Eksempel: EUC Nordvestsjælland⁵

Et godt eksempel på, hvordan et åbent læringsmiljø fungerer på EUD-området, er EUC Nordvestsjælland, hvor der siden sommerferien 2000 har været oprettet to tværfaglige, åbne læringscentre: dansk/engelsk og matematik/ naturfag; it indgår i begge centre. Der er optag af elever hver femte uge, og der er også elever, der afslutter hver femte uge, hvilket er meget almindeligt på de tekniske skoler. Centrene har også brobygningselever og kursister i efteruddannelse, om end det er i mindre omfang end grundforløbseleverne i EUD.

At man tilrettelægger undervisningen med brug af de åbne læringscentre indebærer, at der er mellem 20 og 60 elever i centrene ad gangen, og at de arbejder med forskellige ting – enten selvstudie, gruppearbejde, praktiske forsøg eller lærerstyret undervisning (et kursus i et bestemt emne, bestemt af enten lærer eller elever, af ca. 1 times varighed).

Når der kommer nye elever, starter lærerne med at sætte eleverne grundigt ind i arbejdsformen i læringscentret, og de får alle udleveret en folder, hvor de samme ting er beskrevet.

I læringscentrene er der opgaver, supplerende materialer i form af lydbånd, videoer, oplæsning, forsøgsopstillinger og interaktive programmer. Opgaverne er organiseret og tonet i forhold til uddannelsesområder. Materialerne er udpræget selvinstruerende, dog har skolen udarbejdet en slags masterplan for fagene dansk og engelsk, således at der skulle være mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhænge.

Alle elever får kompendier inden for hvert emne, og derudover ligger der opgaver, formelsamlinger, hjælpesider, forsøgsbeskrivelser m.m. tilgængeligt for alle elever. Eleverne finder selv ud af, hvad de skal/vil arbejde med, men de har alle fra start fået udleveret en "kompetenceseddel" med alle de emner, som de skal have gennemarbejdet. Man gør f.eks. det i naturfag, at første eller anden gang, eleverne er i centret, udføres et demonstrationsforsøg, som eleverne skal lave deres første rapport over. Det er et meget grundlæggende forsøg, som primært har til formål, at eleverne får lavet deres første rapport med mulighed for lærerstøtte. Med dette som udgangspunkt skal eleverne senere kunne gennemføre forsøg og skrive rapport selvstændigt. Til de resterende forsøg er der et større udvalg af forsøg, som eleverne kan vælge imellem. De kan udføre forsøgene selv eller i små grupper (maks. tre personer) og selv bestemme hvornår, men lærerne anbefaler, at de laver en forsøgsrapport pr. modul.

Forsøgsudstyret opbevares i værktøjskasser (en kasse pr. forsøg), og eleverne får udleveret værktøjskassen, når de skal lave forsøget. I læringscentret har eleverne adgang til pc, som de kan bruge i forbindelse med rapportskrivning og informationssøgning.

I tilknytning til alle opgaver er der udarbejdet et testsystem, således at eleverne løbende kan vurdere, om målet for aktiviteten er nået. Igennem lærernes rettearbejde forsøger de at skabe kontinuitet til andre opgaver, eleverne har løst i centret. I den fjerde uge i hvert modul bliver eleverne udsat for en kompetencetest, hvor de prøves i de emner, de har arbejdet med i løbet af modulet. Her har de også mulighed for at forbedre tidligere testresultater.

Kompetencetestene er overvejende skriftlige, men der er også nogle emner, som bliver evalueret mundtligt – enten som overhøring eller som fremlæggelse af gruppearbejde.

Via journaler i læringscentrene skabes der overblik over den enkelte elevs progression og opgaver i centret. Det er elevens opgave at vedligeholde og ajourføre disse journaler. Informationer fra journalerne bliver efterfølgende overført til målregistreringen i Elevplan. Fleksibiliteten består i, at eleven kan vælge fagene på forskellige niveauer, samt at eleverne kan arbejde sig igennem opgaverne i deres eget tempo. I centrene er det muligt at trække eleverne til side, så de kan briefes i forhold til en opgave, og der er mulighed for, at eleverne kan trække sig tilbage og sidde stille og fredeligt og arbejde med opgaver.

