4. Cases
I det følgende er beskrevet en række cases, som omhandler realkompetencevurdering
af forskellige typer af elever.
Søren og Wachlav repræsenterer to cases fra handelsskolens
grundforløb. De to er meget forskellige profi ler, men det er
åbenlyst, at de møder med relevant viden og erfaring i bagagen.
Jesper er i gang med mureruddannelsen og har en studentereksamen
og en stenhuggeruddannelse i bagagen. Der bliver tale
om afkortning af både grund- og hovedforløb, men Jesper er
kun interesseret i den afkortning, hans formelle kompetencer
fra tidligere uddannelse kan give ham, idet han gerne vil bruge så meget tid som muligt på fordybelse inden for mureruddannelsen.
Petra, som er mediegrafi kerelev, har udviklet kompetencer inden
for branchen i en vekselvirkning mellem skole og praktik.
Her bliver der basis for godskrivning af forskellige håndværksfaglige
elementer.
Winnie har vanskeligheder i boglige og teoretiske områder,
hvor der må gøres en ekstra indsats. Til gengæld har hun gode
forudsætninger i de praktiske fag, der kan give hende overskuddet
til at få bugt med de teoretiske vanskeligheder.
Sami har ret massive kompetencer med sig fra uddannelse i et
andet land – kompetencer, der gør, at han kan uddanne sig til
det danske arbejdsmarked på væsentlig afkortet tid.
Case: Søren
– handelsuddannelsen
– grundforløb
Elevprofil
Søren er 26 år. Han har gennemført folkeskolens 10. klasse og
har derefter sejlet som sømand. Derudover har han taget dansk og
engelsk på VUC som hf-enkeltfag (C-niveau). Nu er han blevet
interesseret i at få en handelsuddannelse. Han henvender sig på
handelsskolen for at få afklaret sine muligheder.
Information og forberedelse
Indledende samtale
Skolens vejleder gennemfører en indledende telefonisk samtale
med Søren. Søren siger, at han er interesseret i at få afkortet
forløbet så meget som muligt. I samtalen modtager Søren
information om uddannelsesmulighederne på skolen, og det
aftales, hvilken dokumentation Søren skal medbringe ved en
efterfølgende personlig samtale.
Vejledningssamtale
Med henblik på realkompetencevurdering medbringer Søren sit
CV samt andre relevante papirer, som kan dokumentere hans
kompetencer. På den baggrund gennemføres den personlige
samtale med udgangspunkt i Sørens jobønsker og valg af branche.
Søren bestemmer sig for, at han vil uddannes inden for handelsuddannelsen
– et uddannelsesforløb, som typisk strækker
sig over fi re år. Spørgsmålet er nu, om han via realkompetencevurdering
kan få godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
Søren kan umiddelbart godskrives for dansk og engelsk (C-niveau)
samt 2. fremmedsprog (E-niveau), som han har opnået
ved 10. klasseprøven.
På baggrund af Sørens erfaring vurderes det, at han kan have
udokumenterede kompetencer inden for it og samfundsfag.
Han gennemfører derfor en test i disse to fag. Testen viser, at
Sørens kompetencer ækvivalerer fagenes mål, og han får godskrivning
for fagene.
Samtalen med vejlederen viser, at Sørens arbejdsopgaver i jobbet
som sømand har givet ham kompetencer, som i store træk
modsvarer målene i faget sprog, kultur og international handel.
Det aftales, at han udarbejder et projekt i faget og derefter godskrives.
Uddannelsesforløbet
På baggrund af den gennemførte realkompetencevurdering
aftales det, at Søren skal gennemføre grundforløbet over ½ år.
I praksis kan han gennemføre forløbet sammen med elever på
HGS. Søren “sparer” således 1½ år af grundforløbets vejledende
uddannelsestid.
Søren har også mulighed for at blive realkompetencevurderet
i forhold til skoleundervisningen i hovedforløbet. Den realkompetencevurdering
foretages af hovedforløbets vejledere ved
afslutningen af grundforløbet.
