1. Sammenfatning og anbefalinger

Reviewet, der er foretaget af OECD, er en nyskabende pilotundersøgelse, der gennemgår det danske grundskolesystem. Hovedparten af dette system (88%) udgøres af folkeskolen. Denne rapport vil derfor fokusere på denne del af grundskolen. Reviewet er blevet foretaget efter omhyggelig overvejelse af de internationale prøveresultater for 15-årige elever i læsning, matematik og naturfag i PISA 2000. Medlemmerne af review-teamet er uddannelseseksperter, velbevandrede i politikanalyser og fortrolige med uddannelsessystemer. De kommer fra lande, der anses som meget lig Danmark, og som klarede sig godt i PISA-prøverne (Finland, Canada og Storbritannien). Reviewet støtter sig i vidt omfang på en baggrundsrapport, der er udarbejdet af en undervisningsekspert fra et af de nordiske lande (Sverige).

Selvom det ikke er muligt at finde frem til en årsagssammenhæng via PISA, har bredden af den tilgængelige information og de tilgængelige internationale eksperter, der er kvalificerede til at drage slutninger ud fra dataene, gjort det muligt at foretage en grundig undersøgelse af folkeskolens effektivitet og vurdere resultaterne kritisk.

Review-teamet havde 31 møder i løbet af en 10-dages periode i november 2003, hvor teamet besøgte Danmark. Vi besøgte otte skoler og afholdt otte seminarer og andre møder otte forskellige steder i Danmark. Der blev indsamlet informationer, og en række mennesker – fagfolk i uddannelsessystemet, forældre og politikere – blev interviewet. På flere skoler mødte vi også elever. Den indsamlede information er blevet sammenlignet, analyseret og debatteret (elektronisk) af review-teamet gennem de seneste to måneder.

Kommissoriet blev aftalt med Undervisningsministeriet. Det fastsatte, at teamet skulle vurdere styrkerne og svaghederne vedrørende kvaliteten og ligheden i folkeskolens resultater, før vi koncentrerede os om, hvordan eventuelle svagheder kunne udbedres og styrkerne bevares.

De styrker, vi fandt ved folkeskolesystemet, omfatter: en demokratisk tradition for decentralisering med plads til nyskabelse; statens og kommunernes engagement i uddannelse – hvilket omfatter en fortsat investering over en lang periode, rigelige medarbejderresourcer og tilfredsstillende lokaler og udstyr; gode valgmuligheder for forældre; engagerede lærere, pædagoger og andet personale; selvsikre og glade elever, der får god støtte; engagement i integrationen af tosprogede elever og endelig et stærkt ønske om forbedring.

De svagheder, vi fandt ved systemet, omfatter: udpræget mangel på opnåelse af de forventede læringsmål; mangel på en stærk tradition for elevevaluering og en deraf følgende utilstrækkelig feedback; fravær af selvevaluering i skolerne og for lidt fælles udnyttelse af god praksis; utilstrækkelig anerkendelse af tidlige læseproblemer; undladelse af at kompensere for virkningen af ugunstige forhold i hjemmet; en ambivalent holdning til skoleledelse; utilstrækkelig grunduddannelse og efteruddannelse af lærere; en læreroverenskomst, der er for restriktiv; stigende forventninger til omfanget af lærernes rolle i forhold til fx forebyggelse og opdragelse; kommunikationsvanskeligheder mellem forskellige personalegrupper; utilstrækkelig støtte til elever med behov for almindelig specialundervisning og mangelfuld støtte til tosprogede elever.

Vores strategi for forbedring indeholder 35 forslag til ændringer, der er beregnet på at forbedre den overordnede præstation, samtidig med at ligheden fremmes. Disse anbefalinger er henvendt til ministeren og hendes kolleger, de kommunale myndigheder og Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund og Skolelederforeningerne.

De specifikke anbefalinger dækker følgende seks brede emner:

• indlæringsstandarder, evaluering af elevpræstationer og skoleeffektivitet
• skolelederes roller og kompetencer
• grund- og efteruddannelse af lærere
• den kollektive overenskomst, der fastsætter lærernes opgaver og timetal
• muligheder for tosprogede elever og elever med behov for specialundervisning
• andre nødvendige initiativer.

