|
|
BILAG 3. Privatskoler i Danmark95. Danmark har tradition for privatskoler, der nyder godt af et betydeligt regeringstilskud. Denne tradition har sit primære udspring i de ideer og initiativer, som præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og læreren Christen Kold (1816-1870) stod for. På grundlag af deres ideer om "en skole for livet med orientering mod verden" blev den første folkehøjskole for voksne grundlagt i 1844, og den første friskole (uafhængig privatskole) for børn blev grundlagt i 1852. Målgruppen for disse skoler var især landbefolkningen. 96. Grundtvigs og Kolds ideer fik så stor indflydelse på den tids politiske tænkemåde, at de blev medtaget i den demokratiske grundlov, som Danmark vedtog i 1849. Den stipulerer almen obligatorisk uddannelse – ikke obligatorisk skolegang. 97. I Danmark skal alle børn mellem 7 og 16 år modtage undervisning, men det er forældrenes valg – under forudsætning af at en vis minimumsstandard opretholdes – hvor undervisningen skal foregå. Valget står mellem: 1) en offentlig kommuneskole Antal skoler og elever 98. Ca. 12% af alle børn på grundskoleniveau (inkl. børnehaveklasse og 10. klasse) går på privatskole. I 2001 var der ca. 80.000 børn fordelt på 462 privatskoler, mens der var 575.000 børn fordelt på ca. 1725 kommuneskoler. Skoletyper 99. Privatskolerne i Danmark kan groft inddeles i følgende kategorier:
100. Kort sagt: Privatskoler anerkendes og modtager regeringsstøtte uanset ideologiske, religiøse, politiske eller etniske bevæggrunde for oprettelsen. Visse privatskoler er meget gamle, andre er ganske nye, og der kommer stadig nye til. Privatskoler er typisk mindre end kommuneskolerne. Lovgivning 101. Alle partier i Folketinget ønsker lovgivning, der sikrer økonomisk støtte til privatskoler. Dette skyldes til dels den opfattelse, at også kommuneskolerne nyder godt af privatskolernes erfaring og konkurrence. 102. Lovgivningen indeholder detaljerede regler om økonomisk støtte fra regeringen, men kun generelle regler for uddannelsesindholdet. Skolerne kan dog altid henvende sig til ministeriet og få rådgivning, hvis de har behov for det, og ministeriet kan om nødvendigt træffe særlige afgørelser. Uddannelsesindhold 103. Det eneste, der kræves af privat undervisning, er, at den lever op til undervisningen i kommuneskolerne. Undervisningsministeriet giver privatskolerne lov til at benytte kommuneskolernes afgangsprøver, og derved udøves en form for indirekte kvalitetskontrol. I princippet er det dog ikke op til statslige autoriteter, men derimod forældrene på den enkelte privatskole, at kontrollere, hvorvidt skolens præstation lever op til kommuneskolernes krav. 104. Forældrene skal selv udpege en tilsynsførende, der kontrollerer elevernes præstationsniveau i dansk, regning, matematik og engelsk. Hvis en elevs kundskaber vurderes at være utilstrækkelige, skal den tilsynsførende rapportere det til kommunalbestyrelsen, som derefter kan sende barnet til en anden skole. Forældre, der måtte være utilfredse med en privatskole, kan flytte deres barn til en anden privatskole eller en kommuneskole. Den lokale kommuneskole er altid forpligtet til at tage imod barnet. 105. I ekstraordinære tilfælde kan Undervisningsministeriet arrangere særligt tilsyn, f.eks. hvis der er mistanke om, at skolens danskundervisning er så dårlig, at børnenes evne til at begå sig i Danmark kan blive svækket som følge heraf. 106. I de seneste år er der foregået en udvikling hen imod decentralisering inden for kommuneskolesystemet (folkeskolen), som kan betegnes som en "friskolemodel" inden for kommuneskolens rammer. Generelt følger kommuneskoler i alle dele af landet samme læseplansstruktur, men der er rig mulighed for variation på grundlag af beslutninger i amt og kommune. Folkeskoleloven fra 1989 uddelegerede et stort antal beslutninger til de nye skolenævn, hvor forældrene er i flertal. Loven gav også forældrene ret til frit skolevalg inden for lokalsamfundet. Offentlige tilskud 107. Privatskolerne modtager et tilskud ("pr. elev pr. år") til deres driftsudgifter, som i princippet svarer til driftsudgifterne i kommuneskolerne – minus de skolepenge, forældrene betaler til privatskolerne. Dette sker for at sikre, at de offentlige udgifter til privat- og kommuneskoler følger samme tendens. Driftstilskud 108. I 2002 beløb det gennemsnitlige tilskud til driftsudgifter pr. elev pr. år sig til ca. 35.200 kr., mens den gennemsnitlige forældrebetaling var ca. 7600 kr. Det faktiske tilskud pr. elev varierer fra skole til skole afhængigt af tre faktorer:
