Eksempel: EUC Syd, Klinikassistent

De to faste lærere i teamet har i fællesskab og i samarbejde med kolleger på en anden skole udviklet modellen, materialet og rutinerne for det. Arbejdet styres ved brug af Fronter og Elevplan. Materialet i Fronter er i nogen udstrækning tidligere udviklet materiale, som er omarbejdet. Fronter er bygget op, så der er tre rum for grundforløbselever. Eleverne får adgang til ét rum ad gangen. Elever, som er i tiugers forløb, får dog adgang til det hele på én gang. Elever, som starter sammen, får en fælles introduktion til Fronter. Elever fra individuelt optag sættes straks i gang med Fronter og Elevplan og støttes af den ene af de to lærere.

Teamet råder over et stort lokale og et mindre lokale til røntgenoptagelse. To tandlægestole med det hele danner to centre i det store lokale. Ud over dem er der to områder med borde/stole stillet op til storgrupper. I et fjerde område står der pc'er, og i et femte område er der skabe, materialer og udstyr til det praktiske. Der er ca. 30 elever i lokalet.

Der er følgende typer af materiale i elevrummene i Fronter¹⁷:

Grundforløb

• Introduktion til grundforløb Service.
• Fagfordeling grundforløb.
• Krav til produkt af projektarbejde.
• Arbejdsform.
• Aflevering og evaluering.
• Om gode forberedelsesvaner.
• Vurdering af bløde kvalifikationer.
• Emner til kontaktlærersamtaler.
• Opgaver, som i nogen udstrækning er selvinstruerende.

Hovedforløb

• Oversigt over tandklinikassistentens arbejdsfunktioner og handlekompetence.
• Beskrivelse af handlekompetencer.
• Beskrivelse af handlekompetencer valgfri specialefag.
• Læseplan for hovedforløb H1.
• Læseplan for hovedforløb H2.
• Evaluering.
• Bilag til vurderingsskema.
• Vurdering af fremlæggelse.
• Eksempel på vurdering af fremlæggelse.

Ud over dette findes der i et særligt lærerrum et skema over elevens kompetencer og opgaver til alle projekter, og man er ved at udvikle en oversigt over opgaver og elevens arbejde med/opnåelse af målpinde. Der er altså tale om en ret høj grad af standardisering og strukturering på lærerside. Det har således været nødvendigt at udarbejde en totaloversigt over projekternes faglige elementer, målpinde, kompetencer og opgaver. Rammen ser således ud:

Sammenhængen for lærere og elever skabes ved obligatoriske morgen- og eftermiddagsmøder, som holdes separat for grund- og hovedforløbselever. Desuden skabes sammenhæng igennem Elevplan, evaluering, selvevaluering og kontaktlærersamtaler. Kontaktlærersamtalerne støtter elevens fremdrift og tilrettelæggelse af det individuelle forløb, mens evalueringerne foregår på en måde, så eleverne kommer rundt om emnet. Instruksen til grundforløbselever ser sådan ud:

Evaluering

De praktiske opgaver skal fremvises for en lærer. Du skal selv sørge for at få det godkendt på dit skema med opgaver.

De teoretiske opgaver vurderes af lærerteamet. Den samlede evaluering af projektet foretages af elev og lærerteam efter hver blok. Der vurderes både i de personlige og de faglige kvalifikationer.

Du skal lave en selvevaluering af projektet og de enkelte fag. Den endelige karakter for hvert fag aftales mellem elev og lærerteam. Karakteren tager udgangspunkt i de forskellige opgaver, som du har afleveret praktisk og skriftligt.

Hovedforløbseleverne arbejder hele tiden ud fra en matrix med en detaljeret oversigt over arbejdsfunktioner og tilhørende handlekompetencer. Denne matrix er grundlag for alle evalueringssamtaler og for al selvevaluering. Alle handlekompetencer er herudover beskrevet specifikt.

Således trænes eleverne i at tænke i praktiske arbejdsfunktioner og i at oversætte de opnåede kompetencer til bekendtgørelsesterminologi.

Hvis der var flere lærere, eller hvis de ikke kendte hinanden så godt, ville de udarbejde nogle fælles observationspunkter, så lærerne kunne holde øje med, om eleverne skulle have hjælp – eller netop ikke skulle have det.

