At møde konflikter
Når man udsættes for bebrejdelser, bliver ignoreret eller på anden måde møder konflikter, har den måde, man reagerer på, betydning for konfliktens videre forløb. Ligesom konflikter er forskellige, reagerer vi mennesker også meget forskelligt alt efter temperament, tidligere erfaringer og de sammenhænge, som konflikterne opstår i.
Her præsenteres tre typiske måder at reagere på i konflikter:
Tre reaktioner på konflikter

SLÅ
Man angriber, forsvarer sig eller kaster sig over modparten i konflikten. Man reagerer aggressivt, bruger fysisk eller psykisk vold eller er sarkastisk. Man giver tilbage med samme mønt.

GÅ
Man undviger, ignorerer eller fortrænger konflikten. Man vælger at indordne sig, bagatellisere eller lade som ingenting. Man sætter en facade op og søger at undgå konflikten.

STÅ
Man erkender konflikten, konfronterer den og tør møde både problemet og modstanderen. Man tager og bevarer kontakten til modparten, undersøger konfliktens indhold og søger at være tydelig og ærlig i dialogen.
|

|