2. Studerende på ikke lønnede uddannelser

I dette afsnit præsenteres antallet af og indkomstsammensætningen for de studerende (18-29-årige), der i mindst 10 måneder af det enkelte år befandt sig på en ikke lønnet fuldtidsuddannelse i perioden 1997 til 2002.

Man skal være opmærksom på, at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe.

De studerende på ikke lønnet uddannelser svarer stort set til de SU-berettigende uddannelser og udgør omkring 60% af den samlede undersøgelsesgruppe. Hovedvægten af de studerende på de ikke lønnede uddannelser befinder sig i aldersintervallet 18-29 år, og derfor er der i dette afsnit sat fokus på netop denne aldersgruppe.

Såfremt man ønsker at fokusere på andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase.

2.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og deres indkomstudvikling

Af tabel 2.1.1 fremgår det, at de 18-29-årige studerende på en ikke lønnet uddannelse i 2002 udgør omkring 87% af undersøgelsesgruppen ^[1]. Undersøgelsesgruppen udviser en stigende andel af studerende i denne, yngste, aldersgrupper. I 1997 udgør denne aldersgruppe ca. 85%.

Ser man på aldersfordelingen for de 18-29-årige på en ikke lønnet uddannelse viser det sig, at ca. 71% af disse studerende i 2002 er mellem 18 og 24 år (fremgår ikke af tabellen).

Tabel 2.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som befandt sig på en ikke lønnet uddannelse og heraf andelen af 18-29-årige opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.1.2 opgøres størrelsen af de gennemsnitlige indkomster og sammensætningen af indkomsterne for studerende, der befandt sig på en ikke lønnet uddannelse.

Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb konstant fra 84.865 kr. til 99.738 kr.. Svarende til en stigning på 17,5%. I samme periode steg bruttoindkomsten fra 78.503 kr. til 90.088 kr. (en stigning på 14,8%).

De studerendes hovedindtjening er løn, som suppleres med stipendier og studielån. Disse tre indkomsttyper udgør i 2002 i alt ca. 91% af rådighedsbeløbet, i 1997 udgjorde disse ca. 88% af rådighedsbeløbet. I 2002 tjente en gennemsnitsstuderende 44.613 kr. i løn mod 38.290 kr. i 1997. Stigningen i studielån skyldes; både en øget andel af de studerende som optager lån, men også at flere studerende optager slutlån ^[2].

Af den disponible indkomst uden studielån fremgår det tydeligt, at de studerende som gennemsnit betragtet har haft en pæn indkomstvækst. I 2002 havde en studerende en disponibel indkomst på 71.419 kr. mod 61.479 kr. i 1997 (en stigning på 16,2%). Medtages studielån i den disponible indkomst, er stigningen noget højere (19,5%).

Tabel 2.1.2 Fordeling af gennemsnitlige indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I figur 2.1.1 vises rådighedsbeløbet fordelt på typer af indkomster fra 1997 til 2002. En stigende andel af de studerendes indtjening blev finansieret via studielån fra 7,5% i 1997 mod 9,7% i 2002.

I 2002 udgør de samlede offentlige overførselsindkomster ca. 41% af det totale rådighedsbeløb.

Figur 2.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I figur 2.1.2 opdeles de offentlige overførselsindkomster på typer af indkomster fra 1997 til 2002 for studerende på en ikke lønnet uddannelse.

En stigende andel af de offentlige overførselsindkomster udgøres af stipendier. I 1997 udgør stipendierne 85,6% af de samlede offentlige overførselsindkomster, i 2002 90,2%.

Revalideringsydelserne lå konstant på omkring 5% af de offentlige overførselsindkomster.

Arbejdsmarkedsydelserne udviste en faldende andel af overførselsindkomsterne (fra 5,8% til 3,3%). I 2002 udgør kontanthjælp og orlovsydelser tilsammen 1,2% af de offentlige overførselsindkomster ( i 1997 udgjorde de 3,0%).

Figur 2.1.2 Offentlige overførselsindkomsters fordeling på typer af indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.1.3 opgøres den indekserede udvikling i de gennemsnitlige indkomster fra 1997 til 2002 (1997 = indeks 100,0).

Som tidligere nævnt ses en pæn stigning i det gennemsnitlige optag af studielån. Fra 1997 til 2002 steg optaget af studielån med hele 51,7%.

