|
|
Bilag 2. Folkeskolen er den danske kommunale grundskole67. Folkeskolen blev grundlagt i 1814, hvormed alle børn fik ret til syv års undervisning. Fagene var dengang kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning. Siden da er der kun foretaget seks større ændringer i folkeskoleloven: i 1903, 1937, 1958, 1975, 1993 og 2003. De seneste ændringer blev vedtaget i Folketinget i april 2003 og vil i de kommende år blive indført i kommuner og skoler. I henhold til dansk tradition støttes ændringerne i lovgivningen af et udviklingsprogram for skoler. 68. Undervisning er obligatorisk i Danmark for alle i alderen 7 til 16 år. Det er valgfrit, om undervisningen foregår i en offentlig kommuneskole, en privatskole eller i hjemmet, så længe standarderne overholdes. Det er selve undervisningen, der er obligatorisk, ikke skolegangen. Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for selvstændigt at tage stilling og handle. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen for bereder eleverne til aktiv medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må der for bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolen i tal 69.
Oversigt over det danske uddannelsessystem 2001
Bemærk: Alderen er den teoretiske minimumsalder for de formelle uddannelser, dvs. ikke voksenuddannelse. Efter grundskolen er eleverne ofte ældre som følge af sabbatår, ventetid, studieskift osv. Pilene illustrerer generelle sammenhænge mellem grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, men ikke alle faktiske overgange. 1) International standardklassifikation for uddannelse. Den fælles folkeskole – den lokale folkeskole 70. Den danske folkeskole reguleres centralt af folkeskoleloven, der angiver rammerne for skolens aktiviteter. Det betyder, at alle kommuneskoler har fælles mål, fælles bestemmelser for de fag, der skal undervises i på de forskellige klassetrin, fælles bestemmelser for fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder samt fælles bestemmelser for organisering af skolesystemet. Men det er den enkelte kommunes ansvar at beslutte, hvordan kommunens skoler skal fungere i praksis inden for skolelovens rammer. 71. Den danske folkeskole er således genstand for fælles retningslinjer, og børn, der skifter skole, vil også på den nye skole finde en skoleform, de er fortrolige med. På den anden side er det også muligt at give den enkelte skole et lokalt islæt. Alle konkrete beslutninger vedrørende de enkelte skoler tages i kommunen. Undervisningsfag Plan over timefordeling
Læseplanen 72. Folkeskolens centrale administration varetages af en afdeling i Undervisningsministeriet. Folketinget tager beslutninger vedrørende overordnede uddannelsesmål, og undervisningsministeren fastsætter målene for de enkelte fag. Derudover fastlægger undervisningsministeren som noget nyt (siden 2003) obligatoriske målsætninger for bestemte klassetrin (trinmål). Trinmålene afspejler fagenes vejledende timetal, opbygning og progression. 73. Slutmål og trinmål angiver fælles mål fra ministeriet for, hvad undervisningen skal lede frem mod, dvs. hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal have tilegnet sig i faget eller emnet ved henholdsvis afslutningen af undervisningen og afslutningen af bestemte klassetrin. 74. Slutmålene er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. 75. Som et nyt element i det faglige hierarki (2003) skal kommunalbestyrelsen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen. Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. 76. Det er dog kommunerne og skolerne, der beslutter, hvordan disse mål skal nås. Den enkelte lærer skal vælge de relevante undervisningsmetoder, bøger og materialer blandt de materialer, der er godkendt af skolenævnet. Ingen dumpning 77. Den danske folkeskole er ikke en eksamensorienteret skole. Som hovedregel går børnene derfor i klasse med andre børn på samme alderstrin. Dumpning er et stort set ikke-eksisterende fænomen i den danske folkeskole. Folkeskolelovens §12 giver mulighed for, at en elev med forældrenes samtykke kan gå et år om, f.eks. hvis vedkommende har været fraværende i en lang periode, eller hvis andre forhold gør, at dette er relevant. Forældrene kan vælge at sende deres børn i børnehaveklasse. Hvis et barn herefter ikke findes parat til at begynde i 1. klasse, kan vedkommende blive endnu et år i børnehaveklassen. Klasselærersystemet 78. Klasselærerkonceptet har rødder langt tilbage i den danske skoletradition. Klasselæreren er den af klassens lærere, der har hovedansvaret for at overvåge og støtte elevernes faglige og sociale udvikling. Klasselæreren skal sikre sammenhæng og progression i den samlede klasseundervisning, og han eller hun spiller en central rolle i samarbejdet mellem skole og hjem. Klasselærerens opgaver er nævnt i folkeskoleloven. Klasselæreren