Seks skoleprofiler

I det kvalitative studie af 15 skoler (Mehlbye og Ringsmose 2004) tegner der sig seks skoleprofiler, som kan betegnes som:

• Den anarkistiske skole
• Den lærerstyrede skole
• Den demokratiske skole
• Den målstyrede skole
• Den disciplinerede skole
• Den traditionsbundne fagligt orienterede skole.

I de seks skoleprofiler er analyserne af skolerne inspireret dels af Bernsteins klassifikations- og rammeteori ud fra graden af struktur og rammer for skolens virke, dels af Arfwedsons skolekodebegreb, som omhandler kulturen på skolen, herunder graden af og stabiliteten i fælles holdninger, normer og handlinger. Skoleprofilerne er dannet på basis af en analytisk konstruktion, hvor de 15 skoler er blevet analyseret dyberegående på basis af skolernes organisations- og beslutningsstrukturer, grundlæggende værdigrundlag samt holdninger og handlinger.

Der er tale om idealtypiske modeller, hvor ingen skole optræder i ren form. Opstillingen af de forskellige skolebilleder er alene for at tydeliggøre, hvordan billedet af skolerne tegner sig i analyserne, og hvor forskelligt skolerne fremtræder. Der kan tegnes følgende forskellige skolebilleder:

Den anarkistiske skole

På den anarkistiske skole er der tale om en modsætningsfyldt skolekode, hvor gamle holdninger, meninger, og normer brydes med nye. Lærerne oplever, at der er to fronter på skolen, nemlig de nye lærere og de gamle lærere. Det er skolen, hvor alt er til diskussion, og hvor lærerne oplever, at tiden går med alt for megen snak, uden at der tages beslutninger.

Med hensyn til de formelle beslutningsstrukturer er der ifølge lærerne ikke noget formaliseret samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og det er svært at finde ud af for lærerne, hvordan beslutningsprocesserne forløber. Der er kun få regler og procedurer for beslutninger på skolen, og lederen opleves af lærerne som meget langt væk. Der er et formelt fælles læringssyn, men der er ikke en fælles forståelse af implementeringen af det. Skolen er præget af en uklar organisations- og beslutningsstruktur.

Skolen er en lavt præsterende skole.

Den lærerstyrede skole

På den lærerstyrede skole er lederen tilbageholdende i sin ledelsesform. Lederen blander sig kun i lærernes arbejde på lærernes egne opfordringer.

Skolens beslutningsstrukturer er ikke synlige og synes at foregå lidt tilfældigt, men i en stadig fredelig dialog mellem alle. Det er ikke tydeligt, hvor beslutninger tages, men det giver ingen konflikter, for lærerne oplever en stor frihed. Og da der ikke er de store uenigheder og ingen konflikter mellem gamle og nye lærere, er der set fra lærernes side godt at være. Problemet er, at nye elevtyper dukker op i stigende omfang, og skolen får ikke taget fat på, hvilke strategier, eller hvilke mål der skal forfølges for at løse de nye udfordringer.

Man hygger sig på skolen, og det sociale element prioriteres højt af alle og også i forhold til eleverne. Der er ikke noget fælles læringssyn.

Skolen er en lavt præsterende skole.

Den demokratiske skole

Der er en klar struktur for beslutningsgange og en klar opdeling af skolen ud fra de planlagte funktioner. I beslutningsgangene vægtes det, at alle bliver hørt. Lærerne oplever, at der er klare rammer, inden for hvilke de kan udfolde sig.

Der arbejdes i storgrupper med børnene ud fra ønsket om og muligheden for holdopdeling af eleverne i forbindelse med undervisningsdifferentiering. Der er lektiecafe for børnene om eftermiddagen. I de første skoleår er der læsekurser for svage læsere. Der er en fast ugentlig mødedag for lærerne, hvilket også betyder, at alle lærerteam holder et fast ugentligt møde. Virksomhedsplanen og dens indhold drøftes i pædagogisk udvalg, og når man er enige, skriver lederen den sammen, og derefter sendes den til skolebestyrelsen. Kravet til lærernes årsplan er, at den ikke er en aktivitetsplan, men en plan for, hvilke mål der er for børnene, og hvordan de nås. Skolen fremtræder med en klar organisationsstruktur og klare rammer for beslutninger og indflydelsesmuligheder.

Skolekoden fremtræder som stabil. Der er enighed om, at eleverne generelt skal blive fagligt dygtige, men at ikke alle elever skal nå de samme mål, og at hvert barn skal have lov at udvikle sig optimalt i forhold til sine forudsætninger. Såvel elevgruppen som lærergruppen er stabil. Der er ikke noget fælles læringssyn.

Skolen er en højt præsterende skole.