Også for lønudviklingen ses en stigning. Fra 1997 til 2002 steg lønnen med 16,5%. Fra 2001 til 2002 ses en nogenlunde status quo-tilstand i lønnen.

Fra 1997 til 2002 steg den gennemsnitlige stipendieindkomst med 22,9%.

Sammenlignes 1997 med 2002 ses et fald i: kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser samt øvrige offentlige skattepligtige overførselsindkomster. Størst er faldet for orlovsydelserne.

De studerende er blevet rigere. Fra 1997 til 2002 steg den disponible indkomst ekskl. studielån med 16,2%. Tillægges studielån, udgør stigningen 19,5%. Dette skal ses i forhold til den normale prisudvikling, hvor priserne i perioden kun steg med ca. 13%.

Tabel 2.1.3 Indeksudvikling af fordelingen af gennemsnitlige indkomster for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

* Der er her tale om små gennemsnitsbeløb.

I tabel 2.1.4 opgøres den andel af hele undersøgelsesgruppen, der rent faktisk har en indtjening på de respektive indkomsttyper fra 1997 til 2002.

Sammenlignes 1997 med 2992 ses, at for både studielån, lønindkomst og stipendier er der en stigende andel af undersøgelsesgruppen, som har disse indkomster. I 2002 optog 43% af de studerende på ikke lønnede uddannelser studielån, 81% havde et lønnet arbejde og 91% modtog stipendier.

Sammenlignes den andel, der modtog stipendier, med den andel, der optog studielån, ses at ca. 43% af stipendiemodtagerne i 2002 benyttede muligheden for at optage lån. I 1997 var det kun ca. 34% af stipendiemodtagerne, der valgte at optage et studielån.

I 2002 modtog 6% arbejdsmarkedsydelser; denne andel faldt med 2 procentpoint fra 1997 til 2002. Omkring 2% modtog revalideringsydelser, en andel der er konstant i hele perioden. Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt i 1. januar 2001.

Tabel 2.1.4 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som faktisk modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.1.5 opgøres udvalgte gennemsnitlige indkomster for studerende, der rent faktisk modtog de forskellige typer af indkomster fra 1997 til 2002. Disse indkomster ligger naturligvis noget højere end dem, der tidligere er vist.

Der er store forskelle i indkomststørrelserne. Der er, som tidligere nævnt, få, der modtog revalidering, men de, der fik denne ydelse, fik gennemsnitligt 118.372 kr. (i 2002), hvor en stipendiemodtager fik 40.292 kr. om året. En studerende på revalidering modtog altså i gennemsnit næsten tre gange så meget som en studerende på stipendium. Stipendieindkomsten steg konstant i perioden hvorimod der ses et fald i revalideringsydelsen fra 2001 til 2002.

Både for kontanthjælp og for arbejdsmarkedsydelser ses et fald. I 2002 fik de studerende, der rent faktisk modtog kontanthjælp, i gennemsnit 20.958 kr. pr. år; det tilsvarende beløb for de, der modtag arbejdsmarkedsydelser, udgjorde 20.843 kr. pr. år.

Optag af studielån steg konstant fra 18.649 kr. i 1997 til 22.446 kr. i 2002, svarende til en stigning på 20,4%.

Tabel 2.1.5 Gennemsnitsindkomst for studerende på en ikke lønnet uddannelse som modtog udvalgte ydelser (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

2.2 Indkomstudvikling opgjort på forsørgerstatus

Folketinget har vedtaget en ændring af SU-loven som vedrører forsørgere, således, at enlige forsørgere ydes et månedligt tillægsstipendium, at samboende forsørgere, hvor begge modtager SU, ydes et månedligt tillægsstipendium til hver forælder og at samboende forsørger, der er SU-modtager, i de tilfælde hvor den anden part ikke er SU-modtager, får mulighed for at få supplerende studielån. De to første grupper af forsørgere får endvidere mulighed for at få supplerende studielån.

Ændringer træder i kraft for enlige forsørgere fra 1. august 2004. Indtil 31. december 2004 ydes et tillægsstipendium til enlige forsørgere, da det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fortsat kan oppebæres i 2004. Fra 1. januar 2005 forhøjes tillægget. Samtidig bortfalder for visse grupper det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Ændringerne vil naturligvis i fremtiden påvirke indkomsterne for forsørgergruppen.

