Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

4 Hvordan fungerer et åbent læringsmiljø?







 

Eksempel: EUC Nordvestsjælland5

Et godt eksempel på, hvordan et åbent læringsmiljø fungerer på EUD-området, er EUC Nordvestsjælland, hvor der siden sommerferien 2000 har været oprettet to tværfaglige, åbne læringscentre: dansk/engelsk og matematik/ naturfag; it indgår i begge centre. Der er optag af elever hver femte uge, og der er også elever, der afslutter hver femte uge, hvilket er meget almindeligt på de tekniske skoler. Centrene har også brobygningselever og kursister i efteruddannelse, om end det er i mindre omfang end grundforløbseleverne i EUD.

At man tilrettelægger undervisningen med brug af de åbne læringscentre indebærer, at der er mellem 20 og 60 elever i centrene ad gangen, og at de arbejder med forskellige ting – enten selvstudie, gruppearbejde, praktiske forsøg eller lærerstyret undervisning (et kursus i et bestemt emne, bestemt af enten lærer eller elever, af ca. 1 times varighed).

Når der kommer nye elever, starter lærerne med at sætte eleverne grundigt ind i arbejdsformen i læringscentret, og de får alle udleveret en folder, hvor de samme ting er beskrevet.

I læringscentrene er der opgaver, supplerende materialer i form af lydbånd, videoer, oplæsning, forsøgsopstillinger og interaktive programmer. Opgaverne er organiseret og tonet i forhold til uddannelsesområder. Materialerne er udpræget selvinstruerende, dog har skolen udarbejdet en slags masterplan for fagene dansk og engelsk, således at der skulle være mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhænge.

Alle elever får kompendier inden for hvert emne, og derudover ligger der opgaver, formelsamlinger, hjælpesider, forsøgsbeskrivelser m.m. tilgængeligt for alle elever. Eleverne finder selv ud af, hvad de skal/vil arbejde med, men de har alle fra start fået udleveret en "kompetenceseddel" med alle de emner, som de skal have gennemarbejdet. Man gør f.eks. det i naturfag, at første eller anden gang, eleverne er i centret, udføres et demonstrationsforsøg, som eleverne skal lave deres første rapport over. Det er et meget grundlæggende forsøg, som primært har til formål, at eleverne får lavet deres første rapport med mulighed for lærerstøtte. Med dette som udgangspunkt skal eleverne senere kunne gennemføre forsøg og skrive rapport selvstændigt. Til de resterende forsøg er der et større udvalg af forsøg, som eleverne kan vælge imellem. De kan udføre forsøgene selv eller i små grupper (maks. tre personer) og selv bestemme hvornår, men lærerne anbefaler, at de laver en forsøgsrapport pr. modul.

Forsøgsudstyret opbevares i værktøjskasser (en kasse pr. forsøg), og eleverne får udleveret værktøjskassen, når de skal lave forsøget. I læringscentret har eleverne adgang til pc, som de kan bruge i forbindelse med rapportskrivning og informationssøgning.

I tilknytning til alle opgaver er der udarbejdet et testsystem, således at eleverne løbende kan vurdere, om målet for aktiviteten er nået. Igennem lærernes rettearbejde forsøger de at skabe kontinuitet til andre opgaver, eleverne har løst i centret. I den fjerde uge i hvert modul bliver eleverne udsat for en kompetencetest, hvor de prøves i de emner, de har arbejdet med i løbet af modulet. Her har de også mulighed for at forbedre tidligere testresultater.

Kompetencetestene er overvejende skriftlige, men der er også nogle emner, som bliver evalueret mundtligt – enten som overhøring eller som fremlæggelse af gruppearbejde.

Via journaler i læringscentrene skabes der overblik over den enkelte elevs progression og opgaver i centret. Det er elevens opgave at vedligeholde og ajourføre disse journaler. Informationer fra journalerne bliver efterfølgende overført til målregistreringen i Elevplan. Fleksibiliteten består i, at eleven kan vælge fagene på forskellige niveauer, samt at eleverne kan arbejde sig igennem opgaverne i deres eget tempo. I centrene er det muligt at trække eleverne til side, så de kan briefes i forhold til en opgave, og der er mulighed for, at eleverne kan trække sig tilbage og sidde stille og fredeligt og arbejde med opgaver.



