Internationalisering

Internationalisering går som en rød tråd igennem htx-bekendtgørelsen.

Men hvad betyder begrebet i forhold til htxuddannelsens hverdag, og hvordan skal begrebet udmøntes som et tværgående element i uddannelsen? I det følgende vil vi give et bud på, hvorledes vi forestiller os, at internationalisering kan integreres i htxuddannelsen.

Når begrebet internationalisering, har fået en fremtrædende plads i bekendtgørelsen, kan det skyldes en kombination af mange faktorer. Først og fremmest har det danske erhvervsliv gennemløbet en udvikling i retning af internationalisering i en grad som aldrig før. Mange danske virksomheder skal i dag indgå i internationalt samarbejde på mange forskellige måder.

Dette stiller virksomhederne over for nye og anderledes opgaver, hvilket igen har betydning for kravene til de ansattes uddannelsesmæssige baggrund. Desuden opmuntrer EU-programmer unge uddannelsessøgende til at studere eller tage praktikophold i udlandet, og den øgede adgang til Internettet har gjort det lettere at etablere internationale kontakter.

I de seneste år har det danske samfund i lighed med så mange andre ændret sig til et samfund med mange internationale relationer.

Den naturlige konsekvens har været at stille internationaliseringskrav til hele fagrækken i htx og ikke lade internationalt samarbejde være en særlige niche for sproglærere. Internationaliseringen skal altså betragtes som et aktuelt og vedkommende aspekt, der indgår i målbeskrivelserne for de obligatoriske fag i htx-fagrækken. Hertil kommer et valgfag på niveau C med 80 lektioner, International teknologi og kultur.

I faget indgår følgende obligatoriske områder:

1. Internationalt samarbejde
2. Produktion
3. Kulturforståelse
4. Sprogforståelse

Eleverne skal foretage uddybende områdestudier inden for de to geografiske områder, der som et minimum skal vælges som udgangspunkt for undervisningen.

Faget afsluttes med en mundtlig prøve.

Fagbeskrivelsen findes som bilag 22 i htx-bekendtgørelsen af 1995.

Det internationale perspektiv giver eleverne mulighed for at udvikle både faglige og personlige kvalifikationer, idet de skal tilegne sig såvel konkrete sproglige og fagspecifikke færdigheder som bredere kvalifikationer i form af kulturel forståelse, fleksibilitet, samarbejdsevne og forståelse af forskellige landes forskellige kulturer. Den internationale dimension i uddannelsen giver eleverne en enestående chance for at få øjnene op for, at man kan leve en anden hverdag end i Danmark, og bidrager desuden med et almentdannende element i htx-uddannelsen.

Idékatalog

I dette afsnit vil vi opstille forskellige typer af muligheder for internationalt arbejde på skolerne. Hvilken slags internationalt samarbejde der vælges, vil naturligvis afhænge af de ressourcer, den enkelte skole råder over samt det engagement, som skolens ledelse og lærerkollegium udviser. Idékatalogets aktiviteter kan gennemføres på forskellige niveauer afhængig af den enkelte skoles ressourcer og interesser. Nogle af aktiviteterne kan gennemføres som temaer i enkelte fag eller som tværfagligt samarbejde.

Internationalisering og IT

Den nye informations- og kommunikationsteknologi har tilfø-jet klasserummet globale muligheder. Der er derfor rig mulighed for, at eleverne i løbet af deres uddannelse kan kommunikere elektronisk med elever fra udlandet (elektronisk avis, fælles hjemmeside, udformning af elektronisk præsentationsside, e-mail, videokonferencer, fax, o.l.).

Derudover vil der være mulighed for at hente informationer fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, relevante faglige organisationer og myndigheder.

For at fagene kan få glæde og gavn af disse muligheder, må der selvfølgelig stilles krav til elevernes IT-kompetence: Lyst og evne til at søge, sortere og prioritere informationer og bearbejde dem til viden, sprogfærdigheder samt evne til at formulere sig skriftligt

Fjernundervisning

Den øgede adgang til elektroniske medier for den enkelte elev og lærer betyder, at elever vil kunne tage et uddannelsesmodul som fjernundervisning på en udenlandsk skole.