Søren informeres om, at en eventuel afkortning af praktiktiden
foretages af det faglige udvalg, og han tilbydes hjælp til udarbejdelse
af ansøgningen.
Konklusion
Søren medbringer såvel formelle som uformelle kompetencer
i bagagen og kan således tildeles godskrivning (formelle
kompetencer i dansk og engelsk samt uformelle kompetencer
i samfundsfag, it og sprog, kultur og international handel). I
dette tilfælde fi nder godskrivning sted på baggrund af test og
samtale. De centrale aktører i proceduren med real kompetencevurdering
er vejleder, kontaktlærer og faglærere.
Case: Petra
– mediegrafikeruddannelsen
– 1. hovedforløb
Elevprofil
Petra er 21 år. Petra er student og har gennemført det indledende
grundforløb inden for mediegrafi keruddannelsen. Hun er i praktik
i en mindre grafi sk virksomhed. Realkompetencevurderingen fi nder
sted ved indgangen til det første skoleophold i uddannelsens hovedforløb.
Information og forberedelse
Petra kender uddannelsen til mediegrafi ker i forvejen, idet hun
har gennemført grundforløbet.
Vejledningssamtalen
Petra gennemgår uddannelsens kompetenceprofi l sammen med
sin kontaktlærer. Ud fra den defi neres den opgave, Petra skal
løse, og som skal danne baggrund for realkompetencevurderingen.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
På baggrund af uddannelsens kompetenceprofi l arbejder Petra
med en praksisnær opgave, som sætter hende i en autentisk
arbejdssituation. Opgaven inddrager målene fra skoleundervisningen
i hovedforløbet. Petra får 1½ dag til opgaven og arbejder
selvstændigt med løsning af opgaven.
Petra opfordres til at skrive logbog og notere sig følgende:
- hvad gik godt?
- hvilke problemer opstod?
- hvordan løste hun problemerne?
- hvor hentede hun hjælp?
- hvilke elementer i opgaven vil hun efter egen vurdering
gerne arbejde mere med?
- hvilke elementer i opgaven behersker hun som rutine?
I det afklarende forløb skal Petra forholde sig til alle mål fra
hovedforløbets undervisning. For hvert enkelt mål skal hun
foretage en selvvurdering og sætte kompetenceniveau på. Nogle
mål indgår direkte i den praksisnære opgave; andre mål må
Petra vurdere på baggrund af sin praksis i virksomheden.
Registrering og dokumentation
Ovennævnte aktiviteter danner grundlag for realkompetencevurderingen.
Faglærere foretager evaluering og vurdering af
opgaven i samarbejde med Petra. Hvert fag og hvert mål, som
opgaven inddrager, vurderes. I vurderingen indgår også Petras
logbogsnotater. Det kan være, at hun ved sine arbejdsprocesser
viser kompetencer, der ikke umiddelbart kan vurderes i det
færdige produkt.
Dette arbejder tager i høj grad udgangspunkt i at sætte fokus på og anerkende Petra for alt det, hun kan. Det er hendes kompetencer,
som skal danne grundlag for videre udvikling. Er læreren
og Petra ikke enige om vurderingen af opgaven, indskrives
målet i Petras uddannelsesplan. Sammen udarbejder læreren
og Petra et skema med mål og niveau for det enkelte fag.
Uddannelsesplan og -forløb
Petra gennemfører sin uddannelse i et hovedforløb, hvor tilbuddet
til eleven er meget fl eksibelt, og hvor der foregår en
omfattende differentiering af undervisningen. Lærerteamet lægger
et gennemsnitsskema, et skema, der tilgodeser fl est mulige
elever i forhold til læringsaktiviteter og tilstedeværende lærerkompetencer.
Petra kan nu vælge udbudte læringsaktiviteter,
som inddrager de mål, som Petra skal arbejde med.