 

Eksempel: EUC MIDT, Håndværk og teknik

På EUC MIDT har man også etableret forskellige former for aktiviteter i åbne læringscentre for de mere traditionelle håndværksmæssige dele af de tekniske uddannelser. Temaerne for dette arbejde i Håndværk og teknik er bl.a. brug af "Maskiner i håndværk", "Grill", "Industriteknik". Det åbne værksted bemandes af én eller to lærere til op til 42 elever. Temaerne er organiseret, så der gives opgaver, der skal løses i åbne håndværksmæssige læringsmiljøer, hvor maskiner og andet udstyr findes. Opgaverne er differentierede, så den enkelte elev kan vælge mellem lukkede og åbne opgaver.

Styringen af elevernes læreprocesser håndterer man via de delmål, der indgår i temaerne, så der bagud er en kobling til målformuleringer i uddannelsesbekendtgørelserne. Faglæreren har udarbejdet sin egen oversigt over faglige discipliner. De enkelte discipliner er delt op i en række opgaver, og der er også en oversigt over det forventede tidsforbrug6. Den overordnede styring sker via forskelle former for opgavebeskrivelser, som findes på en slags spiseseddel, hvor kravene til produktet også findes. En del af styringen sker via det antal lektioner, man har "budgetteret" med i forhold til den samlede aktivitet. Konkret finder styringen sted i samtaler mellem eleven og faglæreren, hvor man sammenligner elevens faktiske tidsforbrug med det anslåede og evaluerer elevens arbejdsproces i forhold til det. Et andet element i styringen består i, at dele af temaet skal bedømmes med en karakter, delkarakter, mens andet blot skal "godkendes".



 

Eksempel: Odense Tekniske Skole, Elektronik og data

Undervisningen i grundforløbet foregår i et meget stort lokale, der er organiseret i nogle større og mindre områder med særlige funktioner. Først og fremmest er der to til tre store områder med pc'er til selvstændigt elevarbejde. Der er et område til det praktiske, og der er et par mindre, afskærmede områder, hvor man kan afholde oplæg eller kurser for mindre grupper7. Der er oftest tre lærere til godt 60 elever i lokalet. Centralt i lokalet sidder en lærer, som eleverne kan booke tid hos. Bookingen foregår på en whiteboard ved lærerens plads. De to øvrige lærere opholder sig i hver sin del af lokalet, så der ikke er langt fra elevernes arbejdspladser til en lærer. Der tilbydes dagligt et par teorikurser afhængigt af elevernes behov og ønsker. Kurserne afholdes, hvis fire elever deltager.

Grundforløbet deles op i et antal projekter eller temaer (da vi besøgte teamet, var der ti temaer), og teamet har lagt (og lægger fortsat) et stort arbejde i at splitte bekendtgørelsernes målpinde op og organisere projekterne på tværs – og i at sikre, at eleverne opfylder samtlige målpinde ved at gennemføre projekterne8. I projekterne tilbydes eleverne nogle valgmuligheder. Eleverne melder sig til evaluering, når de er klar til det. Evalueringerne er forskellige for de forskellige projekter, og evalueringsformerne ændres indimellem. I princippet kan alle lærere i grundfagsværkstedet evaluere alle projekter, dog gælder det ikke for f.eks. engelsk, som kun evalueres af en engelsklærer. Der kan også i særlige tilfælde være særlige projekter, der kun kan evalueres af en bestemt lærer. Hele værkstedet styres af et milepælshæfte, som vil blive omtalt senere i publikationen. Se side 37.

illustration

På andre skoler fungerer de åbne læringscentre anderledes. Der kan vælges andre læringsaktiviteter, antallet af elever i læringscenteret kan variere meget, lærerbemandingen kan være meget forskellig og den fysiske placering af maskiner og apparatur er meget forskellig. I Håndværk og teknik på EUC Syd har man f.eks. grupperet maskinerne i nogle miljøer med bænke, borde og parasoller i centrum for hver gruppe.

