5. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder – 9. klasse

9. specialklasse

Specialklassen hører til på en almindelig folkeskole, hvor der er en klasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasserækken består lige for tiden af syv klasser, der dækker fra 0. til 9. årgang, i alt cirka 45 elever.

Undervisningen i klasserne tager udgangspunkt i et helhedssyn på eleven. Der lægges vægt på at udvikle konkrete, helhedsorienterede undervisningsforløb, hvor de praktiske fag søges inddraget. Når eleverne forlader skolen, skal de have forudsætninger for at få størst mulig indflydelse på eget liv. De skal udvikle færdigheder, der hjælper dem på vej til et liv, hvor de føler sig tilpas, accepterede og respekterede. De skal have handlemuligheder, så de er i stand til at klare sig selv i et værdigt voksenliv.

I en specialklasse er der få elever. For de yngste klasser drejer det sig om fire til fem elever, for de ældste otte til ni. Undervisningen foregår i et lille trygt miljø med tæt voksenkontakt. Undervisningen foregår naturligvis i henhold til folkeskoleloven, og eleverne undervises i de samme fag og i samme omfang som skolens øvrige klasser.

Undervisningen af de ældste elever er målrettet forberedelse af tiden efter folkeskolen. Mange aktiviteter foregår derfor uden for skolen, for eksempel ved besøg på erhvervsvirksomheder og ved udvidet erhvervspraktik i 8. klasse og især i 9. klasse. Til specialklasserne er også tilknyttet en UU-vejleder¹⁹, som blandt andet er behjælpelig med at finde praktikpladser, arbejde eller uddannelsesplads til eleverne i de ældste specialklasser.

I klassen går otte elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er fem drenge og tre piger i klassen i alderen 15 til 16 år. Nogle af eleverne har gået hele deres skoletid i klassen, andre er kommet til undervejs fra kommunens almindelige klasser.

Elevernes faglige standpunkter varierer fra fag til fag, men spænder fra et niveau svarende til cirka 2. klasse til et niveau svarende til cirka 6. klasse. Nogle af eleverne har derudover også vanskeligheder på det sociale område. Nogle har det svært på hjemmefronten, andre har vanskeligt ved at omgås hinanden på en måde, så alle kan være trygge, accepterede og respekterede i klassen.

Som helhed er eleverne tillidsfulde og har sans for humor. De er hjælpsomme i praktiske situationer, og de giver gerne en hånd, når der skal hentes, bringes eller flyttes ting og sager. Der er et team på fire lærere om klassen. To lærere deler klasselærerfunktionen, især disse to lærere har et indgående kendskab til eleverne, idet de har undervist i klassen i flere år.

Den løbende evaluering i specialklasserne foregår i to tempi: Første evaluering foregår efter gennemførelsen af en faglig aktivitet, som er beskrevet i elevens individuelle undervisningsplan. Anden evaluering foregår i forbindelse med, at hjemmet to gange årligt informeres om elevens standpunkt. Her evalueres elevens faglige niveau i hvert enkelt fag, elevens selvhjulpethed, deltagelse i og motivation for faget samt elevens sociale kompetencer. Det sidste sker i samarbejde i lærerteamet.

Saras historie

Sara er 16 år, hun startede sit skoleforløb i en almindelig klasse på en anden skole, men kom i specialklasserækken i 3. klasse.

Af en PPR-vurdering, fra Sara gik i 7. klasse, fremgår, at Sara især har vanskeligheder i forhold til opmærksomhed og hukommelse. Hun har svært ved at arbejde med og holde styr på flere informationer ad gangen. Hun har vanskeligheder med den perceptuelle organisation²⁰, lige som hun har svært ved at danne sig et overblik over opgaverne. Hun ved ikke, hvordan de skal løses. Ifølge psykologen har hun fortsat brug for et nært, overskueligt miljø, hvor tid ikke er en mangelvare. Sara har modtaget talepædagogisk bistand fra børnehaveklassen til og med 4. klasse.

Sara er i dagligdagen en stille, forsigtig pige med en tilbageholdende adfærd over for såvel klassekammerater som lærere. Hun siger sjældent noget i klassen, når et fælles emne drøftes. Hun fortæller sjældent noget frivilligt og svarer helst kun på spørgsmål med et ja eller nej. Hun udtrykker sig med andre ord yderst kortfattet i de traditionelle skolesammenhænge.

Sara kan i frie situationer, for eksempel på ture, tale mere frit, men ofte i et indforstået sprog, hvor man skal kende konteksten for at forstå, hvad hun taler om. Begrebsverdenen og ordforrådet er begrænset.