Eksempel: EUC MIDT, Håndværk og teknik

På EUC MIDT har man også etableret forskellige former for aktiviteter i åbne læringscentre for de mere traditionelle håndværksmæssige dele af de tekniske uddannelser. Temaerne for dette arbejde i Håndværk og teknik er bl.a. brug af "Maskiner i håndværk", "Grill", "Industriteknik". Det åbne værksted bemandes af én eller to lærere til op til 42 elever. Temaerne er organiseret, så der gives opgaver, der skal løses i åbne håndværksmæssige læringsmiljøer, hvor maskiner og andet udstyr findes. Opgaverne er differentierede, så den enkelte elev kan vælge mellem lukkede og åbne opgaver.

Styringen af elevernes læreprocesser håndterer man via de delmål, der indgår i temaerne, så der bagud er en kobling til målformuleringer i uddannelsesbekendtgørelserne. Faglæreren har udarbejdet sin egen oversigt over faglige discipliner. De enkelte discipliner er delt op i en række opgaver, og der er også en oversigt over det forventede tidsforbrug⁶. Den overordnede styring sker via forskelle former for opgavebeskrivelser, som findes på en slags spiseseddel, hvor kravene til produktet også findes. En del af styringen sker via det antal lektioner, man har "budgetteret" med i forhold til den samlede aktivitet. Konkret finder styringen sted i samtaler mellem eleven og faglæreren, hvor man sammenligner elevens faktiske tidsforbrug med det anslåede og evaluerer elevens arbejdsproces i forhold til det. Et andet element i styringen består i, at dele af temaet skal bedømmes med en karakter, delkarakter, mens andet blot skal "godkendes".

Eksempel: Odense Tekniske Skole, Elektronik og data

Undervisningen i grundforløbet foregår i et meget stort lokale, der er organiseret i nogle større og mindre områder med særlige funktioner. Først og fremmest er der to til tre store områder med pc'er til selvstændigt elevarbejde. Der er et område til det praktiske, og der er et par mindre, afskærmede områder, hvor man kan afholde oplæg eller kurser for mindre grupper⁷. Der er oftest tre lærere til godt 60 elever i lokalet. Centralt i lokalet sidder en lærer, som eleverne kan booke tid hos. Bookingen foregår på en whiteboard ved lærerens plads. De to øvrige lærere opholder sig i hver sin del af lokalet, så der ikke er langt fra elevernes arbejdspladser til en lærer. Der tilbydes dagligt et par teorikurser afhængigt af elevernes behov og ønsker. Kurserne afholdes, hvis fire elever deltager.

Grundforløbet deles op i et antal projekter eller temaer (da vi besøgte teamet, var der ti temaer), og teamet har lagt (og lægger fortsat) et stort arbejde i at splitte bekendtgørelsernes målpinde op og organisere projekterne på tværs – og i at sikre, at eleverne opfylder samtlige målpinde ved at gennemføre projekterne⁸. I projekterne tilbydes eleverne nogle valgmuligheder. Eleverne melder sig til evaluering, når de er klar til det. Evalueringerne er forskellige for de forskellige projekter, og evalueringsformerne ændres indimellem. I princippet kan alle lærere i grundfagsværkstedet evaluere alle projekter, dog gælder det ikke for f.eks. engelsk, som kun evalueres af en engelsklærer. Der kan også i særlige tilfælde være særlige projekter, der kun kan evalueres af en bestemt lærer. Hele værkstedet styres af et milepælshæfte, som vil blive omtalt senere i publikationen. Se side 37.

Eksempel: CEUS - Center for erhverv og uddannelse Sydsjælland, Multicentertid

På CEUS har man indført et begreb, der hedder multicentertid¹⁰. Dette begreb dækker over en aktivitet i ugens løb, hvor eleverne arbejder med at sammentænke de elementer, som undervisningen består af. Værkstedundervisningen er praksisnært orienteret, således at den lægger sig tæt op ad en virksomhedsmodel, der er organiseret med underviseren som arbejdsleder. Denne aktivitet bliver tilrettelagt ud fra intentionerne om, at den skal være helhedsorienteret. Helheden anskues ud fra aktivitetens relevans i forhold til samfund, person og faglighed. Det er dog det faglige fundament, der udstikker rammer for undervisningen. I værkstedsundervisningen udarbejder eleverne dagligt notater, tager billeder mv. som dokumentation (portfoliolignende) og baggrund for deres arbejde. Disse materialer indgår efterfølgende i elevens arbejde i multicentertiden.

Multicentertiden har et omfang på fire til seks lektioner om ugen, hvor eleverne får lejlighed til at koble teori- og værkstedsundervisning tættere sammen med henblik på en fordybelse inden for stofområdet. Aktiviteterne i multicentertiden spænder fra traditionel undervisning til individuel og gruppearbejde. I multicentertiden udarbejder eleven et produkt. Dette produkt spænder fra en traditionel rapport til billeder og kollager om stofområdet. Produktformen aftales mellem elev og lærer, og det betyder her, at man tager hensyn til elevens læringsstil og faglige niveau.

