Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser

Demokrati i skolen

Skoler og uddannelsesinstitutioner i vores samfund er nogle af de steder, hvor vi lærer om demokrati. Da demokratiet hele tiden er i bevægelse og til debat, skal skolerne afspejle den udvikling. Skolerne har et medansvar for, at børn og unge i grundskolen og ungdomsuddannelserne lærer demokratiet at kende.

Skolerne har et medansvar for, at børn og unge i grundskolen og ungdomsuddannelserne lærer demokratiet at kende.

Et demokratisk samfund stiller krav til borgerne om, at de påtager sig et medansvar for samfundets indretning og udvikling. Derfor skal børn og unge i grundskolen og ungdomsuddannelserne erhverve sig færdigheder i at forholde sig til og påvirke det, der sker omkring dem.

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Grundskolen og ungdomsuddannelserne er et demokratisk mødested for piger og drenge med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Undervisning i demokratiske værdier skal bidrage til, at eleverne udvikler sig til demokratiske medborgere, at de lærer at fungere i demokratiske sammenhænge, og at de får viden om demokratiets indhold og form.

De gymnasiale uddannelsers formål

§ 2, stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Siden 1975 har det at opdrage til demokrati været en del af folkeskolens formålsparagraf, og fra 2002 har det været direkte nævnt i friskoleloven, at friskolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Den enkelte elev skal lære at forholde sig til fælles emner, at formulere sig og at udtrykke sin holdning. Eleverne skal lære at argumentere for deres synspunkter – og ikke mindst at lytte til og respektere andres. Det skal ske på forskellige niveauer på de forskellige klassetrin.

Derfor vil opdragelse til demokrati omfatte andet og mere end blot indføring i det formelle demokrati som et system med bestemte beslutningsprocedurer. Det kan for eksempel være den måde, som skolen lærer eleverne at samtale på, og hvordan skolen tager problemer i tilknytning til undervisningen op.

Erhvervsuddannelsernes formål

§ 1, stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at: … bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling.

Interview

Vi skal bekæmpe demokratiblindheden

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal være bedre til at leve op til deres formålsparagraffers ord om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det mener undervisningsminister Bertel Haarder, der med bekymring ser på det tilløb til demokratiblindhed, som præger den opvoksende generation.

Udgangspunktet for undervisningen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne er formålsparagrafferne. Ifølge undervisningsminister Bertel Haarder er det her, man klart og tydeligt finder den forpligtelse, som skolerne skal leve op til. Han mener, at det desværre ikke er alle skoler, der lever op til forpligtelserne om at forberede eleverne til medansvar og rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre:

“Vi kan se, at et stigende antal unge ikke har klare begreber om demokrati, og det har givet problemer, der har overrasket os alle. Det drejer sig ikke kun om indvandrere, men gælder også danske børn. De er blinde over for demokratiet og ved ganske enkelt ikke nok om det. Derfor skal vi være mere bevidste om at undervise i demokratiets grundbegreber”, siger Bertel Haarder.

Han understreger, at en sådan demokratiblindhed ikke er enestående for den generation, som vokser op nu. Ifølge Bertel Haarder viser historien, at hver generation har sin form for demokratiblindhed, og at hver generation skal genopfinde demokratiet:

“I 1930’erne og 40’erne oplevede vi påvirkninger fra blandt andet Tyskland og Italien, hvor forblændelsen af stærke ledere også påvirkede de danske intellektuelle. I 60’erne og 70’erne var det en forblændelse af kommunismen, hvor diktatorers glansbilleder af sig selv satte aftryk helt ind i danske universitets- og højskolekredse”.

Demokrati sikrer religionsfrihed

Den demokratiblindhed, som vi oplever i dag, kan ifølge ministeren være lige så farlig som de historier om forblændelse, som fortiden minder os om:

“Vi oplever for eksempel en strømning, hvor en del unge mener, at deres religion er i modstrid med demokratiet. Men det er den ikke. Slet ikke. For demokratiet har jo netop også til formål at sikre os religionsfrihed. Så demokratiet sikrer sådan set, at du har ret til at være fundamentalist”.

Undervisningsministeren er uenig med de røster, der foreslår, at man – for at sikre, at der ikke er modstrid mellem religion og demokrati – skal indføre en sekulær eller verdslig stat, hvor religiøse symboler er forbudt i det offentlige rum:

“Det er slet ikke løsningen. Bare se, hvordan vi har løst det i folkeskolen. Her er kristendomskundskab et obligatorisk fag, hvor der blandt andet indgår undervisning i bibelske fortællinger og salmer. Selv om faget er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende, har vi valgt, at der er adgang til at blive fritaget for faget. Men det viser sig alligevel, at det kun er 0,25 procent af alle københavnske elever, der er blevet fritaget for undervisningen og blot 0,69 procent af de tosprogede”.

Medborgerskab ind i læreruddannelsen

Samtidig med at Bertel Haarder efterlyser, at lærerne bliver mere bevidste om at undervise i demokratiets grundbegreber og føre formålsparagraffernes ord ud i livet, kommer han selv med en hjælpende hånd. Han ønsker nemlig, at forpligtelserne fra formålsparagrafferne også præger den nye læreruddannelse.

“Som et led i de fællesfag, lærerne skal undervise i, skal vi sørge for, at disse forpligtelser bliver taget alvorligt. Jeg har dog afvist professor Ove Korsgaards forslag om, at vi skal have et selvstændigt fag i folkeskolen, der hedder medborgerskab. For der er i forvejen rigeligt med fællesfag. Men jeg er ikke imod at indføre medborgerskab i de bestående fag, og så er det klart, at lærerne skal klædes på til det og til at bekæmpe demokratiblindheden”, siger Bertel Haarder.

Unges politiske engagement

Skandinaviske teenageres politiske engagement og ambitioner er langt lavere end sydeuropæiske teenageres, viser en svensk undersøgelse. 70.000 14-årige fra 24 forskellige lande har svaret på spørgsmål om deres politiske engagement:

91 procent af de danske unge forventer at deltage i valg.
15 procent af de danske unge vil melde sig ind i et politisk parti – den laveste andel, sammenlignet med undersøgelsens andre deltagerlande.
De nordiske unge forventer lav aktiv deltagelse i demokratiet, sammenlignet med deres jævnaldrende i Sydeuropa.

Meaningful Participation, Erik Amnå, Göteborgs Universitet: www.cefos.gu.se

Læs mere om demokrati i skolen

Unge og demokrati. Tidsskriftet Uddannelse nr. 9, Undervisningsministeriet, 2004.

Mitdemokrati.dk er et webbaseret demokratiprojekt: www.midtdemokrati.dk

“Demokratiprojektet” på bladet Folkeskolens websted,

www.folkeskolen.dk

, indeholder artikler i tilknytning til et forsknings- og udviklingsprojekt ved CVU Fyn om demokrati i skolen.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser"
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top