Demokratikanon

6	Den westfalske fred

Identifikation

Trediveårskrigen (1618-1648) havde involveret næsten alle europæiske lande, kostet utallige menneskeliv og lagt byer og store landområder øde. Krigen afsluttedes formelt med den westfalske fredstraktat, der under udfoldelse af stort ceremoniel blev underskrevet den 24. oktober 1648 i de to westfalske byer Münster og Osnabrück. Fredsaftalen var resultat af en flerårig international fredskonference mellem repræsentanter for alle de krigsførende magter, og den kom til at danne grundlag for en helt ny europæisk verdensorden.

Ratifikationen af fredstraktaten på rådhuset i Münster den 24. oktober 1648.

Den westfalske fred satte formelt punktum for en af de mest ødelæggende og langvarige krige i Europas historie. Trediveårskrigen var nok på over fladen et uforsonligt opgør mellem katolikker og protestanter, men i realiteten var den domineret af anarkistiske krigsherrer, der betragtede krig som en kilde til personlig berigelse og et mål i sig selv. Krigens langvarighed og grusomhed var et skræmmende udtryk for, at monopolet på brugen af væbnet magt var gledet statslederne af hænde. Fredstraktaten understregede stærkt det statslige suverænitetsprincip og statsledernes forpligtelse til at stræbe efter fredelige konfliktløsninger i stedet for krigsmæssige afgørelser. Det var et markant udtryk for, at de verdslige magthavere omsider havde held til at sætte statsræson og verdslig lov og orden over anarkistisk voldsanvendelse og religiøs fanatisme. Derefter blev krig i langt højere grad end tidligere et instrument i statspolitikkens tjeneste og et redskab, som kontrolleredes af ansvarlige politiske beslutningstagere.

Fredskonferencen var i sig selv et sigende udtryk for en ny tid. Hidtil havde det været almindeligt, at pave og kejser som de ypperste jordiske repræsentanter for guddommelig retfærdighed fungerede som opmænd i internationale konflikter. Fredstraktaten i Westfalen var derimod et produkt af ligeværdige forhandlinger mellem diplomatiske repræsentanter for samtlige stridende parter. Metoden fra Westfalen kom til at danne mønster for alle senere store fredskonferencer i Europas historie.

Med fredstraktaten i 1648 introduceredes et vigtigt nyt princip i den europæiske politiske virkelighed, nemlig princippet om tolerance både på det religiøse område og med hensyn til styreformer. Traktaten fastslog, at stater, der bekendte sig til forskellige trosretninger, skulle kunne leve fredeligt side om side, ligesom forskellige statsformer (monarkier, republikker eller blandingsformer) ikke skulle være nogen hindring for fremtidigt fredeligt samkvem. Traktatens stærke understregning af respekt for mangfoldighed og forskellighed på det praktiske plan blev siden sat på filosofisk formel af Baruch Spinoza og John Locke. Især Lockes krav om tolerance blev en vigtig del af det tankegods, der siden formede de demokratiske ideer.

Begrundelse

Uanset at den westfalske fredskonference fandt sted i en tid, hvor demokrati endnu var et fremmedord i europæisk sammenhæng, er den alligevel en vigtig trædesten på Europas vej mod demokrati - af tre grunde: For det første brød fredsaftalen afgørende med det ældre ideal om kirke- og trosenhed i den kristne verden. I stedet satte den et fællesskab af suveræne territorialstater, hvis indbyrdes forhold reguleredes af verdslig folkeret. For det andet fastslog traktaten med stor klarhed den verdslige politiks forrang i forhold til det religiøse. For det tredje gjorde den klart, at fredelig sameksistens og problemløsning uden krig var et politisk mål i sig selv. Disse bestemmelser var alle vigtige forudsætninger for senere tiders udvikling i retning af demokrati.

"Det westfalske koncept, der skabte lovmæssigt grundlag for voksende autoritetsudøvelse på statsligt plan, har også leveret grundtrækkene til strukturer og processer i det internationale samfund helt frem til nutiden. Suveræne stater er fortsat de dominerende aktører i det internationale samfund, og indholdet af international lov i formel forstand er resultat af staters frivillige handlinger".

DEN AMERIKANSKE STATSRETSEKSPERT PROFESSOR RICHARD A. FALK I ARTIKLEN THE INTERPLAY OFWESTPHALIA AND CHARTER CONCEPTIONS OF INTERNATIONAL LEGAL ORDER (PRINCETON 1969), S. 43.

Til sidens top