5. Bevægelse i skolen

Som tidligere nævnt er en skoles bevægelseskultur udtryk for, hvordan man bevæger sig, med hvem man bevæger sig, hvor man bevæger sig, hvornår man bevæger sig, og så den betydning, man på skolen tillægger bevægelse.

Der kan ikke længere herske tvivl om, at fysisk aktivitet er vigtig for børns trivsel og sundhed i bred forstand.

Mange undersøgelser viser, at det ikke er ligegyldigt, om man bevæger sig, og hvordan man bevæger sig. Nogle af undersøgelsesresultaterne viser, at:

• Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af livsstilssygdomme (WHO).
• Fysisk inaktivitet – med heraf følgende sundhedsproblemer – er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn. (Henning Kirk i “Børn, bevægelse og idræt”, Kulturministeriet, 2003).
• 20-30% af den danske befolkning er så inaktive, at det er til fare for deres sundhed. (Ungdom i bevægelse – Hjerner på stativ, side 4, Forum for motion, 2003).
• Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyrker slet ikke idræt. (Torben Fridberg: Skolebørns fritidsaktiviteter, SFI, 1999).
• 12% af børn er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende aktiviteter. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).
• Drenges fysiske form er faldet med 8% på 12 år, og pigernes fysiske form er i samme periode faldet med 4%. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).
• Blandt 1000 skolebørn havde ca. 6% forstadier til diabetes type 2. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).
• Unge i alderen 13-15 år bruger ca. 7-8 gange så meget tid på forskellige former for elektronik som til idræt. (Bente Klarlund, oplæg, 2004).
• Andelen af de elever, som cykler til skole, er faldet med knap 30% i perioden fra 1993 til 2000. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).
• Skolebørn i niårsalderen er generelt i dårligere form, end niårige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde børn, der er afskåret fra fysisk aktivitet. (Ny viden, nr. 1, 1999).
• Børn, som bevæger sig, har også et godt helbred. (Bente Klarlund, oplæg, 2004).

Det er bekymrende billeder, der tegner sig i ovenstående undersøgelser. Gør skolen nok for at stimulere børn til et liv med tilstrækkelig bevægelse i hverdagen?

Bevægelse og elevernes læring

Case 1. Bevægelsesvaner og læring

På en skole ønskede man at undersøge sammenhængen mellem gode bevægelsesvaner og læring. Skolebestyrelsen iværksatte derfor et aktivitetsprojekt sammen med lærerne på 4. klassetrin. Målet for projektet var at øge børnenes trivsel gennem mere bevægelse. Antallet af idrætstimer i 3. og 4. klasse blev øget, således at 3. klasse fik fem lektioner pr. uge og 4. klasse fire lektioner pr. uge.

Dette initiativ har forbedret børnenes kondition mærkbart og sat en positiv udvikling i gang. Flere børn i aldersgruppen er blevet interesseret i at dyrke idræt i fritiden. Flere af de overvægtige elever, som ellers ikke motionerede meget, har meldt sig ind i de lokale idrætsforeninger. Lærernes erfaringer er, at den øgede fysiske aktivitet har en anden positiv virkning. Børnenes bedre fysiske aktivitet har nemlig betydet, at deres forudsætninger for at lære noget i timerne også er forbedret.

På baggrund af ovenstående erfaringer fra projektet besluttede skolebestyrelsen følgende målsætning:

• Målet er at øge elevernes mulighed for bevægelse og læring.

Principbeslutning:

“Antallet af idrætstimer på 3. og 4. klassetrin skal øges.”

Udmøntning:

• 3. klasse går fra to lektioner til fire lektioner om ugen.
• 4. klasse går fra to lektioner til fire lektioner om ugen.

Skolens bevægelsesrum

Fysisk aktivitet har en lang række positive elementer ud over det sygdomsforebyggende. Det drejer sig bl.a. om livsglæde, leg og socialt samvær. Undersøgelser har bl.a. vist, at:

• Børn, som bevæger sig, har lettere ved at få venner.
• Børn, som bevæger sig, er mindre ensomme.
• Børn, som bevæger sig, føler sig mindre udenfor.

Bevægelse kan altså være med til at udvikle børns sociale kompetence. Det sociale aspekt har stor betydning. Børn, som er alene, er væsentlig mindre aktive end børn, som er sammen med kammerater. Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt – en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse.

Case 2. Skolegården som arena

På en skole drøftede man i elevrådet, hvordan flere kunne få gavn af skolegården. Skolegården blev ofte brugt til traditionelle boldspil som fodbold og basketball. Der var ikke ret mange, som bare brugte skolegården til at snakke i eller til at gå en hyggetur i.

Man blev i elevrådet enige om, at miljøet i skolegården på den pågældende skole ikke tilstrækkeligt levnede mulighed for de aktiviteter, som især pigerne kunne lide. I skolebestyrelsen syntes man godt om initiativet og nedsatte et legepladsudvalg bestående af elever, forældre og ansatte. Det viste sig, at der faktisk ikke skulle ret meget til for at gøre skolegården til et sjovere og rarere sted at være for alle børn.

