Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Forord







Formålet med denne publikation er at give de skoler, som udbyder og gennemfører erhvervs uddannelser, nogle grundlæggende forudsætninger for at arbejde med realkompetencevurdering af elever. Anvendelsen af basale redskaber og forslag til procedurer vises gennem praktiske eksempler på realkompetencevurdering.

Første del af publikationen er bygget op, så den består af korte, introducerende afsnit om grund problemstillinger. Herefter beskrives seks cases, der afspejler en bred vifte af elevtyper og fremgangsmåder ved realkompetencevurdering.

Anden del opstiller på basis af de seks cases nogle generelle forslag til procedurer og metoder. Kapitel 5, Baggrundsstof, uddyber centrale spørgsmål om realkompetence, begreber og metoder og giver en kort status for arbejdet med realkompetencevurdering. Her er der også information at hente om relevante websider, litteratur med videre.

Realkompetencevurdering knyttet til udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan blev indført ved lov 448 (juni 2003). Som det ses i kapitlet “Hvad siger reglerne” taler hovedbekendtgørelsen om henholdsvis “en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse på grundlag af elevens forudgående uddannelse, herunder undervisning i grundskolen eller beskæftigelse” (§ 44, stk. 4) og endvidere, at “Ved fastlæggelse af den undervisning, eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller lignende for og elevens reelle kvalifi kationer (kompetencer) i øvrigt.” (§ 47, stk. 1).

Begreber og metoder, som anvendes i denne publikation, stammer dels fra redegørelsen til Folketinget om “Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne” fra 2004 dels fra en række forsøgs- og udviklingsprojekter, som har haft til formål at skabe forudsætninger for, at realkompetencevurdering udføres i praksis (se Litteratur og referencer, kapitel 6). Undervisningsministeriet har i forbindelse med denne publikation modtaget væsentlige bidrag fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) og en række erhvervsskoler, der har arbejdet med realkompetencevurderingens betydning for organisering af undervisningen.

Undervisningsministeriet har finansieret de bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejder samt udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen.

Steffen R. Søndergaard
Specialkonsulent
Undervisningsministeriet
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
Februar 2006

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge" som Forord
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top