1. Nye rammer for den specialpædagogiske bistand

Der er i forbindelse med kommunalreformen kommet nye rammer for specialundervisning. Det betyder, at alt ansvaret for specialundervisning nu ligger hos kommunerne. Formålet er at sikre, at beslutningen træffes så tæt på elevens dagligdag som muligt, så der i høj grad tages hensyn til lokale behov. Desuden skal sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes.

Specialpædagogisk bistand før 2007

Før kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, var ansvaret for folkeskolens specialpædagogiske bistand fordelt mellem amterne og kommunerne.

Den del af den specialpædagogiske bistand, som amterne havde ansvar for, kaldtes vidtgående specialundervisning, og eleverne blev henvist efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Eleverne kunne modtage undervisning i en af landets cirka 50 amtskommunale specialskoler. De kunne også modtage undervisning på almindelige folkeskoler enten i specialklasser eller i almindelige klasser, suppleret med en særlig støtte. Endelig kunne undervisningen finde sted for eksempel i dagbehandlingstilbud eller på opholdssteder. Udgifterne til den vidtgående specialundervisning blev betalt via en aftale om takstfinansiering kommuner og amter imellem. I 2006 kostede det således cirka 186.000 kroner for en kommune at henvise en elev til vidtgående specialundervisning. Dette uanset om eleven skulle henvises til en foranstaltning, der reelt kostede 130.000 kroner om året, eller om eleven skulle henvises til en foranstaltning til 930.000 kroner om året.

Den del af den specialpædagogiske bistand, som kommunerne havde ansvar for, blev i daglig tale kaldt almindelig specialundervisning, og eleverne blev henvist efter folkeskolelovens § 20, stk. 1. Også for denne gruppe elever gjaldt, at de kunne modtage undervisning i den almindelige klasse, i specialklasser, på specialskoler eller i dagtilbud, opholdsteder m.m. Det var således ikke organisationsformen, der adskilte de to ansvarsområder, i princippet var det heller ikke graden af elevens vanskeligheder eller handicap, men alene spørgsmålet om bopælskommunens muligheder for at tilbyde den nødvendige undervisning til eleven. I realiteten var det dog elever med de største vanskeligheder, som var henvist til amtskommunal foranstaltning.

Nye bestemmelser med virkning fra skoleåret 2006/2007 Specialpædagogisk bistand er et kommunalt ansvar

Fra 1. januar 2007 er næsten al specialundervisning kommunal specialundervisning, undtaget herfra er alene undervisning på de lands- og landsdelsdækkende, regionalt forankrede skoler. Elever med særlige behov vil alle blive henvist i henhold til folkeskolelovens § 20 stk. 2.

Der skelnes således ikke længere mellem vidtgående specialundervisning og almindelig specialundervisning. Som det ses af kursiveringen, nævnes elever, der skal undervises i specialskoler, specialklasser eller som enkeltintegrerede, dog som en særskilt gruppe. Skelnen har alene at gøre med klageadgangen, idet klage over henvisning eller mangel på henvisning, samt klage over indholdet i specialundervisning for disse elever kan rettes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, mens tilsvarende klager over resten af specialundervisningsområdet rettes til kommunalbestyrelsen.

“Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1, nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.”
(Redaktionens kursivering)

Udtrykket overvejende del af undervisningen skal i denne sammenhæng forstås som cirka 12 ugentlige lektioner eller derover.

Organisering af den specialpædagogiske bistand

Med bekendtgørelse nummer 1373 af 15. december 2005 er der indført ændrede regler, for hvor den specialpædagogiske bistand til elever, der bevarer tilknytningen til den almindelige klasse, kan finde sted. Det er beskrevet i bekendtgørelsens § 9. Populært sagt kan den specialpædagogiske bistand enten gives ved, at speciallæreren indgår i undervisningen i den almindelige klasse, eller ved, at den specialpædagogiske bistand lægges uden for klassens skema. Hensigten med bestemmelsen er, at eleven ikke må gå glip af klassens undervisning for at modtage specialpædagogisk bistand. I særlige tilfælde kan skolelederen dog beslutte, at en elev tages ud af klassens undervisning for at modtage specialpædagogisk bistand parallelt med klassens undervisning i faget, hvis det giver eleven de bedste undervisningsforhold. Dette forudsætter dog, at støtte i klassen, undervisning uden for klassens skema samt rådgivning og vejledning af lærerne ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet afhjælpe elevens vanskeligheder.

Undervisningsdifferentiering og specialundervisning

“Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.”

Bekendtgørelse nr. 1373 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, § 1

Det er således blevet præciseret, at undervisningsdifferentiering og holddannelse skal have været afprøvet, inden eleven indstilles til specialpædagogisk bistand.

Forældrene skal informeres skriftligt

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår, at “forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.” – en formulering, som også stod i den tidligere bekendtgørelse. Senere i samme paragraf er det blevet præciseret, at “forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand”. Hidtil har der blot været krav om, at forældrene skulle orienteres, og at de kunne få kopi af rapporter m.m., hvis de anmodede om det. Fremover skal forældrene altid orienteres skriftligt og samtidigt.

