Demokratikanon

5	Reformationen

Identifikation

De kirkelige reformationer, der er samlebetegnelse for det forløb i 1400-1500-tallene, der brød den katolske kirkes meningsmonopol, førte til splittelse af den vestlige kristenhed og dannelse af protestantiske kirkesamfund som det danske. Reformationerne var ikke blot et opgør med den altdominerende katolske kirke, men også et socialt og kulturelt oprør mod enhedskirkens dominans og åndelige monopol. I forening med humanismens grundtanke om men nesket i centrum fik de kirkelige reformationer afgørende indflydelse på den lange moderniseringsproces, der formede den moderne europæiske kultur.

Da den tyske munk Martin Luther (1483-1546) den 31. oktober 1517 opslog sine 95 teser mod den katolske kirkes afladspraksis på kirkedøren i Wittenberg, indledte han - måske uforvarende - en kulturrevolution, der for altid brød den katolske kirkes religiøse monopol i Europa og satte sig dybe spor i den vestlige civilisation. Luther hævdede, at ingen menneskelig instans står mellem Gud og den enkelte, hvorfor alle har lige adgang til at fortolke Bibelen. Dermed an fægtede han afgørende pavekirkens menings- og trosmonopol og åbnede for individuelle kirkelige holdninger og bibelfortolkninger. Luther var på ingen måde liberalist eller demokrat i moderne forstand, og den protestantiske reformation ledte ikke på kort sigt til religionsfrihed. Alligevel banede han med sit skridt vejen for det humanistiske grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev kendetegnende for det vestlige demokrati.

Danmark tilsluttede sig officielt den evangelisk-lutherske kirkeretning med Christian III's statskup i 1536, der gjorde en brat ende på den katolske kirkes indflydelse. Ansvaret for kirkens anliggender blev i stedet overtaget af den verdslige øvrighed med kongen i spidsen, ligesom kirkens store godsbesiddelser blev inddraget under kronen. Den tidligere så magtfulde gejstlighed blev forvandlet til en stand af statstjenere. Det havde to langtrækkende konsekvenser. For det første at statsmagten fik tilført hele kirkens administrative kapacitet og dermed et magtpotentiale, der lagde grunden til vore dages offentlige sektor. For det andet at staten overtog ansvaret for de opgaver, der hidtil havde påhvilet kirken, nemlig uddannelse af ungdommen og fattigforsorg. Begge dele blev i yderste led administreret af præsterne. Dermed er vi måske nede ved nogle væsentlige historiske betingelser for vores moderne velfærdssystem, hvis egentlige forudsætning er en stærk og stabil statsmagt med kapacitet til at sikre en retfærdig fordeling af goderne og til at sikre, at hjælp til trængende sker så tæt på borgeren som muligt.

"Jeg råder dig, vil du stifte noget, bede og faste, så gør det ikke i den mening, at du vil gøre noget dig selv til bedste, men giv det frit fra dig, at andre folk kan nyde det, og gør dem til gode, så er du en ret kristen".

MARTIN LUTHER I SKRIFTET VON DER FREIHEIT, 1520.

Begrundelse

De kirkelige reformationer med deres baggrund i humanismens bibelkritik repræsenterer et af de store brud i nyere europæisk historie, nemlig den begyndende overgang fra en tilstand præget af kulturel og religiøs autoritet til en tilstand, hvor ideer om kulturel og kirkelig mangfoldighed og individets mulighed for at ændre sin egen situation blev dominerende. Sådanne værdier er den dag i dag bærende i vestlig og dansk demokratisk tankegang. Reformationsrøret med dets frigørende og undertiden revolutionerende tankegods er et nærliggende udgangspunkt for at overveje og drøfte de historiske forudsætninger for moderne demokratiske værdier som for eksempel individets frihed, retten til individuelle valg under ansvar over for fællesskabet og friheden til at vælge gudstro eller helt fravælge den.

Martin Luther (1483-1546).

Reformator Hans Tausen (1494-1561) beskytter biskop Rønnow mod opbragte københavnske borgere.

Til sidens top