Elevernes sociale baggrund slår igennem

Undersøgelsen viser med al tydelighed, at eleverne på skolerne møder op med meget forskellige forudsætninger i kraft af deres sociale baggrund og den støtte, som forældrene kan give dem i deres skolegang. Det gælder såvel resultater fra spørgeskemaundersøgelser som interview på udvalgte skoler (Mehlbye og Ringsmose 2004).

Elever med stærk social baggrund beskrives oftest af lærerne som overvejende velmotiverede og interesserede i undervisningen, mens elever med svag social baggrund overvejende beskrives som urolige, ukoncentrerede og forstyrrende for undervisningen. Deres forældre beskrives henholdsvis som overvejende aktivt interesserede i deres børns undervisning med mulighed for aktiv støtte til lektielæsning og henholdsvis som passive og uden mulighed for at hjælpe deres børn med lektielæsningen. Den første forældregruppe karakteriseres også som en meget krævende gruppe med hensyn til deres børns skolegang, og hvad de skal lære i klassen, hvilket stiller store krav til lærerne i deres undervisning.

Den forskellige sociale baggrund, som eleverne møder op med i skolen, slår således meget hårdt igennem, når skolerne måles på elevernes gennemsnit og videre vej i uddannelsessystemet.

På skoler med elever med overvejende stærk social baggrund ligger karaktergennemsnittet et til to niveauer højere, set i forhold til skoler med elever med overvejende svag social baggrund. Dette er også tilfældet, når skoler sammenholdes inden for gruppen af højt præsterende skoler, hvor de højt præsterende skoler med elever med svag social baggrund ligger et til to trin lavere i karakterskalaen, set i forhold til de højt præsterende skoler med elever med overvejende stærk social baggrund. Det betyder, at selv om skolen kan gøre en forskel, er denne ikke nok til at udligne de sociale forskelle mellem skolerne, målt på karakterer.

Skoler med elever med overvejende svag social baggrund står ligeledes over for langt større udfordringer end skoler, som får en »del forærende« i kraft af, at eleverne overvejende kommer med en stærk social baggrund og en større parathed til skolegangen, samt større forældreopbakning.

Undersøgelsen viser da også, at skoler med elever med overvejende svag social baggrund gør en særlig forebyggende indsats fx i form af særligt fokus på pædagogisk udvikling på skolen samt på tværsektorielt samarbejde i forbindelse med kriminalitet og sociale problemer i særlige boligområder.

Denne side indgår i publikationen "Sammenfatning af undersøgelsen,”De gode eksempler”" som kapitel 4 af 12
© Undervisningsministeriet 2004