Internationalisering som en del af teknologi og teknik

Teknologifaget inddrager i sin målformulering det internationale aspekt.

I fagbeskrivelsen for teknologi niveau B hedder det under området Teknologi og samfund: Målet er at give forståelse af vekselvirkningen mellem teknologi og samfund og de faktorer, der regionalt, nationalt og internationalt påvirker den teknologiske udvikling [...] Eleverne kan opsøge informationer hos udenlandske virksomheder eller myndigheder i forbindelse med teknologiprojekter, der – ud over teknologi og samfundsfag – f.eks. kan gennemføres i et tværfagligt samarbejde med et fremmedsprog. I fremmedsprogene, engelsk, tysk og fransk, indgår to obligatoriske områder, der er direkte relevante i denne forbindelse:

• Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold
• Teknik, teknologi og naturvidenskab

De produkter, som eleverne fremstiller i de teknisk/teknologiske fag (erhvervsfag, teknologi og teknikfag), kan undertiden og med fordel inddrages i andre fag f.eks. som små mundtlige eller skriftlige oplæg, der præsenterer elevernes produkter, i form af produktinformation, produktbeskrivelse, markedsføring. Præsentationen foregår på et fagrækkens fremmedsprog.

Internationale dage/temaer

Internationale elementer, som med fordel kunne inddrages i vidt forskellige fag, men måske især på særlige internationale dage, er:

• Gæstelærere fra udenlandske virksomheder
• Repræsentanter for Ulandsorganisationer
• Inddragelse af fremmedsprogede elevers baggrund

Disse dage kan afholdes med et særligt teknologisk/teknisk tema som omdrejningspunkt eller afspejle aktuelle problemstillinger som f.eks. menneskerettigheder, børnearbejde, den politiske forbruger, racisme etc. Det er vigtigt at inddrage eleverne allerede i planlægningsfasen, hvis temaerne skal føles nærvæ-rende og relevante.

Studietur

Studieture er efterhånden en tilbagevendende begivenhed på mange htx-afdelinger. Ofte går turen til en europæisk hovedstad, hvor formålet er at stifte bekendtskab med det pågældende lands teknologi, kultur, sprog, erhvervsliv etc. For at få et optimalt fagligt og kulturelt udbytte af studieturen, bør den organiseres omkring et overordnet fagrelevant tema (miljø, energi trafik etc.), idet man derved samtidig sikrer sig, at turen kan inddrages i elevernes øvrige pensum.

Hvorfor ikke lave akustiske målinger i store sale og haller, kursusopgaver i matematik på særprægede bygninger, interviews af udenlandske skoleelever, vindmålinger, undersøgelse af infrastruktur og transportsystem – alt sammen med udgangspunkt i studieturens rejsemål og med opfyldelse af faglige mål?

Udveksling af elever

Udveksling med elever fra en udenlandsk skole, gerne én som har en fagrække eller en profil, der ligner htx. Denne form for internationale oplevelser er en udvidelse i forhold til den traditionelle studietur, idet turen kan få et højt fagligt indhold, samtidig med at eleverne indkvarteres privat, oplever sprog, kultur og traditioner på nært hold, og dermed kan gøre sig deres egne iagttagelser.

Også her kan der arbejdes med forskellige grader af samarbejde.

Eleverne korresponderer med hinanden (genre elektronisk) inden det egentlige besøg. Den første korrespondance kan dreje sig om udveksling af information omkring den enkelte elevs hverdag, familie m.m. Endnu bedre er det måske, at elever og lærere i begge lande i fællesskab vælger et overordnet tema for udvekslingen. Disse temaer kan eksempelvis være indkøbsvaner, familiepolitik, regional erhvervspolitik, miljø- og energiforhold, nærmiljø, EU politik, og de skal naturligvis hænge sammen med den daglige undervisning.

