Informationsteknologi som tværfaglig dimension

Informationsteknologi er læren om, hvordan man behandler information.

Information er en samling tegn i videste forstand. Klassiske former for information er bøger og tegninger, og klassisk informationsteknologi handler på den måde om at læse og forstå, og om at skrive (tegne) for at viderebringe informationen.

Den hastige udvikling i den elektroniske databehandling har i dag udvidet informationsbegrebet væsentlig. I dag findes informationer på CD'ere, i form af multimedia, eller den kan findes på nettet, hvor man kan finde alle slags informationer, hvis man har lært hvordan man skal bære sig ad.

Skal man drage nytte af udviklingen, skal man lære en lang række nye teknikker til

• at finde (elektronisk søgning)
• at læse (behændighed med multimedia og browsere)
• at sortere
• at bearbejde
• at skrive (at lave tekster med billede og lyd f.eks. bruge programmer som Mediator)
• og at afsende ...

Disse teknikker skal beherskes for at eleverne kan blive gode brugere af information.

Da næsten alle fag anvender data og informationer på elektronisk form, kan informationsteknologien ikke siges at være et fag for sig, den er derimod en tværgående dimension i undervisningen.

Informationsteknologi på htx

Informationsteknologi handler om information og teknologi.

Information forbindes mere og mere med elektroniske medier, således at teknologi er en del af informationsbegrebet og den måde, information præsenteres på.

Informationsteknologi må naturligt stille ændrede krav til modtagere af information, da netop teknologien giver mulighed for uanede mængder af information fra hele verden på ganske kort tid.

Kommunikationsprocessen er ikke altid gennemskuelig, da afsender og modtager er geografisk adskilt og kommunikerer skriftligt via det elektroniske medie. Når informationsteknologi anvendes i undervisningen, må det nødvendigvis medføre ændrede krav om læsning, udvælgelse og bearbejdning af information.

Bl.a. skal eleverne lære at arbejde målrettet med de elektroniske medier, dvs. at de skal kunne søge, forstå, selektere, anvende, bearbejde og formidle information for at kunne blive gode brugere af IT.

I undervisningen opfattes informationsteknologien som et værktøj, der i visse tilfælde er hensigtsmæssigt at anvende.

Værktøjsidéen medfører, at lærer og elev skal lære at bruge og håndtere værktøjet på en god og hensigtsmæssig måde, der fø-rer til det bedst mulige resultat, når der er brug for det.

Informationsteknologi som tværgående dimension er ikke et selvstændigt fag, men en del af undervisningen, som det er muligt at tillægge større eller mindre værdi i de enkelte fag i htx-fagrækken, når det skønnes relevant. Med informationsteknologien som et centralt omdrejningspunkt for dele af den tværfaglige undervisning på htx-uddannelsen er det vigtigt, at en række betingelser opfyldes for at opnå det bedste resultat.

Barrierer

Betingelserne for at udnytte anvendelsen af informationsteknologi optimalt stiller store krav til uddannelsen. Kravene er af såvel ressourcmæssig som pædagogisk og organisatorisk art.

Der stilles bl.a. krav til:

• lærerne og deres kvalifikationer
• elevers kvalifikationer (ofte har de kun en snæver viden om og ret ensidige færdigheder i informationsteknologi)
• skolernes adgang til forskellige former for hardware og software
• udmelding af såvel centrale som decentrale midler til udvikling af tværfaglige forløb og edbpædagogik
• skolens organisering af lærere i lærerteam
• ændrede fagtraditioner
• fagbeskrivelser som muliggør en højere grad af IT anvendelse
• IT handlingsplan
• elever (og lærere) skal være i stand til at selektere og prioritere information
• kritisk vurdering og bearbejdning af kilder
• omsætte færdigheder og informationer til viden.

Lærerkvalifikationer

På de fleste skoler og i de fleste fag må der etableres efteruddannelse med henblik på forbedrede færdigheder i IT anvendelse og i høj grad også på en generel holdningsændring blandt lærerne. Det vil være nødvendigt, at også lærerne tager ansvar for egen læring i forbindelse med udbredelse af informationsteknologien.

Det er nødvendigt med længerevarende kurser, hvor lærerne selv er aktive og oplever nytten af informationsteknologien.