Udvalget indstillede til skolebestyrelsen at inddele skolegården i mindre enheder, som indbød til mange forskellige former for leg og bevægelse. Legepladsudvalget fandt også ud af, at det var vigtigt at have eleverne med i dette arbejde, idet det var eleverne, som kunne fortælle, hvad de især var interesserede i at få mulighed for at lege.

På baggrund af ovenstående vedtog skolebestyrelsen følgende principper:

“Skolegården skal inddeles i mindre enheder.” “Skolegården skal tilgodese samvær samt mange forskellige muligheder for leg og bevægelse.” “Eleverne skal inddrages i udmøntningen af de to foregående principper.”

Målsætning: At øge elevernes lyst til at bruge skolegården i frikvartererne.

Udmøntning:

• Skolegårdens indretning tages op i samtlige skolens klasser. Ideerne samles i elevrådet. Elevrådet deltager aktivt i arbejdet med etablering af fremtidens skolegård på skolen.

Ude- og indeordning på skolen

En del af en skoles bevægelseskultur afhænger af, hvor eleverne må og kan bevæge sig. Gives der på skolen mulighed for, at eleverne kan bevæge sig i løbet af undervisningen fx via den praktisk-musiske dimension i undervisningen, eller følger eleverne undervisningen siddende på en stol bag et bord?

Mange skoler har regler for, om eleverne kan/skal være ude eller inde i frikvartererne. En idé kunne måske være at gå i dialog med eleverne om disse regler og ud fra den dialog skabe bedre muligheder for bevægelse på skolens område. Bl.a. kunne man tage en drøftelse med eleverne om muligheden for at benytte skolens gymnastiksal, hal eller idrætsbaner i frikvartererne og efter skoletid. Mange elever vil gerne have den mulighed. Der er masser af muligheder for at benytte skolens område. Måske ligger der også muligheder for at samarbejde med de lokale idrætsforeninger eller fritidsordninger i skolens område.

Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har med initiativerne “Børn og unge i bevægelse” samt “En skole i bevægelse” netop sat fokus på nogle af disse muligheder. Det viser sig nemlig ud fra undersøgelser, at:

• De aktive udendørslege er afløst af stillesiddende indendørsaktiviteter, og andelen af stillesiddende aktiviteter hos unge er stadig stigende. (Krop skal der til, Sundhedsstyrelsen).
• Børns bevægelseskultur påvirkes af forenings- og institutionskultur.
• Der er blevet færre steder i det fri, hvor man kan lege – i én kommune er op imod 30% af en bys grønne områder nedlagt. (Ny viden, nr. 1, 1999).
• Mere end hvert tredje barn i skolen synes ikke, at skolegården er et rart sted at være. (Krop skal der til, Sundhedsstyrelsen).
• Hver fjerde elev er ude i skolegården i frikvartererne. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).

Her er skolens muligheder eller begrænsninger for bevægelse selvfølgelig vigtige faktorer. Det er tankevækkende, at kun hver fjerde elev er ude i frikvartererne, men måske alligevel ikke så overraskende, når hver tredje elev i skolen ikke synes, at skolegården er et rart sted at være.

Samarbejde om bevægelse

Skolebestyrelsen kan bl.a. sætte fokus på de fysiske rammer og deres betydning for børns bevægelse. Det kan være på skolen og fritidsområder/SFO, legepladser, parkanlæg i og ved skolen, cykelstier, idrætsanlæg mv.

Case 3. Skolens bevægelseskultur

Da en stor byskole blev renoveret og udbygget med en ny tilbygning, foreslog elevrådsrepræsentanterne i skolebestyrelsen, at der i forbindelse med byggeriet kunne etableres en spændende legeplads med aktiviteter som tarzanbane, strandvolleyballbane osv.

Skolebestyrelsen drøftede ideen og besluttede sig for følgende principper:

“Der blev afsat 100.000 kr. til formålet. Der blev nedsat et udvalg af repræsentanter fra SFO, lærerne, skoleledelsen, elevrådet, skolebestyrelsen og den lokale beboerforening.”

Målsætninger for arbejdet:

• At udfordre elevernes brug af kroppen.
• At øge elevernes lyst til at bruge skolegården i frikvartererne.

Udmøntning:

• Udvalget blev etableret og kom med forslag til aktivitetstilbud på og rundt om skolen. Desuden søgte udvalget diverse fonde om projektmidler. Resultatet blev et udeområde, hvor børnene i skolens SFO fik udfordringer. Skolens idrætsundervisning fik nye muligheder for at leve op til Fælles Mål, og lokalområdets beboere fik fornyede og forbedrede bevægelsesmuligheder.

Muligheder frem for begrænsninger

Case 4. Facilitering af bevægelseslyst

Da skolebestyrelsen på en skole skulle i gang med at renovere skolens legeplads, som lå mellem skolen og idrætshallen, hvor skolens idrætsundervisning foregik, drøftede skolebestyrelsen sammen med eleverne og idrætslærerne muligheden for, at eleverne kunne udfordres motorisk og bevægelsesmæssigt på vejen op til idrætshallen.

