Interview
Vi skal lære hinanden
at kende
Det er vigtigt at undervise alle elever i medborgerskab,
fordi det er en grundsten i det danske samfund. Sådan
siger Mahmad Khatib, der er skoleleder på en arabisk
friskole.
Alle skoleelever skal vide, hvordan samfundet fungerer
og hænger sammen. Det er nødvendigt for at vide,
hvordan man kan få indflydelse. Det er Mahmad
Khatib slet ikke i tvivl om:
“De fleste af vores elever er født og opvokset i Danmark.
Men deres forældre er kommet til landet uden
kendskab til demokrati. Derfor er det vores opgave
at lære eleverne om de spilleregler, der gælder i et
demokratisk samfund. Vi skal ikke isolere eleverne,
men vise dem, hvordan de kan tage del i det danske
samfund”, siger Mahmad Khatib, der er skoleleder
på den islamisk-arabiske friskole DIA Privatskole.
Eleverne taler selv
Overvejelser om, hvordan skolen kan undervise i
medborgerskab, har fået DIA Privatskole til at tage
en lang række initiativer. Skolen lægger også stor vægt på, at både eleverne og forældrene deltager
aktivt. Mahmad Khatib fortæller:
“For os er det vigtigt, at eleverne taler selv. Det gør
de for eksempel på vores bestyrelsesmøder. Vi skal
inddrage dem og give dem indflydelse. Vi har for
eksempel en antimobbepatrulje, hvor elevrepræsentanterne
mægler mellem eleverne, uden at lærerne
blander sig. Vi sender også eleverne på kurser om
godt arbejdsmiljø. Her møder de elever fra andre
skoler. Når eleverne så kommer tilbage til skolen,
skal de på vores fælles morgenmøder fortælle om,
hvad de har lært”.
Medborgerskab handler dermed om at give eleverne
en forståelse for, hvordan de kan få indflydelse, og
hvordan de selv kan være med til at tackle uenighed
i dagligdagen. For DIA Privatskole er det helt afgørende,
at eleverne lærer at diskutere med andre, der
ikke nødvendigvis har det samme syn på tingene.
Plads til forskellighed
Det har fået skolen til at kontakte andre skoler, blandt
andet den Grundtvig-Koldske Ollerup Friskole, der
bygger på et kristent livssyn. Formålet er, at eleverne
kan mødes og lære om hinandens baggrund og religion.
Skolerne har nu besøgt hinanden flere gange:
“Vi er ikke ens alle sammen – og det er helt i orden.
Vi er forskellige, og vi har forskellige holdninger,
men vi skal respektere hinanden. Derfor skal vi lytte
til eleverne. Nogle af dem har ekstreme holdninger, men det er en udfordring, som det er vigtigt, at vi
tager op. Vi skal tale med eleverne og ikke isolere
dem. Derfor er det også vigtigt, at eleverne møder
andre elever og lærer dem at kende”, siger Mahmad
Khatib.
Vi skal dyrke forskellighed
Lærer på Ollerup Friskole Peter Østman er ikke i tvivl
om, at besøgene har ændret elevernes forståelse for
hinanden:
“Grundlæggende handler det om, at vi skal give eleverne
mulighed for at undersøge noget, der er fremmed
for dem selv. Vi skal vise børnene mangfoldighed,
og vi skal tale med dem om, hvorfor vi hver
især vælger at leve vores liv, som vi gør”.
Her tænker Peter Østman ikke alene på religiøse forskelle:
“Det handler også om helt almindelige livsbetingelser.
Der er forskel på, hvordan vi ser ud, men det er kun
det første indtryk. Det er også de forskelle, der ligger
i, at man vokser op på landet eller i byen. Og her var
mange af eleverne fra København enormt nysgerrige.
De havde aldrig set en bar mark før eller rørt ved et
stort, levende dyr. Derfor var besøget på mange
måder grænseoverskridende for flere af børnene”.
Skolen skal være med til at pirre elevernes nysgerrighed
og give dem mulighed for at lære at udtrykke sig. Det er ifølge Peter Østman mødet med det, der
er anderledes, som er kernen i det at lære sig selv og
andre at kende:
“Eleverne har brug for, at vi dyrker forskelligheden.
Ikke for at de skal ændre sig, men for at de skal forstå
forskelle”, fortæller Peter og fortsætter:
“Betingelsen, for at man kan forstå andres grundholdninger,
er, at man kender sine egne”.
Peter Østman
|