Demokrati

Demokrati og de grundlæggende demokratiske værdier

Demokrati betyder egentlig folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der skal styre – det er folket, der har magten. Danmark har ikke altid haft demokrati. For bare 200 år siden blev Danmark regeret af en enevældig konge. Folket ville det anderledes, og den 5. juni 1849 bøjede Kong Frederik d. VII sig for folkets krav.

Formelt fik Danmark demokrati med statsforfatningen – Grundloven – i 1849. Dengang blev grundlaget for det politiske system, vi kender i dag, med frie valg, sikret ved lov. En væsentlig udvidelse af demokratiet skete ved det såkaldte systemskifte i 1901 og ved grundlovsændringen i 1915, hvor kvinder og tjenestefolk fik stemmeret.

Ud over sikringen af landets styreform beskriver Grundloven også borgernes rettigheder og pligter. Det er således Grundloven, der sikrer befolkningen grundlæggende rettigheder som frihedsrettighederne.

Ud over den nationale lovgivning findes der internationale konventioner, der sikrer beskyttelse af menneskerettigheder. Her kan nævnes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er en del af dansk ret. Også EU-retten indeholder bestemmelser om individets rettigheder og påvirker i stadig højere grad vores hverdag.

Demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger.

Danmarks demokrati har været under udvikling længe. Demokratiet står ikke stille, og derfor er vores demokrati stadig under udvikling og i bevægelse.

Alle har ret til medbestemmelse, men rettigheder forpligter. Det kræver aktiv deltagelse af den enkelte, fordi alle borgere har et medansvar for, hvordan vores fællesskab, vores samfund, bliver formet fremover.

Demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger. Derfor bliver vores demokrati påvirket af den måde, vi taler om det på, og den måde, vi opfører os på i vores fælles samfund. Det gælder for os alle – den enkelte borger, myndighederne, politikerne, medierne, andre lande osv.

Alf Ross og Hal Koch

I årene efter 2. Verdenskrig debatterede teologen og højskolemanden Hal Koch og juristen Alf Ross demokratiet. Deres standpunkter hentes stadig frem i den danske diskussion af, hvad demokrati er.

For Hal Koch er essensen af demokratiet den samtale eller dialog, hvor synspunkter afprøves mod hinanden, og man finder frem til en fælles løsning. Demokrati er i høj grad en uformel proces, hvor man fremlægger synspunkter og når frem til en for alle parter rimelig løsning – en proces, der er med til at udvikle deltagerne som mennesker. Dermed bliver demokratiet ifølge Hal Koch det, der skaber kompromiser og forbinder os på tværs af forskellige opfattelser.

Hal Kochs synspunkter har været udsat for kritik fra blandt andet Alf Ross. Kritikken går på, at Hal Kochs demokratiopfattelse tillægger demokratiets formelle spilleregler for ringe betydning.

For Alf Ross betyder demokrati overordnet set et maksimum af frihed eller selvstyre. Demokrati er ifølge Alf Ross primært et retligt og formelt begreb, der beskriver den metode eller fremgangsmåde, man følger, når folket får indflydelse gennem politiske beslutninger efter flertalsprincippet. Helt konkret betyder det, at folket vælger et organ – Folketinget – der i en periode optræder som folkets repræsentant og tager politiske beslutninger. Dermed er demokratiet ifølge Alf Ross i særlig grad respekt for retssikkerhedens idé.

Det danske demokrati ses oftest som en blanding af begge tilgange – som “livsform” og som “styreform”.

Grundloven

Grundloven sikrer borgerne frihedsrettigheder som blandt andet:

• Personlig frihed
• Ytrings- og trykkefrihed
• Forenings- og forsamlingsfrihed
• Religionsfrihed.

Grundloven rummer dog også visse begrænsninger, som har til formål at beskytte demokratiet. Blandt andet en bestemmelse om, at foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, vil blive opløst ved dom.

Demokratiundervisning

Resultater fra Demokratiprojektet ved Odense Seminarium/CVU Fyn peger på, at lærere i folkeskolen fokuserer på demokratiet som samtale og dialog, hvorimod forståelse af det politiske system og politiske konflikter underprioriteres.

Kun to procent af lærerne i undersøgelsen mener ikke, det er meget vigtigt for den demokratiske dannelse, at “undervisningen er præget af dialog og respekt”, mens der er 20 procent, som mener, det er moderat vigtigt eller ikke vigtigt, at “eleverne lærer om demokratiske processer og institutioner”, og at de “diskuterer samfundets problemer”.

Læs mere om Demokratiprojektet: www.cvufyn.dk eller www.folkeskolen.dk, herunder artiklen Den demokratiske samtale: Utilstrækkelig opdragelse til demokrati af Anders Stig Christensen.