Skolebestyrelsen vedtog følgende principbeslutning:

“Eleverne skal udfordres motorisk og bevægelsesmæssigt på vej op mod idrætsanlægget.”

Målsætning: At øge elevernes bevægelseslyst.

Udmøntning:

• Der blev lavet en afgrænsning mellem gangarealet og beplantningen i området ved hjælp af nogle 10 cm brede lægter.

Disse lægter bruges nu som balancebomme, hvor eleverne helt automatisk balancerer på lægterne fra skolen til idrætshallen – og selvfølgelig tilbage igen efter idrætsundervisningen.

Hvad der gives af muligheder for bevægelse i løbet af dagen og skoletiden, er et andet parameter i skolens bevægelseskultur.

Undersøgelser viser, at:

• Passivitet i børnehave og skole er med til at fremme fedme og livsstilssygdomme.
• Et menneskes muligheder for fysisk aktivitet i barndommen kan være afgørende for vedkommendes liv fremover.
• Regelmæssig fysisk aktivitet har sundhedsgavnlige effekter på en lang række af kroppens funktioner.

Mere bevægelse i skolens hverdag

Skolen er det sted, hvor samfundet er forpligtet til at bidrage til den kropslige dannelse – samtidig med, at skolen er det sted, hvor samtlige børn er til stede. Det giver selvfølgelig nogle muligheder. Muligheder, som mange steder slet ikke er udtømte endnu.

Case 5. Mad, bevægelse og læring

En skole ønskede at skabe en bedre hverdag for både elever og lærere.

Udgangspunktet var elevernes trang til at bevæge sig. Erfaringerne på skolen var, at hvis eleverne ikke fik rørt sig nok og samtidig spiste forkert, så blev de urolige og uoplagte, hvilket igen gik ud over deres læring. Skolebestyrelsen på skolen gav lov til at ændre på skolens faste rutiner, hvilket bevirkede, at der blev mulighed for 15 minutters bevægelse hver morgen samt et par faste ugentlige opdagelsesture i naturen. Skolen kiggede også på elevernes madvaner, og i samarbejde med eleverne formulerede man mål for deres madvaner.

Skolebestyrelsen fastsatte et princip om, at skoledagen skal starte med bevægelse for alle, og tilkendegav over for skolens ledelse, at skolebestyrelsen gerne så ekskursioner i naturen opprioriteret.

Målsætninger herfor:

• At øge elevernes fysiske aktivitet.
• At opprioritere ud-af-huset-aktiviteter til støtte for elevernes læring.

Udmøntning:

• Skolen starter med 15 minutters alsidig bevægelse hver dag for såvel ansatte som elever.
• Lærerne i natur/teknik og biologi indbygger ekskursioner som aktivitet i undervisningen.

Værdier og holdninger

Endelig har det betydning for skolens bevægelseskultur, hvor højt man i kommunen, på skolen og i forældrekredsen prioriterer bevægelse. Undersøgelser viser bl.a., at hvert fjerde barn hver morgen bliver kørt til skole. (Krop skal der til, side 11, Sundhedsstyrelsen).

Her må en holdningsdebat i gang i skolebestyrelsen og på skolen blandt pædagoger og lærere om det at bevæge sig.

Case 6. Skoleelevers bevægelseskultur i skolen og i lokalsamfundet

En skolebestyrelse traf beslutning om at undersøge skolens eksisterende bevægelseskultur og formulere mål for en ønskværdig fremtidig bevægelseskultur.

Skolebestyrelsen traf følgende principbeslutninger:

“Der skal laves en undersøgelse af den eksisterende bevægelseskultur i skolen og i lokalsamfundet. Der skal besluttes mål for en ønskværdig fremtidig bevægelseskultur. Ovenstående skal ske i samarbejde mellem skolen og den lokale idrætsforening.”

Udmøntning:

• Skolebestyrelsen lavede sammen med den lokale idrætsforening en spørgeskemaundersøgelse, som beskrev både elevernes og forældrenes fysiske aktivitetsniveau pr. uge.

Derefter tog skolebestyrelsen initiativ til et fælles møde med elever, forældre og den lokale idrætsforening, hvor resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blev gennemgået og drøftet.

Drøftelserne tog udgangspunkt i, hvad der var positivt, og hvad der var negativt ved det nuværende mønster.

Derefter gik drøftelserne over i, hvordan man i fremtiden ønskede, at lokalområdets bevægelseskultur skulle være (værdier og mål).

Dette arbejde mundede ud i, at skolebestyrelsen traf beslutning om yderligere to principper, nemlig:

“At styrke samarbejdet med den lokale idrætsforening i dagligdagen og at sætte fokus på bevægelse i hele skolens hverdag.”

Denne skolebestyrelsesbeslutning fulgte godt op på de undersøgelser, der viser, at børn, som bevæger sig, er glade for livet. Børn, som bevæger sig, føler sig mindre hjælpeløse, og børn, som bevæger sig, har mere selvtillid. Ikke uvæsentlige faktorer i skolens læringsmiljø.

Denne side indgår i publikationen "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspirationshæfte til skolebestyrelser" som kapitel 5 af 8
© Undervisningsministeriet 2004