Udbuddet af læringsaktiviteter kan f.eks. styres af, hvad eleverne efterspørger i forhold til deres uddannelsesplan, eller hvad lærerne fastsætter som temaer den pågældende dag. Oftest ses både på handelsskoler og tekniske skoler et miks af ovenstående. De udbudte temaer vil ofte være relateret til grundfag, der, som nævnt, grupperes i centre for sprog, naturfag/matematik, samfundsfag/miljø og eventuelt it.

illustration

Elever, faglærere og kontaktlærere skaffer sig overblik over elevens uddannelse ved at holde øje med scorekortet i Elevplan eller andre oversigtsværktøjer. Det er ikke vores indtryk, at eleverne gør sig de store overvejelser over sammenhænge i læringsaktiviteter. Eleverne tæller test, prøver og merit sammen. De ser, hvad de mangler og går i gang med det. Nogle læner sig op ad scorekortet. De følger sig trygge ved, at lærerne har det faglige overblik, som sikrer, at eleverne har opnået målene med undervisningen, at de har gennemført alle evalueringer eller afvinket alle målpinde i Elevplan. Eleverne oplever spørgsmål om sammenhænge som uvedkommende og irrelevante9. I det følgende vises et eksempel på, hvordan man har organiseret arbejdet, så sammenhængene i elevernes arbejde kan blive tydeligt.

 

Eksempel: CEUS - Center for erhverv og uddannelse Sydsjælland, Multicentertid

På CEUS har man indført et begreb, der hedder multicentertid10. Dette begreb dækker over en aktivitet i ugens løb, hvor eleverne arbejder med at sammentænke de elementer, som undervisningen består af. Værkstedundervisningen er praksisnært orienteret, således at den lægger sig tæt op ad en virksomhedsmodel, der er organiseret med underviseren som arbejdsleder. Denne aktivitet bliver tilrettelagt ud fra intentionerne om, at den skal være helhedsorienteret. Helheden anskues ud fra aktivitetens relevans i forhold til samfund, person og faglighed. Det er dog det faglige fundament, der udstikker rammer for undervisningen. I værkstedsundervisningen udarbejder eleverne dagligt notater, tager billeder mv. som dokumentation (portfoliolignende) og baggrund for deres arbejde. Disse materialer indgår efterfølgende i elevens arbejde i multicentertiden.

illustration

Multicentertiden har et omfang på fire til seks lektioner om ugen, hvor eleverne får lejlighed til at koble teori- og værkstedsundervisning tættere sammen med henblik på en fordybelse inden for stofområdet. Aktiviteterne i multicentertiden spænder fra traditionel undervisning til individuel og gruppearbejde. I multicentertiden udarbejder eleven et produkt. Dette produkt spænder fra en traditionel rapport til billeder og kollager om stofområdet. Produktformen aftales mellem elev og lærer, og det betyder her, at man tager hensyn til elevens læringsstil og faglige niveau.

Uanset hvilken produktform, elever og lærer har aftalt, skal alle elever fremlægge deres produkter for andre elever med henblik på at styrke formidlingssiden og give eleverne mulighed for at debattere produkternes indhold, synspunkter mv. I forbindelse med elevernes udarbejdelse af deres produkter bruges en række hv-ord som vejledningsguide, så eleverne bliver sporet ind på at give begrundelser for sammenhænge mv. med det valgte tema fra værkstedsundervisningen. Hensigten er således, at eleverne via deres arbejde i multicentertiden får mulighed for at se og skabe sammenhænge i grundforløbet med henblik på de fremadrettede valg af læringsaktiviteter.

Selvinstruerende materialer

En af de store barrierer i åbningen af undervisningen har været, at skolerne har manglet velegnet materiale, eller at man på skolerne har skullet omarbejde eksisterende materialer, så elever kan vælge mellem flere fremgangsmåder, forskellige produkter eller andet.

Flere skoler arbejder med forskellige former for og grader af selvinstruerende materialer. I forbindelse med udvikling af OLC og åbne værkstedsaktiviteter har flere skoler være inde i overvejelser om, hvad det er, eleven i et sådant system skal kunne overskue. Det munder ofte ud i følgende kategorier:

  • Hvad forventes, at jeg skal kunne? Hvilke dele af den teoretiske eller praktiske undervisning omfatter det?
  • Hvornår skal jeg kunne dette?
  • Hvilke opgaver, projekter og lignende skal jeg være færdig med?
  • Hvad bliver jeg bedømt på?

Umiddelbart må man sige, at der ikke er nogen lette løsninger på ovenstående rimelige spørgsmål til de selvinstruerende materialer. I det følgende beskrives et eksempel på noget, der lykkes.