Kurserne bør lægge vægt på både det fagspecifikke og det pædagogiske aspekt. Det er nødvendigt, at der ansættes en IT ansvarlig, som får både arbejdstid og økonomiske ressourcer stillet til rådighed. Den IT ansvarlige skal tage sig af den tekniske vedligeholdelse og fungere som serviceperson for lærerne. Det er afgørende, at lærerne ikke spilder tid på tekniske problemer i forbindelse med undervisningen, og at tekniske problemer hurtigt og effektivt afhjælpes.

Af hensyn til servicebehov og til pædagogisk og teknologisk udvikling kan det overvejes at udlicitere den tekniske service med jævne mellemrum, f.eks. hvert tredje år.

Elevkvalifikationer

Ofte er eleverne meget fascinerede af de tekniske muligheder, som IT rummer. Denne fascination kan skabe problemer i undervisningen, da den ikke altid foregår med (fagets) læring som formål. At anvende pc'ere kræver derfor en vis modenhed hos eleverne, ligesom det kræver, at læreren på forhånd er indstillet på, at undervisningen ikke skal indeholde for meget „tomgang", der giver eleverne en undskyldning for at zappe væk.

For såvel lærer som elev skal der defineres et mål med undervisningen, teknikken må på intet tidspunkt stjæle fagligheden, og der bør skelnes skarpt mellem IT-anvendelse til undervisningsbrug og IT-anvendelse til andre formål.

Klasselokalet

IT-anvendelse ophæver ofte undervisning i det traditionelle klasserum og giver læreren gode muligheder for differentiering, men er samtidig med til at skabe en stor grad af individualisering blandt eleverne. Omvendt foregår bearbejdning og erfaringsformidling af information kollektivt i klassen. Dette paradoks skal løses i en både-og-model, der giver mulighed for så-vel individualisering som kollektivitet i læringen.

Hardware og software

Skolerne må være opmærksomme på at udbygge og vedligeholde pc-lokaler, og der må være tilstrækkelige pc-lokaler til undervisningsbrug og adgang til pc'ere for lærerne såvel på skolen som hjemme. Pc'en er personlig (p for personal) og en absolut nødvendighed for læreren. Megen erfaring omkring ITanvendelse i undervisning viser, at lærernes forskellige barrierer for alvor først bliver nedbrudt, når pc'en bliver tilgængelig derhjemme. Internet adgang, e-post adresser og multimediemaskiner er en del af informationsteknologien. Der skal være mulighed for at de enkelte faggrupper kan indkøbe fagspecifikt software til anvendelse i undervisningen.

Udviklingsprojekter

Det er vigtigt, at der fortsat tages initiativ til igangsætning af udviklingsprojekter, som fokuserer på fagspecifikke, tværfaglige og pædagogiske aspekter, og at disse erfaringer formidles, således at alle kan drage nytte af andres erfaringer. Man kunne forestille sig, at en projektfortegnelse med titel og skole/ forfatter(e) og kontaktperson blev sendt ud på nettet via Undervisningsministeriets publikationsservice eller af den enkelte skole, når der er tale om et decentralt projekt. Interesserede lærere ville så selv kunne rekvirere rapporten hos kontaktpersonen.

Lærerorganisering

Med henblik på tværfaglige forløb og etablering af særlige pcklasser kan det være hensigtsmæssigt at organisere en klasses/ årgangs lærere i team og afsætte timer til planlægning og samarbejde i skemaet.

Fagtraditioner

For at kunne optimere lærersamarbejdet og elevernes udbytte af IT vil det ofte være nødvendigt at „lære" om hinandens fag og nedbryde de barrierer og fordomme, som altid findes på et lærerværelse. Lærerne i de humanistiske, de naturvidenskabelige og værksteds/laboratoriefagene bør have så meget kendskab til hinandens fagområde, at de er i stand til at se mulighederne for samarbejde i de enkelte forløb, når det er hensigtsmæssigt.

Dette skal dog ske med skyldig respekt for det enkelte fags særkende.

