Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge - 3 Hvad kaldes de åbne miljøer, og hvad dækker navnene over?

3 Hvad kaldes de åbne miljøer, og hvad dækker navnene over?

Anvendelsen af begrebet Open Learning Center (OLC) refererer ofte til aktiviteter i åbne miljøer, hvor man mere arbejder teoretisk med forskellige problemstillinger via anvendelse af pc med forskellige relevante programmer. Der kan være grupperum eller gruppeborde, studieceller til individuelle studier, en form for læsesal og adgang til forskelligt multimedieudstyr. Der kan også være knyttet et bibliotek (evt. med faguddannede bibliotekarer) til centret.

Mange skoler har udarbejdet forskellige former for åbne værksteder. De skoler, der benytter værkstedsbegrebet, vil typisk være steder, hvor de tidligere værksteder er blevet omdannet til åbne miljøer, hvor elever kan arbejde med flere praktiske, håndværksmæssige opgaver på samme tid i et stort værksted. De åbne værksteder ligger nogle steder adskilt fra det teoretiske OLC, men man prøver alle steder at indrette sig, så afstanden er kortest mulig.

Handelsskolerne bruger oftest betegnelsen OLC og oftest om åbne pc-områder og/eller mediateksmiljøer. Det er karakteristisk for handelsskolerne, at de fortsat opererer med klasser, som følges i meget stor udstrækning, idet man dog differentierer på de sproglige niveauer. OLC'erne bruges af klasser, som arbejder nogenlunde med det samme, og de bruges, når elever arbejder selvstændigt med opgaver, temaer og projekter. På de tekniske skoler kommer eleverne også ofte i hold eller grupper. De elever skifter dog hyppigere gruppe eller hold, end eleverne på handelsskolerne, hvor der er stor kontinuitet i klasse- og holdsammensætningen. Forskellige former for simu-virksomhed findes på alle handelsskoler. Disse aktiviteter lever deres eget liv. Nu er interessen for modulisering steget markant på handelsskolerne, og med udviklingen og implementeringen af moduliseringen, vil brugen af de åbne miljøer ændres, og man vil i nogen udstrækning kunne overføre erfaringerne fra tilrettelæggelse og styring af simu-aktiviteter til de teoretiske fag.

På de tekniske skoler bruges betegnelsen OLC og åbne grundfagsværksteder oftest om værksteder for de almene grundfag. På en af de skoler, vi har arbejdet sammen med, bruger man betegnelsen eksperimentarier. De kan være fælles for alle grundfag, eller de kan være indrettet specielt til nogle fagområder (humaniora, matematik, it eller naturfag). Naturfagsværksteder rummer laboratoriefaciliteter. Aktiviteterne kan varetages af grundfagslærere alene, eller de kan være tilrettelagt af grundfagslærere og værkstedslærere i samarbejde. Nogle steder foregår al undervisning i de almene grundfag i OLC/åbne grundfags-værksteder; andre steder deles undervisningen, så noget foregår i de praktikværksteder, som også kan være åbne.

Åbne værksteder = fagværksteder er en type, som eksisterer på de tekniske skoler. I disse vil der være elever på forskellige niveauer og fra forskellige uddannelser (htx med EUD, AMU med EUD). De kan være bygget op som relativt autonome produktionsenheder, og de kan bestå af et eller flere værksteder, hvor væggen er væltet mellem de mere traditionelle værksteder, så elever og lærere nemt kan komme fra det ene til det andet område. De kan (i hvert fald ind imellem) være organiseret på en måde, så én lærer tager sig af et hold elever med samme opgave eller med lidt forskellige opgaver, dog inden for samme niveau. De kan også være organiseret på en måde, så én lærer (evt. flere) tager sig af alle elever i værkstedet, uanset hvad de arbejder med.

Multiværksteder betegner oftest åbne værksteder, hvor der som ovenfor arbejdes på forskellige niveauer i forskellige uddannelser, men hvor der i multiværkstedet derudover vil være mulighed for at arbejde med forskellige fag, der kræver forskellige faciliteter.

Ordet åbenhed kan udover det rent fysiske i begrebet gå på, at eleverne kommer med selvvalgte projekter og opgaver. Det kan også betyde, at elever samles fra flere uddannelser til miljøer, hvor projekter og opgaver er lærerstyrede, og hvor eleverne kommer, når det passer ind i deres arbejds- eller uddannelsesplan. Åbenheden kan endvidere betegne mangfoldigheden af muligheder for variation og valg på områder som indhold, materialer, tidsforbrug, arbejdsform, organisationsform, læringsstil, informationskanaler og evalueringsform. Den sidstnævnte betydning bruges også for aktiviteter, der foregår i mere traditionelle omgivelser.

Ordet værksted går på, at eleverne arbejder selvstændigt (individuelt eller gruppevis), og at der i meget begrænset udstrækning foregår fælles instruktion eller tavleundervisning i værkstedet.