fungerer som koordinator for organisering af undervisningen, den tværfaglige undervisning og de obligatoriske fag. Han eller hun planlægger og organiserer undervisningen i samarbejde med klassens øvrige lærere og er en nøgleperson i forbindelse med kravet om differentieret undervisning og evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. Udfordringer for den enkelte elev – Differentieret undervisning – Holddannelse 79. Folkeskolen er en ikke-opdelt skole (enhedsskole), hvor klassedannelsen tager udgangspunkt i elevernes alder frem for deres fagkundskaber. For at alle elever kan få de bedste muligheder for en alsidig udvikling og lære så meget som muligt, bygger folkeskolen på princippet om differentieret undervisning. Undervisningen er organiseret på en sådan måde, at den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, kompetencer og behov og indeholder fælles oplevelser og situationer, der giver eleverne erfaringer, som de kan bruge i samarbejde om udførelse af opgaver. Folkeskoleloven giver yderligere en mulighed for at fastholde det princip, at alle elever skal gives tilstrækkeligt med udfordringer, idet undervisningen kan foregå i hold en del af tiden og dermed gøre det muligt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingsniveau. Folkeskolelovens seneste ændring (2003) styrker mulighederne for at organisere undervisningen i hold af forskellig størrelse og i henhold til indlæringsevne og -måder. Formativ evaluering 80. I 1.-7. klasse gives meddelelserne enten skriftligt eller, mere almindeligt, mundtligt i form af møder, hvor alle tre parter – eleven, forældrene og klasselæreren – deltager. I 8.-10. klasse udvides meddelelsessystemet til at omfatte en skriftlig rapport mindst to gange om året, der oplyser om elevens standpunktskarakterer i faglig præstation og arbejdsindsats. Dette gælder kun for afgangsprøvens fag, hvor eleverne får karakterer efter 13-skalaen. 81. Derudover finder der på de yngste og mellemste klassetrin en række andre møder sted af både mere social og mere fremskridtsorienteret karakter. Afgangsprøver 82. Der afholdes prøver på to niveauer – en afgangsprøve efter 9. klasse og en afgangsprøve efter 10. klasse. Standardregler for alle prøver sikrer ensartethed landet over. Af samme grund udformes og bedømmes opgaverne til de skriftlige prøver centralt. Prøverne er ikke obligatoriske. Efter samråd med skolen – i praksis elevens egne lærere – og forældrene står det eleven frit for, om han eller hun går op til prøverne. Hvert prøvefag vurderes for sig; resultaterne kan ikke lægges sammen for at få en gennemsnitskarakter. Andre evalueringstyper 83. På 9. klassetrin har eleverne med en obligatorisk projektopgave mulighed for at udarbejde og fremlægge et tværfagligt projekt, hvis hovedindhold er emner fra historie og samfundsfag. Projektopgaven bedømmes på to måder: efter 13-skalaen og med en skriftlig udtalelse. Bedømmelsen af projektopgaven kan efter elevens valg påføres afgangsbeviset. Specialundervisning 84. Specialundervisningen kan organiseres på forskellige måder. I de fleste tilfælde forbliver eleven i en almindelig skoleklasse og modtager specialundervisning i et eller flere fag som et supplement til den almindelige undervisning. En elev kan også modtage specialundervisning i stedet for at deltage i den almindelige undervisning i et eller flere fag. Alternativt kan eleven modtage undervisning i en specialklasse enten på en almindelig skole eller på en specialskole. Og endelig er det også muligt at kombinere mulighederne, så eleven går i enten en almindelig skoleklasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge klasser. Der findes specialklasser for elever med intellektuelle handicap, ordblinde elever, syns- eller hørehæmmede elever samt elever med fysiske handicap. Samarbejde mellem skole og hjem 85. Det er folkeskolens mål, at dens virksomhed skal udføres i samarbejde med forældrene. Folkeskoleloven er meget klar på dette punkt og kræver, at forældre og skole samarbejder, og at elever og forældre med jævne mellemrum informeres om skolens opfattelse af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. "Med jævne mellemrum" betyder her mindst to gange om året og henviser udtrykkeligt til oplysninger om elevens personlige og sociale udvikling såvel som om vedkommendes faglige præstation. Hver uafhængig skole skal have et skolenævn. 