Sara har to veninder i skolen, i fritiden omgås hun dem ikke. Hun tilbringer fritiden hjemme ved computeren. Sara har fra tid til anden kærester, som hun lever et voksenliv med. Forholdene varer sjældent mere end en måneds tid. I perioder har hun fravær af fem til seks dages varighed.

Sara er en elev, som gerne vil udføre de opgaver, skolen stiller. Hun er hurtig til at finde de materialer, hun skal bruge, især i fagene dansk og hjemkundskab.

I hjemkundskab lægges vægt på at få indarbejdet rutiner, som eleverne også kan have glæde af i voksenlivet. Sara er god til rutinearbejde, hvor hun ikke selv skal tænke i løsninger. Har hun vanskeligt ved at finde en løsning, er hun god til at støtte sig til en klassekammerat.

Læseteknisk har hun i løbet af 7. klasse udviklet sig fra kategori E til B i sætningslæseprøve SL 60²¹. I slutningen af 8. klasse er Sara prøvet i sætningslæseprøve SL 40, hvor hun placerer sig i kategori B, samt IL-prøven²² Sanne. Teksten er på lix 16, og testen kan blandt andet bidrage til vurdering af Saras forståelse af en læst tekst. Læseteknisk magter Sara opgaven. I delprøverne, som omhandler forståelsen af den læste tekst, svarer hun aldrig spontant, men kun med ja/nej, eller hun forholder sig tavs.

I 9. specialklasse tages i september måned TL1²³ og ST4²⁴ på alle elever²⁵. Sara placerer sig i alle tre tekstlæseprøver i TL1 i kategori K9. Ordlæseprøverne er ikke gennemført. I ST4 behersker Sara stavelsesdeling sikkert, de øvrige opgaver behersker hun ikke.

I dansk kan Sara arbejde koncentreret med en given opgave, når hun nøjagtig ved, hvad hun skal, når læreren er inden for rækkevidde, og når læreren har øje for, hvor langt Sara er. Hun skal ofte have hjælp for at komme videre til næste opgave. Dette gælder også i det daglige skriftlige arbejde i dansk med grammatik og staveregler.

Individuel undervisningsplan i dansk for Sara

Undervisningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Sara, forældre og dansklærer – med udgangspunkt i evalueringen i slutningen af 8. klasse. Til grund for planen ligger dels de tidligere omtalte standardiserede prøver taget i slutningen af 8. klasse, dels de resultater, Sara har opnået i det daglige arbejde med skriftlig og mundtlig dansk i 8. klasse.

Kompetencer

• kan skrive sit fulde navn og sin adresse,
• kan med lærerhjælp læse skønlitterære tekster på lix 25-30 med indholdsforståelse,
• kan med lærerhjælp svare på indholdsspørgsmål til læst skønlitterær tekst på lix 25-30,
• kan med lærerhjælp referere korte passager af læst skønlitterær tekst på lix 25-30,
• kan stave korte, lydrette ord på op til tre stavelser,
• kan med lærerhjælp åbne og anvende it-kompenserende værktøjer som for eksempel CD-ORD 5²⁶,
• kan i hånden eller på pc skrive sætninger, som hun med hjælp fra læreren selv har formuleret
• kan høre og kende forskel på udsagnsords bøjning i nutid og datid og bruge disse korrekt i såvel mundtlige som skriftlige formuleringer.

Potentialer

• kan selvstændigt læse skønlitterære tekster på lix 25-30 med indholdsforståelse,
• kan mundtligt referere læst skønlitterær tekst på lix 25-30,
• kan søge, finde og gøre brug af information i faglitterær tekst på lix 25-30,
• kan selvstændigt formulere enkle sætninger på skrift – både i hånden og på pc,
• kan anvende CD-ORD 5 som hjælpeværktøj ved skriftlige opgaver og ved læsning på skærm,
• kan skelne mellem navneord, udsagnsord og tillægsord,
• kan bruge enkle staveregler,
• kan selv tage første kontakt til praktiksteder.

Individuelle mål

• kan genfortælle læst skønlitterær tekst på lix 25-30 på baggrund af skriftligt stillede spørgsmål udarbejdet af læreren,
• kan formulere enkel tekst mundtligt og skriftligt på baggrund af billedserie,
• udvider begrebsverden og ordforråd ved hjælp af dagens ord, dagens begreb og dagens talemåde,
• har øjenkontakt med klassekammerater og lærer og formulerer sig mundtligt i klassen i sætninger, så alle kan høre det,
• giver sin mening til kende vedrørende et emne, der drøftes i klassen.

Undervisning i tekstforståelse

Med hjælp fra skolebiblioteket, som har forskellige letlæsningsudgaver af ungdomsbøger, findes i samråd med Sara og dansklærer en bog med et for Sara interessant indhold og udseende og af passende sværhedsgrad (lix 20-25).