I tabel 2.2.1 opgøres antallet af studerende i undersøgelsesgruppen på forsørgerstatus fra 1997 til 2002. Der er ikke tale om hele undersøgelsesgruppen, da nogle af de uddannelsessøgende har uoplyst forsørgerstatus (i fx 2002 drejer det sig om omkring 2.000 studerende. Fremgår ikke af tabellen).

Langt hovedparten af de studerende i aldersgruppen 18-29 år har ikke børn. I 2002 udgør andelen af studerende uden børn i gruppen 93,6%.

Tabel 2.2.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen (18-29-årige) på en ikke lønnet uddannelse fordelt efter forsørgerstatus opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.2.2 beregnes den gennemsnitlige indkomstfordeling fordelt på forsørgerstatus for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) fra 1997 til 2002.

For såvel rådighedsbeløb som den disponible indkomst fremgår det at studerende med børn som gennemsnit tjener markant mere end studerende uden børn. Indkomstsammensætningen er dog forskellig. Fx er det gennemsnitlige optag af studielån langt større for studerende med børn, mens de har en lavere lønindkomst end studerende uden børn.

Ud over de nævnte forskelligheder er der en markant forskel i de gennemsnitlige revalideringsydelser fordelt på forsørgerstatus. I 2002 modtog en studerende med børn på en ikke lønnet uddannelse i gennemsnit ca. 10.500 kr. pr. år, hvor en studerende uden børn kun modtog ca. 1.500 kr. pr. år. Også en markant større andel af de studerende med forsørgerpligt modtog revalidering, 8% mod kun 1% af de studerende uden børn (tabel 2.2.4).

En anden markant forskel er, at forsørgernes indkomst i høj grad finansieres via de offentlige overførselsindkomster. I 2002 modtog en gennemsnitsstuderende med børn ca. 61.200 kr. pr. år i offentlig overførselsindkomst, mens en studerende uden børn modtog 39.200 kr. pr. år. I forhold til disse indkomster skal man huske på, at gruppen af studerende med børn er ældre end gruppen af studerende uden børn, og at undersøgelsen viser, at de ældre studerende generelt har en højere indkomst end de yngre studerende.

For studerende uden børn er hovedparten af de offentlige overførselsindkomster finansieret via stipendier. Dette er ikke tilfældet for studerende med børn, fx modtog de i 2002 i gennemsnit 7.100 kr. om året i arbejdsmarkedsydelser, i 1997 udgjorde arbejdsmarkedsydelsen dog noget mere; ca. 9.000 kr. pr. år. Også kontanthjælpsydelsen og orlovsydelserne er højere for studerende med børn end for studerende uden børn. For orlovsydelse har der været et væsentligt periodefald for begge grupper.

For begge grupper er stipendieindkomsten steget fra 1997 til 2002. For studerende med børn udgør stigningen 31,6%; for studerende uden børn steg stipendierne noget mindre (22,4%).

Anden indkomst udgør et langt højere gennemsnit, for studerende med børn end for studerende uden børn. Også andelen der havde denne indkomsttype er meget højere for studerende med børn, hvilket skyldes, at der i denne indkomsttype indeholdes ikke skattepligtige overførselsindkomster som fx børnepenge og boligsikring.

Tabel 2.2.2 Gennemsnitlige indkomster fordelt på indkomsttyper og forsørgerstatus for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.2.3 og figur 2.2.1 opgøres væksten i den disponible indkomst. Væksten måles for 1998 til 2002 i forhold til 1997, og den disponible indkomst beregnes både med og uden studielån og forsørgerstatus.

Disponible indkomst viser, hvor meget de studerende reelt har ”i hånden”. Ved at sammenligne den disponible indkomst i hvert af årene 1998-2001 med den disponible indkomst i 1997 får man et indtryk af udviklingen i de studerendes økonomiske levevilkår.

Det ses, at både studerende med og uden børn har haft en indkomstfremgang sammenlignet med 1997.

