6 Perspektivering

Keep on rockin' in the free world (Neil Young 1989)

Demokrati er blevet et af de ord, som mange bruger, men som måske ikke har samme betydning hos alle. Når ord som demokrati og indflydelse dukker frem i skrift og tale vedrørende erhvervsuddannelserne, bør man undersøge baggrunden: dels hvordan de, der bruger begrebet, fortolker det; dels hvad deres hensigt med at bruge det i denne betydning er.

Begrebet er ikke én gang for alle givet. Det viser vores beskrivelse af den tradition, der udspringer af striden mellem Hal Koch og Alf Ross. Og det viser også vores beskrivelse af den tendens til individualisering af demokratiet, som vi ser antydninger af rundt omkring ikke kun i skoleverdenen, men i samværet på arbejdspladserne og andre steder. Er det for eksempel det, vi ser, når eleverne på en skole bestemte, at mindretallet i afstemningen om studieturens mål skulle have lov at rejse derhen, hvor dé havde ønsket det?

Man skal nok ikke være bekymret for den slags mere individualistiske demokratiopfattelser. Men man bør være opmærksom på, hvordan fællesskab og mere almene anliggender håndteres eller forsømmes. For demokrati er under ingen omstændigheder ensbetydende med en maksimering af den enkeltes fuldstændig frie udfoldelse. For bliver demokrati gjort til et spørgsmål om, "hvad jeg har ret eller lyst til her og nu", så glider begrebet ud af den politiske sfære og ind på markedet: borgeren reduceres til forbruger; og diskussion og kritik erstattes med smagspræferencer og valg.

Demokratiet har været indlejret i den danske uddannelsestradition gennem de seneste 30 år. Vanskeligheden med at få øje på og få defineret demokrati skyldes måske, at vi er blevet en del af det. Vi tænker lige så lidt over det, som vi tænker over den luft, vi indånder. Det gennemstrømmer ikke bare vores uddannelsesinstitutioner og omgangsformer, men også de pædagogiske teorier, der vejleder lærernes aktiviteter med eleverne og de studerende. Undervisningen har i mange år fra første færd været tænkt demokratisk. Derfor kan de seneste års nye initiativer på området virke kunstige og påklistrede. Og der har været tendens til at smide barnet ud med badevandet. Demokrati er undertiden blevet håndteret som udligning af alle forskelle, ligemageri: asymmetrien mellem lærer og elev; uligheden mellem elevens viden og færdigheder og det stof, han eller hun skal lære, er søgt reduceret.

Udvikling af demokrati må hjælpes frem, ved at man på skolerne arbejder med at definere, hvor, i hvilket omfang og hvordan eleverne kan få indflydelse. Demokrati bygger på, at den enkelte kan præstere et veldoseret mål af selvdisciplin ud fra en indsigt i nødvendigheden, det vil sige det fælles tredje, som elev og lærer er sammen om. Og her er det skolernes opgave at raffinere det, der er deres særtræk (til forskel for eksempel fra ungdomskulturens mødesteder), nemlig at kunne organisere et lærested, hvor elevers og læreres forskelligheder kan mødes om en sag. Men mødet skal foregå på værdige vilkår. Så demokrati skal i denne henseende ses som en permanent proces, hvor de involverede ikke afskaffer konflikter, men håndterer dem på stadig nye måder. Nemlig de konflikter, der udspringer af på den ene side deres manglende ligestilling (som henholdsvis lærer og elev; medarbejdere og ledelse) og på den anden side deres ligeværd (som mennesker og som borgere). Demokratiet beskyttes bedst ved at blive brugt.

I dette hæfte har vi fokuseret på den enkelte skole og de forsøg med demokratisering og elevindflydelse, der blev gjort dér. Altså meget lokalt. Men i en moderne og kompleks verden må organisationerne arbejde sammen. Også om udvikling og understøttelse af demokratiet på mere bredt plan. Her til slut skal det tværgående samarbejde blot nævnes som endnu et perspektiv i arbejdet med fortsat demokratisering af skoleverdenen.

Der er allerede tradition for, at erhvervsskoler samarbejder regionalt. Da skolemiljø og elevmedbestemmelse var på Undervisningsministeriets dagsorden, fandt en række skoler sammen om at definere fælles projekter. Samarbejdet fik forskellige former. Fra en skole, der koordinerede et tema for regionen, over to skoler, der samarbejdede om et konkret projekt, til en hel region, der arbejdede med projekter under en fælles paraply. Således arbejdede de tekniske skoler i den sjællandske region med "Elevinvolvering i beslutningsprocesserne." En del af eksemplerne i dette hæfte på initiativer inden for repræsentativt demokrati stammer herfra.

Samarbejde mellem skolerne eller mellem skolerne og virksomhederne i lokalområdet vil fortsat kunne skabe rammer for videre arbejde med demokrati og medindflydelse, sådan som dette hæfte har villet bidrage til. Hæftet slutter her, men bestræbelserne og perspektiverne i arbejdet får forhåbentlig ingen ende.

Denne side indgår i publikationen "Demokrati i undervisning og skole" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2001