Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Aktivt medborgerskab

At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter. Men at være aktiv medborger indebærer også, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af.

Grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at vække interessen hos de unge til at få viden om og indflydelse på det samfund, de vokser op i. De skal lære at engagere sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage aktivt.

For at være aktive borgere skal eleverne vide, hvor de kan indsamle informationer og få mere at vide. Eleverne skal i skolen lære at lytte, være nysgerrige, tage kritisk stilling og at give udtryk for deres egne meninger.

De skal lære at engagere sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage aktivt.

Interview

Vi skal lære hinanden at kende

Det er vigtigt at undervise alle elever i medborgerskab, fordi det er en grundsten i det danske samfund. Sådan siger Mahmad Khatib, der er skoleleder på en arabisk friskole.

Alle skoleelever skal vide, hvordan samfundet fungerer og hænger sammen. Det er nødvendigt for at vide, hvordan man kan få indflydelse. Det er Mahmad Khatib slet ikke i tvivl om:

“De fleste af vores elever er født og opvokset i Danmark. Men deres forældre er kommet til landet uden kendskab til demokrati. Derfor er det vores opgave at lære eleverne om de spilleregler, der gælder i et demokratisk samfund. Vi skal ikke isolere eleverne, men vise dem, hvordan de kan tage del i det danske samfund”, siger Mahmad Khatib, der er skoleleder på den islamisk-arabiske friskole DIA Privatskole.

Eleverne taler selv

Overvejelser om, hvordan skolen kan undervise i medborgerskab, har fået DIA Privatskole til at tage en lang række initiativer. Skolen lægger også stor vægt på, at både eleverne og forældrene deltager aktivt. Mahmad Khatib fortæller:

“For os er det vigtigt, at eleverne taler selv. Det gør de for eksempel på vores bestyrelsesmøder. Vi skal inddrage dem og give dem indflydelse. Vi har for eksempel en antimobbepatrulje, hvor elevrepræsentanterne mægler mellem eleverne, uden at lærerne blander sig. Vi sender også eleverne på kurser om godt arbejdsmiljø. Her møder de elever fra andre skoler. Når eleverne så kommer tilbage til skolen, skal de på vores fælles morgenmøder fortælle om, hvad de har lært”.

Medborgerskab handler dermed om at give eleverne en forståelse for, hvordan de kan få indflydelse, og hvordan de selv kan være med til at tackle uenighed i dagligdagen. For DIA Privatskole er det helt afgørende, at eleverne lærer at diskutere med andre, der ikke nødvendigvis har det samme syn på tingene.

Plads til forskellighed

Det har fået skolen til at kontakte andre skoler, blandt andet den Grundtvig-Koldske Ollerup Friskole, der bygger på et kristent livssyn. Formålet er, at eleverne kan mødes og lære om hinandens baggrund og religion. Skolerne har nu besøgt hinanden flere gange:

“Vi er ikke ens alle sammen – og det er helt i orden. Vi er forskellige, og vi har forskellige holdninger, men vi skal respektere hinanden. Derfor skal vi lytte til eleverne. Nogle af dem har ekstreme holdninger, men det er en udfordring, som det er vigtigt, at vi tager op. Vi skal tale med eleverne og ikke isolere dem. Derfor er det også vigtigt, at eleverne møder andre elever og lærer dem at kende”, siger Mahmad Khatib.

Vi skal dyrke forskellighed

Lærer på Ollerup Friskole Peter Østman er ikke i tvivl om, at besøgene har ændret elevernes forståelse for hinanden:

“Grundlæggende handler det om, at vi skal give eleverne mulighed for at undersøge noget, der er fremmed for dem selv. Vi skal vise børnene mangfoldighed, og vi skal tale med dem om, hvorfor vi hver især vælger at leve vores liv, som vi gør”.

Her tænker Peter Østman ikke alene på religiøse forskelle:

“Det handler også om helt almindelige livsbetingelser. Der er forskel på, hvordan vi ser ud, men det er kun det første indtryk. Det er også de forskelle, der ligger i, at man vokser op på landet eller i byen. Og her var mange af eleverne fra København enormt nysgerrige. De havde aldrig set en bar mark før eller rørt ved et stort, levende dyr. Derfor var besøget på mange måder grænseoverskridende for flere af børnene”.

Skolen skal være med til at pirre elevernes nysgerrighed og give dem mulighed for at lære at udtrykke sig. Det er ifølge Peter Østman mødet med det, der er anderledes, som er kernen i det at lære sig selv og andre at kende:

“Eleverne har brug for, at vi dyrker forskelligheden. Ikke for at de skal ændre sig, men for at de skal forstå forskelle”, fortæller Peter og fortsætter:

“Betingelsen, for at man kan forstå andres grundholdninger, er, at man kender sine egne”.

Peter Østman

DIA Privatskole

DIA Privatskole (Den Islamisk Arabiske Privatskole) ligger på det centrale Nørrebro i København. Der er i øjeblikket cirka 410 elever – fortrinsvis fra arabiske lande, fordelt fra børnehaveklassen til 9. klasse. Alle børn er tosprogede, men danske børn er velkomne. Skolen har eksisteret i mere end 25 år.

Ollerup Friskole

Ollerup Friskole er en kristen, Grundvig- Koldsk friskole. Skolen ligger på Sydfyn og har 158 elever. Der er ingen tosprogede elever på skolen, men tosprogede er velkomne. Skolen har eksisteret siden 1867.

Læs mere om medborgerskab mv.

Schwartz, Jonathan (red.) (2002). Medborgerskabets mange stemmer. Magtudredningen.

Demokrati. Tidsskriftet Uddannelse nr. 8, Undervisningsministeriet, 2002.

Interessegruppe for citizenship. Her kan e-tidsskriftet “International Journal of citizenship and teacher education” hentes: www.citized.info

DIA Privatskole: www.dia-privatskole.dk

Ollerup Friskole: www.ollerupfriskole.dk

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser "
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top