Petra skriver også logbog i sit læringsforløb. Heri sætter hun
fokus på de gode arbejdsmetoder, de gode resultater, og hvad
blev hun klog af og på.
Når skolen skal differentiere undervisningen, vælges mellem
flere modeller:
- At udbyde to læringsaktiviteter samtidig. Disse gennemføres
om formiddagen i et undervisnings- og praksisrum. Petra
kan så om eftermiddagen arbejde i studierum med opgaven.
Opgaven tages op den følgende dag, og der arbejdes videre
med nye teorier og nye opgaver.
- Det er muligt, at Petra overvejende skal arbejde med enkelte
erhvervsfaglige områder, for eksempel trykte medier, men at
gennemsnitsskemaet overvejende er beskrevet med læringsaktiviteter
og en lærer med kompetencer inden for digitale
medier. Petra har i sådanne tilfælde modtaget instruktion og
opgaver af læreren inden for trykte medier. I dette tilfælde
følges op på opgaven senere.
- Petra indgår i et elevteam og i samarbejde om læringsaktiviteterne.
Lærerne med de forskellige kompetencer er skemalagt og elevteamet ved, hvornår de kan opsøge undervisning
og vejledning i forhold til de problemer, de møder.
Konklusion
I det beskrevne eksempel fi nder der ikke en afkortning af uddannelsesforløbet
sted, idet der ikke ved indgangen til forløbet
er særlige forudsætninger derfor til stede.
Realkompetencevurderingen viser primært, hvilket niveau i
fagene Petra behersker ved indgangen til hovedforløbet. Realkompetencevurderingen
fungerer her som et værktøj til at sikre,
at Petra kan nedprioritere arbejdstiden i forhold til de mål, som
hun helt eller delvis har opnået i praktiktiden, og koncentrere
sig om de mål, hvor hun ikke har så mange kompetencer.
Case: Wachlav
– kontorspecialet spedition og
shipping – grundforløb
Elevprofil
Wachlav er 24 år, født og opvokset i Polen. Han blev student som
19-årig fra et gymnasium i Krakow. Wachlav begyndte at læse til
ingeniør på teknikum i Krakow. Af forskellige grunde stoppede han
med sine studier og fik forefaldende job, blandt andet som langturschauffør.
Wachlav har på forholdsvis kort tid bestået danskprøve 2 ved kommunens
sprogcenter. I forbindelse med sit chaufførarbejde er han
kommet i kontakt med et dansk speditionsfi rma, som har mange
ture til Polen. Firmaet er meget interesseret i at ansætte Wachlav,
idet han har polsk som sit modersmål og har indgående lokalkendskab
i Polen. Samtidig har han som et stort plus indsigt i praktisk
chaufførarbejde og logistik i forbindelse med lastvognstransporter
til Polen.
Informations- og forberedelsesfasen
Speditionsfi rmaet henvender sig til handelsskolen med en forespørgsel
om de skolemæssige forhold ved ansættelse af Wachlav
som voksenelev. Skolens praktikservice har ved modtagelsen af
uddannelsesaftalen gjort fi rmaet opmærksom på, at der vil være
en del skolegang på handelsskolen i forbindelse med Wachlavs
elevtid. Hvor meget, vil man kunne afklare nærmere ved en
realkompetencevurdering.
Vejlederen har inden den første samtale forsøgt at sætte sig ind i de polske
uddannelsespapirer, som dog skal følges op af en autoriseret oversættelse.
Alternativt kan der søges informationer hos CIRIUS på adressen
www.ciriusonline.dk.
Vejledningssamtalen
Wachlav og hans arbejdsgiver bliver inviteret til en samtale med henblik på en realkompetencevurdering i forhold til at indgå
uddannelsesaftale inden for det pågældende kontorspeciale.
Ved realkompetencevurderingen fortæller Wachlav om sin
skolegang, og hvilke fag han har gennemgået blandt andet i sin
polske gymnasietid.