Komparative analyser på konkrete områder er givtige, når eleverne sætter sig ind i stoffet, har fundet materialer til hinanden, udvekslet dette, samt forberedt oplæg.

En anden indgangsvinkel er fælles fremstilling af et produkt samt en fælles rapport. Derved skal alle implicerede elever vise deres faglige evner både praktisk og teoretisk, og man undgår den uforpligtende tilskuerrolle hos eleverne.

Denne type udveksling er naturligvis krævende for såvel elever som lærere. Følgende meget væsentlige forudsætninger skal være på plads:

1. Man skal kende sin udenlandske samarbejdspartner godt.
2. Man skal være enige om målet med udvekslingen.
3. Evalueringen af forløbet og projektet skal være aftalt på forhånd.
4. De organisatoriske og økonomiske rammer skal være nøje fastlagt.

Det er vores mening, at denne type udveksling giver eleverne den største internationale oplevelse, idet den indeholder både en faglig og en social dimension, hvilket naturligvis betyder noget for elevernes faglige og personlige udbytte.

Udveksling af lærere

Der er ingen tvivl om, at lærere – hvadenten der er tale om sproglærere eller lærere inden for andre faggrupper – vil have stort udbytte af job swop i udlandet. Der kan dog være mange barrierer i relation hertil: personlige og faglige barrierer, arbejdsmæssige og sproglige barrierer samt interne forhold på skolen.

Også her er det vigtigt, at skolerne kender hinanden. Der skal på forhånd være indgået klare aftaler om, hvilke forventninger man har til den lærer, der er på job swop, og det skal være afklaret hvad læreren skal undervise i og hvordan han/hun skal indkvarteres og aflønnes. Hertil kommer yderligere en lang række praktiske forhold, som skal afklares inden et sådant projekt søsættes.

Udveksling af ledelse og uddannelsesog erhvervsvejleder

Selv om der findes job swop-tilbud også for ledere, er det nok ikke realistisk at tro, at en leder vil forlade sin hjemskole i længere tid for at indgå i arbejdsopgaver på en udenlandsk skole.

Til gengæld er der åbenlys interesse for at høre om, hvordan andre landes tekniske skoler organiserer sig f.eks. med hensyn til ledelsesstrategi, samspillet mellem pædagogisk udviklingsarbejde og den almindelig skolehverdag, arbejdstid og årsfagplaner.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen inddrages i de internationale projekter ikke kun som kransekagefigurer, men fordi det kan være yderst givtigt at perspektivere ledelsesformer og indhold.

Internationale kontakter kan også bruges til at stifte bekendtskab med andre landes erhvervsvejledning, klasselærersystemer eller eventuelle tutorordinger.

Studieophold for elever

Enkelte skoler har allerede etableret et samarbejde med udenlandske skoler, hvor et hold danske elever tilbydes et semester i udlandet som en integreret del af deres htx-uddannelse. Den undervisning, de følger, er på målsproget og på niveau med den hjemlige undervisning. Modellen stiller nogle meget eksakte krav til eleverne, både hvad angår deres sproglige og personlige kvalifikationer.

En anden variant er at tage et enkelt modul på en htxrelevant udenlandsk uddannelsesinstitution. Man kan forestille sig et samarbejde, hvor modulet tages som fjernundervisning eller et samarbejde, som kombinerer en forberedelsesfase på den danske skole efterfulgt af et studieophold i udlandet. En eventuel afsluttende modulrapport rettes og godkendes endeligt af den udenlandske samarbejdspartner. Her er det meget vigtigt, at bedømmelseskriterierne er klare for såvel eleverne som den danske lærer, der skal vejlede dem.

International klasse

Eleverne arbejder i alle tre år med det internationale aspekt i de enkelte fag. Her må der nødvendigvis være et antal udlandsophold, som kan være med til at understrege den internationale dimension. Man kan vælge at lade en del af undervisningen foregå på et eller flere af de relevante fremmedsprog, dog skal man være opmærksom på, at fremmedsproget ikke må blive en barriere for faglig indlæring.

