2. Specialskolen – er den særlig speciel? – 2. klasse

Cykelprøven

Lyset blev tændt i Runes øjne. Det var blevet hans tur til at vise, hvad han havde lært i trafikemnet i 2. klasse på den amtslige specialskole. Han trillede sin cykel frem til startstedet med samme stolthed som en far, der fører sin datter op ad kirkegulvet ved en vielse. Rune er blevet en smule for kraftig og døjer lidt med balancen, men det lykkes ham at få løftet benet op over sadlen og sætte den ene fod på pedalen og signalere klar med tommelfingeren. Lige så klar som en cykelrytter umiddelbart før en enkeltstart i Tour de France.

Runes klasse har hvert efterår en trafikemneuge med fokus på fodgængere og i foråret en emneuge med fokus på cyklister. I løbet af emneugen er der forskellige øvelser, og ugen slutter af med, at eleverne bliver testet i, hvor meget de praktisk og teoretisk kan huske fra ugens forløb. Øvelserne bliver naturligvis mere og mere krævende år for år. Det kan lade sig gøre, fordi eleverne både cykler og går rigtig meget den øvrige del af året. Det er således ikke kun undervisningen i dansk og matematik, der kan og skal evalueres.

Fragilt X

Rune er ni år og har en genfejl, som hedder fragilt x-kromosom. Det er en sjælden tilstand, som mest ses hos drenge og mænd, mens piger og kvinder fortrinsvis er bærere af genet. Kendetegnene er mental retardering i varierende grad ofte kombineret med hyperaktivitet og letafledelighed. Disse symptomer er ikke alene typiske for Rune og andre med fragilt x-syndrom, men er også kendetegnende for majoriteten af elever på specialskolen.

Jeg vil skrive mit navn

Ved den seneste halvårlige elevsamtale havde Rune sagt, at noget af det, han ønskede sig mest, var at lære at skrive sit navn i hånden og især på computer. Der er så mange computerspil, hvor man skal skrive sit navn for at komme i gang med spillet, og det er irriterende at skulle spørge om hjælp hele tiden. Da det både var et meget håndgribeligt mål, og også et realistisk mål, blev det skrevet ind i den individuelle udviklingsplan sammen med alle de andre ting, han også skulle lære: Rune skal i indeværende skoleår lære at skrive sit navn på computer.

Samtidig blev det beskrevet, hvordan målet til sin tid skal evalueres: Rune skal uden anden hjælp end sin hukommelse tænde for computeren, åbne sit skriveprogram og skrive sit fornavn og sit efternavn.

Specialskolen

Fælles for alle elever på Runes specialskole er, at de har en eller flere af følgende karakteristika: Eleven har udviklingsforstyrrelser, er generelt retarderet, er udviklingshæmmet eller har generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle af disse vanskeligheder kan stamme fra diverse organiske skader, erhvervet under moderens svangerskab, under fødslen eller under opvæksten. Mange elever er tillige tilknytningsforstyrrede eller tidligt følelsesmæssigt skadede. Der er også tilfælde af genetisk betingede besværligheder med forskellige syndromer, som for eksempel fragilt x, som hos Rune. Det gælder for mange af eleverne, at de har erhvervet en kombination af to eller flere af ovenstående vanskeligheder.

Udviklingsplanen er den røde tråd

Alle eleverne er i den undervisningspligtige alder. De har en udviklingsalder, der spænder fra svarende til et par måneder til for nogle elever på nogle områder at være alderssvarende udviklet.

Denne elevsammensætning har gennem årene resulteret i en undervisningskultur, hvor der lægges stor vægt på og er høstet mange erfaringer med undervisnings- og elevdifferentiering, ligesom de tætte samarbejdsrelationer mellem forældre, sagsbehandlere, PPR, psykologer, psykiatere og andre eksterne samarbejdspartnere er en del af skolens kultur. De individuelle udviklingsplaner indgår som en helt selvfølgelig og meget nødvendig del af årets gang.

Udviklingsplanerne udgør fundamentet for de årlige elevkonferencer, der som regel afholdes i efteråret. På disse konferencer deltager repræsentanter fra skole, kommune, PPR, hjem og eventuelt bosted uden for hjemmet. Formålet med konferencen er at evaluere det forløbne års undervisning og på den baggrund opstille mål for den kommende tid.

Skolen har udviklet en skabelon for de individuelle udviklingsplaner, så det sikres, at elevens fysiske og psykiske habitus beskrives og evalueres alsidigt og bredt.

Den individuelle udviklingsplan har tre hovedområder:

• Skolefagene med de faglige udviklingsmål.
• Mål for elevens alsidige personlige udvikling.
• Mål for eleven i SFO.