Bogen udleveres til Sara. Bogens titel læses af Sara. Hun opfordres til at se på en eventuel forsideillustration og fortælle, hvad hun ser. Hun læser højt, hvad der eventuelt måtte stå om handlingen på bagsiden. Bogens opbygning med kapitelinddeling samt eventuelle kapiteloverskrifter gennemgås og forklares af læreren for at sikre, at Sara får en forforståelse af bogens indhold inden læsning.

Sara læser selvstændigt i et kvarter i bogen.

Læreren stiller enkle, kortfattede spørgsmål til det læste for at sikre, at Sara har forstået det, hun har læst. Spørgsmålene stilles, så Sara har mulighed for at svare kortfattet, dog ikke kun med et ja eller nej. Spørgsmålene uddybes for eksempel med et “Hvorfor tror du det?”

Hvis Sara ikke helt har forstået indholdet, opsummerer læreren det læste for Sara.

Sara og læreren aftaler, hvor meget Sara læser hjemme – en rettesnor for Sara er, at der læses i et kvarter lige som i skolen.

Den følgende dag gentages proceduren for tekstarbejdet.

Sara er en elev, som kun yderst kortfattet mundtligt fortæller, hvad hun læser. For at sikre sig, at Sara har forstået det læste, er den beskrevne arbejdsgang nødvendig. Sara får hjælp til at huske handlingen i det læste fra gang til gang, men det er fortsat usikkert, om hun har forstået det læste.

Sara kan ikke udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. Arbejdsgangen er langsom og besværlig for Sara. Meget tid ville gå med at formulere selv korte vendinger på skrift. Dette uanset om hun skriver i hånden eller på pc med brug af kompenserende værktøjer, for eksempel CD-ORD 5.

Ved at følge ovennævnte arbejdsgang skønnes, at Sara forståelsesmæssigt får mest ud af det læste. Hun profiterer af, at læreren gennemgår det læste med hende alene, men det er vanskeligt at få en dialog i gang om det læste. Sara virker i sin mimik og med sit kropssprog interesseret i denne metode at arbejde på. Hun er smilende og virker glad for at have læreren på tomandshånd. Massiv lærerstøtte, ikke mindst når Sara skal formulere sig mundtligt om det læste, er nødvendig.

Hun magter ikke på nuværende tidspunkt i starten af 9. klasse selv eller sammen med en klassekammerat at arbejde med en læst tekst, selv om den valgte tekst er af en sådan sværhedsgrad, at Sara kan læse den.

Fritagelse for aflæggelse af afgangsprøve i dansk

Det besluttes i samråd med elev, forældre og PPR at ansøge skolelederen om, at Sara fritages for afgangsprøve i dansk efter 9. klasse. Ansøgningen om fritagelse begrundes i:

• PPR´s udredning af Sara fra 7. klasse,
• den løbende evaluering af de opsatte faglige mål i faget dansk,
• resultaterne fra de standardiserede prøver i dansk, som er taget over tid, senest i efteråret i 9. klasse,
• erfaringer med brug af kompenserende hjælpemidler til såvel mundtlig som skriftlig fremstilling,
• erfaringer med Saras tidsforbrug til løsning af stillede opgaver.

Evaluering på et andet grundlag

Det besluttes, at Sara skal fritages for alle delprøverne i dansk, og der skal derfor opstilles andre evalueringsplaner for disse områder.

Der tages udgangspunkt i hver af delprøverne i faget dansk: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling. Evalueringsplanen for Sara forventes at indeholde følgende områder:

Læsning
Det forventes, at Sara ved udgangen af 9. klasse

• kan højtlæse en tekst på lix 15,
• kan finde relevante telefonnumre i lokaltelefonbogen,
• kan aflæse køreplanen for den bus, som kører fra Saras bopæl til nærmeste indkøbscenter.

Evalueringsplan
… kan højtlæse en tekst på lix 15 Sara højtlæser en tekst på lix 15 og på mindst 250 ord.

Det forventes, at Sara læser teksten med en rigtighed på mindst 90 procent og med en hastighed på mindst 12 ord/10 sekunder.

…kan finde relevante telefonnumre i lokaltelefonbogen Sara får udleveret lokaltelefonbogen og skal finde telefonnumre til egen læge, nærmere præciseret virksomhed eller UU-vejleder. Sara skal endvidere finde ud af, hvem hun kan ringe til, hvis hendes hund bliver syg, hvis hendes komfur går i stykker, og hvis hun vil have undersøgt, om hendes syn er i orden.