 

Eksempel: Vitus Bering, Murerafdelingen

I murerafdelingen på Vitus Bering har man forsøgt sig med selvinstruerende materialer. Konceptet for disse er, at eleverne får en ramme for en opgave, som de skal udføre i en mindre gruppe. Opgaven kan f.eks. være en hegnsmur. I selve opgavebeskrivelsen er der gjort rede for en række præmisser og begrænsninger. Det handler bl.a. om beregninger af materialeforbrug, design af mur (højde, længde, forbandttype, mv.). Der er også opstillet en række faser i arbejdet (forberedelse, gennemførelse og evaluering), som eleverne skal gøre rede for; f.eks. at tegne muren, før den produceres. I forbindelse med bedømmelse af den producerede hegnsmur er der opstillet en række tolerancer (f.eks. lod, false, flugt) for forskellige forhold i forbindelse med hegnsmuren, som denne bliver bedømt på baggrund af. Det er således synligt for eleverne, med hvilken kvalitet en hegnsmur skal produceres, men også med hvilken kvalitet forberedelsesfasen skal være gennemført. Mureropgaverne er udarbejdet, så eleverne umiddelbart kan gå i gang uden nogen form for lærerinstruktion, da opgaven ofte skal indledes med en række teoretiske og praktiske overvejelser over opgaven. Læreren kan i højere grad selv prioritere sin tid i forhold til eleverne i det åbne værksted, da chancen, for at eleverne går i stå med en opgave, er forholdsvis lille.

Nogle steder har man brugt (og bruger) mange ressourcer på at udvikle materialer, som matcher og udfordrer elevers læringsstile11. Det har imidlertid voldt vanskeligheder at fastholde arbejdet med læringsstile, uanset hvilke teorier og modeller, man vælger som udgangspunkt. På mange skoler lader man eleverne finde frem til deres læringsstil eller -profil, men herefter kommer det vanskelige. I nogle af projekterne strander arbejdet på, at man oplever, at der skal udarbejdes materiale til alle læringsstile, og så bliver opgaven på forhånd uoverkommelig. Nogle steder kommer man frem til, at det er en del af kontaktlæreropgaven at tale med eleven om samspillet mellem de registrerede læringsstile og elevens udbytte af forskellige aktiviteter. Det har man bedre erfaringer med, men det forudsætter, at kontaktlæreren har en ret detaljeret viden om de aktiviteter, som hver enkelt elev har deltaget i. I serviceindgangen på EUC Vest kom man frem til, at man kan udarbejde noget grundmateriale, og at faglærerne differentierer deres hjælp og deres spørgsmål i forhold til elevernes læringsstile12. Man spørger f.eks. til regler, sammenhænge, eksempler eller begreber – afhængigt af, hvilke læringsstile der skal udfordres og støttes, så eleverne gennemfører en hel læringscyklus. Man giver eleverne mulighed for at fremstille produkter, som appellerer til en lidt anderledes læringsprofil end elevernes foretrukne. Det kræver ikke så meget af lærerne med hensyn til materialeudvikling, men det kræver en betydelig indsats på det didaktiske område – i forhold til det, som vi vil kalde faglig vejledning.

Den faglige vejledning og evaluering

Ordet vejledning forbindes i erhvervsskoleverdenen med kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejledere. Lærerne taler oftest om konsulent- sjældnere om coach-roller i de åbne miljøer. Konsulentrollen forbindes ofte med, at eleverne tilvælger vejledning efter behov, og at de selv opsøger vejledning. Det er vores opfattelse, at netop den opfattelse af faglærerens rolle ligger bag nogle væsentlige vanskeligheder i de åbne miljøer. Lærerne har vanskeligt ved at bevare overblikket over, hvem der er i gang med hvad. Lærerne kan have svært ved hurtigt at gå ind og støtte den enkelte elev, og de kan bruge hovedparten af deres tid på at tjekke og evaluere eleverne uden at kunne skaffe sig tid til at hjælpe eleverne, som er det, lærerne er mest optagede af. Eleverne kan opleve, at de spilder tiden med at vente på en lærer. De kan opleve, at tingene flyder, og at den ene lærer ikke ved, hvad den anden gør.

På de fleste tekniske skoler varetages den faglige vejledning i de åbne læringscentre i et samarbejde mellem de tilknyttede faglærere og kontaktlærerne. Den faglige vejledning gribes meget forskelligt an i de åbne læringsmiljøer. Ofte foregår den pr. gehør, hvor lærerne indtager rollen som faglig ekspert og instruktør.