I internationale klasser kan man blive nødt til at planlægge med en eller flere valgfagsbindinger, således at klassen kan forblive en enhed i en del af skemaet i de tre år, uddannelsen varer.

Skolen er forpligtet til at orientere eleverne om disse bindinger, inden de træffer valg, om de vil gå i en international klasse eller ej.

Hvis eleverne spredes ud på for mange hold, vil det gå ud over forberedelserne til udlandsopholdet.

De lærere, der underviser i internationale klasser, må være motiveret for at inddrage aktuelle globale dimensioner i undervisningen, og må i det hele taget være i stand til at give deres respektive fag et internationalt perspektiv.

Samarbejde med udenlandske virksomheder

Denne type samarbejde kan være vanskelig at etablere, idet motivationen for den udenlandske virksomhed ikke er givet. Til gengæld har det i flere år været praktiseret at formidle længerevarende praktikophold – især i Tyskland – til htxelever, efter at de har taget deres htxeksamen.

Organisering

Som det fremgår af ovenstående, er der en lang række muligheder for at indarbejde den internationale dimension i htx-undervisningen.

I denne sammenhæng skal det understreges, at det internationale perspektiv ikke er begrænset til et specielt fag, men tværtimod bør være til stede i en lang række fag.

Netop dette aspekt kan vanskeliggøre realiseringen i praksis, for hvem er ansvarlig for den internationale dimension? De tekniske skoler har organiseret sig meget forskelligt, når det gælder internationalt arbejde, lige fra en afgrænset international afdeling til enkeltpersoner, der plejer hele skolens internationale kontaktnet. Problemet med den formelle organisering af internationalt arbejde er, at de tekniske skoler udbyder mange forskelligartede uddannelser, hvorfor det internationale kontaktnet også må spænde vidt.

På denne baggrund kan det være svært at finde en partner, der nøjagtigt svarer til en htx-afdelings behov. Htxuddannelsen kan dog med fordel drage nytte af, at det er en teknologisk præget uddannelse, hvor samarbejdet med andre skoler kan sætte fokus på ganske bestemte tekniske og teknologiske problemstillinger.

Det er den pædagogiske ledelse på den enkelte htxafdeling, der er ansvarlig for, at bekendtgørelsen overholdes. Desværre er det ofte således, at htx-bekendtgørelsens opstillede mål for de tværgående elementer – herunder tværfaglighed, internationalisering og IT – hverken prioriteres særligt højt eller er synlige i tilnærmelsesvist samme omfang som i de enkelte fag.

Hvis man vil sikre sig, at denne dimension bliver synliggjort og målbeskrivelserne efterlevet i htx-uddannelsen, må den enkelte skole eller den enkelte htx-afdeling opstille præcise målsætninger for, hvorledes arbejdet med internationalisering skal organiseres og gennemføres.

I forbindelse med gennemførelsen er det naturligvis nødvendigt, at den enkelte htx-afdeling råder over personer, der er i stand til at være projektleder(e) eller koordinator(er) på de internationale projekter, og at der holdes kontakt til og drages nytte af skolens eventuelle øvrige internationale kontakter.

Ressourcer til internationalt arbejde

Internationale projekter kan være meget ressourcekrævende, og det vil derfor være skolens øverste økonomisk ansvarlige ledelse, der beslutter, hvorvidt der skal afsættes ressourcer til denne type projekter. Det er vanskeligt at gå i gang med internationalt arbejde, hvis der ikke foreligger en officiel strategi fra skolens øverste ledelse.

For de større skolers vedkommende kan man på skolen udpege en person, der varetager det internationale arbejde inden for samtlige de uddannelser, som skolen gennemfører.

Dermed sikres kontinuiteten i skolens samlede internationale arbejde. En sådan person vil kunne kanalisere kontakter/ henvendelser omkring projekter til den relevante uddannelse, deltage i konferencer omkring internationalisering m.m.

