Da den tyske munk Martin Luther (1483-1546)
den 31. oktober 1517 opslog sine 95 teser mod
den katolske kirkes afladspraksis på kirkedøren i
Wittenberg, indledte han - måske uforvarende -
en kulturrevolution, der for altid brød den katolske
kirkes religiøse monopol i Europa og satte sig
dybe spor i den vestlige civilisation. Luther hævdede,
at ingen menneskelig instans står mellem
Gud og den enkelte, hvorfor alle har lige adgang
til at fortolke Bibelen. Dermed an fægtede han
afgørende pavekirkens menings- og trosmonopol
og åbnede for individuelle kirkelige holdninger og
bibelfortolkninger. Luther var på ingen måde liberalist
eller demokrat i moderne forstand, og den
protestantiske reformation ledte ikke på kort sigt
til religionsfrihed. Alligevel banede han med sit
skridt vejen for det humanistiske grundsyn om
respekt for det enkelte menneskes ret til en
udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev
kendetegnende for det vestlige demokrati.
Danmark tilsluttede sig officielt den evangelisk-lutherske kirkeretning med Christian III's
statskup i 1536, der gjorde en brat ende på den
katolske kirkes indflydelse. Ansvaret for kirkens
anliggender blev i stedet overtaget af den verdslige
øvrighed med kongen i spidsen, ligesom kirkens
store godsbesiddelser blev inddraget under
kronen. Den tidligere så magtfulde gejstlighed blev
forvandlet til en stand af statstjenere. Det havde
to langtrækkende konsekvenser. For det første at
statsmagten fik tilført hele kirkens administrative
kapacitet og dermed et magtpotentiale, der lagde
grunden til vore dages offentlige sektor. For det
andet at staten overtog ansvaret for de opgaver, der
hidtil havde påhvilet kirken, nemlig uddannelse
af ungdommen og fattigforsorg. Begge dele blev
i yderste led administreret af præsterne. Dermed
er vi måske nede ved nogle væsentlige historiske
betingelser for vores moderne velfærdssystem,
hvis egentlige forudsætning er en stærk og stabil
statsmagt med kapacitet til at sikre en retfærdig
fordeling af goderne og til at sikre, at hjælp til
trængende sker så tæt på borgeren som muligt.
"Jeg råder dig, vil du stifte noget, bede og faste, så
gør det ikke i den mening, at du vil gøre noget dig
selv til bedste, men giv det frit fra dig, at andre
folk kan nyde det, og gør dem til gode, så er du en
ret kristen".
MARTIN LUTHER I SKRIFTET VON DER FREIHEIT, 1520.
Begrundelse
De kirkelige reformationer med deres baggrund
i humanismens bibelkritik repræsenterer
et af de store brud i nyere europæisk
historie, nemlig den begyndende overgang
fra en tilstand præget af kulturel og religiøs
autoritet til en tilstand, hvor ideer om kulturel
og kirkelig mangfoldighed og individets
mulighed for at ændre sin egen situation blev
dominerende. Sådanne værdier er den dag i
dag bærende i vestlig og dansk demokratisk
tankegang. Reformationsrøret med dets frigørende
og undertiden revolutionerende
tankegods er et nærliggende udgangspunkt
for at overveje og drøfte de historiske forudsætninger
for moderne demokratiske værdier
som for eksempel individets frihed, retten til
individuelle valg under ansvar over for fællesskabet
og friheden til at vælge gudstro eller
helt fravælge den.
|
|
Martin Luther (1483-1546).
Reformator Hans Tausen (1494-1561) beskytter
biskop Rønnow mod opbragte københavnske
borgere.
|