Interview Ove Korsgaard Demokratibegrebet skal følge med tiden Demokratiets vilkår ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Men desværre er det forhold ikke tænkt tilstrækkeligt ind i undervisningen. Det mener lektor, dr.pæd. Ove Korsgaard fra DPU. Demokratiet står aldrig stille. Det har vokset sig frem i Europa gennem et par årtusinder, og det er i sig selv stadig en uafsluttet historie. Ifølge dr.pæd. Ove Korsgaard kræver den historiske udvikling, at vi tager nye skridt i Danmarks demokratiske historie: “Danmark er siden 1972 blevet medlem af EU, og vores samfund er blevet mere multikulturelt. Det stiller vores demokrati over for helt nye problemstillinger. I dag står vi famlende over for forholdet mellem religiøse, kulturelle, etniske og politiske forskelle. Det har vi ikke beskæftiget os med i årtier, men nu er det blevet et politisk spændingsfelt. Forskellene har ændret sig dramatisk og givet os nye udfordringer, som vi skal forholde os til”, siger Ove Korsgaard, der er institutleder på Institut for Pædagogisk Filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han understreger, at undervisningen i demokrati skal være bedre til at tage højde for den udvikling: “Demokrati er blevet et bredt og diffust begreb, der bliver brugt om alt muligt”, siger Ove Korsgaard, der mener, at demokratiopdragelsen i skolen for ensidigt handler om den måde, man er sammen på, hvordan man taler til hinanden og får en gruppe til at fungere. “Det har betydning – det vil jeg bestemt ikke underkende. Men det er kun en del af det. Der skal også viden til – en indføring i, hvad demokrati er, hvad en retsstat er, hvordan modspil og samspil udfolder sig i det politiske liv osv. Det skal eleverne gradvist introduceres til i hele skoleforløbet”. Medborgerskab Den holdning har fået Ove Korsgaard til at argumentere for, at man i undervisningen bruger begrebet medborgerskab: “Det giver undervisningen en tydeligere adresse. Det fokuserer undervisningen. Det er det, man eksempelvis har gjort i England siden 2002”. I England undervises eleverne i medborgerskab – et begreb, der består af tre dimensioner. Ove Korsgaard uddyber: “Eleverne skal for det første have viden – “political literacy”, som man kalder det på engelsk. Det vil sige, at eleverne skal lære om demokratiets byggesten, udviklingen af demokratiet og om begreber som statsborgerskab, medborgerskab, unionsborgerskab og verdensborgerskab”, siger han og forklarer, at eleverne for det andet skal lære om demokratiets værdier og værdimæssige dilemmaer: “Det handler om, hvilke værdier der knytter sig til demokratiet. Hvordan skal man for eksempel afveje forholdet mellem lighed og frihed, religion og politik? Hvilke værdier må en demokratisk opdragelse betone? Her er kritik, tolerance og viljen til kompromis eksempelvis centralt”. Klarhed og struktur Ifølge Ove Korsgaard skal de engelske elever for det tredje kunne kommunikere og håndtere konflikter: “Eleverne skal have færdigheder, der gør dem i stand til at tale deres sag i offentligheden. De skal kunne fremstille deres sag. Det er en helt afgørende forudsætning for at indgå i den offentlige debat i dag, at eleverne kan bruge medierne aktivt. De skal endvidere lære at løse problemer og konflikter”. Ove Korsgaard mener, at undervisningsforpligtelsen negligeres, hvis lærerne kun underviser i den ene tredjedel af begrebet. Og det er han bange for ofte sker i dag i det danske uddannelsessystem: “At arbejde med begrebet medborgerskab er en måde at arbejde med demokratibegrebet på. Det giver klarhed over og struktur på noget, som ellers er utrolig diffust, og som er svært at arbejde med. Og samtidig sikrer det, at man kommer hele vejen rundt om begrebet i undervisningen”.

Læs mere om demokrati

Folketinget: Undervisnings- og informationsmateriale om Folketinget og demokratiet findes på webstedet www.ft.dk. Se litteraturlisten.

Introduktion til det engelske undervisningssystem på websted for International Review of Curriculum Assessment: www.inca.org.uk/1320.html#7.2.2

Koch, Hal (1945). Hvad er demokrati? Gyldendal.

Se også en gennemgang af centrale elementer i Hal Kochs demokratiopfattelse i artikel fra Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse: http://www.uvm.dk/gammel/sep975.htm?menuid=4515

Korsgaard, Ove (red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. DPU’s Forlag.

Pedersen, Ove m.fl. (1994). Demokratiets lette tilstand. Spektrum forlag.

Ross, Alf (1946). Hvorfor demokrati? Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Krogerup Højskole (1996). Demokrati – jubilæumsskrift 1996. Krogerup Højskole.

Denne side indgår i publikationen " Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser"
© Undervisningsministeriet 2006