5. Almindelig pris- og lønudvikling og andre fokusområder

I dette afsnit sammenlignes de studerendes indtægtsfremgang med den almindelige pris- og lønudvikling. Dernæst følger to udvalgte fokusområder: andelen af de studerende fordelt på revalidering, køn og uddannelse samt indtægtsgrundlaget for en række udvalgte enkeltuddannelser.

5.1 De studerendes indtægtsfremgang fra 1997 til 2002 sammenlignet med pris- og lønudviklingen i samme periode

Den almindelige prisudvikling fra 1997 til 2002 har været stigende med 13%, dette svarer til en inflation i perioden på omkring 2,2% om året, mens lønudviklingen har været på 22%.

Set i forhold til dette, har de studerende på de enkelte alderstrin haft en indtægtsfremgang, som har ligget lidt over den almindelige prisudvikling. De 27-29-årige ligger under denne prisudvikling, som under et kun har haft en indtægtsfremgang på mellem 11 og 12% i perioden. De 18-28-årige har alle haft en fremgang på mellem 14 og 16%. Dette dækker over forskelle på de forskellige typer af uddannelser. Reallønsfremgangen har dog ikke været så stor som den almindelige lønudvikling.

På de ikke lønnede uddannelser og på de delvist lønnede uddannelser er det især de yngste, som har haft indkomstfremgang (på omkring 17-19%), mens de ældste (over 26 år) ikke har kunnet følge med den almindelige udvikling og kun har haft en fremgang på 8-13%. For alle grupper er det især løn, stipendier og studielån, som har medvirket til indtægtsfremgang, mens specielt kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser og øvrige offentlige overførselsindkomster har været på retur.

De studerende på lønnede uddannelser har alle haft en udvikling i rådighedsbeløbet, som ligger en smule over den almindelige prisudvikling. Stigningen i de forskellige aldersgrupper er lidt ujævn, mellem 15 og 19%.

Tabel 5.1.1 Rådighedsbeløbets udvikling for studerende på ikke lønnede, delvist lønnede og lønnede uddannelser fordelt på enkeltaldre (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002. Indeks 1997=100%.

1) Kilde: ”Statistikbanken” og ”Statistisk 10-års-oversigt”, Danmarks Statistik. Lønindeks er industriens lønudvikling.

5.2 Fokusområder

I tabel 5.2.1 vises antallet af alle studerende i hele undersøgelsesgruppen [5], som rent faktisk modtog revalideringsydelser fra 1997 til 2002.

Fra 1997 til 2002 steg antallet af revalidender med ca. 18%. Dette svarer stort set til stigningen i antallet af studerende i uddannelsessystemet. Stigningen er alene sket for kvinderne; deres stigning i perioden udgør ca. 24%, mens antallet af mænd på revalideringsydelse har været nogenlunde konstant i hele perioden.

56% af revalidenderne i undersøgelsesgruppen læste på en mellemlang videregående uddannelse i 2002.

Tabel 5.2.1 Antallet af studerende i undersøgelsesgruppen (alle alderstrin) der modtog revalideringsydelser opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 5.2.2 opgøres den andel af de studerende i den samlede undersøgelsesgruppe, der rent faktisk modtog revalideringsydelse fra 1997 til 2002.

Det viser sig, at andelen af studerende, der modtog revalideringsydelse, lå på konstant mellem 4-5% i hele perioden. Dette dækker dog over store variationer mellem uddannelserne og mellem de to køn.

Dobbelt så mange kvinder (6% kvinder) som mænd fik revalideringsydelser. Det er især på erhvervsfaglige grundforløb og på de mellemlange videregående uddannelser, men også på de korte videregående uddannelser, at kvinderne bliver revalideret.

Mændene bliver hyppigst revalideret på de erhvervsfaglige grundforløb og på de korte videregående uddannelser, men også på de mellemlange videregående uddannelser. Fordelingen på uddannelsesområder af andelen af studerende på revalidering har været stabil i perioden.

Tabel 5.2.2 Andelen af studerende der var på revalidering fordelt på uddannelsesgrupper og køn (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

I det følgende gennemgås nogle af os udvalgte indkomsttyper for ti enkeltuddannelser som ikke var lønnede fra 1997 til 2002.

Det gennemsnitlige rådighedsbeløb (tabel 5.2.3) varierer i 2002 fra ca. 93.100 kr. for tandlægestuderende til ca. 132.500 kr. for studerende på socialrådgiveruddannelsen.

Det ses, at de udvalgte studerende på: bachelor, folkeskolelærer og diplomingeniør alle har haft en indtægtsfremgang, der var større end den almindelige prisudvikling på 13%. Den største stigning ses for bachelor-studerende på jura (27,8%) efterfulgt af folkeskolelærere (21,5%) og humanistiske bachelor-studerende (16,9%). Den laveste vækst ses for studerende på en teologisk kandidatuddannelse og på de korte videregående it-uddannelser med hhv. 6,7% og 7,9%.

Tabel 5.2.3 Det gennemsnitlige rådighedsbeløb for studerende på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Optagelsen af studielån har stort set været stigende for samtlige af de ti uddannelser (undtaget studerende på tandlægestudiet). Af tabel 5.2.4 fremgår det tillige, at over halvdelen af de studerende på folkeskolelæreruddannelsen og på de humanistiske bacheloruddannelser optog studielån, mens det kun gælder for under 41% på de korte videregående it-uddannelser og jura-bachelor. På de naturvidenskabelige bacheloruddannelser var det 40%.

Tabel 5.2.4 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der optog studielån på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Langt hovedparten de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet. I tabel 5.2.5 ses at 87% af de studerende på lægestudiet har erhvervsarbejde mod kun 65-66% på de korte videregående it-uddannelser og socialrådgiveruddannelsen.

Tabel 5.2.5 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der havde erhvervsarbejde på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 5.2.6 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, der modtog stipendier fra 1997 til 2002.

For de korte og mellemlange videregående uddannelser har andelen, der modtog stipendier, været voksende i undersøgelsesperioden, dog faldt andelen af studerende der modtog stipendier til folkeskolelæreruddannelsen i 2002 (84%).

Andelen af studerende på bachelor og kandidatuddannelserne (bortset fra studerende på jura bachelor og lægevidenskabelig kandidatuddannelse) steg fra 1997 til 2002. For lægevidenskab ses et periodefald svarende til 3 procent-point.

Tabel 5.2.6 Andelen af studerende i undersøgelsesgruppen der modtog stipendier på udvalgte ikke lønnede uddannelser (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Fodnoter

[5] Undersøgelsesgruppen indeholder alle studerende der indgår i undersøgelsen, dvs. studerende på; ikke lønnede uddannelser, delvist lønnede uddannelser og lønnede uddannelser

Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som kapitel 5 af 5
© Undervisningsministeriet 2004