Bekendtgørelser og undervisningsplaner

I den gældende bekendtgørelse er der mulighed for, at den enkelte lærer i sin undervisning inddrager IT. IT-anvendelsen er dog meget uens fra fag til fag og fra skole til skole. Især i de humanistiske fag, hvor der stilles krav om et vist antal læste normalsider i pensumopgivelserne, kan det være vanskeligt at honorere disse krav, hvis der bruges for meget tid på aktiviteter, der ikke er tekstbaseret. Den del af pensum, der kan omskrives til normalsider, giver dog en lille handlefrihed i anvendelse af det udvidede tekstbegreb. En forudsætning for at inddrage IT i højere grad end det sker i dag, er betinget af en ændring af såvel bekendtgørelse som eksamensordning. Man kunne f.eks. forestille sig, at eksaminationsgrundlaget blev mere proces- og projektorienteret og indeholdt elementer som dokumentation og kildekritik.

IT handlingsplan

Informationsteknologien ændrer sig så hastigt, at det er hensigtsmæssigt, at den enkelte skole udarbejder en IT-handlingsplan for skolen. Handlingsplanen bør omfatte de allerede nævnte forhold, men kan også udvides til et centralt anliggende, der i højere grad servicerer de enkelte skoler. Undervisningsministeriet arbejder på, at fagene præsenteres på nettet med hver sin hjemmeside. Dette er et skridt på vejen, men en udvidelse med kontakt til fagkonsulenterne og relevante links for de enkelte fag er ønskelig. Konferencer og fagopdelte postkasser kunne bruges til kontakt og formidling til kolleger landet over.

Gode IT brugere

For at blive gode brugere af IT er det nødvendigt at kunne arbejde målrettet med de elektroniske medier. Eleven skal have viden om kommunikationsprocesser og være i stand til at søge og selektere i de informationer, de elektroniske medier stiller til rådighed, og eleven skal kunne bearbejde og formidle relevant information. Kildeoplysninger og ikke mindst kildekritik er væ-sentlige aspekter ved den store mængde af information, som informationsteknologien stiller til rådighed, således at eleverne kan skelne mellem, hvad der er „virtual" og hvad der er „reality".

Det er ligeledes nødvendigt, at eleverne udviser datadisciplin og erkender, at skolens IKT-udstyr er til undervisningsbrug.

Organisering

I htx-uddannelsen har teknologifaget ofte været omdrejningspunkt for tværfaglige projekter. Den rolle, som faget spiller i tværfaglige sammenhænge, fremgår af følgende model, hvor de praktisk betonede fag, erhvervsfag, teknologi og teknikfag, udgør stammen i et projektforløb, mens de øvrige fag alle relaterer sig til hertil i større eller mindre grad:

Figur 3

Et alternativ til denne model er at lade brugen af IT være omdrejningspunkt for et tværfagligt forløb og udnytte de fordele der vil være ved ikke at lade et fag, men en tværgående dimension i uddannelsen være i centrum. Modellen kunne se sådan ud:

Figur 4

I denne model er IT den dimension, der knytter forbindelsen mellem uddannelsens forskellige fag i det samlede projektforløb.

Fagene kan indgå i projektet i større eller mindre grad og i kortere eller længere perioder og herved være med til at skabe en højere grad af autenticitet i den tværfaglige proces. Fordelen ved af lade IT-dimensionen være omdrejningspunkt for tværfagligheden er, at der er tale om en fleksibel og dynamisk model, som styrker helhedsstrukturen i uddannelsen.

En væsentlig forudsætning for tværfagligheden er at lektionsopbygningen ændres til blok eller temadage (uger), der planlægges og afvikles i overensstemmelse med projektets delprocesser.

En autentisk kommunikation kan endvidere gøres til genstand for en systematisk kommunikationsanalyse i f.eks. dansk eller engelsk. I samfundsfag er der mulighed for at deltage i diskussionsgrupper om samfundsfaglige problemstillinger og måske endda deltage i virtuelle parlamenter og opinionsundersøgelser.

Altså yderligere mulighed for tværfaglighed.

Et vellykket tværfagligt projekt er afhængig af omhyggelig planlægning hvor bl.a. de traditionelle elev- og lærerskemaer ophæves og hvor ansvar og samarbejde er væsentlige parametre for såvel elevgruppen som det lærerteam, der indgår i projektet.

