1. Undersøgelsesgruppen

1.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på uddannelser

I dette afsnit opgøres undersøgelsesgruppens fordeling på uddannelser fra 1997 til 2002. Undersøgelsesgruppen omfatter i dette afsnit studerende på: ikke lønnede uddannelser, delvist lønnede uddannelser og lønnede uddannelser.

I tabel 1.1.1 ses at undersøgelsesgruppen er voksende fra ca. 229.200 i 1997 til ca. 251.700 i 2001. I 2002 er den lidt lavere (ca. 246.500), da der for det seneste år i undersøgelsen kun er oplysninger til oktober og derfor færre studerende, som opfylder kriteriet om 10 måneder i det enkelte år på samme type af uddannelse.

Den generelle stigning skyldes to forhold. Dels har der været en stigning i bestanden af elever/studerende i uddannelsessystemet, dels har et antal uddannelsesomlægninger gjort, at flere opfylder kriteriet for at være i undersøgelsesgruppen.

Tabel 1.1.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.

Undersøgelsesgruppen er et udsnit af bestanden i det ordinære uddannelsessystem. Grundet udvælgelseskriterierne og uddannelsernes forskellige opbygning udgør andelen af undersøgelsesgruppen på de forskellige uddannelser en meget svingende andel af bestanden af studerende i det ordinære uddannelsessystem (tabel 1.1.2).

Undersøgelsesgruppen omfatter en meget stor del af bestanden (70-91%) på de på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Det skyldes dels, at uddannelserne er lange, dvs. de er på den samme type uddannelse længe, samt at de fleste personer på disse uddannelser er over 18 år.

Modsat er det på ungdomsuddannelserne; her slår det igennem, at nogle forløb, fx erhvervsfaglige grundforløb, kan være korte, og at en del personer, fx i gymnasiet, er under 18 år. Undersøgelsesgruppen udgør derfor her kun omkring 20-30%.

Tabel 1.1.2 Undersøgelsesgruppen procentvise andel af den samlede bestand af elever/studerende fordelt på uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.

Som det ses i tabel 1.1.3, er undersøgelsesgruppens andel af bestanden af elever på det gymnasiale område meget varierende; her er det især alderskriteriet, der gør sig gældende. Fx ”fanges” omkring 43% på studenterkursus i 2002 mod omkring 15-17% på de gymnasiale linjer.

Tabel 1.1.3 Undersøgelsesgruppens procentvise andel af den samlede bestand af elever på gymnasiale uddannelser opgjort fra 1997 til 2002.

Også på de erhvervsfaglige grundforløb er der store forskelle i andelen af den samlede bestand (tabel 1.1.4). Generelt er flere uddannelsessøgende kommet med i gruppen, da reformen for flere uddannelsers vedkommende har betydet et længere grundforløb. I 2002 ”fanges” mellem 16-30%.

Tabel 1.1.4 Undersøgelsesgruppen procentandel af den samlede bestand af elever på erhvervsfaglige grundforløb opgjort fra 1999 til 2002 (først opgjort fra 1999 pga. ny reform).

Som det ses i tabel 1.1.5, befinder ca. 64% af undersøgelsesgruppen sig på en ikke lønnet uddannelse, ca. 24% på en lønnet uddannelse og ca. 12% på en delvist lønnet uddannelse. Fordelingen ligger stabilt i hele perioden.

Tabel 1.1.5 Undersøgelsesgruppen fordelt på typer af uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.

1.2 Undersøgelsesgruppen fordelt på køn, alder og forsørgerstatus

Undersøgelsesgruppens fordeling på køn svarer til fordelingen på køn i det samlede uddannelsessystem, hvor der er en stigende andel af kvinder. Dette skyldes især, at kvinder uddanner sig i længere tid end mænd. I fx 2002 (tabel 1.2.1) udgjorde kvinder 54% af undersøgelsesgruppen mod 52% i 1997.

Tabel 1.2.1 Undersøgelsesgruppen fordelt på køn opgjort fra 1997 til 2002.

Samlet gennem perioden fra 1997 til 2002 har ca. 16% af de studerende i undersøgelsesgruppen børn. Tabel 1.2.2 viser, at der dog er stor forskel på andelen af forsørgere fordelt på køn.

Dobbelt så mange kvinder som mænd har børn, mens de er i uddannelse. Ca. 21% af kvinderne har børn, mens dette kun gælder for 10% af mændene. Disse andele har ligget stabilt.

Tabel 1.2.2 Undersøgelsesgruppen procentuelt fordelt på køn og forsørgerstatus opgjort fra 1997 til 2002.

Som det ses af tabel 1.2.3, adskiller kvinder og mænd sig også aldersmæssigt. Der er bl.a. flest kvinder blandt de ældre studerende. Billedet svarer til mønsteret i det ordinære uddannelsessystem.

Tabel 1.2.3 Undersøgelsesgruppen procentuelt fordelt på køn og alder opgjort fra 1997 til 2002.

Anm.: Pga. afrundinger afviger andelene her fra tabel 1.2.4.

Langt hovedparten, 83% af undersøgelsesgruppen i 2002, er i alderen 18-29 år, som også er den aldersgruppe, der fokuseres på i de efterfølgende analyser om de studerende på ikke lønnede og lønnede uddannelser (fremgår af tabel 1.2.4).

For de delvist lønnede uddannelser medtages alle aldersgrupper, da aldersfordelingen her er mere spredt, og disse uddannelser således har flere ældre studerende, end lønnede og ikke lønnede uddannelser.

Tabel 1.2.4 18-29-åriges procentvise andel af undersøgelsesgruppen fordelt på køn opgjort fra 1997 til 2002.

Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som kapitel 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2004