Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge

2 Hvorfor åbne læringsmiljøer?

I de pædagogiske diskussioner, der bl.a. blev ført i erhvervsuddannelserne, var der i 1990'erne tale om et paradigmeskift, lidt slagordsagtigt udtrykt som en bevægelse fra undervisning til læring, hvor fokus flyttes fra læreren til eleven. Etableringen af åbne læringsmiljøer kan ses som en konkret udmøntning af dette skifte i fokus.

Elevgruppen i erhvervsuddannelserne er samtidig blevet mere og mere heterogen. Der er tale om nogle elevtyper, som skolerne ikke fik tidligere, og selv den elevgruppe, som traditionelt har søgt handelsskolen eller teknisk skole, har lærerne efterhånden svært ved at genkende. Disse forhold sammenholdt med en generel fokusering på individet og 2000-reformens krav om individuelt tilpassede uddannelsesforløb, merit og fleksibel tilrettelæggelse har medført en hel del nytænkning på skolerne. Det bliver mere og mere problematisk at opretholde industrisamfundets billede af undervisning med én lærer, som underviser én klasse i det samme, på samme måde, med samme materialer og inden for samme tidsramme i det samme lokale.

På mange erhvervsskoler har man nu skabt læringsmiljøer, som skal give mening for eleverne ved at tage udgangspunkt i den praktiske dimension, der ofte er årsagen til, at de har valgt handelsskolen/teknisk skole, og som samtidig giver dem mulighed for at:

bruge forskellige læringsstrategier,
lære i overensstemmelse med egen læringsstil,
bestemme tempoet og
strukturere læreprocessen og sammensætte egne forløb.

Dette kan ses som udtryk for en erkendelse af, at klasseværelset ikke er det eneste rum, hvor læring kan finde sted. Endvidere kan det ses som et udtryk for nødvendigheden af at tænke mere fleksibelt og bredt i planlægningen af læreprocessernes rum og rammer. Den stigende opmærksomhed på bredde og fleksibilitet hænger sammen med, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Samtidig vil evnen til at indgå i selvstyrede og livslange læreprocesser være stærkt medvirkende til at afgøre, hvem der får en plads på fremtidens arbejdsmarked.

På mange erhvervsskoler er der også et økonomisk incitament ved at etablere åbne læringsmiljøer, idet både lokaler og undervisere ressourcemæssigt vil kunne anvendes langt mere hensigtsmæssigt i forhold til traditionel undervisning med små hold under formen: én lærer, én klasse, ét lokale.

Eksempel: Overvejelser ved etablering af åbne læringscentre på EUC Vest:

Foruden selve den fysiske udformning og de økonomiske rammer i forbindelse med etableringen har man på EUC Vest i vinteren 2004/2005 igangsat udviklingsarbejder med følgende fokuspunkter:

Læreprocesser i åbne læringsmiljøer.
Lærerroller i åbne læringsmiljøer.
Undervisningsmetoder i åbne læringsmiljøer.
E-learning/selvinstruerende undervisningsmaterialer i åbne læringsmiljøer.
Planlægning af undervisning i åbne læringsmiljøer.
Evaluering af læring i åbne læringsmiljøer.
Vidensdeling blandt lærerne, der er tilknyttet åbne læringsmiljøer.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge" som kapitel 2 af 10
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top