3. Studerende på delvist lønnede uddannelser

I dette afsnit præsenteres antallet af studerende og deres indkomstsammensætning for studerende der befandt sig på en delvist lønnet fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte år, i perioden 1997 til 2002.

Denne gruppe af studerende udgør ca. 12% af den samlede undersøgelsesgruppe. De studerende er noget ældre end fx de studerende på en ikke lønnet fuldtidsuddannelser; derfor medtages alle aldersgrupper i undersøgelsesgruppen. Hovedvægten af de studerende befinder sig i aldersintervallet 20-34 år (tabel 3.1.1).

Man skal være opmærksom på, at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe.

Såfremt man ønsker at fokusere på andre alderstrin eller andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase.

3.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og indkomstudvikling for hele gruppen

Ser man på aldersfordelingen i tabel 3.1.1 for de studerende i undersøgelsesgruppen ^[3], der befandt sig på en delvist lønnet uddannelse, ses at hovedvægten, ca. 81%, i 2002 udgøres af de 20-34-årige.

Tabel 3.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som befandt sig på en delvist lønnet uddannelse (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 3.1.2 opgøres størrelsen af de gennemsnitlige indkomster og sammensætningen af indkomsterne for studerende, der befandt sig på en delvist lønnet uddannelse i perioden 1997 til 2002.

Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb fra 122.491 kr. til 138.152 kr. (en stigning på 12,8%). I samme periode steg bruttoindkomsten fra 117.176 kr. til 130.513 kr. (en stigning på 11,4%).

De studerendes hovedindtjening er i denne gruppe løn, som suppleres med stipendier og studielån. Disse tre indkomsttyper udgør i 2002 tilsammen ca. 77% af rådighedsbeløbet, i 1997 udgør de ca. 73% af rådighedsbeløbet. Andelen af disse tre indkomsttyper tilsammen er betydeligt lavere, end det der sås for studerende på ikke lønnede uddannelser, hvilket især skyldes revalideringsydelser, arbejdsmarkedsydelser og anden indkomst, som i alt udgør knap 23% af rådighedsbeløbet (i 2002). Dette kan bl.a. forklares ved, at de studerende på delvist lønnede uddannelser er ældre end de studerende på ikke lønnede uddannelser.

I 2002 tjente en studerende på en delvist lønnet uddannelse i gennemsnit 70.027 kr. i løn. I 1997 er tallet 62.430 kr. Fra 2001 til 2002 ses et svagt fald i lønindkomsten.

Den disponible indkomst ekskl. studielån steg med 13,5% fra 1997 til 2002. Hvis man tillægger studielån, steg den disponible indkomst med 15,2%.

Tabel 3.1.2 De gennemsnitlige typer af indkomster for studerende på en delvist lønnet uddannelse (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Som det fremgår af figur 3.1.1, har lønindkomsten fra 1997 til 2002 ligget stabilt på omkring 50% af rådighedsbeløbet.

Studielån udgør en stigende andel af rådighedsbeløbet. I 1997 udgjorde studielån 4,3% af rådighedsbeløbet, stigende til 5,5% i 2002.

Figur 3.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.

I figur 3.1.2 fordeles de offentlige overførselsindkomster på indkomsttyper fra 1997 til 2002.

Stipendier udgør en stigende andel af de offentlige overførselsindkomster, voksende fra ca. 52% i 1997 til ca. 57% i 2002. Også revalideringsydelsernes andel af de samlede overførselsindkomster steg, her fra ca. 25% til ca. 26%.

For arbejdsmarkedsydelserne ses en variation omkring 15% af de offentlige overførselsindkomster, mens de resterende offentlige ydelser udgør en faldende andel i opgørelsesperioden.

Figur 3.1.2 Offentlige overførselsindkomsters fordeling på indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 3.1.3 beregnes den indekserende udvikling i de gennemsnitlige indkomster for studerende på en delvist lønnet uddannelse fra 1997 til 2002 (1997 = indeks 100,0).

Som tidligere nævnt ses en pæn stigning i det gennemsnitlige optag af studielån, der er den indkomsttype, der har den største samlede vækst. Fra 1997 til 2002 steg optaget af studielån med 43,7%.

Fra 1997 til 2002 steg den gennemsnitlige stipendieindkomst med 27,0%.

Sammenlignes 1997 med 2002, ses et fald i kontanthjælp, orlovsydelser, arbejdsmarkedsydelser og anden indkomst. Størst er faldet i de gennemsnitlige orlovsydelser.

Tabel 3.1.3 Indeksudvikling af de gennemsnitlige indkomsttyper for studerende (alle aldersgrupper) på en del-vist lønnet uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 3.1.4 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, som læste på en delvist lønnet uddannelse, og der rent faktisk har en indtjening på de respektive typer af indkomster fra 1997 til 2002.

For både studielån, løn og stipendier ses en stigende andel af undersøgelsesgruppen med disse indkomster. I 2002 optog 42% af de studerende på en delvist lønnet uddannelse studielån, 90% havde en lønindkomst, og 76% modtog stipendier.