Eksempel: CEU Kolding, Frisør grundforløb

Det følgende er et eksempel på, hvordan man håndterer et lidt større åbent miljø. Frisøruddannelsen på CEU Kolding finder sted i ét stort åbent miljø med borde, spejle, vaske osv¹⁸. Der er et område til makeup, og der er et rum til produktion af f.eks. modeller af saloner og et lagerrum. Uden for salonområdet er der et område med pc-arbejdspladser og et område, hvor eleverne kan arbejde individuelt eller i grupper.

Til grundforløbselever og -lærere er der udviklet to parallelle styringsmaterialer, som korresponderer med Elevplan. Man har også aftalt, hvordan faglærere og kontaktlærere deler information og koordinerer deres indsats. Eleverne får udleveret en mappe med hele det styringsmateriale, de har brug for i grundforløbet. Når eleverne starter, gennemgås mappen. Elever, som starter individuelt, får en kortere introduktion til mappen.

Grundforløbet deles op i tre store temaer, hvortil al fagteori, praksis og al grundfagsundervisning er knyttet. Temaerne er: Frisørerhvervet, Den gode arbejdsplads og Portfolio. Til temaerne har afdelingen udarbejdet nogle projektbeskrivelser, som eleverne skal hente i Elevplan. For hvert tema indeholder elevmappen:

• Instruks til projekterne (med mulighed for at vælge f.eks. forskellige produktformer).
• Oversigt over de kompetencer, som eleverne bliver målt på i temaet.
• En praktikopgave.
• Projektvejledning med anvisninger på, hvad eleverne skal medbringe til vejledning og nogle spørgsmål, eleverne skal overveje inden vejledningen.
• Projektvejledningsskema.
• Arbejdsplan, hvor eleverne skal tilrettelægge deres deltagelse i kurser, så eleverne kan gennemføre de krævede evalueringer.
• Skema til planlægning af arbejdsdagene.
• Resultatskema.
• Kriterier for bedømmelse af de frisørfaglige discipliner.

Nøglepunkterne for eleverne har vist sig at være arbejdsplanen, hvor de er nødt til at skaffe sig overblik over en større del af grundforløbet, og resultatskemaet, som de skal tage med ud til mestrene, og som derfor bevirker, at eleverne hæver deres ambitionsniveau. Nøgleværktøjet for faglærere og kontaktlærere er projektvejledningsskemaet, som dels sidder i elevens mappe, og som dels føres ind i en kontaktlærermappe¹⁹.

Materialets styrke er dets overskuelighed og systematik, og dets svaghed afhænger af, om lærerne udfylder kompetenceoversigten, evalueringsskemaet – og ajourfører kontaktlærermappen.

Kompetenceoversigten for temaet Den gode arbejdsplads ser således ud – i princippet:

Projektvejledningsskemaet ser således ud – igen i princippet:

Vejledning og evaluering prioriteres højt og tager meget tid. Det tager også tid at holde øje med, at alle har søgt vejledning og indstillet sig til evaluering, men det fungerer. Skolen får et godt flow af elever, som afslutter de forskellige projekter, så man får en bedre udnyttelse af materiale og udstyr.

For de frisørfaglige discipliner har eleverne en oversigt over, hvordan de har klaret sig. For hvert af de tre temaer er der tre test og en sluttest inden for de discipliner, som er knyttet til temaet. Til temaet Frisørerhvervet hører de fire discipliner: dameføn, vandondulation, bombage og fønbølge. Testene kan bedømmes som: mindre god, god og udmærket.

Undervisning i de almene grundfag gennemføres separat i det, man kalder fleksible læringsbånd, men som det ses i eksemplet ovenfor, er fagene fuldt integrerede i arbejdet med det frisørfaglige. I de åbne grundfagsværksteder, som her kaldes eksperimentarier, kommer eleverne fagvist. Én af engelsklærerne har f.eks. specialiseret sig inden for bl.a. frisøruddannelsen. Der er aftalt nogle skemapræmisser, så de almene grundfag disponerer over en bestemt andel af timerne.