Den målstyrede skole

Skolen har ry for at have en høj grad af faglighed. Lærerne stiller store krav til, hvad børnene skal lære, og der er klare mål for, hvornår børnene skal kunne hvad, fx at børnene i 1. klasse skal kunne læse til jul. Hvis de ikke kan det, iværksættes holdundervisning specielt til disse børn. Der er også klare mål for skolens indsatsområder, som er udstukket af kommunen. Indsatsområder og mål for disse indgår i skolens virksomhedsplan og skal kunne genkendes i lærernes årsplaner. Lederen giver udtryk for, at han forventer, at alle lærerne kender målene og lever op til dem. Det er klart lederen, der tager den endelige beslutning om skolens indsatsområder. Årsplaner skal afleveres til ledelsen en måned efter skoleårets start, og det er klasselæreren, der indsamler dem. I teamsamtalerne følges der op på årsplanerne, og hvor langt man er nået. Lærerne oplever, at de har stor indflydelse på dagsordenen på pædagogisk råds møder, og fagfordelingen sker efter fælles drøftelse lærerne imellem. Efter 5. klasse får eleverne ny lærer i matematik og dansk. Skolens organisations- og beslutningsstruktur er klar, og der er klare rammer for, hvilke mål der skal opfyldes og hvordan.

Der er ingen nye elevgrupper, og flertallet af lærerne har været der gennem flere år. Nye lærere modtages positivt, og der lyttes til deres synspunkter. Der er en klar fælles opfattelse af målene for skolens virksomhed, men også en åbenhed over for nye tankegange. Skolekoden fremtræder som en stabil åben skolekode.

Skolen er en højt præsterende skole.

Den disciplinerede skole

På denne skole vægtes ro og orden samt god takt og tone. Eleverne skal først og fremmest lære god social adfærd og at omgås hinanden med respekt. Skolen kræver en ordentlig optræden, og det er meget synligt for alle i målsætninger og regler på skolen. Hvis eleverne ikke opfører sig ordentligt og taler pænt til lærerne, sendes de op til skolelederen og får der at vide, at de skal opføre sig ordentligt. Lærerne har fået at vide, at de ikke skal acceptere dårlig optræden fra elevernes side. Samtidig sættes fagligheden højt. Det er klart lederen, der er den, der bestemmer på skolen. Det er også lederen, der udarbejder virksomhedsplanen. Der er et fælles læringssyn, som alle går ind for og kender, og som har været gældende i mange år. Alle oplever, at der er et fælles fodslag på skolen. Team er dannet, og årsplaner udarbejdes, men der arbejdes på bedre strukturer og faste procedurer.

Skolen er overvejende karakteriseret ved en stabil åben skolekode præget af en kultur med fælles regler, normer og værdigrundlag. Der er bred enighed om målene på skolen og om, hvordan man skal omgås hinanden. Nye lærere sætter ikke synlige præg på skolen, men optages i den eksisterende kultur. Blandt de gamle lærere efterlyses gerne mere spræl og nogle ildsjæle som kunne styrke nye initiativer.

Skolen er en højt præsterende skole.

Den traditionsbundne fagligt orienterede skole

Skolen har ry for at være en faglig traditionel skole. Eleverne får en del lektier for allerede i starten af skoleforløbet med henblik på at indarbejde gode arbejdsvaner. Der er en lang tradition for et koncentreret læsefokus. Der er en god tone og respekt for hinanden leder og lærere imellem, lærerne imellem og elever og lærere imellem. Der er screeninger tidligt i skoleforløbet for at sikre støtte til svage læsere. De kommunale mål skal kunne genkendes hele vejen igennem i virksomhedsplaner og i årsplaner. Beslutninger og lærernes indflydelse på disse sikres gennem ledelsens månedlige møder med koordinatorerne for årgangsteamene. Det sikres, at der i hvert årgangsteam er en faglærer inden for hvert fag. Skolens organisation må karakteriseres som højt struktureret med klare rammer og mål for skolens arbejde.

Skolen fremtræder med en stabil lukket skolekode. Lærerne har været på skolen gennem mange år, og nye lærere søger til skolen for dens ry som en stærkt fagligt orienteret skole. De nye lærere er derfor ikke nyskabende, som en lærer udtrykker det. De nye lærere bliver hurtigt socialiseret ind i den eksisterende skolekultur. Skolen styres af traditioner, og der snakkes stadig om de gamle historier, om hvordan skolen ikke red med på 70'skolernes nye ideer om pædagogik og læring, men fastholdt sin egen kultur.

Skolen er en højt præsterende skole.

Denne side indgår i publikationen "Sammenfatning af undersøgelsen,”De gode eksempler”" som kapitel 9 af 12
© Undervisningsministeriet 2004