Video som dokumentation

Der opremses en lang række færdigheder og kundskaber i udviklingsplanen, som eleven enten skal kunne mestre eller forbedre ved periodens udløb. For at det skal være enkelt at tale om tingene til elevkonferencen, kan det være en fordel at indlede konferencen med fem til ti minutters video, der tydeliggør, i hvilke situationer i hverdagen de færdigheder, der er nævnt i udviklingsplanen, trænes. Videodokumentation kan bruges inden for såvel skolefaglige som kommunikative, social-emotionelle, praktisk/fysiske og kognitive udviklingsområder.

Video som evaluering

Det er ofte således, at den udvikling, vores elever gennemgår over en periode på seks til otte år, svarer til, hvad et såkaldt “normalt” barn kan lære på væsentlig kortere tid. Derfor skal man virkelig have luppen med, når udviklingen skal beskrives. I den sammenhæng er videosekvenser et værdifuldt arbejds- og evalueringsredskab.

Man kan sammenligne de aktuelle videosekvenser med videosekvenser fra de foregående år. Videoerne er på den måde med til at dokumentere elevens udvikling over tid.

Trinmål

Specialskoler er en del af folkeskolens samlede tilbud, så folkeskoleloven og dertilhørende love og bekendtgørelser gælder naturligvis også på specialskolen. Men undervisningen skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. På skolen anvendes afsnittene i Undervisningsministeriets faghæfteserie med Fælles Mål om undervisningsdifferentiering og tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov rigtig meget. Som udgangspunkt følges anvisninger i forhold til trin- og slutmål, så vidt det overhovedet er muligt. Jo ældre eleverne bliver, jo sværere bliver det, men der er altid elementer, der i tilpasset form kan bruges i undervisningen. Den nationale læsetest vil, når den bliver indført, evaluere undervisningen ud fra trinmålene, og når vi på en specialskole tilpasser trinmålene til den enkelte elev, vil evalueringen skulle indrettes efter de tilpassede trinmål.

Runes klasse

Rune er en ud af otte elever i 2. klasse. De løber alle rundt i frikvartererne, gynger, kører mooncar, leger i sandkassen eller deltager i, hvad der nu lige er gang i. De er alle enten otte eller ni år gamle, mens deres udviklingsalder svinger fra 0,8 år til cirka seks år. Dertil kommer, at mange af dem har en meget ujævn udviklingsprofil, således at de på nogle områder er næsten alderssvarende, mens de på andre områder er meget langt fra den alderssvarende præstation.

Eleverne lærer meget langsomt; de er ikke kun forsinkede i deres kognitive udvikling. Der vil derfor højst sandsynligt blive større og større forskel mellem deres biologiske og udviklingsmæssige alder. Et er i hvert tilfælde sikkert: Ingen af dem vil få udbytte af at prøve at gennemføre den kommende obligatoriske læsetest efter 2. klasse. Måske vil enkelte af dem kunne gennemføre en test for elever i 2. klasse, når de går i 6. eller 8. klasse.

Årets gang

Som på alle andre skoler, er der en fast rytme på specialskolen: Skoleåret starter med formulering af de individuelle udviklingsplaner. Det foregår i et tæt samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger, idet der også skal opstilles mål for Runes alsidige personlige udvikling. Målene skrives ind i hans undervisningsplan, som ligger elektronisk på skolens personaleintranet. Pædagogen kan herefter skrive videre i samme dokument om Runes udviklingsmål i SFO, og læreren kan skrive videre om Runes skolefaglige mål.

Alle disse mål udspringer af evalueringskonferencen, som blev afholdt med Runes forældre sidst på foråret. Når Runes udviklingsplan er klar, bliver den udskrevet og sendt til relevante samarbejdspartnere herunder ikke mindst forældrene.

I løbet af efteråret bliver der afholdt konferencer med deltagelse af PPR, sagsbehandlere, eventuelle specialister, lærer, pædagog og forældre. På mødet bliver indgået aftaler, som kan være med til at støtte Rune i at opnå de mål, der er opstillet for ham. Det kan for skolens vedkommende være, at Rune får lektier for hver tirsdag og torsdag, som hans mor skal hjælpe ham med at lave. For SFO kan det være, at Rune får de opskrifter med hjem, som bruges, når de laver mad i SFO. Så kan familien også lave maden derhjemme.

Om efteråret afholdes også den første individuelle elevsamtale, hvor eleven bliver spurgt om, hvordan han synes, det går for tiden. Sidst på foråret er der en evalueringskonference, hvor forældrene, kontaktlærer og kontaktpædagog er til stede. Her evalueres de opstillede mål, og det drøftes, hvilke mål det er ønskeligt og realistisk at opstille for eleven for det kommende skoleår. Før denne konference har læreren ofte haft en evaluerende samtale med eleven, der på den måde har kunnet bidrage med sit indtryk af skoleåret og stille forslag til nye mål.

Fra Runes udviklingsplan

Et af de faglige udviklingsmål for Rune har i den forløbne skoleperiode været at læse og genkende otte ordbilleder med genstande fra hverdagen. I klassen bliver de otte ordbilleder trænet, ved at der hænger ordkort rundt om i lokalet: I vinduet hænger et skilt, hvor der står vindue, på loftet et skilt, hvor der står loft osv. I alt otte skilte hænger rundt om i klassen.