Han fortæller også, hvilken undervisning han har haft i sit
teknikumingeniørstudie, hvorfra han dog ikke har fået nogen
form for dokumentation, da han ikke har fuldført noget fag.
Han har dog haft en del it – mest tekniske tegneprogrammer,
men han kender også en del til Offi ce-pakken. Den praktiske
erfaring omfatter stort set alene chaufførarbejde og i den forbindelse
håndtering af transportpapirer i form af følgesedler
med mere.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
På baggrund af Wachlavs uddannelse fra Polen samt hans arbejdsgivers
udsagn om, at Wachlav er ret dygtig til sit arbejde i
fi rmaet, vurderer vejlederen, at Wachlav vil kunne gennemføre
grundforløbet på relativt kort tid. Wachlav får godskrevet engelsk,
2. fremmedsprog og valgfag (matematik) på baggrund
af sin polske studentereksamen. Efter en test godskrives han
endvidere for it.
Uddannelsesplan og -forløb
Wachlav forstår og taler dansk godt og er fagligt dygtig. Han
ønsker at gennemføre de resterende grundfag på så højt niveau
som muligt. Ud over disse skal han gennemføre et valgt områdefag,
som giver ham øvelse i tværfagligt projektarbejde, hvilket
er meget fremmed for ham. Endelig skal han gennemføre et
eksamensprojekt.
Forløbet planlægges, således at Wachlav gennemfører skoleundervisningen
to dage om ugen og arbejder i praktikvirksomheden
de øvrige arbejdsdage.
Konklusion
Wachlav er et eksempel på en elev, som møder det danske uddannelsessystem med kompetencer erhvervet i et andet land. I
eksemplet anvendes de udenlandske kompetencer som grundlag
for en uddannelsesplan, der tager særligt hensyn til den
udenlandske elev.
Casen illustrerer endvidere et eksempel på, hvordan skolen på
baggrund af en realkompetencevurdering kan tilrettelægge et
forløb, der tilgodeser såvel elevens som virksomhedens særlige
behov.
Case: Winnie
– frisør – grundforløb
Elevprofil
Winnie på 20 år begynder i serviceindgangen med henblik på
at blive frisør eller kosmetiker. Hun har taget Folkeskolens Afgangsprøve
og har tidligere påbegyndt hg, men har ikke fuldført.
Desuden har hun arbejdet et par år som ekspeditrice hos den lokale
bager.
Vejledningssamtale
Kontaktlæreren gennemfører en indledende samtale med Winnie.
Efter Winnies eget ønske munder samtalen ud i en aftale
om, at hun ud over vurderingen af, hvilke af uddannelsens
kompetencer hun allerede besidder, hos skolens læsekonsulent
skal gennemføre en test for ordblindhed.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
Med udgangspunkt i erhvervserfaring og skolekundskaber gennemfører
Winnie en realkompetencevurdering. Der viser sig
ikke at være grundlag for en egentlig afkortning. Det vurderes
endvidere, at Winnies ordblindhed vil give vanskeligheder med
såvel grundfagene som den praktiske anvendelse af disse for
eksempel i forbindelse med læsning af brugsanvisninger. Testen
hos læsekonsulenten viser, at Winnie ikke er ordblind, men at
læseproblemerne snarere skyldes en mangelfuld skolegang. Det
fastslås, at Winnie har behov for supplerende undervisning i
faglig læsning og skrivning samt eventuelt specialpædagogisk
støtte.
Winnies kompetencer vurderes endvidere løbende gennem
faglærerens observationer i undervisningen. Heraf fremgår det,
at Winnie har nogle fortrin i form af hurtighed/dygtighed i
salonen, og hun viser gode kreative evner inden for frisørfaget.
Hendes overskud i den sammenhæng kan frigøre tidsmæssige
ressourcer til arbejdet med de manglende forudsætninger.
