De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

4. Studerende på lønnede uddannelser

I dette afsnit præsenteres antallet af studerende og deres indkomstsammensætning for de studerende, der befandt sig på en lønnet fuldtidsuddannelse i mindst 10 måneder i det enkelte år fra 1997 til 2002. Lønnede uddannelser omfatter hovedsageligt erhvervsuddannelsernes hovedforløb, social- og sundhedsuddannelser, politiuddannelse og pædagogisk grunduddannelse (pgu).

Man skal være opmærksom på; at gennemsnitsbeløbet pr. studerende kan dække over store variationer fra uddannelse til uddannelse og fra aldersgruppe til aldersgruppe.

Studerende på lønnede uddannelser udgør ca. 26% af den samlede undersøgelsesgruppe. Omkring 80% af disse studerende er i aldersintervallet 18-29 år, og derfor er der valgt at sætte fokus på denne aldersgruppe. Såfremt man ønsker at fokusere på andre alderstrin eller andre aldersgrupper henvises til Undervisningsministeriets dynamiske indkomstdatabase.

4.1 Antal studerende i undersøgelsesgruppen og indkomstudvikling for hele gruppen

I tabel 4.1.1 opgøres antallet af studerende i undersøgelsesgruppen ^[4] som befandt sig på en lønnet uddannelse (18-29-årige) fra 1997 til 2002.

Fra 1997 til 2002 faldt andelen af 18-29-årige der var på en lønnet uddannelse. Dette skyldes, at flere ældre vælger at starte på en erhvervsuddannelse, at der omskoling og opskoling på social- og sundhedsuddannelser og indførelse af den pædagogiske grunduddannelse (pgu). I 2002 udgør de 18-29-årige 78,9% af antallet i undersøgelsesgruppen.

Tabel 4.1.1 Alle studerende i undersøgelsesgruppen som var på en lønnet uddannelse og heraf andelen af 18-29-årige opgjort fra 1997 til 2002.

	1997	1998	1999	2000	2001	2002
	Antal i undersøgelsesgruppen
Lønnede alle 18 år og derover	60.136	59.070	65.566	63.684	62.981	59.795
Heraf 18-29-årige	51.457	49.118	53.709	50.897	49.812	47.180
	%
18-29-åriges andel af undersøgelsesgruppen	85,6	83,2	81,9	79,9	79,1	78,9

I tabel 4.1.2 opgøres de gennemsnitlige indkomster og indkomstsammensætningen blandt unge på en lønnet uddannelse i perioden 1997 til 2002.

Lønnen udgør - ikke overraskende - hovedparten af rådighedsbeløbet. I 2002 udgør lønnen 89,2% af rådighedsbeløbet, hvorimod de offentlige overførselsindkomster kun udgør 3,2% af rådighedsbeløbet.

Fra 1997 til 2002 steg det samlede rådighedsbeløb konstant fra 118.317 kr. til 143.366 kr., svarende til en stigning på 21,2%.

Tabel 4.1.2 Fordeling af gennemsnitlige indkomster for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

	1997	1998	1999	2000	2001	2002
	Gennemsnit i kroner
Rådighedsbeløb	118.317	123.963	129.998	134.416	138.969	143.366
Studielån	11	14	14	16	24	23
Bruttoindkomst	118.306	123.949	129.983	134.400	138.945	143.342
Løn	108.274	112.912	118.790	122.243	124.541	127.873
Off. overførselsindkomster	4.334	4.504	4.194	4.341	4.473	4.582
Heraf:
Stipendier	73	87	85	95	145	140
Revalidering	771	922	895	1.127	1.262	1.423
Kontanthjælp	385	408	426	508	500	462
Orlovsydelser	860	752	437	235	179	29
Arbejdsmarkedsydelser	2.231	2.323	2.343	2.371	2.375	2.488
Øvr. off. skattepl. overf.indk.	0	0	0	0	0	41
Anden indkomst	5.697	6.532	7.000	7.817	9.931	10.887
Skat	28.581	28.871	30.258	31.341	32.885	33.787
Disp. Indk. ekskl. studielån	89.725	95.078	99.726	103.059	106.060	109.555
Disp. Indk. inkl. studielån	89.736	95.092	99.740	103.075	106.084	109.578

I figur 4.1.1 opgøres rådighedsbeløbet for studerende på en lønnet uddannelse fordelt på indkomsttyper i perioden 1997 til 2002.

