Eksempel: EUC MIDT, Fordeling af timer og hold

En gang hvert halve år laver lærerne og afdelingslederen for de centrale læringscentre en fordeling af timer og hold. Det betyder, at læringscentret melder ud til hver uddannelsesafdeling, hvornår deres elever f.eks. skal have matematik. Elever kan altså ikke bare komme, som det passer dem.

Læringscentrene bemandes efter elevantal. Når eleverne møder i centret første gang, får de en introduktion til faget. Fagbeskrivelsen gennemgås på de forskellige niveauer. Som regel har eleven valgt niveau på forhånd. Eleven får så et stykke papir, som viser, hvilke emner eleven skal igennem i de timer, eleven skal have i centret. Planen er selvfølgelig kun vejledende og kan ændres. Planen sættes ind i elevens uddannelsesbog. Det styrende er de mål, eleven har for øje, og at det er disse mål, der løbende evalueres af lærerne, så eleven oplever en rød tråd i sit forløb i centret. I naturvidenskabscentret er den løbende og fleksible evaluering en vigtig byggesten i systemet, fordi evalueringen skal sikre, at ingen elever falder ud og mister overblikket. Som det fungerer nu, er det ikke et meget formelt system, men derimod en indarbejdet rutine. Det er via afleveringer og samtaler, at lærerne forsøger at pejle, hvor den enkelte elev befinder sig, og lærerne planlægger elevens videre forløb derfra.

Desuden får eleven et skema over de afleveringer, der skal være på det niveau, eleven har valgt. Dette skema udfyldes med karakterer, efterhånden som eleven afleverer sine opgaver. Skemaet sidder også i uddannelsesbogen, og det betyder, at faglærere/kontaktlæreren i afdelingen kan følge med i, hvordan det går eleven i f.eks. matematik.

Eksempel: Odense Tekniske Skole, Milepælsstyring

I elektronik- og dataafdelingen på Odense Tekniske Skole har man som omtalt udarbejdet et styringshæfte til eleverne, det såkaldte Milepælshæfte. I det hæfte kan elever se en omskrivelse af grundforløbets målpinde, som de skal have været igennem, inden de afslutter deres grundforløb. Hæftet er det styrende redskab for de aktiviteter, som eleverne gennemfører i afdelingens åbne læringsmiljø. Milepælene er dels beskrevet i faglige kategorier som f.eks. "Skilletransformatoren og el-sikkerhed" eller "Kultur i engelsksprogede lande" og dels i termer om bedømmelsesformen for den enkelte aktivitet, hvor noget skal fremlægges og drøftes, mens eleverne i andet skal opnå en vis procentdel korrekte svar. Det er elevens opgave at holde dette milepælshæfte ajour med de aktiviteter og bedømmelser, der har fundet sted gennem grundforløbet. Det er milepælshæftet, som bliver elevernes bibel i værkstedet, og det er op til dem selv, i hvilken rækkefølge de vil løse de opgaver, der er knyttet til målformuleringerne i hæftet. Det er således op til den enkelte elev at skabe faglige sammenhænge i den meget fleksible struktur i grundforløbet.

Eksempel: Erhvervsskolerne i Års, Handlingsguide

Et andet styringsredskab er udviklet på Erhvervsskolerne i Års, som anvender en handlingsguide som det centrale dokument¹⁵. Handlingsguiden er det styrende redskab for elevens valg af læringselementer i forbindelse med tilrettelæggelsen af grundforløbet. Kontaktlæreren forestår i samarbejde med eleven arbejdet med dette dokument. Der er afsat ca. en halv time pr. elev hver anden uge til dette arbejde. Det er kontaktlæreren, som ser efter, om handlingsguiden er ajourført, og taler med eleven om de erfaringer, mål mv., eleven har indhøstet. I handlingsguiden indgår elevens personlige uddannelsesplan. Skolen benytter ikke Elevplan til dette arbejde.

Undervisningen på skolen er tilrettelagt således, at eleverne efter en introduktion selv kan vælge, om de vil være "blå" eller "gule". De blå får en meget lærerstyret undervisning og et meget lærerstyret forløb, mens de gule i høj grad selv bliver udfordret via de projektopgaver mv., de gule skal udføre. Der er en tredje gruppe, som består af de ganske få elever, som får specifikke forløb, og som har et klart mål (uddannelsesaftale eller jobtype). For at få tingene til at hænge sammen må de gule indimellem arbejde sammen med de blå. En af forskellene mellem de blå og gule er, at de blå får flere forsøg til at lave en opgave (f.eks. menu), mens vurderingen af de gule sker mere objektivt uden det helt store tilløb, hvilket på den anden side betyder, at mere subjektive forhold kan indgå i vurderingen af de blå. Strukturen er designet således, at elever ikke kan blive færdige med grundforløbet, hvis de kun tager det blå forløb. Alle elever skal have noget gult for at have gennemgået grundforløbet. For at holde styr på dette benyttes den omtalte handlingsguide, der også indeholder en portfolio, og som er krumtappen for elevens tilrettelæggelse af sit læringsforløb i grundforløbet. Det er altså inden for den enkelte farve, at der bliver skabt faglige sammenhænge og kontinuitet, og det er via de forskellige farver, at eleverne kan opnå forskellige frihedsgrader og grader af selvstændighed.

Eksempel: EUC Syd, Klinikassistent

På EUC Syd har man i en afdeling lagt alt materiale til eleverne ud på Fronter. Grundforløbet er delt op i sekvenser af ti ugers varighed, og ved start af en ny sekvens får eleverne adgang til de materialer mv. som de skal bruge i den kommende tiugers periode. Afdelingen har løbende optag hver uge. I materialet, som omtales nærmere senere i denne publikation, er det forholdsvis detaljeret beskrevet, hvad og hvornår noget skal afleveres eller vises for underviserne. På den anden side er det ikke mere styrende, end at det giver eleverne reel mulighed for fleksibilitet, herunder at de selv kan skabe deres egne sammenhænge i stofområdet for de ti uger. Det giver sig selv, at dette system kræver, at elever har en vis fortrolighed med Fronter, og der bruges også tid på Fronter i begyndelsen af grundforløbet¹⁶. Sammenhænge og fleksibilitet er således bundet inden for de tiugers sekvenser. Eleverne skal så på baggrund af de nævnte materialer selv tilrettelægge deres tiugers læringsforløb. For at skabe faglige sammenhænge benytter man Elevplan, morgen- og eftermiddagsmøder, obligatoriske evalueringer og selvevalueringer samt kontaktlærersamtaler.