Uddannelsesplan og -forløb
Winnies grundforløb planlægges, således at hun gennemfører
valgfri supplerende undervisning i dansk med vægt på faglig
læsning og skrivning igennem hele forløbet. Winnies grundforløb
planlægges med en uddannelsestid, der levner plads til den
supplerende undervisning.
Konklusion
Winnie er et eksempel på en elev, for hvem en realkompetencevurdering
viser, at hun har mangelfulde forudsætninger ved
indgangen til uddannelsen, hvorfor hun skal forvente at bruge
ekstra tid for at nå uddannelsens mål. Skolen må tilrettelægge
et særligt forløb, der kompenserer for de manglende forudsætninger,
ligesom vejledningsindsatsen må have særlig fokus på
motivation og fastholdelse af eleven, så hun ikke mister modet
undervejs i uddannelsen.
Case: Jesper
– murer – grundforløb
Elevprofil
Jesper er i gang med uddannelsen til murer. Da han begyndte
på uddannelsen havde han i forvejen en sproglig studentereksamen
og et svendebrev som stenhugger. Jesper vil gerne leve af at
restaurere gamle huse – helst historiske bygninger. Stenhuggeruddannelsen
er en god adgangsvej dertil, men der er ikke arbejde
nok af den karakter for en stenhugger. En mureruddannelse
vil derimod give gode muligheder for sådanne specialopgaver.
Information og forberedelse
Jesper er gået i gang med sin mureruddannelse via praktikadgangsvejen
og havde således uddannelsesaftale, inden han påbegyndte
grundforløbet.
Vejledningssamtale
Jesper gennemfører en indledende samtale med sin kontaktlærer
med fokus på fastlæggelse af, hvordan Jespers uddannelsesforløb
skal planlægges ud fra hans tidligere uddannelse og
erhvervserfaring. Han ønsker ikke at afkorte praktiktiden, men
vil derimod gerne have godskrevet de dele af skoledelen, som
studentereksamen og stenhuggeruddannelsen giver anledning
til. Jesper ønsker ikke at være kortere tid i skole, men han vil
gerne lære mere murerteknik i den tid, der bliver tilovers efter
en eventuel godskrivning.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
Jespers stenhuggeruddannelse giver ham umiddelbart adgang til
at gennemføre et femugers modul, som giver skiftekompetence
til mureruddannelsen. I uddannelsens hovedforløb får han godskrevet
i alt seks ugers undervisning i matematik, samfundsfag
og engelsk, som han har gennemført i anden sammenhæng. Da
han ikke ønsker afkortning af de øvrige fag i uddannelsen, gennemføres
ikke yderligere kompetencevurdering.
Uddannelsesplan og -forløb
I stedet for den godskrevne undervisning kan Jesper vælge mellem:
- grundfagsundervisning på højere niveau;
- at arbejde i virksomheden;
- at modtage anden undervisning.
Jesper vælger at bruge tid på at fordybe sig i historiske murerteknikker,
hvilket giver ham et uddannelsesforløb, som kvalifi
cerer ham ikke blot til at bestå svendeprøven, men også til at
kunne varetage den jobfunktion, han ønsker at arbejde med
efter endt uddannelse.
Jespers uddannelsesforløb bliver efter ansøgning til det faglige
udvalg afkortet med et halvt år.
Konklusion
Jesper opnår alene godskrivning på baggrund af sin formelle
uddannelsesbaggrund. Ækvivalensen mellem stenhugger- og
murerfagligheden vurderes ikke eksplicit, da Jespers interesse
primært er øget faglighed frem for afkortning, og han derfor
ikke ønsker afkortning af specialefag og områdefag. Den afkortning
af uddannelsestiden, som han opnår som følge af den
tildelte godskrivning, ønsker han at anvende til fordybelse og
yderligere læring. Casen er et eksempel på, hvordan en realkompetencevurdering
kan bidrage til individuel tilrettelæggelse
af undervisningen på højere fagligt niveau end gennemsnittet.
