2. Hvorfor er sund mad og bevægelse i skolen vigtig?

Børns sundhed og velfærd er først og fremmest et forældreansvar, men det er også et fælles ansvar. At sikre en bedre sundhed forudsætter, at alle (den enkelte, familien, institutionen, kommunen og staten) hver erkender sit ansvar og handler derefter.

De danske børns sundhedsvaner er blevet dårligere gennem de seneste 20 år. Det slår bl.a. igennem i forhold til mad og bevægelse.

De fleste danskere – og dermed også eleverne – ved udmærket, at det er godt at spise sund mad og at bevæge sig, men ofte er det besværligt eller umuligt at spise sundt der, hvor man færdes. Ofte vælger eleverne desuden at spise usundt for at løsrive sig fra autoriteterne. Maden skal ligne det, som børnene gerne vil forbindes med, for den er en del af deres image i klassen.

Efter skoletid er mange børn alene hjemme, hvor deres aktiviteter ofte er stillesiddende, og hvor hyggespisning har god grobund.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på børn og unges madvaner. I mange danske familier er begge forældre udearbejdende. Det giver generelt mindre tid til planlægning, indkøb og madlavning. Undersøgelser viser bl.a., at kun 5% af danske børn er med til at lave mad hjemme.

Måltidsvanerne i Danmark har også ændret sig. Over halvdelen af de børn, der ikke spiser morgenmad dagligt, får heller ikke frokost hver dag. Ny forskning viser, at for lidt nattesøvn og ingen morgenmad er en dårlig idé. Når maden udebliver, fokuserer hjernen på at indtage næring. I det perspektiv er der god grund til at antage, at elever, som springer morgenmaden over, har dårligere forudsætninger for at lære i skolen.

Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges madvaner hænger selvfølgelig sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på mad i skolen. Måske kan det være opmærksomheden på de trivsels- og læringsmæssige gevinster, der skaber motivationen for at lave ændringer og forbedringer på skolen.

Mad er ikke et nødvendigt onde, der blot skal overstås, så man kan komme videre med det, der virkelig er vigtigt, nemlig undervisningen. Det er heller ikke et eksempel på endnu en arbejdsbyrde, der læsses over på skolen. Det praktiske arbejde med madkultur (madlavning og måltider) såvel som den teoretiske undervisning er en tværfaglig ressource, der direkte kan støtte skolen i dens egentlige formål, nemlig læring og dannelse.

Madkultur er

• Hvad man spiser.
• Hvornår man spiser.
• Hvem man spiser sammen med.
• Hvor man spiser.
• Den betydning, maden og måltidet tillægges.

Det er sundt at bevæge sig, fordi kroppen er skabt til det, og fordi bevægelse giver energi og overskud i hverdagen. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt, ligesom en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af den sociale kompetence. Et menneskes muligheder for bevægelse i barndommen kan altså være afgørende for vedkommendes liv fremover.

For barnet er uro det mest normale. Barnet lever og opfatter gennem sin krop. En opprioritering af kroppen er en fordel specielt for de børn, der har svært ved at sidde stille. På samme måde kan bevægelse gøre underværker for et skolebarn med koncentrationsbesvær, sproglige problemer og rum-retnings-forstyrrelser. Generelt kan det siges, at bevægelse er befordrende for læringen og trivslen for alle børn.

Den bedste måde at styrke kroppen som helhed er ved at bruge kroppen. På den måde bevarer man bedst sin styrke og bevægelighed, og samtidig gavner det helbredet som helhed. Den nyeste forskning har også vist, at når man bevæger sig regelmæssigt, så forebygger man en lang række sygdomme som overvægt, åreforkalkning, forhøjet blodtryk m.fl. Cirka 30% af den danske befolkning bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel.

Fysisk inaktivitet med deraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn.

De fleste mennesker føler sig bedre tilpas, når de har været fysisk aktive. Kroppen føles lettere og mere oplagt. Humøret og det personlige overskud stiger også ofte. Mennesket er født med en naturlig glæde over og lyst til at bevæge sig. Næsten alle børn i indskolingsalderen laver et utal af bevægelser, når de bliver sluppet løs på eksempelvis en græsplæne. De løber, hopper, hinker, ruller og kravler med stor energi. Bevægelser bliver mindre impulsive med alderen, men der er al mulig grund til at bevare glæden ved fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt at være bevidst om den bevægelseskultur, som er herskende på en skole.

Bevægelseskultur er

• Hvad man bevæger (hvilke dele af kroppen).
• Hvem man bevæger sig med.
• Hvor man bevæger sig.
• Hvornår man bevæger sig.
• Den betydning, man på skolen tillægger bevægelse.

Hvis børn lever i et samfund, der ikke prioriterer sund mad og bevægelse højt, er deres sundhed sat på spil. Endvidere er deres sundhed betinget af, at der på forskellige niveauer skabes strukturer, rum og tid til, at børnene motiveres, udfordres og delagtiggøres på områderne sund mad og bevægelse.

Det er derfor afgørende at sætte fokus på de rammebetingelser, der har betydning for børns motivation for bevægelse. Personer, der har en umiddelbar rolle i denne sammenhæng, er børnenes forældre, pædagoger, lærere, skoleledelse, idrætsinstruktører/trænere etc.

Denne side indgår i publikationen "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspirationshæfte til skolebestyrelser" som kapitel 2 af 8
© Undervisningsministeriet 2004