Sammenlignes den andel, der modtog stipendier, med den andel, der optog studielån, viser det sig, at kun ca. 42% af stipendiemodtagerne i 2002 benyttede muligheden for at optage studielån. I 1997 var det kun ca. 35% af stipendiemodtagerne, der valgte at optage studielån.

I 2002 modtog 16% arbejdsmarkedsydelser; denne andel faldt med 3 procentpoint fra 1997 til 2002. Omkring 11% af undersøgelsesgruppen modtog revalidering, en andel der ligger nogenlunde konstant i hele perioden.

Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt i 1. januar 2001.

Tabel 3.1.4 Andelen af studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse som modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 3.1.5 opgøres udvalgte gennemsnitlige indkomster for studerende, der rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper i perioden fra 1997 til 2002. Disse indkomster ligger naturligvis noget højere end de gennemsnitlige indkomster, der tidligere har været vist.

Der er store forskelle i indkomststørrelserne. De studerende, der modtog revalidering i 2002, modtog gennemsnitligt 119.789 kr. om året. Det er over tre gange så meget som de studerende, der modtog stipendier (37.148 kr. om året).

I 2002 fik de studerende, der rent faktisk modtog kontanthjælp, i gennemsnit 23.626 kr. pr. år; det tilsvarende beløb for studerende der modtog arbejdsmarkedsydelser, var 47.265 kr. pr. år.

Tabel 3.1.5 Gennemsnitlige indkomster for studerende (alle aldersgrupper) på en delvist lønnet uddannelse som modtog udvalgte ydelser opgjort fra 1997 til 2002.

3.2 Indkomstudvikling opgjort for udvalgte uddannelsesområder

Da sygeplejerske- og pædagoguddannelserne tilsammen udgør ca. 84% af undersøgelsesgruppen af delvist lønnede uddannelser, er der i dette afsnit sat fokus på netop disse to uddannelser.

I det følgende opgøres hvor stor en andel af de studerende, der rent faktisk modtog de forskellige indkomsttyper, samt den gennemsnitlige indkomstsammensætning fra 1997 til 2002.

I tabel 3.2.1 opgøres andelen af studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne, som rent faktisk modtog de forskellige typer af indkomster fra 1997 til 2002.

Sammenlignes de studerende på hhv. sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen, ses store forskelle i indkomstsammensætningen. Studielån og stipendier udgør begge en større andel af sygeplejerskestuderendes indkomster end af pædagogstuderendes indkomster. I 2002 modtog 90% af de sygeplejerskestuderende stipendier, og 48% optog studielån; for pædagogstuderende udgør tallene hhv. 77% og 44%.

Den mest markante forskel i indkomsterne ses for revalideringsydelsen. 16% af de pædagogstuderende modtog i 2002 revalideringsydelse mod kun 3% af de studerende på sygeplejerskeuddannelsen.

For studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelsernes vedkommende udgør andelen af undersøgelsesgruppen, der modtog arbejdsmarkedsydelser hhv. 15% og 17% i 2002, men andelen der modtog arbejdsmarkedsydelser faldt dog for begge uddannelser i perioden.

Tabel 3.2.1 Den andel af de studerende som læste på sygeplejerske- eller pædagoguddannelsen (alle aldersgrupper) og som modtog de enkelte indkomsttyper opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 3.2.2 opgøres den gennemsnitlige indkomstsammensætning for studerende på sygeplejerskeuddannelsen og på pædagoguddannelsen i perioden fra 1997 til 2002.

Af tabellen fremgår det tydeligt at rådighedsbeløbet for begge uddannelsessøgendes vedkommende stiger, og at rådighedsbeløbet er højest for de pædagogstuderende, men til gengæld var stigningen i rådighedsbeløbet ca. dobbelt så stor for de studerende på sygeplejerskeuddannelsen.

I 1997 lå rådighedsbeløbet for de pædagogstuderende på 118.672 kr., i 2002 er beløbet steget til 131.696 kr., (en stigning på 11,0%). For de studerende på sygeplejerskeuddannelsen lå rådighedsbeløbet i 1997 på 98.943 kr. stigende til 121.026 kr. i 2002, (en stigning på 22,3%).

For sygeplejerskestuderende er den gennemsnitlige lønindkomst steget markant, fra 1997 til 2002 med ca. 19%. For de pædagogstuderende steg lønnen i samme periode med ca. 16%.

For både sygeplejerske- og pædagogstuderende er der nogle gennemgående karakteristika i perioden; studielån, stipendier og lønindkomst er steget, mens især kontanthjælp og orlovsydelser er på retur.

Tabel 3.2.2 Den gennemsnitlige indkomstsammensætning for studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Af figur 3.2.1 fremgår det tydeligt, at de pædagogstuderende generelt gennem hele perioden har flere penge til rådighed end studerende på sygeplejerskeuddannelsen. I slutningen af perioden er forskellen i indkomstniveauet mellem de to uddannelser dog indsnævret.

Figur 3.2.1 Den gennemsnitlige disponible indkomst (ekskl. studielån) for studerende på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne (alle aldersgrupper) opgjort fra 1997 til 2002.

Fodnoter

[3] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; alle elever/studerende som befandt sig på en delvist lønnet fuldtidsuddannelse.

Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2004