Case: Sami
– karrosserismed – grundforløb
Elevprofil
Sami er 38 år og er kommet til Danmark for tre år siden som
fl ygtning fra Irak. Han har gennemført et 12-årigt skoleforløb i
Irak, hvoraf de sidste fi re år var en blanding af boglige skolefag og
maskintekniske værkstedsfag. Han har siden afslutning af skolen
arbejdet som maskinarbejder, mekaniker og karrosserismed samt
kørt skolebus
Sami har på kort tid gennemført sprogskolens undervisning i dansk
og har i det hele taget tilegnet sig sproget meget hurtigt. Som et
særligt integrationsforsøg blev han straks ved ankomsten tilknyttet
et karrosseriværksted, selv om han ikke kunne sproget. Han arbejdede således på værkstedet sideløbende med, at han gennemførte
sprogskolens undervisning.
Informations- og forberedelsesfasen
Samis sagsbehandler kontakter skolen for at få information
om, hvordan Samis uddannelse og erfaring fra hjemlandet kan
dokumenteres og synliggøres i Danmark, og hvordan der kan
planlægges et uddannelsesforløb, som kan give Sami en dansk
uddannelse. Han har kvalifi kationer, som kan bruges på det
danske arbejdsmarked, men han vil gerne have en formel dansk
uddannelse for at kunne få en mere varig og sikker tilknytning
til arbejdsmarkedet. Da karrosseri er en del af det arbejde, han
har udført i Irak, og han er glad for arbejdet i værkstedet i sin
hjemkommune, har han valgt at fuldføre denne uddannelse.
Det aftales, at Sami og sagsbehandleren sammen kommer til en
samtale på skolen, så Sami kan få de samme informationer som
sagsbehandleren.
Vejledningssamtale
Sami orienteres om uddannelsens indhold og om, at han vil
blive realkompetencevurderet, inden der udarbejdes en uddannelsesplan,
hvor han godskrives for det, han kan i forvejen.
Afklaringsaktiviteter og vurdering
Sami har ikke sine skolepapirer med fra Irak, da han er fl ygtet
lidt over hals og hoved. Det bliver derfor besluttet, at han skal
realkompetencevurderes ved en praktisk afprøvning. Han gennemfører
fi re praksisnære opgaver suppleret af to test i grundfag,
der tilsammen afdækker hans kompetencer for målene i
fagene.
Uddannelsesplan og -forløb
Den gennemførte realkompetencevurdering viser, at Sami har
mange af uddannelsens kompetencer såvel teoretisk som praktisk.
Bortset fra to certifikatfag, som hver varer to dage, kan
Sami umiddelbart godskrives for grundforløbet samt 1. og 2.
hovedforløb. Han gennemfører derefter et tilpasset 3. hovedforløb,
som opsummerer Samis kompetencer, så de svarer til
de øvrige elevers kompetencer ved udgangen af 3. hovedforløb. Derefter følger han et ordinært hovedforløb i de fire sidste skoleperioder.
Det faglige udvalg beslutter på baggrund af skolens
realkompetencevurdering at afkorte Samis uddannelsestid med
1½ år, så han gennemfører uddannelsen til karrosserismed på
2½ år.
Konklusion
Sami er et eksempel på en elev, som møder sin erhvervsuddannelse
med en stor del af uddannelsens kompetencer erhvervet
i et andet land, dels i form af uddannelse, dels i form af
erhvervserfaring. Han er ligeledes et eksempel på en elev, som
har mistet dokumentationen for den del af kompetencerne,
som er opnået i skoleforløb. Eksemplet viser, hvordan en praktisk
afprøvning i uddannelsens samlede faglighed kan afdække
elevens indgangskompetencer, så der kan udarbejdes en individuel
uddannelsesplan, der tilgodeser det faglige indgangsniveau
og forhindrer dobbeltuddannelse.
Denne side indgår i publikationen "Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder" som kapitel 4 af 7 © Undervisningsministeriet 2006
|