Ofte vil der være et afgrænset område eller et afskærmet lokale i nærheden af værkstedet, hvor der kan foregå fælles teoriundervisning.

Eksempel: EUC MIDT, Naturvidenskabeligt Center (NAVI)

De åbne miljøer på denne skole er kendt i erhvervsskoleverdenen, og flere steder har man ladet sig inspirere af netop den skole. Det naturvidenskabelige læringscenter er på EUC MIDT udviklet på baggrund af analyser vedrørende fagligt indhold, niveauer, modulisering i evaluerbare størrelser, dimensionering, bemanding, indretning, udstyr og inventar. Det Naturvidenskabelige Center er en nyskabelse på EUC MIDT. Ideen til centeret blev skabt i dialog mellem et arkitektfirma, skolens ledelse og lærerrepræsentanter i løbet af foråret 1999. Ideen var at skabe et læringsmiljø, der brød med traditionelle måder at indrette laboratorier på, og som på samme tid kunne indeholde de tre typer af læringsrum. Det var også et krav, at centret skulle kunne benyttes af en række af de naturvidenskabelige fag, som hyppigst findes i erhvervsuddannelserne.

På EUC MIDT i Viborg opererer man med centrale og decentrale læringsmiljøer. De centrale miljøer består af fælles faciliteter for alle elever i alle uddannelser. De omfatter et mediatek med faguddannede bibliotekarer, et it-miljø, et naturvidenskabeligt miljø og et humanistisk miljø.

På EUC MIDT har man taget udgangspunkt i David Kolbs model for læring, og målet har været at udvikle et fleksibelt læringsmiljø, hvor man kan realisere den grundlæggende idé i Kolbs model. Miljøet skal derfor gøre det muligt for eleverne at konstruere viden på basis af erfaringer, som de får i deres arbejde med stoffet. Elevernes aktivitet danner således baggrund for erfaringer, refleksion, konstruktion af viden og afprøvning af viden. Undervisningsmiljøet i de centrale centre er opbygget med udgangspunkt i de tre typer af læringsrum: formidlings-, praksis- og studierummet⁴.

Formidlingsrummet er karakteriseret ved, at der er fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme "vare" i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen.

Studierummet repræsenterer det rum, hvor eleven, alene eller i samarbejde med andre elever, arbejder med stoffet på en måde, der stiller store krav til selvstændighed. Det er i studierummet, at eleverne selv arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, selv sætter sig ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed stimulerer elevernes læreproces ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen.

Praksisrummet repræsenterer det rum, hvor eleverne alene eller i samarbejder konkret arbejder med stoffet. Praksisrummet dækker over et bredere begreb end blot værkstedet. Det er her, der aktivt kan manipuleres med tingene, og det er også her, der f.eks. arbejdes eksperimentelt i naturvidenskabelige fag eller med tekst, billede eller lyd i sprogfag. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den, der giver feedback osv. – i det hele taget den, der forholder sig aktivt til elevens læring.

De tre læringsrum og de ovenstående definitioner heraf må opfattes både konkret og abstrakt. Konkret, fordi rummene kan eksistere i praksis som adskilte rum eller i form af multiværksteder. Abstrakt, fordi rummene kan indtænkes i en didaktisk model, som bygger på, at rummene repræsenterer forskellige faser i en læringscyklus. Den konkrete gennemførelse af læringsaktiviteter må indeholde faser med eksperiment, refleksion og videnstilegnelse. Modellen af de tre læringsrum kan i praksis anvendes i alle læringsaktiviteter.

De fysiske rammer er fleksible ved bl.a. at have faste installationer, der er placeret på ydervæggene, væggene i formidlingsrummet er "lette konstruktioner", gulvet består af "edb-gulv", så pc'er kan tilsluttes over hele miljøet, og formidlingsrummet indeholder den nyeste teknik med f.eks. konference og 3D-overheadprojektor.

Praksisrummet indgår i form af laboratorier til fysik og kemi. Studierummet består af arbejdspladser med eller uden pc'er. Formidlingen sker i midten af lokalet, hvor der er mulighed for at inddrage mange digitale medier i forelæsningen. Stolene i lokalet har skriveklap, og der er plads til 50 tilhørere. Formidlingsrummets vægge består af reoler og glas, som kan flyttes, hvis nye behov for indretning opstår.

Fodnoter

4) Det er således fortsat de tanker, som først blev udviklet på teknisk skole i Frederikshavn, som inspirerer og sætter rammer for rummene. Christensen (1998) s. 10. På VUC-området har man valgt at udvide og nuancere rumbegrebet, så der arbejdes med forskellige grader af lærer- og elevstyring og forskellige grader af faglighed. Clod Poulsen, 2004.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge" som kapitel 3 af 10
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top