Obligatoriske prøver ved afslutningen af 9. skoleår

Folkeskolens afgangsprøver er fra skoleåret 2006/07 blevet obligatoriske, hvilket betyder, at alle elever skal aflægge prøver i en række fag ved afslutningen af 9. skoleår:

Alle aflægger prøve i

Skriftlig dansk (læsning, retskrivning samt skriftlig fremstilling)
Mundtlig dansk
Skriftlig matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning)
Mundtlig engelsk
Mundtlig fysik/kemi.

Alle aflægger yderligere en skriftlig og en mundtlig prøve – en prøve fra hver gruppe ved udtræk:

Engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, tysk/fransk
Geografi, biologi.

Aflæggelse af prøver på særlige vilkår
I og med at prøverne er obligatoriske, gælder som hovedregel, at alle elever skal gennemføre alle prøver. Men der er muligheder for såvel aflæggelse af prøver på særlige vilkår som mulighed for fritagelse for at aflægge en eller flere af disse prøver. Bestemmelserne fremgår af bekendtgørelse nummer 351 af 19. maj 2005, bilag 3, om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Det er skolelederen, der i samråd med forældre, eleven, lærerne og efter en pædagogisk psykologisk vurdering træffer afgørelse, om eleven skal aflægge prøver på særlige vilkår, eller om eleven helt skal fritages for prøven.

Aflæggelse af prøve på særlige vilkår sker efter bestemmelser, som svarer til, hvad der har været gældende de senere år. Eleven kan få længere tid til at aflægge prøven, og/eller eleven kan aflægge prøven med særlige hjælpemidler. Det er som hovedregel sådan, at hvis en elev er vant til at anvende særlige hjælpemidler og/eller mere tid i dagligdagen, så kan eleven også anvende disse hjælpemidler eller blive tildelt mere tid ved aflæggelse af prøven. Der er ganske få undtagelser herfra, eksempelvis må eleven ikke anvende prædiktionsprogrammer ved aflæggelse af prøven i retskrivning. De nærmere bestemmelser for dette fremgår af Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver¹.

Fritagelse for aflæggelse af prøver
Men for nogle relativt få elever vil det ikke være hensigtsmæssigt at søge at gennemføre en sådan prøve på 9. klasse-niveau. Skolelederen kan give tilladelse til, at elevens udbytte af undervisningen i faget evalueres på anden vis. En sådan beslutning skal træffes senest 1. december i 9. skoleår, og samtidig træffes beslutning om, hvordan og på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres. Den evaluering, der skal træde i stedet for afgangsprøven, finder sted i løbet af den pågældende prøvetermin.

På elevens afgangsbevis skal alene indgå oplysninger om prøvefritagelse i de fag eller dele af et fag, som enten er obligatoriske for alle elever, eller som er udtrukket for den pågældende klasse eller det pågældende hold. Hvis en elev er fritaget for prøve i et fag, som ikke bliver udtrukket til prøve, skal evalueringen ikke gennemføres, og der skal intet stå på afgangsbeviset.

Det er skolelederen i samråd med forældre, elev og lærer og på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering, som træffer beslutning, om en elev skal aflægge prøver på særlige vilkår, eller om en elev skal fritages for deltagelse i en prøve. Der er tale om en individuel og konkret vurdering. Der kan således ikke gives generel fritagelse, eksempelvis fordi eleven modtager specialundervisning, eller fordi eleven har en given diagnose.

Nogle af eksemplerne i denne publikation kan anvendes som inspiration til en sådan evaluering.

Obligatoriske test

Der indføres i alt ti obligatoriske og to frivillige test fordelt over flere fag og over det meste af skoleforløbet:

X 10 obligatoriske test

X 2 frivillige test

Klassetrin / Fag	1	2	3	4	5	6	7	8	9
Dansk / læsning		X		X		X		X
Matematik			X			X
Engelsk							X
Geografi								X
Biologi								X
Fysik / kemi								X
Dansk som andetsprog					X		X

Ligesom for afgangsprøverne gælder det, at testene er obligatoriske, hvorfor det som hovedregel gælder, at alle elever skal gennemføre alle test på de fastsatte tidspunkter. Ved testene må anvendes de hjælpemidler, læreren i samråd med elev og forældre finder nødvendige. Testene er it-baserede og adaptive, det vil sige, at de tilpasser sig elevens niveau. Således vil stort set alle elever ved testens afslutning have besvaret cirka halvdelen af opgaverne korrekt – hvad enten eleven er langt forud for klassetrinnet, eller eleven har meget svært ved at honorere de faglige krav til klassetrinnet.

Det vil dog alligevel være nødvendigt at kunne fritage enkelte elever for aflæggelse af en eller flere test. I disse tilfælde skal elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis, ganske som tilfældet er ved fritagelse for prøver. Publikationen indeholder derfor også eksempler på evaluering på andre trin end 9. klassetrin.

Love, bekendtgørelser og vejledninger

På Undervisningsministeriets websted (www. uvm.dk) under menupunktet Love og regler findes alle gældende love, bekendtgørelser og eventuelle tilhørende vejledninger, som er gældende for folkeskolen.

På Skolestyrelsens websted (www.seku.dk) findes yderligere informationer om de obligatoriske prøver og test, samt link til Undervisningsministeriets portal: Evaluering i folkeskolen www.evaluering. uvm.dk, hvor der foruden oplysninger og de obligatoriske test også findes artikler om evaluering samt fagspecifikke inspirationsmaterialer til samtlige folkeskolens 23 fag og emner.

Til sidens top