1 Indledning

I kølvandet på erhvervsuddannelsesreform 2000 har de gængse elev- og lærerroller været udsat for store udfordringer. Mange skoler har reageret på reformens udfordringer ved at iværksætte bygningsmæssige forandringer, som kan rumme læringsaktiviteter i fleksible og individuelle forløb. Eleverne skal nu være aktive i planlægningen af deres uddannelsesforløb og træffe relevante valg i forhold til deres mål. I reformsammenhæng blev der talt om eleven som didaktiker¹. De kendte helheder og de hidtidige bestræbelser på at skabe helheder for eleverne² blev i forlængelse heraf udfordret, og i overensstemmelse med reformens læringsparadigme skiftede fokus til de helheder og sammenhænge, som den enkelte elev konstruerer. Parallelt hermed oplever mange lærere på erhvervsskolerne, at de har vanskeligt ved at bevare overblikket over aktiviteterne i rummet. De oplever, at de har mistet kontrollen over helheder og sammenhænge i tilrettelæggelsen og planlægningen af undervisningen. De har for alvor skullet skifte rolle, således at de igennem den faglige vejledning skal støtte og udfordre elevens forståelse og konstruktion af forståelse og sammenhænge. Med de lov- og bekendtgørelsesændringer, som er fulgt efter reformen, og i takt med den pædagogiske udvikling på erhvervsskolerne er det nu klart, at læringsaktiviteter i fleksible og åbne miljøer er kommet til i erhvervsuddannelserne for at blive. Skoler og lærere har i høj grad taget udfordringerne op. Der er bygget nyt, og der er bygget om, og der er iværksat mange interne udviklingsprogrammer. Det evige dilemma mellem udvikling og økonomisk effektivitet er selvfølgelig ikke ophævet, men erfaringerne fra bl.a. dette projekt viser, at de åbne miljøer ofte ønskes, og i hvert fald opleves som nødvendige. Hertil kommer som altid lærernes ønske om at levere et godt stykke arbejde og undgå at tabe elever – på de betingelser, man nu har.

I flere og flere afdelinger har man fået beskrevet projekter, så eleverne har reelle valgmuligheder. Dette beskrivelsesarbejde har ikke været uden problemer, men der arbejdes fortsat med fælles beskrivelsesskabeloner (som harmonerer med Elevplan). Der er meget store forskelle på, hvor langt man er kommet på skolerne og i afdelingerne. Det samme gælder de vejledningsmæssige udfordringer, som følger af, at eleverne i et åbent miljø ikke arbejder med det samme. Det gælder både den faglige vejledning og kontaktlærervejledningen. På erhvervsskolerne foregår vejledningen ofte efter uskrevne regler og procedurer, som lærerne igennem deres praksis har fået til at virke, og som de ikke altid har behov for at beskrive. I større lærerteam og i team, hvor der kommer nye lærere, eller hvor der er løst tilknyttede lærere, er man imidlertid nødt til at enes om rutiner og træffe aftaler for at få tingene til at fungere.

Udfordringerne og problemerne må være åbenbare. Det er vanskeligt for et team at holde styr på en stor gruppe af elever, der samtidig arbejder med forskellige projekter på forskellige niveauer – måske i uhensigtsmæssige fysiske rammer. Det er vanskeligt at sikre en hensigtsmæssig faglig vejledning af den enkelte elev, så elevernes forståelse af helheder og sammenhænge udfordres og støttes, og således at de vejledes på en måde, som både de og lærerne kan overskue – og som foregår i samspil med kontaktlærernes arbejde. I værste fald oplever lærerne, at dagligdagen er blevet uoverskuelig. Det er blevet vanskeligere for lærerne at overskue, hvad eleverne arbejder med, og lærerne kan føle, at de render livet af sig i et forsøg på at hjælpe alle elever, når de har behov for det. Andre elever får ikke den hjælp, de har behov for. Lærerne har for travlt. De kender ikke eleverne ved navn. Eleverne evner ikke at råbe op og gøre opmærksom på sig selv. De vil helst være fri for at vise, at de ikke kan finde ud af det. Andre elever bemægtiger sig lærerens tid. Lærerne kan få vanskeligt ved at vurdere elevernes arbejde og give merit for det, og samarbejdet mellem faglærerne og kontaktlærerne kræver, at de informerer hinanden langt mere end tidligere.

