Forord og resumé

Forord

Denne online publikation er en fortsættelse at tidligere udgivelser fra Undervisningsministeriet om de studerendes indtjening. Undersøgelsen omfatter perioden 1997 til 2002. Denne publikation er udviklet efter et dynamisk koncept, som betyder, at alle de data, der ligger bagved de publicerede figurer og tabeller præsenteres i en dynamisk database på Internettet. I fremtiden vil undersøgelsen af de studerendes indkomster blive opdateret og lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside, så snart nye data foreligger.

Analyseresultaterne af indkomsterne er i denne udgivelse også fordelt på uddannelse og forsørgerstatus. Denne udvidelse giver mulighed for mere detaljerede analyser af de indkomstmæssige forhold for studerende. Denne udgivelse erstatter den tidligere udgivelse vedrørende perioden 1997 til 2001, da resultaterne ændrer sig pga. ny undersøgelsesgruppe og fordi uddannelsesstrukturen ændrer sig.

I publikationen fokuseres primært på studerende på ikke lønnede uddannelser, denne gruppe er langt den største, og disse personer svarer til de stipendieberettigede. Eftersom resultaterne nu præsenteres dynamisk på internettet, har læseren imidlertid selv mulighed for at afgrænse andre fokusområder end de her valgte. Man skal være opmærksom på, at alle analyseresultater og beregninger der bygger på et datagrundlag med under 50 personer, ikke er medtaget i databasen.

Undersøgelsesgruppen udgør ca. 60% af den samlede bestand af studerende i det ordinære uddannelsessystem. Afgrænsningen skyldes, at vi har valgt kun at medtage studerende over 18 år, der har været på en fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte kalenderår.

Det anbefales at læse bilag 1, hvor den valgte metode og de enkelte indkomstvariable beskrives i detaljer.

Resumé

Sammenlignes de studerendes indkomstudvikling fra 1997 til 2002 med den almindelige prisudvikling i samfundet, som i samme periode udgjorde ca. 13%, har de studerende overordnet oplevet en fremgang i det samlede rådighedsbeløb. Det skyldes bl.a. øget optagelse af studielån og mere erhvervsarbejde. Fremgangen dækker dog over store variationer afhængig af uddannelsestype, alder og forsørgerstatus. Generelt har de yngre studerende øget deres levestandard i forhold til den almindelige udvikling. Mens de ældre studerende, specielt de med børn, på trods af øget optagelse af studielån kun lige er fulgt med prisudviklingen.

Ovenstående tendens vil blive påvirket af, at Folketinget har vedtaget en ændring af SU-loven, således at de unge får beskåret de såkaldte ”cafepenge” og at man tilgodeser studerende med forsørgerstatus.

Lovændringen betyder, at SU-stipendiet til de 18-19-årige hjemmeboende i ungdomsuddannelser, hvis forældre har en indkomst over ca. 432.000 kr., reduceres, at enlige forsørgere ydes et tillægsstipendium, at også samboende forsørgere, hvor begge modtager SU, ydes et tillægsstipendium, samt endeligt at alle forsørgere tilbydes et supplerende studielån.

I det efterfølgende vises analysens hovedtal i årets priser.

• De studerende, der befandt sig på en ikke lønnet uddannelse, og som har børn, tjener mere end studerende uden børn, men studerende uden børn har haft den største indtægtsfremgang. Studerende med børn er kun pga. øget optagelse af studielån fulgt med den almindelige prisudvikling. Fra 1997 til 2002 steg den disponible indkomst for studerende uden børn på en ikke lønnet uddannelse med 17,0% uden studielån og 20,2% med studielån; for studerende med børn er væksten hhv. 8,7% og 12,5%.
   
• På de ikke lønnede og på de delvist lønnede uddannelser er det især de 18-25-årige, der har haft en indkomstfremgang, idet denne aldersgruppe har haft en fremgang på ca. 17-19%. De ældste (de på over 26 år) har ikke helt kunnet følge med den almindelige udvikling og har kun haft en fremgang på ca. 8-13%, mens de yngste havde en indtægtsfremgang på 17-19%.
   
• For studerende på en ikke lønnet uddannelse er en stigende andel af de studerendes indtjening blevet finansieret via studielån, fra 7,5% i 1997 til 9,7% i 2002.
   
• For de forskellige ikke lønnede uddannelser er der individuelle forskelle i indkomstfremgangen fra 1997 til 2002. Eksempelvis steg rådighedsbeløbet for juridiske bachelor-studerende med 27,8% i perioden, hvorimod de teologiske kandidatstuderendes stigning lå langt under prisudviklingen med en periodestigning på kun 6,7%.
   
• Fra 1997 til 2002 steg den gennemsnitlige optagelse af studielån med ca. 52% for studerende på en ikke lønnet uddannelse. En sådan studerende lånte i gennemsnit i 1997 ca. 6.400 kr. om året mod ca. 9.700 kr. i 2002.
   
• For studerende på ikke lønnede uddannelser udgøres en stigende andel af de offentlige overførselsindkomster af stipendier. I 1997 udgør stipendierne for denne gruppes vedkommende ca. 86% af de samlede offentlige overførselsindkomster, i 2002 ca. 90%.
   
• Fra 1997 til 2002 steg stipendieindkomsten for studerende, på en ikke lønnet uddannelse med ca. 23%.
   
• I 2002 havde 87% af de lægestuderende erhvervsarbejde, hvorimod kun 66% af de studerende på socialrådgiveruddannelsen havde arbejde ved siden af studiet.
   
• 5% af alle de studerende, der indgår i hele undersøgelsesgruppen, modtog revalideringsydelse, en andel der har været stabil mellem 4-5% i hele perioden. På enkelte uddannelser er andelen dog markant højere; fx modtog 16% af de pædagogstuderende i 2002 revalideringsydelse.
   
• Dobbelt så mange kvindelige studerende (6%) som mænd modtog revalideringsydelse. Det er især på de erhvervsfaglige grundforløb og på de mellemlange videregående uddannelser, at kvinderne bliver revalideret, men også på de korte videregående uddannelser. Også mændene revalideres på de erhvervsfaglige grundforløb, men også på de korte videregående uddannelser og på de mellemlange videregående uddannelser.

Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som Forord
© Undervisningsministeriet 2004