5-7 forældrerepræsentanter vælges af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Skolenævnet udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Den valgfri børnehaveklasse 86. Folkeskolen indbefatter en etårig børnehaveklasse. På forældrenes forespørgsel skal et barn optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, eller – under visse omstændigheder – et år tidligere eller senere. Børnehaveklasserne følger siden 2003 centralt formulerede mål og bindende retningslinjer. Skolefritidsordninger 87. I henhold til folkeskoleloven har kommunerne mulighed for at beslutte, hvorvidt der skal etableres skolefritidsordninger på kommuneskolerne, og hvordan denne ordning skal fungere i området. Den daglige ledelse forestås af en fritidsleder, hvis overordnede er skolelederen. Skolelederen har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar for skolefritidsordningens udformning og indhold. Uddannelses- og erhvervsvejledning 88. Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledning og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev skal tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og forstå værdien af at fuldføre en uddannelse. Eleverne skal i løbet af undervisningen have mulighed for at udarbejde deres eget valg af uddannelse og erhverv og se valget som en række beslutninger, der skal tages på baggrund af egne forudsætninger, behov, holdninger og sociale muligheder. Uddannelses- og erhvervsvejledning og arbejdsmarkedsorientering er et obligatorisk fag gennem hele skolegangen. Individuel vejledning fra 6. klassetrin med udgangspunkt i elevens uddannelsesjournal skal medvirke til at give eleven forståelse for sine egne forventninger og forudsætninger, så han eller hun er i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan ved slutningen af 9. klassetrin. 10. klasse 89. 10. klasse er et tilbud til de elever, der efter det endte 9. klassetrin endnu ikke har besluttet sig for en uddannelse. Dette skoleår skal derfor ses som et supplement ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og tilbuddet er navnlig rettet mod elever, der har behov for at styrke deres faglige eller personlige evner for at opnå mere selvtillid i forbindelse med deres valg og evne til at fuldføre et uddannelsesforløb på gymnasieniveau. Skoleåret består af obligatoriske timer i dansk, matematik og engelsk svarende til halvdelen af undervisningstiden samt et antal andre fag, som eleven vælger på grundlag af sin uddannelsesplan. Eleven får ydermere tilbud om at deltage i et brobygningsforløb til de gymnasiale uddannelser. Undervisningen finder sted på de enkelte skoler eller i særlige 10. klasse-scentre, der samler lokalområdernes 10. klasser. Skolebiblioteker 90. Ved hver folkeskole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmaterialer til rådighed for lærere og elever, som disse kan læse i fritiden. 91. Skolebibliotekarerne og andet personale, f.eks. personer med særlige færdigheder inden for medier og brug af computere, er uddannede lærere, som er ansat på den pågældende skole. Bibliotekets hovedopgave er at udlåne bøger og andet materiale til elever og lærere samt at rådgive om og hjælpe med brugen heraf. Derudover skal biblioteket også tilbyde muligheder for informationssøgning og erfaring med andre medier, f.eks. internettet. Skolebiblioteket fungerer som et "åbent lærecenter" på skolen. Centre for lærerressourcer 92. Hvert amt råder over sit eget center for lærerressourcer, og mange kommuner har også oprettet mediecentre. De amtslige ressourcecentre betjener folkeskoler, privatskoler og gymnasier i amtet. De kommunale ressource-/mediecentre betjener hovedsageligt folkeskolerne. Deres funktioner er: Udlån af bøger og andre undervisningsmaterialer, information om undervisningsmaterialer, teknisk assistance til lærere, der ønsker at udvikle deres egne undervisningsmaterialer, udstillinger, udlån af pædagogisk litteratur, medieworkshops, efteruddannelse for lærere samt biblioteksteknisk assistance til skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Læreruddannelse 93. For tiden er der 18 lærerseminarier rundt om i landet, hvor der uddannes lærere. Seminarierne uddanner lærere til hele folkeskolen. Danmark har et samlet læreruddannelsessystem, der dækker hele den obligatoriske skoleperiode. Der er en række træk, som er særligt karakteristiske for det danske system, hvoraf de mest iøjnefaldende er en bred læseplan, et dybdegående studium af fire skolefag samt integrationen af den teori og praksis, der består mellem didaktik, psykologi osv., skolefag og undervisningspraktik. Seminariernes optagelseskriterier kan sidestilles med universiteternes. Uddannelsens varighed er 4 år inkl. 24 ugers undervisningspraktik. Tosprogede elever 94. Tosprogede elever deltager i folkeskolens undervisning på lige fod med skolens øvrige elever. De tilbydes sprogstimulering efter behov for at styrke deres danskkundskaber, fra de er 3 år gamle. Tosprogede elever, som deltager i den almindelige undervisning, men som har behov for specialstøtte, henvises til ekstraundervisning i dansk som andetsprog. Elever fra EU-/EØS-lande samt Færøerne og Grønland tilbydes modersmålsundervisning.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 15 af 23