Skolen som lokalt demokrati

Ud over at skoler og udannelsesinstitutioner skal undervise i demokratiet, som det ser ud retligt og formelt, skal skolerne skabe rammer for, at eleverne lærer at praktisere demokrati i hverdagen.

Den demokratiske samtale foregår som en del af undervisningen. Lærere skal vejlede og undervise eleverne i demokratisk adfærd, så eleverne lærer at lytte til synspunkter, at finde deres egen mening og at respektere andres holdninger og tro. Igennem for eksempel elevråd får eleverne mulighed for at få erfaringer med demokrati i praksis.

Som et led i Magtudredningen (1999-2004) har professor, dr.phil. Bo Jacobsen m.fl. taget en temperaturmåling på den danske folkeskole som demokratisk lærested: Lever folkeskolen op til sit formål? Forbereder skolen eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre? Undersøgelsen peger på, at folkeskolen kan blive væsentlig bedre til at leve op til sin formålsparagraf.

Forudsætningen for at få demokratiet ind i klasseværelset er, at der er et godt fællesskab i klassen.

Forudsætningen for at få demokratiet ind i klasseværelset er, at der er et godt fællesskab i klassen. I det arbejde er læreren et vigtigt omdrejningspunkt, for det er i skolen og i klassen, at eleverne møder de første modeller for måder at være og tale sammen på.

Det generelle billede viser, at eleverne overvejende oplever, at de har et godt klassefællesskab (86 procent). Der er dog en gruppe på otte procent af eleverne, der siger, at de står uden for fællesskabet. Det svarer til, at der i alle klasser er en til to elever, der føler sig udenfor, og som ikke er en del af fællesskabet.

Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på klasserne. Nogle klasser har et stærkt fællesskab og ingen større problemer med mobning. Andre klasser er præget af et dårligt fællesskab og megen mobning. Som det konkluderes i undersøgelsen, kan det have “en fuldstændig afgørende betydning for elevens senere udvikling, om han eller hun havner i den ene eller den anden af denne type klasser” (Jacobsen, 2004: 90). Skolens og lærerens evne til at skabe gode rammer for fællesskabet har dermed stor betydning for, hvor langt demokratiet når ud i klasseværelserne.

Magtudredningen

Magtudredningen var et forskningsprogram, der blev sat i gang på foranledning af Folketinget. Formålet var at lave en temperaturmåling på det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede. Magtudredningen blev ledet af en uafhængig forskningsledelse, bestående af Lise Togeby (formand), Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda. Der blev udarbejdet cirka 75 forskellige projekter under Magtudredningen. Arbejdet blev afsluttet i 2004.

Elevråd har for lidt indflydelse

75 procent af eleverne mener, at elevrådet er vigtigt/meget vigtigt for skolen, men 64 procent mener, at elevrådet har ringe betydning for den enkelte elev.

• 4.500 elever fra 4.-9. klasse deltog i undersøgelsen om demokrati i folkeskolen.
• 86 procent af eleverne siger, at de har et godt eller nogenlunde godt fællesskab i klassen.
• I 12 procent af klasserne føler mere end halvdelen af eleverne sig udenfor.
• Cirka otte procent af eleverne føler, at de står uden for fællesskabet.
• 50 procent oplever, at der mobbes i deres klasse.

Interview

Bo Jacobsen

Gode klasser skaber gode demokratier

Demokratiet i de danske klasseværelser ser grundlæggende sundt ud, siger professor Bo Jacobsen. Men han understreger, at vi fortsat skal arbejde med at udvikle skolen som demokratisk lærested.