Alternative og ofte grænseoverskridende arbejdsmetoder og indlæringsmønstre er uvurderlige aspekter. De giver netop nogle af sidegevinsterne ved tværfaglige projekter, som tilgodeser såvel den faglige som den pædagogiske del af undervisningen og som betoner at arbejdsprocessen i projektperioden er et mål i sig selv mere end det endelige resultat. En egentlig vurdering af denne proces finder f.eks. sted i teknikfaget, hvor elevens evne til at kombinere viden fra forskellige fag vurderes i det afsluttende projektarbejde.

Undervisningseksempler

Medier

Følgende undervisningseksempel tager udgangspunkt i IT som fælles element. Temaet for projektet er medier. Modellen giver et billede af, hvorledes de forskellige fagområder tilgodeses i det overordnede tema. I praksis er grænserne ofte flydende, og de enkelte fagområder indeholder i sig selv brug af IT.

Figur 5

I eksemplet er det ikke et bestemt fag, der bestemmer tværfagligheden, men snarere IT som den tværgående dimension og projektets delprocesser, der naturligt afgør graden af tværfaglighed.

Internet

Definitioner

Nettet er ikke én enhed, det består af mange funktionelt adskilte dele. For en bruger, der surfer rundt, virker det som en helhed, det er fordi det er (nogenlunde) den samme brugergrænseflade, der bruges til det hele, og fordi man via hyperlinks ubesværet kan bevæge sig fra en del til en anden.

[Hyperlink er en adresse i et dokument, som man kan klikke på, så man kan finde et andet relevant sted på nettet.]

Nedenfor er listet væsentlige dele af nettet: WorldWideWeb

(www) er det man normalt kommer i kontakt med, når man har indtastet en adresse i browseren. Via modemet downloader man en tekstside i HTML-format, som kan indeholde mange hyperlinks, via dem kan man downloade andre sider.

[Browser: Det program man bruger til at kommunikere med nettet med, f.eks. Internet Explorer, Netscape m.m] (HTML : HyperTextMarkedLanguage: et tekstformat der kan indeholde billeder, og som anvendes i hjemmesider.) Usenet. Diskussionsgrupperne. Fungerer som en type opslagstavler, som enhver kan sende bidrag til. Der er både nationale usenetgrupper – i Danmark, dk.grupperne, samt de store amerikanske (internationale) grupper.

Skal det være på dansk, er det, der har interesse, nok grupperne dk.sprog, dk.teknik, dk.politik og dk.videnskab.

Vil man vide, i hvilke diskussionsgrupper et givet emne bliver diskuteret, kan man søge på samtlige diskussionsgruppers indlæg gennem flere år med søgemaskinen dejanews (www.dejanews.com). Der er ca. 40.000 nyhedsgrupper, og antallet stiger med ca. 20 om dagen.

ftp-serverne: Specielle steder er beregnet til, at brugere kan downloade filer, som oftest med tekst. På nettet kan downloades mange artikler, bøger m.m. Mange udenlandske universiteter har enorme ftp-sites med tusindvis af skrifter på elektronisk form.

IRC-kanalerne : Steder, hvor der føres on-line diskussioner.

Vores elever kan bruge dem til endeløse diskussioner af kinky sex, men rent faktisk bruges de også af mennesker, der diskuterer filosofi, kvantemekanik og religion. Alt efter hvad man vil diskutere, vælger man IRC kanal. For at kunne chatte skal man først downloade en client, det er det samme som et program, som kan foretage opkald til de chatservere, der findes. På chatserveren kan man så vælge hvilken gruppe, man vil deltage i, f.eks. #physics, hvis det er fysik, man vil snakke om, eller #buddha, hvis det er buddhisme, der har ens interesse.

Mailing-lists: Lukkede diskussionsgrupper. Den overvældende spamming af de ordinære diskussionsgrupper, har ført en hel del af de diskussioner, der blev ført på usenet over i mailing-lists. En hel del videnskabelige nyopdagelser bliver som det første publiceret på mailing-lists, omhandlende det specielle felt, som opdagelsen hører ind under.

Generelt om brug af nettet

Man kan anlægge to generelle synsvinkler på brugen af nettet:

1. Hvis man ikke ved, hvad man leder efter, finder man heller ikke noget.
2. At bruge nettet er en færdighed, man tilegner sig gennem er faring, ikke ved hjælp af teori.