Økonomisk er der efterhånden en del hjælp at hente i form af EU-midler, hvor de enkelte programmer og puljer dog er målrettet til ganske bestemte indsatsområder. Det kræver undertiden en ihærdig nærlæsning at finde frem til netop den pulje eller det program, som man kan bruge til netop sit formål.

De fleste erfaringer peger på, at internationalisering er båret af enkeltpersoner.

Når det gælder konkrete samarbejdsprojekter, er det naturligvis nødvendigt, at de lærere, der deltager i internationale projekter, involveres så tidligt som muligt i etableringen og udviklingen af den udenlandske kontakt samt i udarbejdelsen af det samlede samarbejdsprojekt. Det er i det hele taget nødvendigt, at der er en god kontakt mellem de involverede parter.

Lærerkvalifikationer

Internationalisering stiller også krav til de lærere, der involveres i projekterne. Kravene er naturligvis afhængige af graden af internationalisering.

Det vil være urimeligt at forlange, at én person besidder alle de nødvendige kvalifikationer, som der ideelt set er brug for, hvorfor etablering af et internationalt lærerteam kan være en god idé.

Den person, der indgår i det internationale arbejde, må besidde kvalifikationer som

• interesse for og evner til udviklingsarbejde
• initiativ og vedholdenhed
• evne til og interesse for at forstå fremmede kulturer
• beherskelse af minimum ét fremmedsprog
• kendskab til det danske og det europæiske uddannelses system.

Fordele og barrierer

Hvordan kan den enkelte htx-afdeling drage nytte af internationale projekter? Her må man sondre mellem afdelingen, som en del af en større institution, og mellem elever og lærere.

I relation til den enkelte tekniske skole og htx-afdelingen vil internationalisering kunne gavne skolemiljøet og profilere skolen positivt.

Internationalisering kan tilføre eleverne personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer samt socialt og fagligt set meningsfulde oplevelser.

For lærerne kan internationalisering give:

• et mere alsidigt og udviklende arbejdsliv
• indsigt i andre landes kultur og samarbejdsformer
• indsigt i andre måder at organisere undervisningen på
• "on the job" efteruddannelse
• være med til at gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads

Når der er mange gode grunde til at bruge kræfter på den internationale dimension i htx- uddannelsen, hvorfor er det så relativt få skoler, der gør det? En væsentlig årsag er – som nævnt ovenfor – ressourcer. Det koster ikke blot timer til lærere, men det koster også ressourcer i form af rejse- og opholdsudgifter at have internationale samarbejdspartnere, og endelig kræves der et vist mål af risikovilje for at gå i gang, da der ikke er nogen garanti for, at specielt de første internationale kontakter udvikler sig i den retning, man ønsker.

De fleste lærere, der har arbejdet med internationale projekter ved, at alene det at finde en pålidelig samarbejdspartner, kan være en besværlig proces. Under alle omstændigheder rummer internationalt samarbejde muligheden for en bevidstgørelse om undervisningsformer, undervisningsindhold og daglige rutiner – i alle fag – inden for det internationale område.

Visioner

Enkelte skoler er relativt langt fremme på det internationale felt, men for de fleste er der endnu lang vej igen. Mange skoler har stadig svært ved at komme i gang med organisering af arbejdet.

I den forbindelse kunne man forestille sig, at man enten fra centralt hold eller i de enkelte regioner var med til at udvikle området yderligere.

Dette kunne gøres i form af:

• erfaringsopsamling på konferencer, fagmøder, årsmøder etc.
• udarbejdelse af fælles databaser og søgeredskaber specifikt for htx
• lettere adgang til elektroniske hjælpemidler for alle lærere
• formaliseret konsulentbistand fra erfarne skoler

Resultatet af det internationale samarbejde må ikke alene bero på enkelte ildsjæles indsats.

Htx-bekendtgørelsens nuværende elastiske krav til internationalisering kunne præciseres, således at internationalisering ikke overlades til den enkelte skoles eller den enkelte htx-afdelings prioritering.

Signalvirkningen af et sådant tiltag ville have stor gennemslagskraft.

Denne side indgår i publikationen "De fire tværgående dimensioner på htx" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2000