Tydeligt er det, at studerende uden børn har haft den største indtægtsfremgang. Studerende med børn er næsten kun fulgt med den almindelige prisudvikling pga. øget optag af studielån. Fra 1997 til 2002 steg den disponible indkomst for studerende uden børn uden studielån og med studielån med hhv. 17,0% og 20,2%; for studerende med børn var væksten hhv. 8,7% og 12,5%.

Tabel 2.2.3 Væksten i den disponible indkomst for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort med og uden studielån efter forældrestatus. De enkelte års vækst sammenlignes med 1997.

Figur 2.2.1 Væksten i den disponible indkomst med og uden studielån for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort på forældrestatus. De enkelte års vækst sammenlignes med 1997.

Der er store forskelle på, hvor stor en andel af undersøgelsesgruppen der rent faktisk modtog de forskellige indkomstydelser, hvis man sammenligner studerende med børn og studerende uden børn (tabel 2.2.4). 54% af de studerende med børn optog studielån, hvor det kun er 42% af studerende uden børn.

De studerende uden børn har oftere lønnet arbejde, end studerende med børn har; i 2002 udgør andelen hhv. 83% og 59%.

Ser man på, hvor stor en andel af undersøgelsesgruppen der modtog offentlige overførselsindkomster, udgør andelen i 2002 for studerende med børn 92% i 2002 og for studerende uden børn 94%. Som tidligere nævnt, udgøres hovedparten af stipendiemodtagerne af dem der ikke har børn, hvorimod studerende med børn modtager en række andre offentlige overførselsindkomster.

For studerende med børn ses en pæn stigning i den andel, der modtog stipendier. I 1997 udgør stipendiemodtagerne 70%; i 2002 er tallet steget til 78%.

I 2002 modtog 8% af de studerende med børn revalidering og 15% arbejdsmarkedsydelser; for studerende uden børn er tallene hhv. 1% og 6%.

Tabel 2.2.4 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som modtog de enkelte typer af indkomster opgjort på forsørgerstatus fra 1997 til 2002.

I figur 2.2.3 sammenlignes andelene af de studerende i undersøgelsesgruppen, der modtog de forskellige typer af indkomster, opgjort på forældrestatus i 2001.

Igen her fremgår de tidligere beskrevne forskelle tydeligt.

Figur 2.2.3 Andelen af studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) som rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper opgjort på forældrestatus i 2002.

2.3 Indkomstudviklingen opgjort for udvalgte uddannelsesområder

I det efterfølgende opgøres de studerendes gennemsnitlige indkomster på uddannelsesgrupper for studerende på ikke lønnede uddannelser fra 1997 til 2002.

I tabel 2.3.1 beregnes indkomsternes gennemsnitlige sammensætning på almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige grundforløb (merkantile og tekniske grundforløb under ét). Undersøgelsesgruppen fanger 19% af eleverne på almengymnasiale og 30% af eleverne på erhvervsgymnasiale uddannelser. Pga. aldersafgrænsningen består undersøgelsesgruppen primært af elever på 2. og 3. år. Elever på 1. år har et langt mindre rådighedsbeløb, bl.a. fordi hovedparten ikke er gamle nok til at modtage stipendier.

På de gymnasiale uddannelser lever eleverne stort set kun af løn og stipendier i mindre omfang suppleret med studielån.

Bemærkelsesværdigt er det, at elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser har et højere gennemsnitligt rådighedsbeløb end elever på de almengymnasiale uddannelser. I 2002 har en elev på de almengymnasiale uddannelser et rådighedsbeløb på 56.340 kr. mod 67.888 kr. for en elev på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

For såvel de almengymnasiale som de erhvervsgymnasiale uddannelser udgør stipendierne i 2002 godt 24.000 kr. De erhvervsgymnasiale elevers højere rådighedsbeløb skyldes en højere gennemsnitlig lønindkomst på ca. 10.500 kr.

Undersøgelsesgruppen fanger i 2002 25% af eleverne på de erhvervsfaglige grundforløb.

Det gennemsnitlige rådighedsbeløb for de erhvervsfaglige grundforløb er i 2002 højere end på de gymnasiale uddannelser, og eleverne modtager i gennemsnit højere offentlige overførselsindkomster. Dette skyldes bl.a., at gennemsnitsalderen er højere end på de gymnasiale uddannelser. Ud over stipendier bidrager især arbejdsmarkedsydelser og revalidering til den samlede offentlige overførselsindkomst. Det gennemsnitlige optag af studielån er også højere på grundforløbsuddannelserne.

