Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Bilag 1. Model- og variabelbeskrivelse samt indkomstbegreber







Datagrundlag og modelbeskrivelse

Alle beregninger i og resultater af denne undersøgelse bygger på Undervisningsministeriets statistikberedskab i Danmarks Statistik. Uddannelsesoplysningerne er fra det integrerede elevregister (INTE), som er baseret på årlige indberetninger fra alle institutioner, som udbyder uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Indkomstoplysningerne er baseret på indberetninger til Told & Skat. Indkomstoplysningerne er for hele året, hvilket vil sige, at man ikke kan skelne, hvornår på året de enkelte ydelser er modtaget. Oplysninger om studielån og stipendier stammer fra SU-styrelsen. Alle beløb er opgjort i årets priser.

Der skelnes i denne undersøgelse mellem tre aflønningsformer: lønnet uddannelse, ikke lønnede uddannelse og delvist lønnet uddannelse.

I lønnet uddannelse indgår uddannelser, der er lønnede, hovedsageligt hovedforløb på erhvervsfaglige uddannelser, ikke lønnet uddannelser dækker alle fuldt SU-berettigede uddannelser, mens delvist lønnet uddannelser er uddannelser, hvor man i perioder modtager løn og i andre perioder er berettiget til stipendier, fx uddannelserne til pædagog og sygeplejerske.

Undersøgelsesgruppen består af alle de uddannelsessøgende på 18 år og derover, der i mindst 10 måneder i undersøgelsesåret har fulgt en eller flere heltidsuddannelser [6] med samme aflønningsform.

Undersøgelsen omfatter følgende oplysninger for den enkelte uddannelsessøgende: alder primo indeværende år, køn, forsørgerstatus, indkomsttyper opgjort for hele året og seneste igangværende uddannelse.

Da ”INTE” kun indeholder uddannelsesoplysninger til oktober måned det seneste opgørelsesår, udgør undersøgelsesgruppen det seneste år i analysen en lidt mindre del af samtlige studerende,

Reformer i undersøgelsesperioden har også indflydelse på undersøgelsesgruppens størrelse. Således har antallet af personer, der går på et erhvervsfagligt grundforløb været stigende, da det erhvervsfaglige grundforløb for nogle uddannelsers vedkommende er blevet forlænget.

Løn kan for nogle være lidt højere, da de kan have været i fuldtidsarbejde i maksimum to måneder og stadig tilhører undersøgelsesgruppen. For de offentlige overførselsindkomster gælder det samme. Man skal være opmærksom på at andelene, der modtager de enkelte ydelser, ikke summerer til 100%; dette skyldes, at en studerende kan modtage mange forskellige ydelser i et skatteår.

Alle steder hvor der i en dimension er fem eller færre personer, vil beregningerne udgå, men personerne vil stadig indgå i det samlede billede. Hvis der fx er to 18-årige med børn på en gymnasial uddannelse, vil denne dimension ikke blive vist, men de to elever vil indgå i de samlede tal både for gymnasiale uddannelser, for 18-årige og for forsørgere.

For hver dimension i undersøgelsen er opgjort hvor mange personer der indgår i beregningerne. Dette tal er opgivet i faktisk antal og som procentdel af undersøgelsesgruppen i den valgte dimension. De gennemsnitlige indkomster er beregnet både på baggrund af antallet af det samlede antal personer i den valgte dimension og på baggrund af det antal personer, som rent faktisk modtog den enkelte indkomsttype i den valgte dimension.

Det er klart, at det samlede antal uddannelsessøgende i Danmark ikke svarer til undersøgelsesgruppen, da metoden frasorterer en række studerende. Den samlede undersøgelsesgruppe udgør omkring en kvart million studerende.

Man skal være opmærksom på, at indkomsterne i denne opgørelse er opgjort som gennemsnitsindkomster, og at disse kan dække over store variationer, uden at dette direkte fremgår af talmaterialet. Indkomsterne kan varierer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe. Alene den demografisk betingede ændring af aldersgrupperne over tid betyder noget for indkomstudviklingen for den samlede gruppe.

Såfremt man ønsker at se mere detaljeret på enkelte indkomsttyper, opdelt på enkeltaldre, uddannelsesfordelinger m.v., henvises til ”Indkomstdatabasen” Undervisningsministeriets hjemmeside

(Link til databasen). Man skal være opmærksom på at, der kan forekomme større eller mindre udsving, som kan være forårsaget af en lille population i den enkelte dimension.

Indkomstbegreber

Rådighedsbeløb = Bruttoindkomst
+    Studielån fra Statens Uddannelsesstøtte
 
Studielån   En lavtforrentet type af lån for stipendieberettigede fra Statens Uddannelsesstøtte
 
Bruttoindkomst = Lønindkomst
+ Offentlig overførselsindkomst
+ Anden indkomst (herunder ikke skattepligtige overførselsindkomster)
 
Løn   Lønindkomst
 
Offentlige over-
førselsindkomster   
(skattepligtige)
= Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte
+ Kontanthjælp
+ Revalideringsydelse
+ Arbejdsmarkedsydelser
+ Orlovsydelser
+ Øvrige offentlige skattepligtige overførselsindkomster
 
Stipendier   Uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler
 
Kontanthjælp   Kontanthjælp efter nærmere regler om midlertidig og varig hjælp
 
Revalidering   Ydelser udbetalt som revalideringshjælp
 
Arbejdsmarkeds-
ydelser
  Arbejdsløshedsunderstøttelse fra a-kasse (inkl. udbetaling til selvstændige), anden aktiveringsgodtgørelse, sygedagpenge (inkl. private arbejdsgiveres bidrag) og uddannelsesydelse til ledige
 
Orlovsydelser   Uddannelsesorlov og orlov til børnepasning m.v. Pr. 1. januar 2001 ophørte ordningen om uddannelsesorlov og inden nedlæggelse blev ordningen beskåret fra at være toårig, til at være etårig
 
Øvrige offentlige
skattepligtige over-
førselsindkomster
 
  Efterløn og overgangsydelser, folke- og førtidspension, delpension og ATP
Anden indkomst   Anden bruttoindkomst der ikke er løn, fx renteindtægt fra bank og pantebreve, samt ikke-skattepligtige overførselsindkomster (herunder børnetilskud, børnefamilieydelse, boligsikring og -ydelse samt skattefrit pensionstillæg for førtidspensionister)
 
Slutskat = Slutskattebetaling:
  Bruttoindkomst
- Disponibel indkomst
 
Disponibel-
indkomst
  Bruttoindkomst fratrukket slutskat, men ekskl. studielån. I visse beregninger tillægges studielån, de steder fremgår det at studielånet indgår.


Fodnoter

[6] Ekskl. ikke kompetencegivende ungdomsuddannelser, produktionsskoler, hf-enkeltfag, ph.d., åben uddannelse samt voksen- og efteruddannelse m.v.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som Bilag 1
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top