Ligesom det kan være svært at lære vores elever at tænke kreativt i en traditionel undervisningssituation, så kan man heller ikke lære dem at bruge nettet, men eleverne kan lære sig selv at bruge nettet, når de får de rigtige anvisninger i de mest grundlæggende ting.

Det er derefter nødvendigt, at erfaringerne bearbejdes, så de bliver brugbare for den enkelte elev. Denne bearbejdning foregår bedst i en pædagogisk sammenhæng.

Det er også nødvendigt at lære eleverne at forholde sig kritisk til de indhentede oplysninger – samt at tilskynde eleverne til selvstændig tænkning – f.eks. at fundere over, om der eksisterer muligheder, der ikke er nævnt på nettet.

Nettet er ikke hele verden og den eneste sandhed.

Hvis man skal bruge nettet i en undervisningssituation, skal man altså have bevæget sig hen, hvor der virkelig er et fagligt behov for at bruge nettet, og man kan så give eleverne mulighed for at kaste sig over opgaven. Færdigheden kommer gennem øvelse – med læreren som guide.

Nettet er på engelsk, så for at kunne finde noget via de sædvanlige søgemaskiner, er det nødvendigt, at man ved, hvad tingene hedder på det sprog.

Katastrofemodellen

Hvis man som lærer skal stille en model op for kreativ brug af nettet i undervisningen, kan den lyde som følger:

1. Kast dig ud i et projekt du ikke kan overskue
2. Sørg for at den eneste redning for projektet er nogle oplysninger, du ikke har
3. Kast eleverne ud på nettet

Et hurtigere alternativ til usenet-grupperne kunne være chat-grupperne (IRC-kanalerne). Man skal så blot være heldig, at der er nogen i chat-rummet, der kan svare på spørgsmålet, i det øjeblik man stiller det! (Chat-rum: slang for den samling brugere, der på et givet tidspunkt er koblet op på den pågældende kanal).

Visioner – den gyldne middelvejs syntese

Man skal som lærer ikke have meget erfaring med brug af computere i en undervisningssituation, før man oplever, at den traditionelle klasserumsundervisning kan ophæves. Arbejdsopgaverne og faget bestemmer samarbejdsrelationerne mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærer. Computerne er som skabt til individuelt arbejde og arbejde i meget små grupper, men socialisering, erfaringsformidling og feedback sker sammen med andre i undervisningssammenhænge – oftest i klassen.

Nogle af de tværgående dimensioner, som er beskrevet i dette hæfte, nedbryder andre grænser end grænserne i den traditionelle klasserumsundervisning, f.eks. mellem lande, fag og lektioner.

Man kan ane konturerne af en anden skole, hvor det, der samler lærere og elever, ikke er, at de til et bestemt tidspunkt skal møde i et bestemt lokale for at have et bestemt fag, men at de mødes i et samarbejde om projekter.

Projekterne kan være mere eller mindre planlagte på forhånd, men planlægningen bestemmer måske kun målsætning og rammer for projektet.

At være de planlæggende lærere i den fase kræver et stort overblik.

Måske kan man sammenligne læreren med en trekkingguide, der planlægger en vandretur i bjergene. Ud fra en omfattende viden om landskabets beskaffenhed planlægges udflugtens mål, sådan at deltagerne kommer ud for alle typer af udfordringer. Undervejs kan guiderne hjælpe de deltagere, der har problemer, og når alle er kommet i mål, har alle forhåbentlig også haft en god og lærerig tur.

Alligevel er det nok heller ikke det, der resulterer i den optimale projektorienterede undervisning, som skaber en idé om sammenhæng – om ikke andet så inden i hovederne på enkelte elever.

Teorier afprøves og stof indlæres ved at komme ind under huden på eleverne, men fagenes målopfyldelse er fortsat det centrale også ved en tværgående anvendelse af IT.

Måske ligger det for at lave en syntese i form af en slags gylden middelvej, hvor de tværgående dimensioner skaber et større rum, en komplementerende afveksling fra det gammelkendte, for både elever og lærere. Altså en undervisning inden for autentiske rammer og med brug af metoder, der gør det muligt at afprøve det indlærte i en virkelighed, der rækker ud over skolens.

Denne side indgår i publikationen "De fire tværgående dimensioner på htx" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2000