De studerende på en lønnet uddannelse modtager ikke stipendier eller studielån. Når stipendier og studielån alligevel figurerer som indkomst, er der fordi, at den studerende, i op til to måneder i året, har været på en stipendieberettiget uddannelse, fx et erhvervsfagligt grundforløb inden erhvervsfagligt hovedforløb. Som det fremgik af tabel 4.1.2, er der dog tale om markant lave beløb for både stipendier og studielån.

Figur 4.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

Figur 4.1.1 Rådighedsbeløbets fordeling på indkomsttyper for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

I tabel 4.1.3 opgøres indeksudviklingen for udvalgte indkomsttyper fra 1997 til 2002. Man skal være opmærksom på at, visse indkomster er meget lave, og derfor kan små bevægelser synes markant store. Det ses, at rådighedsbeløbet i perioden steg med 21,2% og lønindkomsten steg med 18,1%

Tabel 4.1.3 Indeksudvikling i fordelingen af gennemsnitlige indkomster for studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) opgjort fra 1997 til 2002.

	1997	1998	1999	2000	2001	2002
	Indeks 1997 = 100%
Rådighedsbeløb	100,0	104,8	109,9	113,6	117,5	121,2
Studielån	*	*	*	*	*	*
Bruttoindkomst	100,0	104,8	109,9	113,6	117,4	121,2
Løn	100,0	104,3	109,7	112,9	115,0	118,1
Offentlige overførselsindkomster	100,0	103,9	96,8	100,2	103,2	105,7
Heraf:
Stipendier	100,0	119,2	116,4	130,1	198,6	191,8
Revalidering	100,0	119,6	116,1	146,2	163,7	184,6
Kontanthjælp	100,0	106,0	110,6	131,9	129,9	120,0
Orlovsydelser	100,0	87,4	50,8	27,3	20,8	3,4
Arbejdsmarkedsydelser	100,0	104,1	105,0	106,3	106,5	111,5
Øvrige off. skattepligtige overfør.	*	*	*	*	*	*
Anden indkomst	100,0	114,7	122,9	137,2	174,3	191,1
Skat	100,0	101,0	105,9	109,7	115,1	118,2
Disponibel indkomst ekskl. studielån	100,0	106,0	111,1	114,9	118,2	122,1

* De gennemsnitlige indkomster er så lave, at indeksberegningen ikke vises.

I tabel 4.1.4 opgøres den andel af undersøgelsesgruppen, der er på en lønnet uddannelse, og som rent faktisk har en indtjening på de respektive indkomsttyper fra 1997 til 2002.

Det fremgår tydeligt, at stort set alle der er på en lønnet uddannelse naturligvis har lønindkomst. I 2002 modtog endvidere 17% en eller anden form for offentlig overførselsindkomst, primært arbejdsmarkedsydelser (13% modtog disse ydelser).

Orlovsydelserne til uddannelse blev i perioden først beskåret med et år og derefter nedlagt pr. 1. januar 2001.

Tabel 4.1.4 Andelen af studerende på en lønnet uddannelse (18-29-årige) som modtog de enkelte typer af indkomster opgjort fra 1997 til 2002.

	1997	1998	1999	2000	2001	2002
	%
Rådighedsbeløb	100	100	100	100	100	100
Studielån	0	0	0	0	0	0
Bruttoindkomst	100	100	100	100	100	100
Løn	98	98	98	97	96	96
Offentlige overførselsindkomster	18	19	17	17	17	17
Heraf:
Stipendier	1	1	1	1	1	1
Revalidering	1	2	2	2	2	2
Kontanthjælp	2	3	3	3	3	3
Orlovsydelser	2	2	1	1	0	0
Arbejdsmarkedsydelser	15	15	14	13	13	13
Øvr. off. skattepligtige overførselsindk.	0	0	0	0	0	0
Anden indkomst	90	90	88	88	98	98
Skat	99	99	99	100	99	100
Disponibel indkomst	100	100	100	100	100	100

Fodnoter

[4] Således er undersøgelsesgruppen i dette afsnit; en delmængde af alle elever/studerende på en lønnet uddannelse.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2004

Til sidens top