 

Eksempel: Køge Handelsskole

På Køge Handelsskole organiseres undervisningen i det merkantile grundforløb i tutorgrupper fra sommerferien til efterårsferien. Derefter vælger eleverne forløb af fem ugers varighed. Den første periode bruges til en introduktion til det at gå på en handelsskole, både socialt og med hensyn til undervisnings- og arbejdsformer i forskellige fag og på tværs af fagene. Det er faglærere, som fungerer som tutorer og som faglige vejledere. De taler med eleverne om deres valg af undervisning i femugersforløbene. Elevplan bruges som værktøj – herunder scorekortet. Endvidere bliver der foretaget en realkompetencevurdering med henblik på at godskrive eleverne for dele af undervisningen. Det sker bl.a. i engelsk. Det er således gennem samtaler mellem elev og tutor, at man forsøger at skabe faglige sammenhænge i den fleksible struktur, som det merkantile grundforløb er organiseret i.

I forbindelse med de mange projektarbejder på skolerne har lærerne udarbejdet en række vejledninger til eleverne. Vejledningerne rummer både produktkrav og hjælp i processen. Det sidste er selvfølgelig det vanskeligste, og det er netop her, at lærerteamene i de åbne miljøer kan have fordel af fælles fodslag om milepæle, fokuspunkter, spørgsmål og dokumentation. Det følgende eksempel er bl.a. inspireret af et udviklingsarbejde inden for designteknologiuddannelsen i Sønderborg13.

 

Eksempel: CEU Kolding, Frisør grundforløb

Beskrivelsen af projektvejledningen er en del af elevernes grundforløbsmappe. Mappen vil blive beskrevet mere detaljeret i kapitel 7. I projektvejledningen til eleven stilles nogle spørgsmål, som eleverne skal forberede før hver vejledning. Eleverne skal fremlægge deres overvejelser for de lærere, som er fagligt ansvarlige for den pågældende del af grundforløbet. Der er obligatorisk vejledning én gang ugentligt.

Spørgsmålene lyder:

1. Hvad har du/I arbejdet med siden forrige projektvejledning?
2. Overholder du/I jeres tidsplan for projektet? Skal noget eventuelt justeres?
3. Hvad har du/I været tilfreds med ved ugens arbejde?
4. Hvad har været svært at arbejde med?
5. Hvad har du/I lige nu brug for hjælp til?
6. Hvordan har samarbejdet fungeret i gruppen?

  • Hvad er gået godt?
  • Hvad har I brug for at få snakket igennem?
  • Hvordan har I fået løst jeres problemer undervejs?

De ansvarlige lærere skriver i elevernes mappe, jf. kapitel 7.

På skolerne arbejder man med en løbende og fleksibel evaluering14, som skal sikre, at ingen elever falder ud og mister overblikket. Der er sjældent tale om et formelt system, men derimod om en indarbejdet rutine. Lærerne forsøger dels ud fra afleveringer og dels ud fra samtaler at pejle sig frem til, hvor den enkelte elev befinder sig fagligt, og planlægger undervisningen og elevens indsats herudfra. En lang række samtaler med eleverne undervejs gør det så muligt at afkode, hvor meget den enkelte elev har flyttet sig, og hvad næste udfordring er. Eleverne får desuden et skema over de afleveringer, der skal være på det valgte niveau. Dette skema udfyldes med karakterer, efterhånden som eleven afleverer sine opgaver. Skemaet sidder også i uddannelsesbogen (Elevplan), hvilket betyder, at faglærere/kontaktlæreren i afdelingen kan følge med i, hvordan det går eleven i de fag, som eleven arbejder med i de åbne læringsmiljøer.


Fodnoter

5) Oplysninger stammer fra besøg på skolen og fra Tange (2004)
6) Når man implementerer Elevplan fuldt ud, vil noget af dette blive klaret her.
7) Ind imellem ændres opstillingen i lokalet, så man hindrer, at grupper af elever gemmer sig.
8) Dette bringes til at korrespondere med Elevplan.
9) Dette er der ikke statistisk belæg for i vores projekt; men det er vores generelle indtryk fra de elever, vi talte med på skolerne.
10) Der kan læses mere herom i "Eleven i centrum, lokal undervisningsplan for grundforløbet Fra jord til bord", CEUS 2004 (november 2004)
11) For eksempel beskrevet i en rapport fra Region Sjælland, Kontinuitet i Læring
12) I det samarbejdsprojekt, som er omtalt i kapitel 1. På denne skole arbejder man med en forkortet version af Honey og Mumfords læringsstile – og inden for rammerne af David Kolbs læringsteori.
13) Niemann (2002)
14) Lysemose (2004)

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge" som kapitel 4 af 10
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top