6. Skolens undervisning i sundhed

Sundhed er et obligatorisk emne for folkeskolens undervisningsvirksomhed. I undervisningen kan der arbejdes med sundhed på tre forskellige måder:

• Som selvstændigt tema. Forpligtelsen til at løse denne opgave kan ligge hos klasselæreren, hos andre af klassens lærere eller som en fælles forpligtelse for et team.
• Som tværfagligt tema kan sundhed indgå i et samarbejde mellem flere fag, i projektorganiserede forløb og i forbindelse med projektopgaven. Forpligtelsen til at løse denne opgave vil derfor typisk være et fælles anliggende for flere lærere.
• Som særligt perspektiv for undervisningen i forskellige fag kan sundhed indgå ud fra forskellige faglige synsvinkler. Disse synsvinkler kan i princippet være forankret i hele skolens fagrække. Forpligtelsen til at løse denne opgave vil være faglærernes.

Uanset, hvilken måde den enkelte skole arbejder med sundhed på, er skolen forpligtet på de fælles mål for det obligatoriske emne: Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab.

I Fælles Mål/læseplanen for sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab nævnes en række temaer, som undervisningen bl.a. skal indeholde.

Temaerne er:

• Personlig vækst og udvikling (selvtillid, selvværd og ligeværd, pubertet, stresshåndtering, natur- og kulturoplevelser, det åbne, det kritiske og det søgende menneske).
• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø (sundhed/ sygdom og erhverv, køn og erhverv, indflydelse på egen arbejdssituation, skolen som arbejdsplads).
• Miljø og sundhed (lokale og globale miljøproblemer og deres interessekonflikter, den “grønne” forbruger, prioriteringer mellem miljø/sundhed og økonomi, miljøbevægelser og deres budskaber).
• Bolig og sundhed (sociale netværk i nærmiljøet, boligens indretning, klima og hygiejne, bolig og samliv).
• Fred og sundhed (angst for krig og vold, fordeling af ressourcer, fremmedhad og tolerance, mellemfolkelig forståelse).
• Sundhed, vaner og livsstil (mad, motion, tobak, alkohol, narkotika og medicinmisbrug).
• Seksualitet, lyst og sansning (krop, kropsbevidsthed og kropssprog, forelskelse og kærlighed, lyst – grænser og ansvar, seksuelle minoritetsgrupper, erotik og kunstens verden).
• Samliv (familieformer og sociale netværk, arbejde/arbejdsløshed, familiens vilkår – herunder sociale forhold, økonomi, jura og støttemuligheder, køn og forældreroller, samvær i familien).
• Sex, sundhed og sygdom (prævention og abort, seksuelt overførbare sygdomme, hiv/aids, seksuelle overgreb).

De fremhævede undertemaer er områder, som umiddelbart vedrører dette inspirationsmateriales hovedområder, nemlig sund mad og bevægelse. Der er i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab en række obligatoriske slutmål for skoleforløbet, som undervisningen skal tilrettelægges efter.

Slutmålene efter 9. klasse er:

Årsager og betydning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer,
• gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil,
• analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø,
• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet,
• forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier,
• gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver,
• gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet,
• analysere forestillinger om det gode liv, vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

Handling og forandring
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder,
• fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder,
• diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås,
• gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen,
• tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning

Også her er relevante områder i forhold til sund mad og bevægelse fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab fremhævet. Det vil sige, at man umiddelbart vil kunne tage udgangspunkt i disse undervisningsmål, når man ønsker at arbejde med temaerne sund mad og fysisk aktivitet.

Elevernes læring

I arbejdet med sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er der fire komponenter, som i den aktuelle undervisning er vigtige at være opmærksomme på i forbindelse med elevernes læring og dannelse. Det drejer sig om

• elevernes opnåelse af viden og indsigt,
• elevernes engagement i undervisningen,
• elevernes vision i relation til undervisningens tema,
• elevernes opnåede handleerfaring i undervisningsforløbet.

Netop disse komponenter er afgørende for, om eleverne opnår handlekompetence på det pågældende område.

For at man kan forholde sig til noget, og for at man kan undres over noget, er det nødvendigt at have en vis viden om og indsigt i et stofområde som det fundamentale grundlag for det videre arbejde.

Når eleverne oplever, at undervisningstemaet er virkelighedsnært, og at de er medbestemmende i undervisningen, har det vist sig, at deres engagement bliver stort. Det, sammenholdt med at eleverne får mulighed for at handle og gøre sig erfaringer ud fra egne visioner, gør dem handlekompetente.

Ovenstående er som nævnt vigtige komponenter, idet der ikke altid opnås læring hos den enkelte elev i enhver undervisningssituation. Hvis ikke skolens undervisning rammer elevernes bevidsthed, vil den bevidste læring muligvis ikke opstå.

Kvaliteter i undervisningen om sund mad og bevægelse i skolen i fremtiden vil derfor være, når:

• Undervisningen tilrettelægges, så alle har mulighed for at være aktive.
• Det ikke kun er læreren, der skal arbejde, også eleverne skal på banen.
• Eleverne møder overkommelige og realistiske udfordringer, der styrker såvel den intellektuelle som den kropslige udfoldelse og dannelse.
• Der er en meningsfuld sammenhæng og progression i lektionerne og i det samlede undervisningsforløb (perioderne mellem trinmålene og frem mod slutmålene).
• Eleverne møder såvel nye som kendte aktiviteter og emner.
• Der arbejdes alsidigt og varieret med mulighed for at bearbejde erfaringer, således at disse sættes ind i en bredere sammenhæng, eksempelvis tværfaglige sammenhænge.
• Relevant teori inddrages, hvor det falder naturligt.
• Teori og praksis hænger tæt sammen, så eleverne kan se meningen med at arbejde med forskellige teorier.
• Man bevidst udnytter mulighederne i fagene til at udvikle eleverne fysisk, psykisk og socialt.
• Medbestemmelse, kreativitet og ansvarlighed står centralt (fx læringsmål for den enkelte elev).
• Elever igennem undervisningen opnår handlekraft og handleerfaring til selv at “tage fat”.
• Eleverne igennem undervisningen opnår konstruktiv kritisk sans til at gennemskue det enorme udbud af tilbud og muligheder.

Denne side indgår i publikationen "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspirationshæfte til skolebestyrelser" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2004