Ordene trænes ved gruppebordet. Læreren har skilte svarende til de, der hænger i lokalet. Rune og de andre syv elever sidder spændte som flitsbuer og klar til at yde deres ypperste. Læreren holder bagsiden af skiltet ud mod eleverne, vender skiltet om, så eleverne kan se på det i mindre end et sekund, hvorefter de skal række hånden op og fortælle, hvad der står på skiltet. Af og til optages det hele med et videokamera, og sekvenser herfra kan anvendes ved elevkonferencen eller ved et møde i lærerteamet, hvor undervisningen drøftes.

Ud fra videosekvensen fra en sådan undervisningssituation, er der stof til samtale om Runes koncentration, fokuserede opmærksomhed, impulshæmning, hukommelse og motivation.

Videosekvensen viser desuden, hvordan der i dagligdagen bliver arbejdet med målet: at lære de otte ordbilleder.

Evaluering på andet grundlag

Rune kan ikke læse så meget, at han for eksempel kan deltage i de obligatoriske læsetest, når de bliver indført. Derfor er vi nødt til at indstille til skolelederen, at Rune til sin tid skal fritages for deltagelse i disse. Vi bliver nødt til at evaluere hans læsning på andet grundlag.

Rune træner læsning på mange forskellige måder. En af måderne er et A3-ark med billeder af alle eleverne og de voksne i hans klasse og i parallelklassen. Alle navnene er skrevet på små laminerede papirstykker, som ved hjælp af velcro kan sættes fast de rigtige steder. Rune har en kasse med mange forskellige opgaver af denne art. Han udbygger sit ordbilledforråd for hver uge, der går. Ordbillederne er opdelt i afgrænsede temaer, så han samtidig med indlæring af ordbilleder også får en fornemmelse for kategorisering som for eksempel: værktøj, køkken, biler eller klassekammerater.

Hvis Runes udbytte af læseundervisningen skulle evalueres ved årets slutning, kunne evalueringen vise, hvor stor en del af ordbillederne han kan huske. Desuden kunne evalueringen måske også vise, om han er i stand til at kategorisere de indlærte ordbilleder.

Mestringsglæde

Rune strålede af mestringsglæde, da han havde gennemført cykelbanen med marginale fejl. Han havde trænet hele ugen, og han blev bedre og bedre til at gennemføre banen, hvilket dels skyldtes, at han, efter at have cyklet den mange gange, lærte banen at kende, dels at han gennem mange gentagne instrukser fik en forståelse for, hvad det var, vi ville have ham til.

Undervisning i at klare cykelbanen lykkedes, og det giver anledning til refleksion. For andre gange lykkes undervisningen ikke på samme måde. Skyldes Runes til tider manglende motivation eller pauvre resultat i virkeligheden, at læreren ikke har været tydelig nok i præsentationen af opgaven? Det er lærerens opgave at sikre sig, at Rune har forstået

• hvad opgaven går ud på,
• hvornår opgaven starter,
• hvornår den slutter,
• hvad der skal ske bagefter.

Dagen efter cykelprøven skulle Rune øve sig i at skrive sit navn med blyant, men han kunne ikke rigtig komme i gang med det, selvom han godt vidste, at det var et af hans andre udviklingsmål. Rune blev erindret om succesen på cykelbanen i går, og hvordan han blev bedre og bedre til at cykle, fordi han øvede sig mange gange på det. Men det prellede fuldstændigt af på ham. Heller ikke fortællingen om, at det faktisk er ofte, at man har brug for at kunne skrive sit navn, især når man bliver ældre, og hvis han skal kunne det til den tid, så er han nødt til at begynde nu, virkede særlig motiverende. Det ultimative argument: at når han skal leje videofilm i kiosken, så skal han skrive under på det, var som at tale for døve ører. Til sidst bliver det nødvendigt at give ham en “bagdør” at komme ud af, for at situationen ikke skal ende i en konflikt. Han skulle gå med til at skrive sit navn fem gange for derefter at arbejde videre ved computeren med at skrive navn og adresse. I denne situation var hans motivation for at tælle til fem større, end når han skal træne talrækker og mængdeforståelse i matematik.

Dette fortæller samtidig meget om et af Runes og for den sags skyld også mange af hans skolekammeraters mest gennemgribende handicap: Der skal være en umiddelbar synlig, forståelig og konkret grund til arbejde med en opgave, før eleven er i stand til at motivere sig selv til at gå i gang og beskæftige sig med en given opgave i længere tid.

Man kan være ret sikker på, at eleven nægter, hvis der ikke er andre argumenter end “det skal du”.

En udfordring til den næste individuelle elevsamtale er at finde ud af, hvordan man kan tale om motivation med Rune.

Denne side indgår i publikationen " Vi kan jo prøve "
© Undervisningsministeriet 2007