Anbefalinger

Første emne: Indlæringsstandarder, evaluering af elevpræstation og skoleeffektivitet

Initiativer for ministeren i samarbejde med relevante parter

1. I samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og andre relevante parter iværksætter ministeren en offentlig debat om forventningerne, politikken, praksis og grundskolens resultater. Underafsnit 281

2. Ministeren opretter inden for ministeriet en afdeling til overvågning af uddannelse i kommunerne. Underafsnit 300

3. Ministeren bemyndiger Danmarks Evalueringsinstitut til at foretage årlige undersøgelser af elever i forskellige aldre i udvalgte fag/emner med det formål at opstille en national præstationsprofil. Underafsnit 301

4. Ministeren bestiller et udviklingsprojekt til etablering af kriteriebaserede prøver i et udvalgt fag. Underafsnit 316

5. Ministeren iværksætter en evaluering af forskellige vurderingsmetoder og -materialer. Underafsnit 317

6. Sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening finansierer ministeren et forskningsprojekt for at støtte udviklingen og formidlingen af metoder til læreres selvevaluering. Underafsnit 293

7. Sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening opretter ministeren en arbejdsgruppe, der skal fastsætte forventede standarder for forskellige aldersgrupper i læseplanernes hovedfag. Underafsnit 288

8. Ministeren opretter en anden arbejdsgruppe, der skal undersøge effektiviteten af forskellige former for elevers selvstændige arbejde til anvendelse i skolerne og i skolefritidsordningerne (SFO). Underafsnit 319

9. Sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening iværksætter ministeren et udviklingsprojekt for at oprette en dansk model for vurdering af elevernes udbytte af skolegangen. Underafsnit 299

Initiativer for kommunerne

10. Hver kommune (eller konsortium af lokale myndigheder) opretter et team til skoleudvikling, der kan yde akut støtte til skoler med problemer. Underafsnit 308

Initiativer for andre organer

11. København – som den største kommune - overvejer at udvikle en forsknings- og statistikfunktion til at styre relevant dataindsamling og analyse af konceptet "værditilvækst" (added value). Underafsnit 297

Andet emne: Skolelederes roller og kompetencer Initiativer for kommunerne

12. Kommunerne gør lederuddannelse obligatorisk for ansøgere til ledelsesposter inden for skolerne. Underafsnit 324

13. Der etableres en mentorfunktion, der fortsætter indtil afslutningen af en skoleleders første år på posten. Underafsnit 324

14. Kommunerne (koordineret af Kommunernes Landsforening) udvikler metoder til at forbedre skolelederes status. Underafsnit 323

15. De kommuner, der ikke gør dette på nuværende tidspunkt, overvejer at indføre godtgørelse for ansvarsbærende ledelsesopgaver. Underafsnit 325

Initiativer for andre organer

16. Skolelederforeningerne tager initiativ til en samlet forskning for at undersøge de forskellige opfattelser af adfærd i klasseværelset. Underafsnit 355

Tredje emne: Før- og efteruddannelse af lærere Initiativer for ministeren

17. Ministeren bør tage en underopdeling og en eventuel udvidelse af det nuværende pensum på læreruddannelsen op til overvejelse – med henblik på øget specialisering. Underafsnit 326

18. Ministeren bør tage underopdelingen af den nuværende læreruddannelse i aldersrelaterede moduler op til overvejelse. Underafsnit 331

19. Ministeren bør tage op til overvejelse, hvordan læreruddannelsen, efteruddannelse og pædagogisk forskning kan sammenkædes optimalt. Underafsnit 332

Initiativer for kommunerne

20. Kommunerne (koordineret af Kommunernes Landsforening) opretter i samarbejde med Danmarks Lærerforening en obligatorisk ordning for målrettet årlig efteruddannelse af hver eneste folkeskolelærer. Underafsnit 338

Fjerde emne: Den kollektive overenskomst, der fastsætter lærernes

opgaver og timetal

Initiativer for Kommunernes Landsforening og kommunerne

21. Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening sikrer, at lærernes overenskomst gøres mere fleksibel. Underafsnit 342