109. En stor skole med forholdsvis unge elever og forholdsvis unge lærere får et lavere tilskud pr. elev pr. år, mens en lille skole med ældre elever og lærere får et større tilskud pr. elev. 110. Fordelingsprocessen består af en computerbaseret, lovbestemt udregning, nogle regler fastsat af ministeriet, herunder en særlig matematisk model, samt kontrollerede nøgletal. Særtilskud 111. Der findes også et antal særtilskud, f.eks. tilskud til udgifter i forbindelse med undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder eller andre specialbehov. Disse tilskud tildeles af Undervisningsministeriet på baggrund af vurdering af de enkelte tilfælde. Et andet særtilskud er det ekstratilskud, der gives til de tyske minoritetsskoler i Sønderjylland, da de underviser på både tysk og dansk. Visse særtilskud administreres af skolerne selv. Det drejer sig bl.a. om det ekstratilskud, der gives til den tyske minoritet som følge af den tosprogede undervisning, og tilskud til udgifter i forbindelse med elevbefordring og fripladser. Bygningstilskud 112. Skolerne modtager et bloktilskud pr. elev til dækning af leje, vedligeholdelse, byggearbejde osv. Der gives også et tilskud til skolefritidsordninger pr. deltagende elev fra børnehaveklasse til 3. klasse. Bloktilskud 113. Alle tilskud (med undtagelse af tilskud til elevbefordring og fripladser) tildeles som et samlet bloktilskud uafhængigt af de faktiske udgifter. Så længe dette bloktilskud anvendes til skole- og undervisningsformål, kan skolen frit bruge pengene (og fastsætte sine gebyrer) i henhold til sine egne prioriteter. Tilskudsvilkår 114. For at være berettiget til økonomisk støtte fra det offentlige skal skolerne være af en vis størrelse. En skole have mindst 28 elever på 1.-7. klassetrin, dog kun 12 i skolens første år og 20 i det andet år. 115. Derudover skal skolen være en selvstyrende institution med en bestyrelse, der er ansvarlig over for Undervisningsministeriet, og have regler, der regulerer anvendelsen af nettoaktiver i tilfælde af likvidation. Skolens kapital må kun bruges til fordel for skolen og dens virksomhed. En skole må ikke være ejet af en privatperson eller drives med henblik på privat fortjeneste. Skolerne skal være i stand til at finde en vis grad af selvfinansiering. Kravet pr. elev var ca. 4.440 kr. om året i 2002. Fælleskommunal finansiering 116. Uddannelse på grundskoleniveau er principielt set en kommunal opgave, og kommunerne sparer penge på de elever, der går på privatskole. Kommunerne skal derfor tilbagebetale en god del af statstilskuddet til regeringen. I 2002 lå den kommunale tilbagebetaling på ca. 26.800 kr. pr. elev. Private gymnasieskoler 117. De private gymnasieskoler har samme system for statstilskud som de private grundskoler. Der findes ca. 20 af sådanne skoler, og de betjener 6% af alle gymnasieelever. Skolerne adskiller sig fra de private grundskoler ved, at undervisningen er styret af de samme regler, som gælder for amtsskolerne. Grunden hertil er, at begge typer skoler fører til den samme afgangseksamen, nemlig studentereksamen. Privat- og kommuneskoler Elevantal
Til officiel brugEDU/EC(2004)4 Organisation de Coopération et de Développement Economiques OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) Engelsk – opr. engelsk Special session of the Education Committee:Pilot-review af kvaliteten af og ligheden i resultatet af skolegang i grundlæggende dansk uddannelse Ekspertrapport 1. Det danske Undervisningsministerium indvilgede i 2003 i at lade OECD gennemføre et pilot-review af kvaliteten og ligheden af den danske grundskoles resultat. Pilot-reviewet var organiseret inden for policy rammerne for OECD's reviews, men struktureret på en sådan måde, at erfaringerne fra PISA-undersøgelsen kunne kombineres med en analyse af skolepolitikken i Danmark. Efter forberedelse af en baggrundsrapport besøgte EDU/EC(2004) REVI et team af uafhængige eksperter Danmark i november 2003 og forberedte denne rapport EDU/EC (2004)4. Rapporten trækker også på resultaterne fra PISA fra andre lande såvel som detaljerede informationer om institutioner og policy i de tre referencelande – Canada (Alberta provinsen), Finland, Storbritannien med henblik på at afdække, hvad der kan forklare de danske resultater i PISA samt anvise veje til at udbedre det danske system ud fra dets styrkesider og i overensstemmelse med kultur, værdier og danske traditioner. Reviewet er samtidig en pilottest på en ny metodisk fremgangsmåde, der skal vise muligheden for og anvendeligheden af at sammenholde de mulige analyser af PISA- data med den ekspertbaserede kollegiale review-metode, som Education Committee indtil nu traditionelt har anvendt, når medlemslandene skulle rådgives. 2. Denne rapport er et referencedokument for det specialmøde i Education Committee, hvor kvalitet og lighed i resultaterne af skolegangen i Danmark skal diskuteres (se EDU/EC/A (2004)2). Gregory Wurzburg (gregory.wurzburg@oecd.org) Tlf.: +33 1 45 24 92 95 Document complet disponible sur OLIS dans son format d'origine Det fulde dokument er tilgængeligt på OLIS i dets originale format Dansk oversættelse
|
|
||||||||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 16 af 23