Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Del 2: Ekspertrapport

Introduktion







1. Det danske Undervisningsministerium indvilgede i 2003 i at lade OECD gennemføre et pilot-review af kvaliteten og ligheden af den danske grundskoles resultater. Pilot-reviewet var organiseret inden for policy rammerne for OECD's reviews, men struktureret på en sådan måde, at erfaringerne fra PISA-undersøgelsen kunne kombineres med en analyse af skolepolitikken i Danmark (Det oprindelige forslag til pilot- projektet blev diskuteret af Education Committee i oktober 2002).

2. Resultaterne fra PISA 2000 gav yderligere bevis for, at grundskolen for tiden ikke lever op til de forventninger, som det danske samfund har til skolen. Dette review trækker også på resultaterne fra PISA fra andre lande såvel som detaljerede informationer om institutioner og policy i de tre referencelande – Canada (Alberta provinsen), Finland, Storbritannien med henblik på at afdække, hvad der kan forklare de danske resultater i PISA samt anvise veje til at udbedre det danske system ud fra dets styrkesider og i overensstemmelse med kultur, værdier og danske traditioner.

3. Reviewet er samtidig en pilottest på en ny metodisk fremgangsmåde, der skal vise muligheden for og anvendeligheden af at sammenholde de mulige analyser af PISA- data med den ekspertbaserede kollegiale review-metode, som Education Committee indtil nu traditionelt har anvendt, når medlemslandene skulle rådgives. Som en del af pilot-designet:

  • Baggrundsrapporten som traditionelt er udarbejdet af det pågældende land, der har rekvireret reviewet, er erstattet af en rapport udarbejdet af en uafhængig ekspert. Dennne "diagnostiske" rapport udgør baggrunden for undersøgelseskommissoriet (terms of reference), som sekratariatet har forhandlet med de danske myndigheder.
  • Ekspertteamet inkluderer eksperter fra de tre referencelande – Canada (Alberta provincen), Finland og Storbritannien – som medvirker for at fungere som målepunkter for detaljerede sammenligninger med Danmark. De tre referencelande var repræsenteret med personer med et nært kendskab til PISA-resultaterne og de institutionelle opbygninger og policies, der kan forklare disse resultater i deres forskellige lande. Dette har muliggjort det for pilot-reviewet at tage variabler og informationer, der går videre, end de der er beskrevet i PISA og andre OECD indikatorer, med ind i betragtning i sammenligningen mellem Danmark og referencelandene.

4. Efter forberedelse af en baggrundsrapport besøgte EDU/EC(2004) REVI et team af uafhængige eksperter Danmark i november 2003 og forberedte denne rapport EDU/EC (2004)4. Professor Peter Mortimore var formand for teamet og rapportør.

De andre eksperter var Maria David-Evans, viceminister for læring, Alberta, Canada, Dr. Reijo Laukkanen, seniorkonsulent Uddannelsesstyrelsen Finland, Professor Jouni Valijarvi, direktør for instituttet for uddannelseforskning ved Universitetet i Jyvasyla Finland. Greogory Wurzburg fra Sekretariatet i OECD assisterede teamet.

Tak

Vi vil gerne takke:

  • undervisningsminister Ulla Tørnæs for hendes samarbejde og engagement
  • alle, der har tilsendt information til vores brug
  • alle, der har deltaget i vores møder og seminarer
  • skolelederne og deres kollegaer, der bød os velkommen på skoler og andre arbejdspladser
  • forældrene og arbejdsgiverne, der gav afkald på deres fritid for at mødes med os
  • borgmestrene og deres kollegaer i kommunerne, der gav os værdifuld information, som satte tingene i sammenhæng
  • styrelseschef Uffe Toudal Pedersen og hans kollegaer fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse, der organiserede vores program så effektivt
  • Jørn Østergaard og Jørn Skovsgaard, der så utrætteligt tog sig af vores mange spørgsmål og forespørgsler både under vores besøg og efter, at vi kom tilbage fra Danmark
  • professor Mats Ekholm, Generaldirektør for den svenske skolemyndighedsudvikling, for hans uvurderlige baggrundsrapport
  • Gregory Wurzburg, ledende økonom fra OECD's undervisningsdirektorat for hans generelle vejledning og støtte.

Vi er bevidste om, at reviewet – som alle denne slags øvelser - må have været forstyrrende for mange mennesker. På trods af dette oplevede vi venlighed, effektivitet og åben diskussion, uanset hvor vi kom, og det vil vi gerne takke for.

Professor Peter Mortimore
(Forhenværende leder, Institute of Education, University of London)
Maria David-Evans
(Viceminister for undervisning, Alberta, Canada)
Dr. Reijo Laukkanen
(Ledende rådgiver, Undervisningsministeriet, Finland)
Professor Jouni Valijarvi
(Leder, Institut for pædagogisk forskning, Jyvaskyla-universitet, Finland).

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 17 af 23
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top