22. Enhver genforhandlet overenskomst bør indeholde en betydelig ressource, der afsættes til obligatorisk efteruddannelse. Underafsnit 343

23. Kommunerne overvåger tidsforbruget i folkeskolen, så mulighederne for indlæring maksimeres. Underafsnit 344

24. Kommunernes Landsforening opretter i eget regi en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan eleverne i folkeskolen får optimal støtte/vejledning af ikke-uddannelsesmæssig karakter. Underafsnit 354

25. Kommunernes Landsforening undersøger de barrierer mellem lærere og pædagoger, der menes at eksistere. Underafsnit 359

26. Kommunernes Landsforening gennemgår muligheden for en mere fleksibel udnyttelse af skolens bygninger af friarealer, herunder, hvor det er relevant, større fælles brug. Underafsnit 360

Femte emne: Muligheder for tosprogede elever og elever med behov for specialundervisning Initiativer for ministeren

27. Ministeren iværksætter et forskningsprojekt for at undersøge fordelingen af tosprogede elever i specialundervisning og komme med anbefalinger i henhold til resultaterne. Underafsnit 367

28. Ministeren udbeder sig en ny undersøgelse af den tilgængelige dokumentation vedrørende læreres brug af andre modersmål til at undervise tosprogede elever i dansk. Underafsnit 368

Initiativer for andre organer

29. Kommunernes Landsforening opretter en mekanisme til formidling af de metoder, der bruges af kommuner med anerkendt ekspertise i undervisning af tosprogede elever. Underafsnit 368

30. Kommunernes Landsforening gennemgår ordningen for efteruddannelse for at sikre, at tilstrækkelig mange lærere får yderligere uddannelse, hvorved de opnår kvalifikationer til at beskæftige sig med elever med behov for almindelig specialundervisning. Underafsnit 364

Sjette emne: Andre nødvendige initiativer Initiativer for ministeren

31. Ministeren tager under overvejelse, om der er behov for yderligere lovgivning som et resultat af de spørgsmål, vi rejser i rapporten. Underafsnit 280

32. Gennemføre en politik, der er baseret på et princip om, at diagnostiske prøver og evalueringer ikke offentliggøres i form af sammenlignende tabeller, der kan rangordne skoler. Underafsnit 307

33. Danmark fortsætter med at deltage i undersøgelser som PISA for at bevare et eksternt, internationalt perspektiv. Underafsnit 309

Initiativer for andre organer

34. Foreningen Skole og Samfund initierer i samarbejde med formændene for skolebestyrelserne en drøftelse af implikationerne af vores anbefalinger. Underafsnit 283

35. Danmarks Lærerforening initierer i samarbejde med formændene for de pædagogiske råd en drøftelse af implikationerne af vores anbefalinger. Underafsnit 284

Som udenforstående, der foretager en undersøgelse af dansk uddannelse over en kort periode, er vi bevidste om, at vi eventuelt har misfortolket en del af den information, vi har modtaget. Vi har dog tillid til tallene fra PISA om manglende opnåelse af fastsatte mål i Danmark og til vores vurdering af de fakta, vi har fået præsenteret vedrørende årsagerne. Vi har formuleret anbefalingerne – hvoraf en række stammer fra vores egne erfaringer fra andre lande – som midler til at udbedre situationen. Som vi understreger i rapporten, er vi meget bevidste om de mange positive elementer i folkeskoletraditionen. Disse elementer skal bevares. Vi erkender, at de reformer, der vil få størst succes, højst sandsynligt er de reformer, der kan indpodes i systemets styrkesider samtidig med, at de direkte udbedrer svaghederne.

Det vil ikke blive nemt at imødekomme den udfordring, som alle med et ansvar for folkeskolesystemet står overfor. Der skal foretages vanskelige valg, dilemmaer skal løses, og der skal findes kreative løsninger. Vi er imidlertid overbevist om, at med en beslutsom politisk ledelse, en klar strategisk tænkning og et aktivt samarbejde fra de involverede parter kan det lykkes. Hvis udfordringen tages op – og indsatsen fastholdes – mener vi, at Danmark vil have skabt en mulighed for at udvikle et uddannelsessystem i sand verdensklasse.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 18 af 23
© Undervisningsministeriet 2004