I forlængelse af det har vi i dette projekt spurgt til:

• Hvilke helheder og sammenhænge skaber eleverne?
• Hvordan skaber den enkelte elev overblik over sammenhænge mellem enkelte aktiviteter og mål og delmål i uddannelserne?
• Hvordan kan man bruge logbøger, portfolioer, Elevplan o.a.?
• Hvordan tilrettelægger lærerne den faglige vejledning?
• Hvordan kan den enkelte lærer hurtigt skaffe sig overblik over den enkelte elevs arbejde?
• Hvilke redskaber kan man bruge lærerne imellem?
• Hvordan skal materialet til elever og lærere se ud?

Formål

Formålet med projektet har for det første været at identificere eksempler på, at lærerteam eller afdelinger får gjort det muligt for den enkelte elev at skabe fagligt overblik og sammenhæng i sit uddannelsesforløb. For det andet har formålet – i samarbejde med et antal team eller afdelinger – været at udvikle modeller og koncepter for, hvordan man kan håndtere faglig vejledning i åbne miljøer. Endelig for det tredje har det været formålet at formidle gode erfaringer og nyudviklede koncepter/ modeller til en bredere kreds.

Mål og succeskriterier

Det er for det første et mål for projektet, at der identificeres eksempler på god praksis på området, således at det bliver tydeligt, hvordan elever skaber sammenhæng imellem læringsaktiviteter, og hvordan lærere/team overvinder barrierer i de åbne miljøer. For det andet er det et mål, at der udarbejdes et antal modeller eller koncepter for den faglige vejledning, og for det tredje er det et mål, at disse modeller formidles til ledere og lærere i erhvervsuddannelserne på en måde, som kan øge lærernes muligheder for at støtte elevernes arbejde med at skabe faglige sammenhænge.

Projektets data og materiale er indsamlet fra maj til december 2004. Det er indsamlet ved målrettede besøg på udvalgte skoler. Det er hentet på skoler, som vi arbejdede sammen med i andre sammenhænge, og det er hentet i tilgængelige FoU-rapporter. Claus Bo Jørgensen og Hanne Niemann fra DEL har stået for indsamlingen af materialet. Materialet fra CEU Kolding er udviklet i et samarbejde mellem Hanne Niemann og CEU-samarbejdet i et større samarbejds- og udviklingsprojekt, som overvejende er finansieret af skolerne selv. Erfaringer fra skolerne er i stor udstrækning "båret rundt" imellem de skoler, som har bidraget med erfaringer. Noget er også blevet præsenteret på en konference i regi af reformkompetenceprojektet³. Jørgen Rasmussen fra Odense Tekniske Skole har hjulpet med at strukturere materialet, og rapporten er udarbejdet af alle tre i fællesskab.

Følgende skoler og afdelinger har bidraget:

CEUS, Nykøbing Falster Uddannelsescenter Herning,
CEU Kolding, Frisør Merkantil
Erhvervsskolerne Aars Køge Handelsskole
EUC Nordvestsjælland, Holbæk
EUC MIDT EUC Syd, Tandklinik, Håndværk og teknik

Fodnoter

1) Andersen m.fl. (2002)
2) Andersen m.fl. (1998)
3) "Nye læringsmiljøer, Nye bekendtgørelser, Nye kompetencer". 8. september 2004 i Odense

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringsmiljøer i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge" som kapitel 1 af 10
© Undervisningsministeriet 2006