Uanset hvilken produktform, elever og lærer har aftalt, skal alle elever fremlægge deres produkter for andre elever med henblik på at styrke formidlingssiden og give eleverne mulighed for at debattere produkternes indhold, synspunkter mv. I forbindelse med elevernes udarbejdelse af deres produkter bruges en række hv-ord som vejledningsguide, så eleverne bliver sporet ind på at give begrundelser for sammenhænge mv. med det valgte tema fra værkstedsundervisningen. Hensigten er således, at eleverne via deres arbejde i multicentertiden får mulighed for at se og skabe sammenhænge i grundforløbet med henblik på de fremadrettede valg af læringsaktiviteter.

Eksempel: Vitus Bering, Murerafdelingen

I murerafdelingen på Vitus Bering har man forsøgt sig med selvinstruerende materialer. Konceptet for disse er, at eleverne får en ramme for en opgave, som de skal udføre i en mindre gruppe. Opgaven kan f.eks. være en hegnsmur. I selve opgavebeskrivelsen er der gjort rede for en række præmisser og begrænsninger. Det handler bl.a. om beregninger af materialeforbrug, design af mur (højde, længde, forbandttype, mv.). Der er også opstillet en række faser i arbejdet (forberedelse, gennemførelse og evaluering), som eleverne skal gøre rede for; f.eks. at tegne muren, før den produceres. I forbindelse med bedømmelse af den producerede hegnsmur er der opstillet en række tolerancer (f.eks. lod, false, flugt) for forskellige forhold i forbindelse med hegnsmuren, som denne bliver bedømt på baggrund af. Det er således synligt for eleverne, med hvilken kvalitet en hegnsmur skal produceres, men også med hvilken kvalitet forberedelsesfasen skal være gennemført. Mureropgaverne er udarbejdet, så eleverne umiddelbart kan gå i gang uden nogen form for lærerinstruktion, da opgaven ofte skal indledes med en række teoretiske og praktiske overvejelser over opgaven. Læreren kan i højere grad selv prioritere sin tid i forhold til eleverne i det åbne værksted, da chancen, for at eleverne går i stå med en opgave, er forholdsvis lille.

Eksempel: Køge Handelsskole

På Køge Handelsskole organiseres undervisningen i det merkantile grundforløb i tutorgrupper fra sommerferien til efterårsferien. Derefter vælger eleverne forløb af fem ugers varighed. Den første periode bruges til en introduktion til det at gå på en handelsskole, både socialt og med hensyn til undervisnings- og arbejdsformer i forskellige fag og på tværs af fagene. Det er faglærere, som fungerer som tutorer og som faglige vejledere. De taler med eleverne om deres valg af undervisning i femugersforløbene. Elevplan bruges som værktøj – herunder scorekortet. Endvidere bliver der foretaget en realkompetencevurdering med henblik på at godskrive eleverne for dele af undervisningen. Det sker bl.a. i engelsk. Det er således gennem samtaler mellem elev og tutor, at man forsøger at skabe faglige sammenhænge i den fleksible struktur, som det merkantile grundforløb er organiseret i.

Eksempel: CEU Kolding, Frisør grundforløb

Beskrivelsen af projektvejledningen er en del af elevernes grundforløbsmappe. Mappen vil blive beskrevet mere detaljeret i kapitel 7. I projektvejledningen til eleven stilles nogle spørgsmål, som eleverne skal forberede før hver vejledning. Eleverne skal fremlægge deres overvejelser for de lærere, som er fagligt ansvarlige for den pågældende del af grundforløbet. Der er obligatorisk vejledning én gang ugentligt.

Spørgsmålene lyder:

1. Hvad har du/I arbejdet med siden forrige projektvejledning?
2. Overholder du/I jeres tidsplan for projektet? Skal noget eventuelt justeres?
3. Hvad har du/I været tilfreds med ved ugens arbejde?
4. Hvad har været svært at arbejde med?
5. Hvad har du/I lige nu brug for hjælp til?
6. Hvordan har samarbejdet fungeret i gruppen?

• Hvad er gået godt?
• Hvad har I brug for at få snakket igennem?
• Hvordan har I fået løst jeres problemer undervejs?

De ansvarlige lærere skriver i elevernes mappe, jf. kapitel 7.