Det forventes, at Sara kan finde de første tre telefonnumre; de sidste tre forventes at være for stor en udfordring.

…kan aflæse køreplanen for den bus, som kører fra Saras bopæl til nærmeste indkøbscenter

Sara får udleveret køreplanen for bussen. Hun skal finde ud af:

1. hvornår hun kan komme med bussen, når skolen slutter klokken 14 en onsdag,
2. hvilken bus hun skal tage med, hvis hun vil i biografen i indkøbscentret lørdag aften klokken 19,
3. hvilken bus hun kan køre hjem med efter biografturen, hvis filmen varer 1 time og 45 minutter.

Retskrivning
Det forventes, at Sara ved udgangen af 9. klasse kan:

• skelne mellem navneord og udsagnsord,
• stave lydrette ord med op til tre stavelser efter diktat,
• stave de mest almindelige ord korrekt.

Evalueringsplan
…skelne mellem navneord og udsagnsord
Sara får udleveret en tekst på cirka 50 ord med en sværhedsgrad på cirka lix 10 og et indhold, som hun forventes at være fortrolig med. Sara får endvidere udleveret en gul og en grøn overstregningstusch, som hun skal bruge til at markere henholdsvis navneord og udsagnsord med i teksten.

Af udtalelsen, som vedlægges afgangsbeviset, vil fremgå, hvor mange henholdsvis navneord og ud sagnsord, der er markeret korrekt. Det forventes, at hun vil markere cirka 90 procent korrekt.

… stave lydrette ord med op til tre stavelser efter diktat
Der konstrueres en ordliste på 15 lydrette ord, heraf mindst fem ord er på tre stavelser. Læreren dikterer, Sara skriver. Der gives ikke tid til ordbogsopslag, da dette vurderes at være for svært for Sara.

Af udtalelsen, som vedlægges afgangsbeviset, vil fremgå, hvor mange ord der er stavet korrekt. Det forventes, at hun vil stave alle ord på op til to stavelser korrekt.

… stave de mest almindelige ord korrekt Prøven udformes som en diktat. Teksten hentes fra en letlæsningsbog med en sværhedsgrad på cirka lix 15. Der dikteres en tekst på cirka 30 ord. Der gives ikke tid til ordbogsopslag, da dette vurderes at være for svært for Sara.

Af udtalelsen, som vedlægges afgangsbeviset, vil fremgå, hvor mange ord der er stavet korrekt. Det forventes, at hun vil stave cirka 80 procent af ordene korrekt, og de ord, som ikke er skrevet korrekt, er stavet tilnærmelsesvist lydret. Det forventes, at hun behersker stort begyndelsesbogstav ved sætningsstart og efter punktum.

Skriftlig fremstilling
Det forventes, at Sara ved udgangen af 9. klasse kan:

• skrive i korte flerleddede sætninger,
• kan omsætte det i forbindelse med opgaven tænkte til skrevne ord,
• kan stave de mest almindelige ord korrekt,
• kan starte med stort begyndelsesbogstav i egennavne, ved sætningsstart og efter punktum og spørgsmålstegn.

Evalueringsplan
Sara får udleveret en billedserie på fire letaflæselige billeder, der tilsammen skaber en fortløbende historie. Sara skal skrive en tekst under hvert billede. Det forventes, at hun kan skrive mindst en sætning til hvert billede, og at hun behersker stort begyndelsesbogstav i egennavne, ved sætningsstart og efter punktum.
Af udtalelsen, som vedlægges afgangsbeviset, vil fremgå, hvor mange sætninger Sara har skrevet, samt om Sara får disse til at udgøre en sammenhængende fortælling.

Mundtlig fremstilling
Det forventes, at Sara ved udgangen af 9. klasse kan:

• læse og forstå en skønlitterær letlæsningsbog med en sværhedsgrad på cirka lix 25,
• oplæse en side højt og tydeligt,
• genfortælle teksten i sammenhængende sprog,
• nævne hovedfigur i teksten.

Evalueringsplan
Sara får udleveret en skønlitterær letlæsningstekst med en sværhedsgrad på cirka lix 25 og på cirka 600 ord. Sara får også udleveret et opgaveark til teksten med spørgsmål om tid, sted og handling, samt anvisning på hvilken side i teksten hun skal læse højt. Hun får en forberedelsestid på en halv time. Sara læser op og fremlægger ud fra opgavearket tekstens handling og nævner hovedfigur.

Af udtalelsen, som vedlægges afgangsbeviset, vil det fremgå, om Sara er i stand til at læse, forstå og genfortælle en tekst på lix 25.

Denne side indgår i publikationen "Vi kan jo prøve "
© Undervisningsministeriet 2007