I 2002 udgør rådighedsbeløbet for de erhvervsfaglige grundforløb 83.283 kr., i 1997 er det 77.603 kr. (en stigning på 7,3%).

Tabel 2.3.1 Indkomstsammensætningen på udvalgte ungdomsuddannelser for elever på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I figur 2.3.1 ses udviklingen i den disponible indkomst for udvalgte ungdomsuddannelser fra 1997 til 2002.

De disponible indkomster på de udvalgte ungdomsuddannelser tilnærmer sig i perioden hinanden. Denne udvikling skyldes især, at eleverne på de gymnasiale uddannelser i stigende grad supplerer deres indtægter med erhvervsarbejde.

Figur 2.3.1 Den gennemsnitlige disponible indkomst for elever på udvalgte ikke lønnede ungdomsuddannelser (18-29-årige) opgjort på uddannelsesområder, opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 2.3.2 opgøres indkomstsammensætningen for studerende på det videregående uddannelsesområde fra 1997 til 2002.

For det videregående uddannelsesområde under et er der nogle gennemgående karakteristika i perioden. Studielån, stipendier og lønindkomst er steget, mens især arbejdsmarkedsydelser og orlovsydelser har været kraftigt på retur.

Den disponible indkomst for de korte videregående uddannelser, de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne ligger på ca. 73.000-76.000 kr. i 2002, mens studerende på kandidatuddannelserne har en disponibel indkomst på omkring 80.500 kr. For de korte og de mellemlange videregående uddannelser udgør revalidering en større andel af de offentlige overførselsindkomster end på bachelor og kandidatuddannelserne.

Det korte videregående uddannelsesområde har gennemgået store reformændringer i august/september 2000, hvilket påvirker de gennemsnitlige indkomster. Det største antal uddannelsessøgende på området i hele perioden er datamatikere, som tillige har været i kraftig vækst. Teknikeruddannelserne er flest i den første del af perioden, mens akademi-/markedsøkonomerne er flest i den sidste del af perioden. Også disse ændringer påvirker de gennemsnitlige indkomster.

For de korte videregående uddannelser ligger rådighedsbeløbet i 2002 på ca. 102.200 kr. om året. Studielånets andel af rådighedsbeløbet har været stigende fra 6,3% i 1997 til 9,8% i 2002, mens de offentlige overførselsindkomster har ligget stabilt på omkring 48%. Fra 1997 til 2002 steg rådighedsbeløbet for de korte videregående uddannelser med 5,1%. Dette er en lav vækst i forhold til de andre videregående uddannelser, som i samme periode har en vækst på mellem ca. 15% og 19,5%, og skyldes især et stort gennemsnitligt fald i revalidering, orlovsydelser og arbejdsmarkedsydelser.

For de mellemlange videregående uddannelser steg rådighedsbeløbet konstant fra 1997 til 2002, fra 90.729 kr. til 108.438 kr. (en stigning på 19,5%). De mellemlange videregående uddannelser omfatter primært folkeskolelærer-, ingeniør-, fysio-/ergoterapeut- og socialrådgiveruddannelserne.

Også studerende på bacheloruddannelserne har fra 1997 til 2002 en konstant stigning i det gennemsnitlige rådighedsbeløb, fra 88.670 kr. til 102.839 kr. (en stigning på 16,0%).

På kandidatuddannelserne steg rådighedsbeløbet også konstant fra 1997 til 2002, fra 100.869 kr. til 116.077 kr. (en stigning på 15,1%).

Tabel 2.3.2 Indkomstsammensætningen på det videregående uddannelsesområde for studerende på en ikke lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I figur 2.3.2 præsenteres den disponible indkomsts udvikling fra 1997 til 2002 for de videregående uddannelser. Her ses tydeligt de tidligere beskrevne udviklingstendenser.

Figur 2.3.2 Den gennemsnitlige disponible indkomst for studerende på udvalgte ikke lønnede videregående uddannelser (18-29-årige) i 2002.

Fodnoter

[1] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; en delmængde af alle elever/studerende som befandt sig på en ikke lønnet uddannelse.

[2] Slutlån kan optages til færdiggørelse af en uddannelse.

Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2004