forebygge mastitis Betjene malkeanlæg. Eleven kan betjene malkeanlægget og redegøre for sikkerhedsrisikoen i forbindelse med rensningen af anlægget. Tolke mælkeafregningen Eleven kender de økonomiske konsekvenser ved at levere mælk med høje kimtal, celletal og penicillin og kan forebygge sådanne fejl. Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel