4. Elever uden verbalt sprog – 8.-10. klasse

Prøveuge

I 8., 9. og 10. klasse på en centerskole er der mange elever, som kræver en ganske særlig hensyntagen eller støtte. Elever, som kan integreres i den almindelige folkeskole, er blevet hjemsluset til et egnet skoletilbud i løbet af de første syv skoleår. De elever, som fortsætter i overbygningen på centerskolen, er derfor oftest elever, for hvem det ikke giver mening at prøve at gennemføre folkeskolens afsluttende prøver. Kun få elever i skolens 9. og 10. klasse er i årenes løb blevet tilmeldt en af folkeskolens afsluttende prøver. Deres faglige niveau er så langt fra 9. klasse-niveau, at gennemførelse af prøver ikke vil give mening.

Den manglende prøve førte for nogle elever til, at de fandt det meningsløst at beskæftige sig med temaer, som lå uden for eget interessefelt. For andre elever bekræftede den manglende prøve dem i deres manglende værd i forhold til andre unge mennesker i 9. og 10. klasse.

De seneste to år¹² har skolen derfor som forsøg indlagt en prøveuge i slutningen af skoleåret for de elever, som ikke skulle til folkeskolens afsluttende prøve.

Skolen

Centerklasserne er en del af en almindelig folkeskole. Skolen består af en klasserække for cirka 160 distriktselever fra børnehaveklasse til 7. klasse og en centerklasserække med cirka 110 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Centerklasseeleverne er på skolen 29 lektioner om ugen fra klokken 8.45 til klokken 14.20. De enkelte klassetrin har undervisningstimer, som timetalsplanen foreskriver¹³. Eleverne modtager endvidere behandling (fysio- og/eller ergoterapi) samt taleundervisning på skolen. Talepædagogen fungerer også som lærer i klassen. I de yngre klasser kan eleverne deltage i særlige kursusforløb, blandt andet i læsning, tegn til tale samt hukommelses- og opmærksomhedstræning.

Udskolingsklassen

Udskolingsklassen er sammensat af elever fra 8., 9. og 10. klassetrin. Udskolingsklassens størrelse varierer lidt fra år til år spændende fra 17 til 22 elever, med hovedvægten på elever fra 8. og 9. klasse. Eleverne har foruden funktionsnedsættelsen i tale- og eller bevægeapparatet også specifikke indlæringsvanskeligheder.

I dansk og matematik læser og regner klassens elever på et niveau, der spænder fra 1. til 7./8. klassetrin.

For en stor del af eleverne gør det sig gældende, at deres impressive og ekspressive ordforråd ikke er alderssvarende, mange af eleverne har derfor tillige ordmobiliseringsvanskeligheder. Endvidere har en del af eleverne ikke et verbalt sprog. Enkelte elever er præget af stammen.

De elever, som er uden et verbalt sprog, benytter sig af Bliss¹⁴ til kommunikation. Til udskolingsklassen er der knyttet et fast lærerteam, som fortrinsvis har alle deres undervisningstimer i klassen. Talepædagogen er en af de faste lærere i klassen.

Organiseringen af undervisningen

Eleverne har et fast grundskema med fagene dansk, matematik, engelsk, idræt og tysk. Alle andre fag læses som temaer fastlagt på årsplanen under hensyntagen til timetallet for de enkelte fag samt fagenes trin- og slutmål.

I årsplanen indgik temaet Molekyler og plast. Undervisningen i dette tema dækkede fagene samfundsfag, biologi og fysik, som indgik med henholdsvis fire, fem og fem timer, i den periode temaundervisningen varede.

Når der undervises i temafagene, er der fire til seks lærere i klassen. Eleverne undervises oftest på mindre hold, som sammensættes ud fra forskellige pædagogiske hensyn. Eksempelvis er det nogle gange en fordel, at der er en god læser på hvert hold, andre gange er det bedst, at alle de gode læsere er samlet. Nogle gange er det en fordel, at elever, som kommunikerer med Bliss, er på et hold sammen, andre gange er det en fordel, at de ikke er på samme hold. Ved holddannelserne tages endvidere hensyn til, om eleverne matcher hinanden i forhold til forudsætninger og potentialer, således at det sikres, at der er udviklingsmuligheder for alle elever i klassen.

Varigheden af de enkelte temaer tilpasses indholdet. Et tema om mikrobiologi varede en uge, hvor fagene samfundsfag, biologi og fysik/kemi alle bidrog med forskellige vinkler til temaet med udgangspunkt i de enkelte fags trin- og slutmål.

Da en stor del af elevgruppen ikke har et alderssvarende ordforråd eller aldersvarende begrebsforståelse, er lærerne hele tiden opmærksomme på at sikre sig, at elevgruppens forforståelse og forståelse af et tema stemmer overens med undervisningsmaterialet.

Når undervisningen er organiseret i temaer

Undervisningen i de enkelte temaer planlægges så vidt muligt af en faglærer eller af en lærer med speciel interesse eller viden inden for temaet. Den ansvarlige lærer superviserer og vejleder resten af lærerteamet gennem undervisningsforløbet.

Inden undervisningen i et tema begynder, har de ansvarlige lærere udarbejdet en undervisningsplan, hvor der blandt andet er lavet en liste over begreber og ord, som vil være betydningsbærende i forbindelse med forståelsen af et tema.

Figur 1. Eksempel på ordliste fra temaet mikrobiologi

Figur 2 BLISS-tavle

Listen af ord bliver sammen med klassens talepædagog oversat til Bliss-tegn

I perioden, inden eleverne skal arbejde med et specifikt tema, har talepædagogen og eleven arbejdet med temaets ord og begreber i taleundervisningen. For elever, som kommunikerer med Bliss, bliver tegnene og deres opbygning gennemgået. Ordlisten bliver endvidere gennemgået med hele klassen i forbindelse med temaets start, sådan at alle elever har hørt, sagt, forklaret og eventuelt skrevet om eller illustreret begreberne.

Løbende evaluering

Som led i løbende evaluering af undervisningen afsluttes de fleste tematimer med, at eleverne i fællesskab, enten på holdene eller for hele klassen, mundtligt refererer, hvad de har arbejdet med, fundet ud af og lært om temaet indtil videre. Ofte vil læreren være sekretær og skrive referatet ned. Hver time indledes med, at eleverne opsummerer fra den hidtidige undervisning, eventuelt suppleret med de skriftlige referater fra de foregående timer. Lærerne justerer hele tiden undervisningen, så der gennem hele temaforløbet tages udgangspunkt i elevernes forståelse og potentialer.

Den løbende evaluering er samtidig væsentlig i forhold til at styrke og hjælpe elevernes hukommelse, og eleverne bliver derfor indirekte trænet i at lave transfer, ligesom mål og resultater bliver synlige for eleverne. Denne synliggørelse af mål og resultater har ofte bevirket, at elevernes selvtillid inden for de enkelte temaer øges betydeligt fra temastart til slut. Elevernes selvværd og tro på, at de kan nå nye resultater, styrkes gennem året, og vi hører sjældnere og sjældnere, at eleverne ytrer sig negativt om egne evner, når et nyt tema introduceres. Eleverne får på denne måde mere mod på at tage udfordringer i undervisningen op.

Denne løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen betyder også, at et eventuelt lærerskifte midt i et temaforløb ikke kommer til at virke forstyrrende for eleverne. Tværtimod har vi oplevet, at et lærerskifte har ansporet vores elever til at være ekstra omhyggelige med at forklare fagligheden i temaet. Gennem denne forklaring til den nye lærer bliver eleverne bekræftet i deres viden om temaet, og udviklingen fra potentiale til kompetence bliver således mere synlig for den enkelte elev.

Eleverne afslutter altid et tema med at skrive logbog enten alene eller i mindre grupper. Logbogen gemmes sammen med temaets øvrige arbejdspapirer. Logbog og arbejdspapirer anvender eleverne i forbindelse med forberedelsen til prøveugen, så de kan få genopfrisket deres viden om temaet.

Lærerteamet afslutter temaet med en intern evaluering af de enkelte elevers udbytte af undervisningen i forhold til proces og mål, dels for temaet, dels for de enkelte fag, der indgik i temaet. Ligeledes evalueres metode, didaktik, materiale og indhold i forhold til temaet.

Prøveugen

Når skoleåret nærmere sig sin afslutning, er der i årsplanen indlagt en eller to prøveuger for alle elever i 8. klasse samt for de elever fra 9. og 10. klassetrin, som ikke skal til folkeskolens afsluttende prøver.

Til de elever, der har brug for en hjælper eller en tolk til en mundtlig afgangsprøve, skal det sikres, at denne er blevet sat ind i, hvad den enkelte elev lægger i og forstår ved de Bliss-tegn, som udpeges under prøveaflæggelsen.

Eleverne vil have brug for en betydelig udvidelse af forberedelsestiden, hvis de skal formulere sig mundtligt. Alt efter hvilke tale-sprog-vanskeligheder eleven har, vil eleverne have brug for fra en til fire timer til at forberede en mundtlig fremlæggelse på en halv time.

Forberedelse til prøve

Ved prøveugens start trækker hver elev et spørgsmål med tilhørende underspørgsmål og materialer, som har relation til et af de temaer, der er arbejdet med i årets løb. Alle temaer er repræsenteret med spørgsmål, så alle elever kan komme op i alle fag og temaer. Prøveoplæggene skal så vidt muligt give mulighed for, at besvarelsen kan indeholde både praktiske og teoretiske elementer inden for det trukne tema.

Figur 3. Eksempel på prøvespørgsmål til temaet mikrobiologi

Når eleven har trukket sit prøvespørgsmål, har han cirka to skoledage til at forberede en fremlæggelse af det trukne tema.

Eleverne har fri adgang til alle hjælpemidler. De fleste elever vælger at bruge deres logbog fra temaet, suppleret med materiale, som er blevet fremstillet i den periode, hvor der blev arbejdet med temaet.

I løbet af de to arbejdsdage kan eleven bruge lærerne som vejledere. Eleverne er fortrolige med denne arbejdsform fra arbejdet med projektopgaven. De fleste elever får hurtigt overblik over, hvad de ved om temaet, og hvad de gerne vil formidle til prøven.

Det vanskelige, især for elever med tale-sprogvanskeligheder, er, hvordan de får fremlagt og formidlet denne viden.

Elever uden verbalt sprog vælger som regel at skrive sætninger på computeren¹⁵. De tager desuden udgangspunkt i billeder suppleret med forklaringer udpeget på Bliss-pladen. Elever, som benytter Bliss som kommunikationsform, anvender forberedelsestiden til at øve fremlæggelsen og gennemgå sammensætningen af nye ord på Blisspladen med læreren, som er eksaminator ved prøven. Dette er nødvendigt for at undgå, at der bliver brugt meget tid på at komme frem til den betydning, som eleverne lægger i de udpegede tegn under selve prøven.

For den øvrige elevgruppe anvendes den lange forberedelsestid til mundtligt at gennemgå fremlæggelsen. For nogle elevers vedkommende øver de fremlæggelsen alene. Andre elever¹⁶ har brug for, at der er en lærer, som kan støtte og eventuelt korrigere udtalefejl.

Aflæggelse af prøve

Prøven afholdes rundt om “det grønne bord”. Ved bordet sidder eleven, eksaminator, som er den lærer, der har undervist eleven i det trukne tema, og en censor, som er en af klassens øvrige lærere. Resten af lærerteamet sidder bagerst i klassen sammen med de øvrige elever og overværer prøven. Til selve prøven er afsat 20 minutter. Prøven starter med, at eleven fortæller om det trukne tema. De fleste elever bruger prøveoplægget som disposition til fremlæggelsen. Hvis eksaminator eller censor har nogle uddybende spørgsmål, stilles disse ligesom ved enhver anden afgangsprøve.

Herefter går eleven uden for klassen, og klassekammeraterne kommer med deres kommentarer til fremlæggelsen. Deres kommentarer handler hovedsageligt om indholdet, vurderet ud fra deres egen viden om temaet, men også selve fremlæggelsesformen er eleverne gode til at kommentere.

Herefter giver de lærere, der har overværet prøven, deres kommentarer efterfulgt af en karakter og begrundelse. Endelig er det eksaminator og censors tur til at give karakter. Der gives karakterer efter 13-skalaen¹⁷. For eleverne er det vigtigt, at det er den gældende skala, der anvendes. Prøven skal ikke bare være noget, “vi leger”.

I de to år, skolen har benyttet denne prøveform, er der blevet givet karakterer fra 03 til 10. Bedømmelsen af eksaminationen sker på grundlag af de faglige mål, som er blevet opstillet og beskrevet for hvert enkelt tema, sådan at karakteren bliver givet i henhold til 9. klasse-niveau, men kun i forhold til en afgrænset del af pensum.

Det trukne tema, karakteren og en skriftlig begrundelse for karakteren indgår i skoleudtalelsen for afgangseleverne.

Prøveugen har positiv afsmitning

Efter at prøveugen er blevet en del af klassens årsplan, er eleverne generelt blevet mere ivrige og engagerede i undervisningen. Lærerteamet er blevet mere opmærksomt på elevernes udbytte af undervisningen, ligesom lærernes fokus på trinog slutmål for de enkelte fag er blevet styrket. For de elever, som ikke skal til en afsluttende prøve, er prøveugen blevet en af de uger i årsplanen, der bliver set frem til med positiv forventning. På sigt kan denne prøveform anvendes, når vi skal foretage evalueringer på andet grundlag, jævnfør § 17 i bekendtgørelse nummer 351 af 30/06/2006 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdomsog voksenuddannelser¹⁸.

Oplevelsen af at gå til en prøve, gennemføre denne og få en karakter vil være med til, at eleven bevarer lysten til og troen på, at de også med tiden kan få en uddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Vi kan jo prøve "
© Undervisningsministeriet 2007