3. Hvad er et princip – og hvordan kan man som skolebestyrelse arbejde med principper?

Det kan ofte være svært at finde brugbare definitioner på begrebet princip set i skolebestyrelsessammenhæng. Nedenfor er et par bud:

“Ved et princip forstår man en grundsætning for tænken eller handlen, som en person eller et samfund eller en organisation bevidst følger.”

“Ved et princip forstås en grundsætning for en central del af skolens virksomhed.”

Et princip rummer altså en forestilling om, i hvilken retning skolen skal bevæge sig på et bestemt område, eller efter hvilke retningslinjer skolen skal fungere.

Et princip bør omhandle en central del af skolens virksomhed og udstikke den kurs, skolen skal følge på et givet område.

Begrebet “et princip” kan i skolebestyrelsessammenhæng defineres således:

• Ved et princip forstås en grundsætning, som skolens ansatte bevidst følger.
• Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter.
• Et princip er retningsgivende for en central del af skolens virksomhed.
• Skolens principper udgør tilsammen de kvalitative grundholdninger, de værdier, som skolens virksomhed skal bygge på, og den kurs, som skolen skal følge.
• Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og giver plads til skolens ledelse. Det vil sige, at formuleringen er så rummelig, at der er plads til fortolkninger og valgmuligheder på handleplanet.

Hvordan bør skolebestyrelsen udvikle principper for mad og måltider på skolen samt fysisk bevægelse og elevernes mulighed for at komme ud i det fri?

Principper befinder sig i et spændingsfelt mellem, hvad der aktuelt karakteriserer en skole på bestemte områder, og hvad der fremover ønskværdigt skal karakterisere en skole på bestemte områder. Formulering og beslutning af principper forudsætter, at skolen beskæftiger sig med følgende tre områder:

A. Statusbeskrivelse og analyse af eksisterende praksis
Hvad enten skolen har formuleret sig om sund mad og bevægelse eller ej, så har skolen en madkultur og en bevægelseskultur, jf. s. 10 og 11.

En statusbeskrivelse er derfor en lokal undersøgelse på den enkelte skole, og formålet er at beskrive den eksisterende madog bevægelseskultur. Sådanne undersøgelser kan foretages ved hjælp af forskellige metoder: Spørgeskemaundersøgelser, klassesamtaler, forældremøder m.fl.

Når skolen har foretaget en beskrivelse af den eksisterende mad- og bevægelseskultur, bør skolen forholde sig analyserende hertil, det vil sige rejse spørgsmålene:

• Hvorfor ser vores lokale mad- og bevægelseskultur ud, som den gør?
• Hvilke bevidste og ikke bevidste mønstre præger billedet?
• Hvilke begrundelser kan der være for det aktuelle billede?
• Hvad er positivt, og hvad er negativt ved det nuværende mønster?

B. Drøftelse af værdier og mål for den fremtidige mad- og bevægelseskultur
Opgaven er her at svare på spørgsmålet om, hvad der er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt fremover. Desuden at begrunde, hvorfor det er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt.

Hvad der er ønskværdigt, forudsætter en drøftelse af følgende spørgsmål:

• Hvordan ønsker vi, at den fremtidige mad- og bevægelseskultur skal se ud?
• Hvad vil være henholdsvis positivt og negativt?
• Hvilke begrundelser har vi for det ønskværdige?

Gennem begrundelser finder man frem til, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, samt hvad der har betydning, og hvad der har mindre betydning.

Disse begrundelser rummer derfor både en videns- og en værdidimension. Vidensdimensionen handler om faglige og saglige begrundelser for det ønskværdige; værdidimensionen handler om at kunne begrunde beslutninger ud fra et værdimæssigt grundlag.

Disse begrundelser forankres i:
Det positive, brede og åbne sundhedsbegreb.

C. Drøftelse og beslutning af principper for udvikling af mad- og bevægelseskultur
Skolebestyrelsen formulerer principper, som er retningsgivende for skolens mad- og bevægelseskultur, og som indeholder de kvaliteter og værdier, der er efterstræbelsesværdige.

Princippernes kvalitet afhænger især af følgende forhold:

• På hvilken måde er principperne udtryk for et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb?
• Hvordan kan principperne styrke skolens undervisning i sund mad og bevægelse?
• Hvordan kan principperne bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence?
• Hvordan kan principperne både bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og samtidig medvirke til, at disse værdier gennemsyrer mad- og bevægelseskulturen?

Denne side indgår i publikationen "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspirationshæfte til skolebestyrelser" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2004