I den danske folkeskole er der mange klasser, der har gode sociale fællesskaber og gode muligheder for den enkelte til at sige lige det, han eller hun mener – selv om det strider mod, hvad de andre synes. Det konkluderer professor, dr.phil. Bo Jacobsen, der er tilknyttet Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Et demokratisk lærested

Undersøgelsen viste – stik imod, hvad mange hidtil havde hævdet – at de klasser, hvor der er en vi-følelse, og hvor der lyttes og arbejdes sammen, også er de klasser, hvor den enkelte kan hævde sin individuelle ytringsfrihed. Det vil sige, at fokus på den enkelte og på fællesskabet ikke er to forhold, der udelukker hinanden, men tværtimod er forhold, som styrker hinanden. Bo Jacobsen uddyber:

“Det er derfor vigtigt, vi holder fast i at styrke klassen som et demokratisk lærested, hvor lærerne giver eleverne lejlighed til at træffe beslutninger om noget, som de synes er vigtigt. Det er helt afgørende, at lærerne på nogle punkter åbner for, at eleverne kan diskutere, argumentere og derefter træffe en beslutning”.

Men Bo Jacobsen understreger, at det på ingen måde må blive en pseudoøvelse:

“Eleverne skal ikke kun have lov til at træffe beslutninger om indretningen af fjerntliggende toiletter eller situationer, hvor de alligevel ikke har et reelt valg. Beslutningerne skal have en betydning, og eleverne skal kunne mærke, at deres holdning gør en forskel”.

Ifølge Bo Jacobsen er der mange typer af beslutninger, hvor klassen kan få indflydelse. Han nævner eksempelvis beslutninger om siddeplaceringen: Hvem skal sidde ved siden af hvem? Og hvor tit skal man skifte pladser? Beslutningerne kan ifølge Bo Jacobsen også være af faglig karakter. For eksempel, at klassen selv får lov til at vælge emne, når eleverne skal skrive stil:

“Der er selvfølgelig en ydre grænse, for der er også ting, som slet ikke er til diskussion, men råderummet er der, og det opfordrer jeg lærerne til at bruge”, siger han.

Frie og trygge elever

Bo Jacobsen forklarer, at arbejdet i eksempelvis elevrådet også er et led i den demokratiske træning:

“Elevrådet skal fungere, og det er lærernes opgave at få det til at fungere. Men når det er sagt, så foregår de centrale processer i selve klassen. Det er her, den fuldstændig fundamentale oplæring i demokratisk samvær foregår. Det er her, eleverne lærer de demokratiske spilleregler. Det skal alle lærere have med sig ind i timerne”.

Og netop lærernes forpligtelse til at få klassen til at fungere er en helt central forudsætning for, at eleverne kan lære de demokratiske spilleregler:

“Det er klasselærerens hovedopgave at bidrage til udviklingen af det demokratiske fællesskab og skabe grobund for, at eleverne er frie og trygge nok til, at de tør sige deres mening, tale om det, der går godt, og om problemer. Det skal være legitimt”.

Lærerne er rollemodeller

De rammer, som lærerne skaber for klassen, er vigtige. Men det er ifølge Bo Jacobsen mindst lige så vigtigt, at den enkelte lærer er bevidst om sin egen rolle, fordi eleverne kigger på lærerne for at se, hvordan lærerne forholder sig til dem som elever, hvordan de diskuterer, udtrykker sig og i det hele taget forholder sig til omverdenen.

Derfor understreger Bo Jacobsen betydningen af, at lærerne også handler som rollemodeller for eleverne:

“Der er en opgave for alle lærere, som består i at udvikle eleverne og at skabe gode normer mellem eleverne – og ikke mindst mellem lærerne og eleverne. Det vil sige, at de gode rammer i skolen skal fyldes ud af engagerede lærere, der er bevidste om deres egen rolle i klasseværelset”.

Læs mere om skolen som lokalt demokrati

Mød eleven. Lærerens vej til demokratisk samarbejde. Jacobsen, B., Christiansen, I., Jespersen, C.S. Hans Reitzel, 2003.

Den vordende demokrat. En undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested. Jacobsen, B., Jensen, F.T., Madsen, M.B., Sylvestersen, M. and Vincent, C. Magtudredningen og Aarhus Universitetsforlag, 2004.

Magtudredningen: www.ps.au.dk/magtudredningen

Demokrati i undervisning og skole. Eksempler fra erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet, 2001.

På Skole & Samfunds websted,
www.skole-samfund.dk, kan man bestille pjecer om Elevdemokrati i Folkeskolen.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser"
© Undervisningsministeriet 2006